SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 106: Spm. om ministeren forud for forhandlingsudspillet til satspuljeaftalen 2018-2021 prioriterede indsatser, der er baseret på gode evalueringsresultater, jf. ministeriets datastrategi og oprettelse af en særskilt afdeling til analyse og datastrategi i 2015, til børne- og socialministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.socialministeriet.dk

.dk

Sagsnr.

2017 - 6711

Doknr.

529709

Dato

21-12-2017

Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 5. december 2017 stillet føl-

gende spørgsmål nr. 106 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besva-

res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karin Nødgaard (DF).

Spørgsmål nr. 106:

”Vil ministeren oplyse, om ministeren

forud for forhandlingsudspillet til satspuljeaftalen

2018-2021 prioriterede indsatser, der er baseret på gode evalueringsresultater, jf.

ministeriets datastrategi og oprettelse af en særskilt afdeling til analyse og datastrategi

i 2015? Spørgsmålet stilles med henvisning til Rigsrevisionens beretning med Statsre-

visorernes bemærkninger (nr. 6/2017) om viden fra puljer på socialområdet.”

Svar:

Veldokumenterede socialfaglige metoder kan ikke bare hjælpe den enkelte modtager

af en social indsats, men også sikre en bedre udnyttelse af de mange ressourcer,

samfundet hvert år bruger på sociale indsatser.

Derfor arbejder Børne- og Socialministeriet på at styrke vidensgrundlaget og fremme

en mere analyse- og datadrevet styring og prioritering på området. Arbejdet sker

blandt andet ved at udvikle, sanere og kvalitetssikre indsamlingen af data på social-

området i tæt samarbejde med interessenter og aktører og gennem evalueringer og

analyser, der skaber ny viden og sætter fokus på, hvad der virker.

Børne- og Socialministeriet arbejder ud fra en Strategi for udvikling af sociale indsat-

ser, som bygger på eksisterende erfaringer med at udvikle og udbrede sociale meto-

der med gode evalueringsresultater . Strategien understøtter, at de afsatte ressourcer

på socialområdet får større effekt og går til indsatser, der virker for den enkelte. Den

understøtter derfor også arbejdet med at sikre størst mulig effekt af midlerne, der af-

sættes i de årlige aftaler om udmøntning af satspuljen.

Regeringens sociale mål sætter en retning for udviklingen af den sociale indsats. Den

sociale indsats skal gøre en reel forskel for børn, unge og voksne. Det gør den bedst,

hvis indsatserne bygger på faktuel viden om, hvad der virker. Det er vigtigt at pointere,

at det ikke udelukkende drejer sig om udvikling af konkrete, vidensbaserede borgerret-

tede metoder. Det er også vigtigt at få viden om organisationsformer, der understøtter

en helhedsorienteret og koordineret indsats i kommunerne eller effektive måder at

indrette den kommunale sagsbehandling på, så den understøtter, at borgerne får den

mest effektive indsats. Ligeledes handler det om at tilvejebringe den nødvendige viden

om strukturer på socialområdet og mulige behov for fx justering af lovgivning for at

fremme en bedre og mere effektiv indsats på fx plejefamilieområdet, en mere strate-

SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 106: Spm. om ministeren forud for forhandlingsudspillet til satspuljeaftalen 2018-2021 prioriterede indsatser, der er baseret på gode evalueringsresultater, jf. ministeriets datastrategi og oprettelse af en særskilt afdeling til analyse og datastrategi i 2015, til børne- og socialministeren

gisk retning for civilsamfundet eller en mere effektiv og virkningsfuld og indsats for

udsatte borgere og personer med handicap.

I regeringens prioriteringsoplæg til satspuljen for 2018 er der prioriteret indsatser, der

på forskellige måder bygger på viden. Det gælder fx i forhold til at pege på behovet for

indsatsen, positive evalueringsresultater, der kan lægges til grund for videreudvikling

eller udbredelse eller andre indsigter, der på forskellig vis er lagt til grund for den kon-

krete indsats. De enkelte initiativer på børne- og socialområdet gennemgås forneden:

Handlingsplan til bekæmpelse af hjemløshed

Regeringens udspil til handlingsplan til bekæmpelse af hjemløshed, som indgik i priori-

teringsoplægget for satspuljen for 2018, er i høj grad baseret på positive evaluerings-

resultater, ligesom viden om målgruppen og indsatserne fra en række undersøgelser

er indgået som grundlag for arbejdet med udarbejdelsen af handlingsplanen. Som det

beskrives mere udførligt i den samtidige besvarelse af SOU alm. del nr. 105, så har

udgangspunktet for handlingsplanen været at bygge videre på det arbejde, der blev

igangsat som led i

Hjemløsestrategien

(2009-2013) og efterfølgende indsatser. I for-

bindelse med Hjemløsestrategien og efterfølgende indsatser har evalueringer vist, at

Housing First tilgangen kan levere gode resultater i forhold til at sikre hjemløse et liv i

egen bolig. Derfor er et af fokusområderne i handlingsplanen at sikre, at langt flere får

en virksom og helhedsorienteret indsats, herunder Housing First, ligesom dette under-

støttes af flere delinitiativer under handlingsplanen.

Ligeledes udvikles der med delinitiativet

Housing first for unge

en mere forebyggende

og samlet Housing First indsats for unge hjemløse, som også målrettes en yngre al-

dersgruppe end tidligere. I løbet af 2018 offentliggøres to evalueringer af tidligere

igangsatte indsatser målrettet unge hjemløse, nemlig

En styrket sammenhængende

og helhedsorienteret indsats mod hjemløshed blandt unge, med særlig fokus på fore-

byggelse og tidlig indsats

(2014-2017), hvor den endelige effekt- og implementerings-

evaluering afsluttes og offentliggøres i starten af 2018, samt fra initiativet

Midlertidige

overgangsboliger til unge hjemløse

(2015-2018), hvor evalueringen forventes med

udgangen af 2018. Resultaterne af evalueringerne inddrages i den fortsatte udvikling

af indsatsen målrettet unge.

I prioriteringsoplægget indgik også et forslag om

Ny og samlet indsats for økonomi- og

gældsrådgivning.

KORA’s

undersøgelse om gratis økonomi- og gældsrådgivning i

Danmark ligger til grund for udarbejdelsen af delinitiativet. Undersøgelsen afdækker

forskelle og ligheder i de gældsrådgivninger, der i dag findes på bolig-, beskæftigel-

ses- og socialområdet og peger på centrale elementer i gratis økonomi- og gældsråd-

givning, som kan sikre kvalitet, effektivitet og imødekommelse af borgernes behov.

Delinitiativet bygger bl.a. på de forskelle og ligheder samt centrale elementer for ind-

satsen. Derfor indeholder initiativet dels et partnerskabsspor, der tager udgangspunkt i

de eksisterende strukturer i økonomi- og gældsrådgivningslandskabet med de aktører,

der allerede leverer rådgivning. Det vil sige frivillige organisationer, kommuner og bo-

ligorganisationer. Dels indeholder initiativet etableringen af en vidensfunktion for øko-

nomi- og gældsrådgivning, som skal bidrage til et kvalitetsløft af indsatsen på tværs af

de forskellige aktører, herunder i form af kvalitetsstandarder og viden om indsatsen.

Strategi for et stærkere civilsamfund

Delinitiativet ”Styrkelse af det lokale frivillige sociale arbejde” bygger til dels på Evalue-

ring af frivilligcentrene, der er udarbejdet af Rambøll for Børne- og Socialministeriet i

2016. Evalueringen viser bl.a., at kvaliteten i frivilligcentrenes arbejde varierer meget

rundt om i landet. I forlængelse af evalueringens konklusioner vedr. frivilligcentrenes

arbejde er der udarbejdet nye tildelingskriterier til frivilligcentrene, som centrene skal

leve op til for at få tildelt statslig grundfinansiering, og som skal sikre, at centrene ar-

bejder mere mål- og resultatorienteret. De nye tildelingskriterier er godkendt af sats-

puljepartierne i maj 2017. For at sikre at tildelingskriterierne bliver implementeret i alle

frivilligcentre, således at der sker et kvalitetsløft af frivilligcentrenes arbejde lokalt, er

der i initiativet afsat midler til at udvikle og implementere en kvalitetsmodel for frivillig-

centrenes arbejde.

Det overordnede mål for samtlige initiativer i strategien for et stærkere civilsamfund

om at bekæmpe ensomhed og få flere med i samfundets fællesskaber bygger på re-

sultater af undersøgelserne Fællesskabsmålingen, udarbejdet af VIVE og Trygfonden,

samt Frivillighedsundersøgelsen 2017, udarbejdet af Rambøll for Børne- og Socialmi-

nisteriet.

Sammenhængende og fleksible indsatser til børn og unge med handicap

Initiativforslaget blev udarbejdet med afsæt i anbefalingerne fra arbejdsgruppen til

forenkling af hjælp til børn med handicap og deres familier. Arbejdsgruppens afdæk-

ning bekræftede et behov for at gøre indsatsen over for børn med handicap mere

sammenhængende og fleksibel. Arbejdsgruppen påviste også, at der ikke var lovgiv-

ningsmæssige barrierer for sammenhæng og fleksibilitet, men at udfordringerne lå i

den lokale tilrettelæggelse af indsatserne. Som afspejling heraf indeholdt oplægget tre

delinitiativer: a.

Afdækning, udvikling og udbredelse af Best Practice,

Udvikling og

afprøvning af en model for en mere koordineret indgang for forældre til børn med han-

dicap,

samt c.

Nye læringsforløb om koordineret og sammenhængende sagsbehand-

ling.

Det lå i oplægget, at den nye model, som skulle udvikles og afprøves under deli-

nitiativ b., skulle tage afsæt i kommunernes erfaringer med eksisterende modeller for

koordineret sagsbehandling, og at erfaringerne med den nye model skulle indsamles

og udbredes til alle landets kommuner.

Handlingsplan til styrkelse af kvaliteten i sagsbehandlingen på handicapområdet

Initiativet er bl.a. udarbejdet på baggrund af det danmarkskort over omgørelsespro-

centerne i klagesager på socialområdet i alle landets kommuner, som ministeriet of-

fentliggjorde i juni 2017.

Børnerettighedspakke til forebyggelse af mistrivsel og overgreb

Som led i prioriteringsoplæggetindgik et delinitiativ om permanentgørelse af den udvi-

dede åbningstid for henvendelser til BørneTelefonen for at sikre børns direkte adgang

til hjælp og rådgivning.

Børns Vilkår har i august 2017 udarbejdet ”Evalueringsnotat

vedr. BørneTelefonens Nattelinje”. Af evalueringsnotatet fremgår det bl.a., at henven-

delserne til BørneTelefonen i den udvidede åbningstid generelt vurderes at have en

mere alvorlig karakter, end henvendelserne i dagtimerne. Endvidere fremgår det, at de

børn og unge, der får hjælp af BørneTelefonen i nattetimerne er glade for at kunne få

kontakt til en voksen, der vil lytte og kan hjælpe, om natten.

Som led i prioriteringsoplægget indgik også et delinitiativ om udbredelse af børns

kendskab til egne rettigheder for at styrke børns modstandskraft og forebygge over-

greb. Som led heri blev der afsat midler til Red Barnet til udbredelse af børns kend-

skab til egne rettigheder for at styrke børns modstandskraft og forebygge overgreb.

Initiativet tager udgangspunkt i erfaringerne fra Børns Beredskab, som Red Barnet

udviklede som led i Overgrebspakken (satspuljen for 2013) med fokus på børn i den

skolepligtige alder. Slutevalueringen af Børns Beredskab peger generelt på positive

erfaringer, herunder at børnene er blevet bedre til at identificere både fysisk og psy-

kisk vold samt at kendskabet til børns rettigheder er steget. Det fremgår endvidere

bl.a. at flere lærere og pædagoger føler sig sikre på, hvordan de skal handle ved mis-

tanke om overgreb mod børn.

Mere kvalitet i plejefamilier

–

en bedre opvækst for det anbragte barn

Initiativerne i

”Mere

kvalitet i plejefamilier

– en bedre opvækst for det anbragte barn”

baserer sig bl.a. på to undersøgelser af plejefamilieområdet, som Børne- og Socialmi-

nisteriet fik udarbejdet forud for forhandlingerne. Den ene undersøgelse er en større

undersøgelse af plejefamilieområdet, som Ankestyrelsen har gennemført. Undersø-

gelsen består af tre delrapporter: 1) Plejefamiliers karakteristika, 2) Plejefamiliers vil-

kår: Uddannelse, supervision og aflønning og 3) Supplerende støtte til børn og unge

anbragt i familiepleje. Den anden undersøgelse er en kortlægning af kommunernes

udgiftsdækning af netværksplejefamiliers omkostninger ved at have barnet boende,

som BDO har lavet for ministeriet. Undersøgelserne har fungeret som vidensgrundlag

for prioriteringsoplægget og de løsninger, der blev lagt op til heri.

Med venlig hilsen

Mai Mercado