Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del
Offentligt
1854772_0001.png
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.socialministeriet.dk
.dk
Sagsnr.
2018 - 313
Doknr.
539495
Dato
08-02-2018
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 11. januar 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 181 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 181:
Ministeren bedes redegøre for de gældende forældelsesfrister i sager om erstatning
for svie og smerte samt tabt arbejdsfortjeneste på baggrund af episoder, hvor en be-
boer gør udfald mod eller overfalder personale på et bosted.
Svar:
Til brug ved besvarelsen er der indhentet en udtalelse fra Justitsministeriet, som har
oplyst følgende:
”Erstatningskrav, der rejses efter dansk rets almindelige erstatningsretlige principper,
forældes som udgangspunkt efter 3 år, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1. Forældelses-
fristen regnes fra tidspunktet for skadens indtræden, jf. § 2, stk. 4.
Det følger af forældelseslovens § 3, stk. 2, at hvis skadelidte var ubekendt med for-
dringen eller skyldneren, regnes fristen først fra den dag, hvor skadelidte fik eller bur-
de have fået kendskab hertil. Den 3-årige forældelsesfrist suspenderes således i disse
tilfælde.
Det følger endvidere af § 3, stk. 3, nr. 1, at forældelse af fordringer på erstatning eller
godtgørelse i anledning af personskade senest indtræder 30 år efter den skadevol-
dende handlings ophør. Personskade omfatter enhver form for helbredsforringelse,
både fysisk og psykisk, som kan berettige til erstatning eller godtgørelse, herunder
bl.a. godtgørelse for svie og smerte og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.
For så vidt angår erstatningskrav, der rejses i forbindelse med en straffesag, fremgår
det af forældelseslovens § 13, at udløb af forældelsesfristen ikke er til hinder for, at
det under en straffesag, hvor tiltalte findes skyldig, kan pålægges tiltalte at betale er-
statning eller godtgørelse til forurettede i anledning af det strafbare forhold. En sådan
fordring kan også gøres gældende under et særskilt søgsmål, der anlægges inden 1
år efter endelig afgørelse i en straffesag, hvor tiltalte er fundet skyldig, eller inden 1 år
efter skyldnerens vedtagelse af bøde eller anden strafferetlig
sanktion.”
Med venlig hilsen
Mai Mercado