SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 350: Spm. om, hvor mange exitprogrammer for ofre for social kontrol og ophold på kvindekrisecentre ikke-vestlige indvandrere er visiteret til i hver enkelt kommune, til børne- og socialministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.socialministeriet.dk

Sagsnr.

2018 - 1808

Doknr.

564162

Dato

17-08-2018

Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 19. marts 2018 stillet følgende

spørgsmål nr. 350 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares

endeligt. Spørgsmålet er stillet af Troels Ravn (S) på udvalgets vegne.

Spørgsmål nr. 350:

Ministeren bedes oplyse, hvor mange exitprogrammer for ofre for social kontrol og

ophold på kvindekrisecentre ikke-vestlige indvandrere er visiteret til i hver enkelt

kommune opgjort pr. tusinde ikke-vestlige indvandrere i kommunen i 2015, 2016 og

2017 i en tabel.

Endeligt svar:

Børne- og Socialministeriet har til brug for besvarelsen anmodet Udlændinge- og Inte-

grationsministeriet om et svarbidrag.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har oplyst følgende:

”Der

foregår ikke nogen central registrering af, hvor mange sager om social kontrol,

som kommunerne har kendskab til, og hvilke tiltag som kommunerne har iværksat,

herunder fx et exitprogram. Det skal blandt andet også ses i lyset af, at hverken be-

grebet ”social kontrol” eller ”exit-programmer” er omfattet af en entydig central definiti-

on.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan imidlertid oplyse antallet af unge, der har

haft ophold på det sikre botilbud RED-Safehouse, samt hvor mange henvendelser

RED-Safehouse og rådgivningstilbuddet Etnisk Ung har haft i hhv. 2015, 2016 og

2017.

RED-Safehouse er et sikkert botilbud til unge i alderen 16-30 år, der flygter fra alvorli-

ge æresrelaterede konflikter, herunder tvangsægteskaber og æresrelateret vold eller

trusler herom. RED-Safehouse har en hovedafdeling på Sjælland og en mindre afde-

ling i Jylland, der åbnede i oktober 2016. Tilbuddet finansieres pt. af satspuljemidler

og kommunal takstfinansiering.

RED-Safehouse oplyser, at der i perioden 2015-2017 har været indskrevet 307 perso-

ner på RED-Safehouse, heraf 230 kvinder, 63 mænd og 14 unge under 18 år.

RED-Safehouse

påpeger, at deres system gør det nødvendigt at tælle ”unikke perso-

ner” manuelt, og tager derfor forbehold for tallene. De indskrevne på RED-Safehouse

fordelt på de enkelte i perioden 2015-2017 fremgår i tabellen nedenfor. Af hensyn til

beboernes sikkerhed er tallene ikke opdelt på kommuner.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 350: Spm. om, hvor mange exitprogrammer for ofre for social kontrol og ophold på kvindekrisecentre ikke-vestlige indvandrere er visiteret til i hver enkelt kommune, til børne- og socialministeren

Tabel 1

Indskrevne på RED-Safehouse fordelt på hovedafdelinger, 2015-2017

2015

2016

2017

-------------------------------- Antal --------------------------------

RED-Safehouse Sjælland

Kvinder

Mænd

Under 18 år m/k

RED-Safehouse Jylland

Kvinder

Mænd

Under 18 år m/k

I alt

108

129

151

Anm.: Afdelingen i Jylland åbnede først oktober 2016. Summen af antallet af indskrevne i det enkelte år er

højere end de 307 unikke personer, der har været indskrevet i hele perioden. Det skyldes, at 81 be-

boere er indskrevet henover et årsskifte, og i tabellen tæller med i begge år.

Kilde: RED-Safehouse.

Desuden kan det oplyses, at RED-Safehouse har haft i alt 242 henvendelser i 2015,

363 henvendelser i 2016 samt 307 henvendelser i 2017. Henvendelserne kan være

fra de unge selv, fagpersoner m.fl.

I forhold til Etnisk Ung, kan det oplyses, at rådgivningstilbuddet siden 2002 har tilbudt

rådgivning om og i æresrelaterede konflikter til børn og unge, forældre og fagfolk.

Indsatsen er forankret i RED-Safehouse og er finansieret af satspuljemidler i form af

en permanent driftsstøtte til indsatsen.

Det kan oplyses, at Etnisk Ung i 2015 modtog 1.207 henvendelser, i 2016 1.307 hen-

vendelser og 1.258 i 2017.”

For så vidt angår spørgsmålet om visitation til ophold på kvindekrisecentre blandt ind-

vandrerkvinder med ikke-vestlig oprindelse, skal det indledningsvist bemærkes, at

ophold på krisecenter ikke kræver forudgående visitation. Det er lederen på krisecen-

teret, der træffer afgørelse om optagelse og udskrivning. Der er til besvarelsen af

spørgsmålet anvendt oplysninger fra Danmarks Statistiks nye kvindekrisecenterstati-

stik i forhold til opgørelser for 2017. Derudover er der anvendt oplysninger fra Social-

styrelsens årsstatistik for kvinder og børn på krisecentre med henblik på at belyse

spørgsmålene for 2015 og 2016.

Som det fremgår af tabel 2, påbegyndte omkring 620 indvandrerkvinder med ikke-

vestlig oprindelse ophold på et kvindekrisecenter i 2017 efter servicelovens § 109.

Gruppen af indvandrerkvinder med ikke-vestlig oprindelse påbegyndte i alt ca. 750

ophold i 2017, hvilket på landsplan svarer til omkring 5 ophold pr. 1.000 18-64-årige

indvandrerkvinder med ikke-vestlig oprindelse.

Det bemærkes, at antallet af ophold på kvindekrisecentre i 2017 er opgjort på bag-

grund af kvinder med ikke-anonymt ophold med henblik på at kunne belyse kvinder-

nes herkomst og oprindelse. Det er således ikke muligt at belyse herkomst og oprin-

delse for kvinder, der har opholdt sig anonymt på et kvindekrisecenter, jf. servicelo-

vens § 109, stk. 2. Om kvinder med flere ophold bemærker Danmarks Statistik, at den

samme kvinde kan have flere ophold som del af et samlet forløb. Kvinderne kan ek-

sempelvis flytte til et andet center under forløbet, hvis kvindens sikkerhed er i fare.

Tabel 2

Påbegyndte ophold på kvindekrisecentrer blandt indvandrerkvinder med ikke-vestlig

oprindelse i 2017

Antal ophold pr.

1.000 kvinder

5,0

Antal kvinder

Indvandrerkvinder med ikke-vestlig

oprindelse

621

Antal ophold

747

Anm.: Den samme kvinde kan have påbegyndt mere end ét ophold i 2017. Antallet af kvinder er opgjort på

baggrund af indvandrerkvinder med ikke-vestlig oprindelse med påbegyndt ophold på kvindekrise-

center i 2017, som samtidig indgår i befolkningsregistret i løbet af 2017. Opgørelsen omfatter ikke

kvinder med anonymt ophold. Ophold pr. 1.000 kvinder er opgjort på baggrund af antallet af 18-64-

årige indvandrerkvinder med ikke-vestlig oprindelse i Danmark pr. 1. januar 2018. Indvandrerkvin-

der med ikke-vestlig oprindelse er opgjort på baggrund af Danmarks Statistiks opgørelsesmetode

(Statistikbanken, FOLK2).

Kilde: Egene beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata.

For så vidt angår den efterspurgte kommunefordeling, er det for en række kommuner

ikke muligt at vise opgørelsen som følge af de diskretionshensyn, som Danmarks

Statistik underlægger brugen af registerdata.

Tabel 3 viser en opgørelse for kommuner, hvor mindst 4 indvandrerkvinder med ikke-

vestlig oprindelse har haft ét eller flere ophold. Antallet af ophold blandt indvandrer-

kvinder med ikke-vestlig for mange kommuner er lavt. Antallet af ophold pr. 1.000

kvinder kan derfor variere en del, og det må forventes, at der vil være en betydelig

variation fra år til år, særligt i de mindre kommuner.

Tabel 3

Påbegyndte ophold på kvindekrisecentrer blandt indvandrerkvinder med ikke-vestlig

oprindelse, opdelt efter kommune, 2017

Antal ophold

pr. 1.000 kvinder

4,1

2,3

3,3

12,6

1,7

11,1

8,8

Antal ophold

Albertslund

Allerød

Assens

Ballerup

Billund

Bornholm

Brøndby

Brønderslev

Dragør

Egedal

Esbjerg

Fanø

Favrskov

Faxe

Fredensborg

Fredericia

Frederiksberg

Frederikshavn

Frederikssund

Furesø

Faaborg-Midtfyn

Gentofte

Gladsaxe

Glostrup

Greve

Gribskov

Guldborgsund

Haderslev

Halsnæs

Hedensted

Helsingør

Herlev

Herning

Hillerød

Hjørring

Holbæk

Holstebro

Horsens

Hvidovre

Høje-Taastrup

Hørsholm

Ikast-Brande

Ishøj

Jammerbugt

Kalundborg

Kerteminde

Kolding

København

Køge

Langeland

Lejre

Lemvig

Lolland

Lyngby-Taarbæk

Læsø

Mariagerfjord

Middelfart

Morsø

Norddjurs

Nordfyns

Nyborg

Næstved

Odder

Odense

Odsherred

Randers

Rebild

Ringkøbing-Skjern

Ringsted

Roskilde

Rudersdal

148

5,3

2,3

11,3

11,5

7,8

8,5

10,5

4,2

8,6

6,1

3,4

11,5

3,2

3,5

4,8

5,6

7,7

3,8

5,4

7,7

13,6

2,9

12,8

5,4

7,3

9,2

5,8

4,5

2,3

4,1

Rødovre

Samsø

Silkeborg

Skanderborg

Skive

Slagelse

Solrød

Sorø

Stevns

Struer

Svendborg

Syddjurs

Sønderborg

Thisted

Tønder

Tårnby

Vallensbæk

Varde

Vejen

Vejle

Vesthimmerlands

Viborg

Vordingborg

Ærø

Aabenraa

Aalborg

Aarhus

7,8

7,3

10,8

8,4

4,2

5,7

4,3

5,5

9,1

6,1

4,3

Note.:

”-” Data opgøres ikke for kommuner, hvor antallet af kvinder med ophold på

kvindekrisecentre

blandt indvandrerkvinder med ikke-vestlig oprindelse er under 4.

Anm.: Den samme kvinde kan have påbegyndt mere end ét ophold i 2017. Antallet af kvinder er opgjort på

baggrund af indvandrerkvinder med ikke-vestlig oprindelse med påbegyndt ophold på kvindekrise-

center i 2017, som samtidig indgår i befolkningsregistret i løbet af 2017. Opgørelsen omfatter ikke

kvinder med anonymt ophold. Ophold pr. 1.000 kvinder er opgjort på baggrund af antallet af 18-64-

årige indvandrerkvinder med ikke-vestlig oprindelse i kommunen pr. 1. januar 2018. Indvandrer-

kvinder med ikke-vestlig oprindelse er opgjort på baggrund af Danmarks Statistiks opgørelsesmeto-

de (Statistikbanken, FOLK2).

Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata.

Der findes ikke en opgørelse over indvandrekvinder med ikke-vestlig oprindelse med

ophold på kvindekrisecentre i 2015 og 2016.

Af bilagsmaterialet til Socialstyrelsens årsstatistik for kvinder og børn på krisecentre i

2015 fremgår det dog, at 50 pct. af opholdene på krisecentre i 2015 vedrørte kvinder,

som ikke var født i Danmark, og at 40 pct. af opholdene vedrørte kvinder uden dansk

statsborgerskab. Til brug for besvarelsen af LIU alm. del. spørgsmål 63 har Socialsty-

relsen derudover oplyst, at 49 pct. af opholdene på krisecentre i 2016 vedrørte kvin-

der, som ikke var født i Danmark, og at 38 pct. af opholdene vedrørte kvinder uden

dansk statsborgerskab.

Med venlig hilsen

Mai Mercado