Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 457
Offentligt
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2017 - 3693
Doknr.
Dato
20-09-2017
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 23. juni 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 457 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares
endeligt. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 457:
Ministeren bedes indhente oplysninger om processen vedr. tildeling af hjælpemidler i
henholdsvis Norge, Sverige og Tyskland samt redegøre for, hvordan lovgivningen
herom i de nævnte lande adskiller sig fra den danske servicelov.
Svar:
I oversigten i bilag 1 har ministeriet udarbejdet en sammenfattende skematisk fremstil-
ling af indholdet i de modtagne svar fra henholdsvis Norge, Sverige og Tyskland om
processen vedrørende tildeling af hjælpemidler. Der er endvidere indsat en beskrivel-
se af dansk ret i oversigten til sammenligning. De spørgsmål, som ministeriet har stil-
let til de respektive lande til belysning af gældende ret, fremgår ligeledes af oversig-
ten.
Bilag 2 indeholder de modtagne beskrivelser af gældende ret fra ambassaderne i
henholdsvis Norge, Sverige og Tyskland.
Som det også fremgår af den sammenfattende skematiske oversigt, er der ud over
den forskelligt opbyggede myndighedsstruktur ingen markante eller grundlæggende
forskelle på processerne for tildeling af hjælpemidler i de adspurgte lande sammen-
holdt med Danmark.
Det er således et gennemgående træk, at der altid skal foretages en konkret og indivi-
duel behovsvurdering, og at borgeren skal inddrages. Det er ligeledes gennemgåen-
de, at hovedformålet med støtte til hjælpemidler er at bidrage til, at borgeren skal kun-
ne leve så normalt som muligt.
I forhold til den forenklede sagsbehandlingsprocedure på hjælpemiddelområdet, som
træder i kraft i Danmark pr. 1. januar 2018, findes en sådan procedure ikke i de ad-
spurgte lande. Det bemærkes dog herved, at den forenklede procedure alene angår
sagsoplysningen i sagen, hvorimod der ikke sker nogen ændringer i forhold til, at tilde-
lingen af hjælpemidler skal ske på baggrund af en konkret og individuel behovsvurde-
ring.