SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 133: MFU spm. om at kommentere artiklen Mor til handicappet dreng får afslag på at gå hjemme: Jeg frygter, han dør, mens jeg arbejder, bragt på dr.dk 15. december 2017, til børne- og socialministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del
Offentligt

Gælde de

Ministeriu :

Journalnu

Ministeriet for Børn, Ligesilling, Integraion og Sociale For‐

hold

er:

‐

‐ 9

Udskritsdato: 6. ove ber

Se ere æ dri ger il afgørelse

Ingen

Ankestyrelsens principafgørelse 70-14 om hjemmetræning - effekt -

behandlingsudgifter - tilsyn

Resumé:

Principafgørelsen fastslår

Der kan ikke gives afslag på hjemmetræning alene med henvisning til, at der anvendes en be-

stemt metode, for eksempel Family Hope Center metoden

Når et barn på grund af særlig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for hjælp eller

særlig støtte, træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om hjælp. Hjælpen kan tilrettelægges i særlige tilbud

efter serviceloven eller efter dagtilbudsloven. Hjælpen kan også udføres helt eller delvist af forældrene i

hjemmet.

Kommunen skal altid foretage en konkret vurdering af, om hjemmetræning, herunder de enkelte

elementer i træningen, kan godkendes

Hjælp udført i hjemmet skal imødekomme barnets behov, og forældrene skal være i stand til at ud-

føre opgaverne.

Elementer, der har karakter af egentlig sygehusbehandling, kan ikke godkendes som en del af hjem-

metræningen. Anvendelse af carbogengas, genindånding i refleksposer og trykkammerbehandlinger (her-

under mild) er ifølge Sundhedsstyrelsen behandlinger. Udgifter forbundet hermed kan derfor ikke dækkes

efter reglerne om hjemmetræning. Dette gælder, uanset om behandlingsformen udbydes af sundhedsvæse-

net.

Kommunen kan fastsætte betingelser for godkendelse af hjemmetræning, hvis der er saglige grunde

hertil. Hvis forældrene ikke overholder betingelserne, kan kommunen give afslag på fortsat godkendelse

af hjemmetræningen.

Effekten af hjemmetræningen

Det er ikke en betingelse for godkendelse af hjemmetræning, at der er videnskabelig dokumentation

for effekten af træningsmetoden. Det er derimod en betingelse, at træningsmetoden er dokumenterbar.

Der er ikke krav om, at effekten af hjemmetræningen skal være af en vis størrelse. Effekten af hjem-

metræningen må dog ikke være mindre, end hvis barnet havde fået hjælpen i et særligt tilbud efter ser-

viceloven, idet hjemmetræningen i så fald ikke imødekommer barnets behov.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 133: MFU spm. om at kommentere artiklen Mor til handicappet dreng får afslag på at gå hjemme: Jeg frygter, han dør, mens jeg arbejder, bragt på dr.dk 15. december 2017, til børne- og socialministeren

Hvis effekten af hjemmetræningen vurderes at være lige så god eller bedre, end hvis barnet havde

fået hjælpen i et særligt tilbud, kan forældrene vælge at træne barnet hjemme, hvis de øvrige betingelser

for godkendelse heraf er opfyldt. Kommunen kan således ikke give afslag på godkendelse af hjemmetræ-

ning med den begrundelse, at der er givet et tilbud, der dækker barnets behov.

Tilsyn og opfølgning

Kommunen skal to gange årligt føre tilsyn med barnets udvikling og trivsel, når forældrene træner

barnet i hjemmet. Kommunen skal også følge op på træningsindsatsen fire gange årligt. Kommunen kan

organisere tilsynet samtidig med et opfølgningsbesøg.

Ankestyrelsen har som udgangspunkt ikke kompetence til at tage stilling til, hvordan kommunen

tilrettelægger og udfører tilsyns- og opfølgningsbesøgene, idet dette hører under kommunens faktiske for-

valtningsvirksomhed. Tilsynet skal dog tilrettelægges i overensstemmelse med det forvaltningsretlige pro-

portionalitetsprincip. Det vil sige, at det ikke må være mere indgribende, end formålet tilsiger.

Hvis der ved tilsynet konstateres forhold, der kan føre til en ændring eller et afslag på fortsat hjem-

metræning, skal kommunen træffe afgørelse herom. Afgørelsen kan påklages til Ankestyrelsen.

De konkrete sager

I sag nr. 1 var kommunen berettiget til at give afslag på fortsat godkendelse af hjemmetræning, da

forældrene fortsatte med at anvende trykkammerbehandling som led i hjemmetræningen. Kommunen

kunne dog ikke give afslag under henvisning til, at hjemmetræningen ikke imødekom de opstillede mål,

og at barnets udvikling ikke afveg afgørende fra udviklingen af andre børn, der modtager mere traditionel

træning.

I sag nr. 2 havde forældrene ret til at få godkendt træningen af deres barn i hjemmet med undtagelse

af mild trykkammerbehandling og anvendelse af carbogengas i maske.

I sag nr. 3 havde forælderen ikke ret til dækning af udgifterne til carbogengas og refleksposer, da

disse elementer må betragtes som egentlig sygehusbehandling. Ankestyrelsen kunne ikke tage stilling til

klagen over kommunens tilrettelæggelse af tilsyns- og opfølgningsbesøg.

Lov:

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 1023 af 23. september 2014 - § 32

Bekendtgørelse nr. 1130 af 27. september 2010 om hjælp til børn og unge, der på grund af betydelig og

varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for hjælp eller særlig støtte - §§ 2, 5 og 6

Afgørelse:

1. Baggrund for at behandle sagerne

Ankestyrelsen har behandlet sagerne principielt for at belyse reglerne om hjemmetræning.

2. Reglerne

Lov om social service § 32, stk. 6, fastslår, at kommunalbestyrelsen efter anmodning fra indehaveren af

forældremyndigheden godkender under de betingelser, der er nævnt i 2. og 3. pkt., at forældrene helt eller

delvis udfører hjælpen efter stk. 1 i hjemmet. Hjælp udført i hjemmet skal imødekomme barnets eller den

unges behov, og forældrene skal være i stand til at udføre opgaverne. Træning af barnet i hjemmet skal

ske efter dokumenterbare træningsmetoder. Kommunalbestyrelsen fører løbende tilsyn med indsatsen

over for barnet.

I § 2 i bekendtgørelse om hjælp til børn og unge, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller

psykisk funktionsevne har behov for hjælp eller særlig støtte, er betingelserne nærmere beskrevet.

Det fremgår af §§ 5 og 6 i samme bekendtgørelse, at kommunen skal føre tilsyn og følge op på trænings-

indsatsen.

3. Andre principafgørelser

Kasserede

Følgende principafgørelser er kasserede og gælder ikke længere:

C-29-09: historisk, gælder ikke længere.

12-13: praksis er indarbejdet i denne principafgørelse.

4. De konkrete afgørelser

Sag nr. 1:

Efter genoptagelse af jeres sag har Ankestyrelsen i møde truffet afgørelse i jeres sag om hjemmetræning.

Resultatet er

• I havde ikke på tidspunktet for kommunens afgørelse ret til godkendelse af fortsat hjemmetræning.

• I har ret til godkendelse af hjemmetræning fra det tidspunkt, hvor I ikke længere anvendte trykkammer-

behandling som led i hjemmetræningen. I kan dog ikke få dækket udgifter i forbindelse med anvendelse

af carbogengas i maske.

Det betyder, at kommunen den 12. oktober 2012 var berettiget til at give afslag på fortsat godkendelse af

hjemmetræning.

Derudover betyder det, at I er berettiget til at få godkendt træningen af jeres søn i hjemmet fra det tids-

punkt, hvor I ikke længere anvendte trykkammerbehandling som led i hjemmetræningen. I kan dog ikke

få dækket udgifter i forbindelse med anvendelse af carbogengas.

Der var enighed på mødet.

Begrundelsen for afgørelsen

Ankestyrelsen vurderer, at kommunen ikke kunne give afslag på fortsat godkendelse af hjemmetræning

under henvisning til, at hjemmetræningen ikke bidrager til dokumenterbare forandringer hos jeres søn,

udover hvad der kan forventes i forhold til jeres søns almindelige udvikling, at hjemmetræningen ikke

imødekommer de opstillede mål, og til at træningen ikke er dokumenterbar.

Vi vurderer dog, at kommunen var berettiget til at give afslag på fortsat hjemmetræning under henvisning

til, at I på daværende tidspunkt fortsat anvendte trykkammer som led i hjemmetræningen af jeres søn. Da

I efterfølgende er stoppet hermed, vurderer vi, at I fra det tidspunkt, hvor I stoppede med at anvende tryk-

kammer, er berettiget til (fortsat) godkendelse af hjemmetræningen.

Effekten af hjemmetræningen og dokumenterbarhed:

Vi lægger vægt på, at træningsmetoden og målene hermed skal være dokumenterbare, så det er muligt at

vurdere effekten af metoden. Metoden skal således indeholde nogle målbare indikatorer, som kan anven-

des til måling af, om metoden resulterer i den forventede effekt. Der stilles dog ikke krav om, at hjemme-

træningen skal resultere i en effekt af en vis størrelse.

Vi henviser i den forbindelse til Velfærdsministeriets håndbog om udredning, visitation og hjemmetræ-

ning. Det fremgår heraf, at det er vigtigt at være opmærksom på, at der for nogle børns vedkommende kan

være tale om udvikling i små skridt, og at det muligvis er målene, der skal justeres, hvis ikke de opnås.

På baggrund heraf finder vi, at kommunen ikke kunne give afslag på fortsat hjemmetræning med den be-

grundelse, at hjemmetræningen ikke imødekommer de opstillede mål.

Vi lægger herefter vægt på, at jeres søn ifølge PPR udtalelse af 21. juni 2012 følger en stabil, men lang-

som udviklingskurve. Derudover fremgår det af tilsynsrapport af 12. september 2012, at jeres søn ifølge

evalueringsskemaerne fra Family Hope Center og forældrenes evaluering udvikler sig støt og langsomt

inden for alle træningsområder. Sprogtræningen er også i udvikling.

Vi lægger også vægt på, at kommunen ikke nærmere har begrundet, hvorfor hjemmetræningen ikke bidra-

ger til dokumenterbare forandringer hos jeres søn, udover hvad der kan forventes i forhold til hans almin-

delige udvikling.

Vi bemærker i den forbindelse, at hjemmetræningen er et alternativ til hjælp eller særlig støtte i et særligt

dagtilbud m.v., og at hjemmetræningen skal imødekomme barnets behov. Effekten heraf må efter vores

opfattelse derfor ikke være mindre, end hvis barnet havde gået i det særlige tilbud, idet træningen i så fald

ikke imødekommer barnets behov. Der stilles dog ikke krav om, at effekten skal være større, end hvis

barnet havde gået i det særlige tilbud. Kommunen kunne derfor heller ikke begrunde afslaget med, at je-

res søns udvikling ikke afviger afgørende fra udviklingen af andre børn, der modtager mere traditionel

træning.

Endelig lægger vi vægt på, at kommunen ikke har begrundet, hvorfor det har vist sig særdeles vanskeligt

for såvel forældre som det tværfaglige udregningsteam at omsætte træningsmålene efter Family Hope

Center metoden til funktionelle og operationelle langsigtede og kortsigtede mål, som lader sig evaluere

fire gange om året. Vi har noteret os, at I har en anden opfattelse heraf.

Anvendelse af trykkammer som led i hjemmetræningen:

Vi lægger vægt på, at kommunen den 27. april 2011 traf afgørelse om, at der ikke længere kunne bevilges

hjælp til hjemmetræning til dele af træningsprogrammet, herunder anvendelse af trykkammer. Kommu-

nens afgørelse blev på det punkt stadfæstet af Det Sociale Nævn den 18. januar 2012.

Bestemmelsen om hjemmetræning lægger efter vores opfattelse op til en afgrænsning mellem træning og

egentlig sygehusbehandling. Vi lægger i den forbindelse vægt på, at den hjælp, forældrene under visse

betingelser kan udføre i hjemmet, benævnes træning. Vi lægger også vægt på, at reglerne omhandler træ-

ningsmetoder, træningsindsats og træningsredskaber, hvilket efter vores opfattelse adskiller sig fra egent-

lig sygehusbehandling. På baggrund heraf finder vi, at egentlig sygehusbehandling falder uden for, hvad

der kan bevilges støtte til.

Vi lægger herefter vægt på, at mild trykkammerbehandling efter Sundhedsstyrelsens opfattelse skal be-

tragtes som en ny behandling. De involverede autoriserede sundhedspersoner og deres medhjælpere skal

derfor overholde reglerne i vejledning om indførelse af nye behandlinger i sundhedsvæsenet. Vi finder

derfor, at anvendelse af trykkammer efter sin art må betragtes som sygehusbehandling. Dette gælder, uan-

set om behandlingsformen udbydes af sundhedsvæsenet, idet det afgørende er, at der er tale om sygehus-

behandling og ikke træning.

Vi lægger herefter vægt på, at I fortsatte med at bruge trykkammeret som led i hjemmetræningen af jeres

søn og dermed ikke fulgte kommunens anvisninger om, at I skulle stoppe med brugen heraf.

Vi bemærker hertil, at kommunen skal godkende og løbende følge op på, at betingelserne for hjemmetræ-

ning er opfyldt. Som led heri kan kommunen efter vores opfattelse stille betingelser/komme med anvis-

ninger for (fortsat) godkendelse. Det gælder dog kun, hvis betingelserne/anvisningerne er sagligt begrun-

det. Hvis forældrene ikke følger kommunens saglige anvisninger, kan kommunen give afslag på fortsat

godkendelse af hjemmetræningen.

Da lavtrykkammerbehandlingen ikke anvendes i sundhedsvæsenet til børn med funktionsnedsættelser, og

anvendelse heraf ifølge Sundhedsstyrelsen giver anledning til sundhedsfaglige bekymringer, finder vi, at

kommunen var berettiget til at give afslag på fortsat hjemmetræning, når I fortsatte med at anvende tryk-

kammeret som led i hjemmetræningen af jeres søn på trods af kommunens anvisninger.

Endelig lægger vi vægt på, at I ifølge det oplyste efterfølgende er ophørt med at bruge trykkammeret,

hvilket I meddelte kommunen den 2. januar 2013. Kommunen kunne derfor fra dette tidspunkt ikke give

afslag på godkendelse af (fortsat) hjemmetræning under henvisning hertil. Da kommunen, som nævnt

ovenfor ikke derudover har givet en tilstrækkelig begrundelse for, at I ikke længere er berettiget til at få

godkendt hjemmetræningen af jeres søn, finder vi, at I fra dette tidspunkt var berettiget til (fortsat) god-

kendelse heraf.

Vi bemærker i den forbindelse, at vi har noteret os, at I også anvender carbogengas som led i hjemmetræ-

ningen af jeres søn. Udgifterne hertil er efter vores opfattelse udgifter til egentlig sygehusbehandling, der

ikke kan dækkes efter servicelovens regler om hjemmetræning. Vi henviser til vores begrundelse ovenfor

om afgrænsning mellem træning og sygehusbehandling. Da brugen heraf ifølge det oplyste er lægeordine-

ret kan det dog ikke begrunde et afslag på godkendelse af den resterende del af hjemmetræningsprogram-

met.

Vi bemærker, at vi ikke har forholdt os til, om I fremadrettet er berettiget til at få godkendt træningen af

jeres søn i hjemmet. Vi har således alene forholdt os til, om kommunen kunne give afslag på fortsat god-

kendelse af hjemmetræningen med den angivne begrundelse.

Det følger af servicelovens § 32, stk. 6, at kommunen, efter anmodning fra indehaveren af forældremyn-

digheden, godkender om betingelserne for hjemmetræning er opfyldt. Kommunen fører løbende tilsyn

med indsatsen overfor barnet.

Bemærkninger til klagen

I oplyser, at kommunen har stoppet hjemmetræningen med meget kort varsel uden at give et reelt skoletil-

bud til jeres søn.

Vi har noteret os, at kommunen i afgørelse af 12. oktober 2012 tilbød jeres søn en plads i 6. specialklasse

på Q skole, hvilket I takkede nej til. Herefter bad kommunen jer om at tilkendegive, om I fortsat ønskede

at hjemmeundervise jeres søn, eller om I ønskede at han skulle indstilles til et særligt skoletilbud. Den 27.

februar 2013 fik jeres søn tilbudt et særligt skoletilbud med opstart 15. marts 2013.

Vi er enige med jer i, at kommunen er forpligtet til at give et relevant alternativt tilbud, når der gives

afslag på fortsat hjemmetræning. Da kommunen den 27. februar 2013 har givet et tilbud, finder vi ikke

grundlag for at forholde os nærmere til forløbet, herunder om det tidligere tilbud var tilstrækkeligt. Vi har

dog noteret os, at du, NN2, ifølge det oplyste har hjemmeundervist jeres søn i perioden. Derudover har vi

noteret os, at kommunen har bevilget dig, NN1, tabt arbejdsfortjeneste i en afviklingsperiode frem til og

med den 28. februar 2013, og at PPR har videresendt din ansøgning om yderligere tabt arbejdsfortjeneste

i forbindelse med jeres søns skolestart. Vi forudsætter, at kommunen har forholdt sig hertil.

I oplyser også, at I er utilfredse med kommunens beregning af merudgifter til diætkost.

Da dette ikke er en del af den påklagede afgørelse, har vi ikke i denne afgørelse nærmere forholdt os her-

til. Vi forudsætter dog, at kommunen, såfremt det ikke allerede er sket, træffer afgørelse herom.

Bemærkninger til kommunens sagsbehandling

Vi finder det kritisabelt, at kommunen ikke i sin afgørelse har angivet de hovedhensyn, der har været be-

stemmende ved skønsudøvelsen og de oplysninger om sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væ-

sentlig betydning ved afgørelsen, jf. forvaltningslovens § 24, stk. 1, 2. pkt. og § 24, stk. 2. Vi bemærker,

at det ikke er tilstrækkeligt efterfølgende at begrunde afgørelsen, som sket ved genvurderingen, jf. forvalt-

ningslovens § 22.

Da afslaget på fortsat hjemmetræning delvist er begrundet i genvurderingen, medfører begrundelsesmang-

len dog ikke, at afgørelsen er ugyldig.

Oplysninger i sagen

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• De oplysninger, som forelå da kommunen traf afgørelse i sagen

• Kommunens afgørelse af 12. oktober 2012

• Klagen til Ankestyrelsen af 26. oktober 2012

• Kommunens genvurdering

• Efterfølgende korrespondance i sagen

Sag nr. 2:

Efter genoptagelse af jeres sag har Ankestyrelsen i møde truffet afgørelse i jeres sag om hjemmetræning.

Resultatet er

• I har ret til at få godkendt jeres træning af jeres datter i hjemmet med virkning fra ansøgningstidspunk-

tet. Dette gælder dog ikke mild trykkammerbehandling og anvendelse af carbogengas i maske.

Det betyder, at I med virkning fra ansøgningstidspunktet er berettiget til at få godkendt træningen af jeres

datter i hjemmet, dog med undtagelse af mild trykkammerbehandling og carbogengas i maske.

A Kommune skal tage stilling til, i hvilket omfang I med virkning fra ansøgningstidspunktet har ret til

dækning af tabt arbejdsfortjeneste og udgifter forbundet med hjemmetræningen. Kommunen vil kontakte

jer.

Vi har ikke forholdt os til, om betingelserne for hjemmetræning er opfyldt fremadrettet. Kommunen bør

forholde sig hertil i henhold til de retningslinjer, vi har angivet nedenfor i begrundelsen.

Der var enighed på mødet.

Begrundelsen for afgørelsen

Ankestyrelsen vurderer, at I på tidspunktet for kommunens afgørelse opfyldte betingelserne for godken-

delse af træning af jeres datter i hjemmet.

Vi vurderer dog, at mild trykkammerbehandling og anvendelse af carbogengas i maske ikke kan godken-

des som led i træningen af jeres datter i hjemmet.

Endelig vurderer vi, at der mangler tilstrækkelige oplysninger til, at vi kan tage stilling, om I har ret til

godkendelse af hjemmetræning fremadrettet.

Vi lægger vægt på, at jeres datter har en medfødt hjerneskade, som har udviklingshæmmende konsekven-

ser. Derudover er hun autisme- og angstpræget, sansesart, og har en immundefekt.

Vi lægger også vægt på, at I har trænet jeres datter i hjemmet siden 2010, hvor I søgte kommunen om

godkendelse heraf. I har oplyst, at du, Mor, har forestået en betydelig del af hjemmetræningen, og at du,

Far, varetager de opgaver, som du, Mor, ikke kan. På baggrund heraf finder vi, at I er i stand til at udføre

opgaverne.

Endvidere lægger vi vægt på, at jeres datter ifølge statusattest af 18. marts 2012 fra speciallæge K har haft

en meget uventet positiv funktionsmæssig udvikling både motorisk, alment og kommunikativt. Der er op-

nået et flot resultat, og indsatsen gennem det sidste år har betydet, at jeres datter udviklingsniveau er ryk-

ket fra et få måneder gammelt barn til et 12-15 måneders gammelt barn.

Derudover lægger vi vægt på, at en del af træningsprogrammet udføres i dagplejen. Vi har i den forbindel-

se noteret os, at de øvelser, der anvendes i dagplejen, er godkendt af kommunens fysioterapeut. Det frem-

går af udtalelse af 18. oktober 2011 fra fysioterapeut X, der vejleder dagplejeren, at jeres datter er i riven-

de udvikling. De foranstaltninger, der er foretaget fra dagplejerens side, har givet jeres datter mulighed for

at udvikle sig i den ro, som er nødvendig for hende. Dagplejeren har haft et rigtig godt samarbejde med

jer.

Vi lægger også vægt på udtalelse af 7. januar 2012 fra Ø, der på daværende tidspunkt havde været hjælper

for jeres datter i 8 måneder. Det fremgår heraf, at den daglige træning altid er tilrettelagt efter jeres datters

aktuelle niveau og ud fra hendes behov. Træningen foregår i et legende miljø, hvor sang og højtlæsning er

en stor del af dagen. Hvis der er dage, hvor jeres datter ikke har det godt, eller ikke har lyst til den pågæl-

dende aktivitet, så laver de noget andet. Det er ifølge Ø tydeligt at se, at jeres datter trives godt, og at I har

en rigtig god tilgang til, at den intensive træning skal foregå i et positivt og støttende miljø for jeres datter.

På baggrund heraf finder vi, at træningen imødekommer jeres datters behov. Der er efter vores opfattelse

ikke oplysninger i sagen, der indikerer, at jeres datter ikke trives.

I forhold til betingelsen om, at træningsmetoden og målene hermed skal være dokumenterbare, lægger vi

særligt vægt på, at træningen, som nævnt ovenfor, har haft en meget positiv effekt. Det forhold, at kom-

munen ikke har vurderet, om metoden indeholder nogle målbare indikatorer, som kan anvendes til måling

af, om metoden resulterer i den forventede effekt, kan efter vores opfattelse ikke ændre på, at I har ret til

at få godkendt hjemmetræningen af jeres datter fra ansøgningstidspunktet, når hjemmetræningen rent fak-

tisk allerede på tidspunktet for kommunens afgørelse havde vist sig at have god effekt på jeres datter ud-

vikling. Det skal således ikke komme jer til skade, at kommunens afslag på godkendelse af hjemmetræ-

ningen medførte, at vurderingen af om træningsmetoden var dokumenterbar, ikke blev foretaget.

Endelig lægger vi vægt på, at kommunen efter anmodning fra indehaveren af forældremyndigheden skal

godkende, at forældrene helt eller delvis udfører hjælpen efter stk. 1 i hjemmet, hvis de øvrige betingelser

herfor er opfyldt. Hjælpen i stk. 1 er den hjælp, som barnet alternativt ville kunne få i et særligt dagtilbud

m.v. Da I således har ret til at vælge hjemmetræning af jeres datter i stedet for dagtilbuddet eller i kombi-

nation hermed, hvis de øvrige betingelser for hjemmetræning er opfyldt, finder vi, at kommunen ikke

kunne give afslag på hjemmetræning med henvisning til, at der er bevilget et dækkende tilbud til jeres

datter.

Vi finder derfor, at I er berettiget til godkendelse af hjemmetræningen med virkning fra ansøgningstids-

punktet. Dette gælder dog ikke anvendelse af carbogengas og mild trykkammerbehandling, idet disse ele-

menter efter vores opfattelse må anses for at være egentlig sygehusbehandling, der ikke er omfattet af

reglerne om hjemmetræning. Udgifterne hertil kan derfor ikke dækkes efter servicelovens regler om

hjemmetræning.

Vi henviser til, at bestemmelsen om hjemmetræning efter vores opfattelse lægger op til en afgrænsning

mellem træning og egentlig sygehusbehandling. Vi lægger i den forbindelse vægt på, at den hjælp, foræl-

drene under visse betingelser kan udføre i hjemmet, benævnes træning. Vi lægger også vægt på, at regle-

rne omhandler træningsmetoder, træningsindsats og træningsredskaber, hvilket efter vores opfattelse ad-

skiller sig fra egentlig sygehusbehandling. På baggrund heraf finder vi, at egentlig sygehusbehandling fal-

der uden for, hvad der kan bevilges støtte til.

Vi lægger herefter vægt på, at anvendelse af carbogengas og mild trykkammerbehandling efter Sundheds-

styrelsens opfattelse skal betragtes som nye behandlinger. De involverede autoriserede sundhedspersoner

og deres medhjælpere skal derfor overholde reglerne i vejledning om indførelse af nye behandlinger i

sundhedsvæsenet. Vi finder derfor, at anvendelse heraf efter deres art må betragtes som egentlige syge-

husbehandlinger. Dette gælder, uanset om behandlingsformerne udbydes af sundhedsvæsenet, idet det af-

gørende er, at der er tale om sygehusbehandling og ikke træning.

Vi bemærker, at vi er opmærksomme på, at I ikke har anvendt mild trykkammerbehandling og ikke læn-

gere anvender carbogengas. Vi har dog medtaget det i afgørelsen, idet det indgår som elementer i det træ-

ningsprogram, som I søgte om godkendelse af.

I forhold til den fremadrettede godkendelse af hjemmetræningen bør kommunen forholde sig til, om træ-

ningsmetoden og målene hermed er dokumenterbare, så det er muligt at vurdere effekten af metoden. Da

der mangler oplysninger om det nærmere indhold af træningen og de definerede mål hermed, og en be-

skrivelse af, hvordan de forskellige elementer i den planlagte træning skal bidrage til at opfylde målene

for barnets udvikling, kan vi ikke forholde os til, om betingelsen fremadrettet er opfyldt.

Det følger af servicelovens § 32, stk. 6, at kommunen efter anmodning fra indehaveren af forældremyn-

digheden godkender, at forældrene helt eller delvis udfører hjælpen efter stk. 1 i hjemmet. Hjælp udført i

hjemmet skal imødekomme barnets eller den unges behov, og forældrene skal være i stand til at udføre

opgaverne. Træning af barnet i hjemmet skal ske efter dokumenterbare træningsmetoder.

Oplysninger i sagen

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• De oplysninger, som forelå da kommunen traf afgørelse i sagen

• Kommunens afgørelse af 14. maj 2012

• Klage til Ankestyrelsen af 13. og 20. juni 2012

• Kommunens genvurdering

• Efterfølgende korrespondance i sagen

Sag nr. 3:

Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse i din sag om hjemmetræning.

Resultatet er

• Du har ikke ret til dækning af udgifterne til carbogengas og refleksposer

• Vi kan ikke tage stilling til din klage over kommunens tilrettelæggelse af tilsyn og opfølgning

• Vi kan ikke tage stilling til din klage over afslag på undervisningsfritagelse

Det betyder, at afgørelsen fra A Kommune stadig gælder.

Der var enighed på mødet.

Begrundelsen for afgørelsen

Carbogengas og refleksposer:

Ankestyrelsen vurderer, at udgifterne til carbogengas og refleksposer er udgifter til sygehusbehandling,

der ikke kan dækkes efter servicelovens regler om hjemmetræning.

Vi bemærker, at vi i denne afgørelse alene forholder os til dækning efter reglerne i servicelovens § 32, stk.

8, om hjemmetræning. For så vidt angår dækning efter reglerne i servicelovens § 41 om merudgifter, hen-

viser vi til vores afgørelse af 23. august 2013, som vi tidligere har sendt til jer.

Bestemmelsen om hjemmetræning lægger efter vores opfattelse op til en afgrænsning mellem træning og

egentlig sygehusbehandling. Vi lægger i den forbindelse vægt på, at den hjælp, forældrene under visse

betingelser kan udføre i hjemmet, benævnes træning. Vi lægger også vægt på, at reglerne omhandler træ-

ningsmetoder, træningsindsats og træningsredskaber, hvilket efter vores opfattelse adskiller sig fra egent-

lig sygehusbehandling. På baggrund heraf finder vi, at egentlig sygehusbehandling falder uden for, hvad

der kan bevilges støtte til.

Vi lægger ved afgørelsen vægt på, at cirka 95 % af carbogengas er ilt, og at behandling hermed skal ordi-

neres af en læge.

Vi lægger også vægt på, at behandling med carbogengas givet i maske og genindånding i refleksposer

efter Sundhedsstyrelsens opfattelse skal betragtes som nye behandlinger. De involverede autoriserede

sundhedspersoner og deres medhjælpere skal derfor overholde reglerne i vejledning om indførelse af nye

behandlinger i sundhedsvæsenet.

På baggrund heraf finder vi, at anvendelse af carbogengas i maske og genindånding i refleksposer efter

deres art må betragtes som egentlige sygehusbehandlinger. Udgifterne hertil kan derfor ikke dækkes efter

reglerne om hjemmetræning. Dette gælder, selv om behandlingsformerne ikke udbydes af sygehusvæse-

net, og uanset om anvendelsen heraf har en god effekt, idet det afgørende er, at der er tale om udgifter til

sygehusbehandling og ikke træningsredskaber.

Reglerne om økonomisk støtte til træningsredskaber findes i § 32, stk. 8, i lov om social service og § 4 i

den tilhørende bekendtgørelse. Det følger bl.a. af § 4, stk. 1, at kommunen skal sørge for de nødvendige

træningsredskaber, kurser, hjælpere m.v., når forældre træner et barn i eller en ung i hjemmet.

Da sagen omhandler dækning af udgifter til carbogengas og refleksposer, har vi ikke forholdt os til, om

betingelserne for godkendelse af hjemmetræning er opfyldt. Vi forudsætter dog, at kommunen løbende

følger op herpå, herunder om hjemmetræningen imødekommer din søns behov.

Tilsyn og opfølgning:

Vi vurderer, at det falder uden for vores kompetence at tage stilling til den nærmere tilrettelæggelse af

kommunens tilsyns- og opfølgningsbesøg vedrørende hjemmetræningen.

Kommunen skal to gange årligt føre tilsyn med barnets udvikling og trivsel, når forældrene træner barnet

i hjemmet. I tilsynet skal ligeledes indgå en vurdering af familiens trivsel som helhed, herunder eventuelle

søskendes trivsel. Kommunen laver på baggrund af tilsynet en tilsynsrapport med begrundet indstilling

om fortsættelse eller ophør af hjemmetræningen.

Kommunen skal derudover foretage opfølgning af træningsindsatsen 4 gange årligt, hvor barnet observe-

res og eventuelt testes.

Kommunen kan organisere tilsynet samtidig med et opfølgningsbesøg.

Da kommunen ifølge det oplyste afholder to tilsynsbesøg om året samt fire opfølgningsbesøg for så vidt

angår hjemmetræning, overholder kommunen reglerne på området. Ligeledes har vi noteret os, at kom-

munen i overensstemmelse med reglerne udarbejder tilsynsrapport ved tilsynsbesøgene. Der bliver såle-

des ikke lavet § 50-undersøgelser ved tilsynsbesøgene.

Det er op til den enkelte kommune, hvordan man vil organisere tilsynet, og opfølgningerne kan have va-

rierende indhold og omfang afhængig af, hvad der er relevant i forhold til hjemmetræningens indhold

samt barnets og familiens situation. Nogle gange kan opfølgningen ske ved kortere besøg i hjemmet,

mens der andre gange kan være behov for, at der i forbindelse med opfølgningen gennemføres fornyet

undersøgelse eventuelt i form af tests og observationer af barnet.

Tilrettelæggelsen og det nærmere indhold af tilsyns- og opfølgningsbesøgene, herunder hvilke og hvor

mange personer, der deltager, ønsket om en årlig samtale med søskende og den tidsmæssige udstrækning

af besøgene, er efter vores opfattelse ikke afgørelser efter loven, men beslutninger som henhører under

kommunens faktiske forvaltningsvirksomhed. Da det falder uden for Ankestyrelsens kompetence at tage

stilling til kommunens faktiske forvaltningsvirksomhed, afviser vi at behandle denne del af din klage.

Det følger dog at det almindelige forvaltningsretlige proportionalitetsprincip, at tilsyns- og opfølgnings-

besøg skal tilrettelægges og gennemføres på en sådan måde, at de er til mindst mulig gene for jer. Vi for-

udsætter derfor, at det antal personer, der deltager i tilsynet, ikke er større end formålet tilsiger, og at sam-

talen med søskende kun gennemføres i det omfang, det er relevant i forhold til stillingtagen til fortsat god-

kendelse af hjemmetræning Vi forudsætter også, at den tidsmæssige udstrækning af tilsynet ikke er læn-

gere end nødvendig af hensyn til formålet.

Såfremt der ved tilsynet konstateres forhold, der kan føre til en ændring eller afslag på fortsat hjemmetræ-

ning, skal der træffes en afgørelse herom. En sådan afgørelse kan påklages til Ankestyrelsen.

Hjemmeundervisning:

Ankestyrelsen vurderer, at det falder uden for vores kompetence at tage stilling til kommunens afslag på

undervisningsfritagelse.

Reglerne om hjemmeundervisning findes i friskolelovens § 34. Vi har ikke kompetence til at behandle

klager over afgørelser efter denne lov.

Vi bemærker, at kommunen i afgørelsen har tilkendegivet, at brugen af Ipad ikke er en del af hjemmetræ-

ningen, men derimod en del af den specialpædagogiske bistand som led i hjemmeundervisningen. Vi fin-

der derfor ikke grundlag for at antage, at kommunen vil have, at I bruger Ipaden som led i hjemmetrænin-

gen af din søn. Hvis du ønsker at søge om en Ipad til søn til brug i skolen eller i fritiden, henvises du til at

kontakte kommunen herom. Vi forudsætter, at kommunen i så fald hurtigst muligt træffer afgørelse her-

om.

Bemærkninger til klagen

Du oplyser, at anvendelse af carbogengas og refleksposer er en meget vigtig del af din søns træningspro-

gram, idet det har holdt ham anfaldsfri i snart et år, og hvert anfald potentielt er dødeligt.

Vi bemærker, at dette ikke kan ændre på afgørelsen, idet det alene er udgifter til træningsredskaber, der

kan bevilges efter servicelovens § 32, stk. 8. Der kan således ikke dækkes sådanne behandlingsudgifter,

uanset om det indgår som et led i hjemmetræningen, og uanset om det har en god effekt.

Du oplyser også i klagen, at du fastholder at ville klage over ansøgningen om budget 2013.

Da kommunen i afgørelsen skriver, at hjemmetræningsteamet afventer uddybende oplysninger, og således

ikke i den påklagede afgørelse træffer afgørelse herom, forholder vi os ikke hertil i denne afgørelse. Du

henvises i stedet til at kontakte kommunen.

Endelig er vi opmærksomme på, at du angiver, at kommunen skal give fri og gratis undervisning i hjem-

met med hensyntagen til barnets hjemmetræning. Vi bemærker hertil, at kommunen ifølge friskolelovens

§ 34, stk. 3, er forpligtet til at tilbyde forældre, der hjemmetræner og samtidig hjemmeunderviser deres

barn, vederlagsfri specialpædagogisk rådgivning i hjemmet om undervisning af barnet. Derudover skal

kommunen ifølge friskolelovens § 34, stk. 4, tilbyde vederlagsfri specialundervisning og anden special-

pædagogisk bistand i hjemmet til den samme gruppe børn, hvis deres udvikling på grund af sprog- og

talevanskeligheder kræver en særlig hensyntagen eller støtte.

Oplysninger i sagen

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• De oplysninger, som forelå da kommunen traf afgørelse i sagen

• Kommunens afgørelse af 14. marts 2013

• Klagen til Ankestyrelsen af 12. april 2013

• Kommunens genvurdering

• Efterfølgende korrespondance i sagen