SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 259: Spm. om at redegøre for kriterierne for at få bevilliget en balancevest som hjælpemiddel til personer med varigt nedsat fysisk funktionsevne, til børne- og socialministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.socialministeriet.dk

.dk

Sagsnr.

2018 - 1118

Doknr.

550870

Dato

14-03-2018

Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 19. februar 2018 stillet følgende

spørgsmål nr. 259 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).

Spørgsmål nr. 259:

Vil ministeren redegøre for kriterierne for at få bevilliget en balancevest som hjælpe-

middel til personer med varigt nedsat fysisk funktionsevne, og har ministeren kend-

skab til, at der er udfordringer med at få bevilliget balancevesten som hjælpemiddel?

Vil ministeren samtidig evt. med indhentning af bidrag fra andre ministerier redegøre

for, om balancevesten kan bevilliges som et behandlingsredsskab?

Der henvises til artiklen ”Ny vest giver alvorligt

syge patienter mulighed for at gå nor-

malt igen” bragt i Metroexpress den 10. maj 2016.

https://www.mx.dk/nyheder/danmark/story/28386408

Svar:

I forhold til den del af spørgsmålet, der omhandler balanceveste som behandlingsred-

skaber, er der til brug ved besvarelsen indhentet en udtalelse fra Sundheds- og Æl-

dreministeriet, som har oplyst følgende:

”Til brug for Sundheds-

og Ældreministeriets bidrag til besvarelse af SOU alm. del

spm. 259, har ministeriet anmodet Sundhedsstyrelsen om bidrag. Sundhedsstyrelsen

udtaler på baggrund af dette følgende:

”I spørgsmålet er der spurgt ind til et konkret

redskab, og hvorvidt det kan bevilges,

som et behandlingsredskab. Sundhedsstyrelsen vil i denne forbindelse overordnet

bemærke, at et givent redskab både kan være et behandlingsredskab og et hjælpe-

middel. Om det kategoriseres som det ene eller det andet afhænger af den sammen-

hæng, apparaturet eller redskabet indgår i, dvs. om det opfylder kriterierne for at kun-

ne kategoriseres som et behandlingsredskab eller et hjælpemiddel jf. ”Cirkulære om

afgrænsning af behandlingsredskaber”.

I cirkulæret fremgår det, at det er sygehuset (regionen), der i henhold til § 74 i sund-

hedsloven skal bevillige behandlingsredskaber. Der er jf. afgrænsningscirkulæret tale

om et behandlingsredskab, hvortil udgiften afholdes af sygehusvæsenet, når:

A) patienten forsynes med det som led i behandling på sygehus eller i speciallæge-

praksis, der efter aftale med sygehusvæsenet varetager opgaver for dette

B) patienten forsynes med det som led i eller som en fortsættelse af den iværksatte

behandling med det formål enten at tilvejebringe yderligere forbedring af det resultat,

som er opnået ved sygehusbehandlingen, eller at forhindre forringelse af dette resultat

SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 259: Spm. om at redegøre for kriterierne for at få bevilliget en balancevest som hjælpemiddel til personer med varigt nedsat fysisk funktionsevne, til børne- og socialministeren

Det er sygehuset der, ud fra en individuel vurdering, tager stilling til, hvorvidt patienten

har behov for behandlingsredskaber.

Det fremgår endvidere, at redskaber vurderes at være hjælpemidler, som bevilges af

kommunen, når de:

A) i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne

B) i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet

C) er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv.

Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at en balancevest vil kunne være både et be-

handlingsredskab og et hjælpemiddel. Afgørelsen heraf beror på en konkret sund-

hedsfaglig vurdering, herunder eventuel foreliggende dokumenteret effekt af redska-

bet. Hvorvidt en balancevest kan bevilliges som led i sygehusbehandlingen afhænger

således af, hvilke behov brugen af vesten skal afhjælpe og vil altid bero på en konkret

og individuel vurdering af problematikkens

karakter og omfang.”

Sundheds-

og Ældreministeriet henholder sig til Sundhedsstyrelsens besvarelse.”

I forhold til den del af spørgsmålet, der omhandler balanceveste som hjælpemidler,

kan det oplyses, at støtte efter hjælpemiddelreglerne forudsætter, at produktet ud fra

formålet med brugen af det og den sammenhæng, det indgår i, i den konkrete situati-

on er at anse som et hjælpemiddel i servicelovens forstand.

Hjælpemidler efter serviceloven omfatter produkter, der har til formål at afhjælpe de

varige følger af en funktionsnedsættelse. Et hjælpemiddel skal dermed medvirke til, at

borgeren får mulighed for at føre en så normal og selvstændig tilværelse som muligt

og i videst muligt omfang gøre borgeren uafhængig af andres bistand i dagligdagen.

En balancevest vil på baggrund af ovenstående og ud fra en konkret vurdering i det

enkelte tilfælde kunne anses som et hjælpemiddel i servicelovens forstand.

Hvis en balancevest i den konkrete situation kan anses som et hjælpemiddel efter

serviceloven, vil det herefter være en yderligere betingelse for, at borgeren kan opnå

støtte, at borgerens funktionsnedsættelse er varig. Desuden skal balancevesten i væ-

sentlig grad kunne afhjælpe de varige følger af funktionsnedsættelsen, i væsentlig

grad kunne lette den daglige tilværelse i hjemmet eller være nødvendig for, at borge-

ren kan udøve et erhverv.

Det er kommunen, der træffer afgørelse om, hvorvidt en balancevest kan bevilges

som et hjælpemiddel efter serviceloven, og kommunens afgørelse kan påklages til

Ankestyrelsen.

Jeg har ikke kendskab til kommunernes praksis for bevilling af balanceveste som

hjælpemidler, herunder om der måtte være tilfælde, hvor en borger oplever udfordrin-

ger i forbindelse hermed.

Med venlig hilsen

Mai Mercado