Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del
Offentligt
1860125_0001.png
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Telefon 72 28 24 00
[email protected]
Sagsnr.
2018 - 628
Doknr.
516593
Dato
26-02-2018
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 31. januar 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 213 (alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Stine Brix
(EL).
Spørgsmål nr. 213:
”Ministeren bedes
oplyse, hvor mange leverandører der var med i sidste budrunde i
forbindelse med KOMBITs udbud af drift, vedligeholdelse og videreudvikling af kom-
munernes nye valgsystem, som skal bruges til valghandlinger vedr. Folketing, regions-
råd, kommunalbestyrelser, EU-parlamentet og folkeafstemninger, jf. nyheden på
KOMBITs
hjemmeside:
https://www.kombit.dk/nyheder/dxc-technology-vinder-
udbuddet-p%C3%A5-det-nye-danske-valgsystem”
Svar:
Kommunerne har efter valglovgivningen ansvar for en lang række opgaver i forbindel-
se med afholdelse af valg og folkeafstemninger. Det er derfor kommunerne, der indgår
aftaler med en leverandør af et teknisk system til administration af valg og folkeaf-
stemninger.
KOMBIT A/S er kommunernes it-fællesskab, som i øjeblikket gennemfører indkøbet af
et nyt valgadministrationssystem på kommunernes og øvrige myndigheders vegne.
KOMBIT A/S er et not-for-profit-aktieselskab, som er 100 pct. ejet af KL, som igen er
ejet af kommunerne. Som aktieselskab er KOMBIT A/S ikke en del af den offentlige
forvaltning.
Økonomi- og Indenrigsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet anmodet
KL om et bidrag. KL har indhentet en redegørelse fra KOMBIT A/S.
Jeg henviser til den vedlagte redegørelse fra KOMBIT A/S.
Med venlig hilsen
Simon Emil Ammitzbøll-Bille
Bilag:
1. Redegørelse fra KOMBIT A/S af 9. februar 2018.