Steen Hasselriis og Ole S. Nielsen
Halsnæs Kommune
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.socialministeriet.dk
Sagsnr.
2017 - 4973
Doknr.
505860
Dato
26-10-2017
Jeres sagsnummer 27.00.00-794-17
Kære Steen Hasselriis og Ole S. Nielsen
Tak for jeres henvendelse af 8. september 2017, som vedrører borgere med psykisk
handicap, der er anbragt i en boform efter servicelovens § 108 på baggrund af en
strafferetlig afgørelse. Jeg skal beklage mit sene svar.
I skriver, at I mener, at der ikke findes egnede botilbud til disse borgere, og at lovgiv-
ningen ikke tager højde for, hvor farlige domfældte borgere med psykiske handicap
kan være.
Lad mig starte med at sige, at et af formålene med kommunalreformen i 2007 var at
lægge opgaver ud i kommunerne. Dette ud fra en tanke om, at det er kommunerne,
der er tættest på borgerne og dermed også ved, hvad der er bedst for borgerne.
Det er derfor kommunernes ansvar at sørge for, at der i den enkelte kommune er botil-
bud, som er egnede til at varetage borgernes behov.
Borgere, der anbringes i en boform på baggrund af en strafferetlig afgørelse, er sær-
ligt sårbare, og de er derfor erklæret uegnet til straf. Domstolene har altså vurderet, at
disse borgere ikke vil kunne fungere i et fængsel, men har behov for at bo et sted,
hvor der ydes socialpædagogisk støtte.
Disse borgere kan være vanskelige at håndtere og nogle gange endda farlige. Derfor
blev servicelovens kapitel 24 om magtanvendelse i 2013 suppleret af servicelovens
kapitel 24 a, som indeholder yderligere indgrebsmuligheder, der kan anvendes over
for personer med nedsat psykisk funktionsevne, som er anbragt i en boform i henhold
til en strafferetlig afgørelse. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesret-
ten er indgribende foranstaltninger, og derfor er det vigtigt, at man som lovgiver finder
den rette balance mellem hensynet til borgerens selvbestemmelsesret og hensynet til
sikkerheden og ordenen i boformen. Det er vigtigt for mig i den sammenhæng at un-
derstrege, at magtanvendelse aldrig må stå i stedet for en målrettet socialpædagogisk
indsats over for udadreagerende adfærd blandt beboere med f.eks. et psykisk handi-
cap.
I skriver også, at I mener, at beslutningskompetence og finansieringsansvar bør følges
ad, således at det er staten, der bør finansiere en domfældt borgers ophold i en bo-
form efter servicelovens § 108, hvis det er domstolene, der har besluttet, at borgeren
skal anbringes i en sådan frem for i et fængsel.