SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 66: Spm. om, hvordan man har beregnet udgiften på 13,25 mia. kr. til tilbagebetaling af boligskat på baggrund af for høje ejendomsvurderinger, til skatteministeren

Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt

30. november 2017

J.nr. 2017 - 7323

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 66 af 2. november 2017 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).

Karsten Lauritzen

/ Claus F. Houmann

SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 66: Spm. om, hvordan man har beregnet udgiften på 13,25 mia. kr. til tilbagebetaling af boligskat på baggrund af for høje ejendomsvurderinger, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes på baggrund af svar på SAU alm. del

–

spørgsmål 5 redegøre for, hvor-

dan man har beregnet udgiften på 13,25 mia. kr. til tilbagebetaling af boligskat på bag-

grund af for høje ejendomsvurderinger. Ministeren bedes med samme beregningsmetode

oplyse, hvor stort provenuet ville have været, hvis der på lignende vis skulle betales skat

for de ejendomsvurderinger, der har været for lave.

Svar

Tilbagebetalingen af overskydende skat til de ejendomsejere, som har betalt skat af en for

høj vurdering i perioden 2011-2018, vil i 2019/2020 blive beregnet på baggrund af de

nye, kommende 2018/2019-ejendomsvurderinger inkl. forsigtighedsprincip. Disse tilbage-

skrives over perioden 2011-2018 baseret på lokale ejendomsprisindeks fra Danmarks Sta-

tistik, hvorefter der foretages en beregning af skattebetalingen for hver enkelt ejendoms-

ejer, såfremt disse alternative vurderinger havde været gældende i perioden.

Udbetalingen til den enkelte ejendomsejer udgør herefter forskellen i de faktisk betalte

boligskatter og de beregnede boligskatter baseret på en tilbageskrivning af de nye ejen-

domsvurderinger. Den enkelte ejendomsejers tilgodehavende tillægges et procenttillæg

som kompensation for, at skatteborgeren har haft overskydende skat til gode i en periode.

Hverken de nye vurderinger eller de pågældende prisindeks fra Danmarks Statistik er en-

delig kendte. Derfor er Skatteministeriets skøn for provenuvirkningen for ejerboliger ba-

seret på de foreløbige 2015-vurderinger for ejerboliger fra Skatteministeriets Implemente-

ringsCenter for Ejendomsvurderinger (ICE), som er tilbage- og fremskrevet til at dække

perioden 2011-2018 ud fra de foreløbige prisindeks fra Danmarks Statistik og forudsæt-

ningerne om udviklingerne i boligpriserne i de mellemfristede fremskrivninger. Det giver

en skønnet tilbagebetaling på ca. 9 mia. kr. (2019-niveau) for ejerboliger.

For ikke-ejerboliger foreligger der ikke modelbaserede, foreløbige vurderinger. Derfor er

den mulige tilbagebetaling for ikke-ejerboliger med væsentlig usikkerhed beregnet ved en

skematisk opregning. Det giver en skønnet tilbagebetaling på ca. 4¼ mia. kr. (2020-ni-

veau) for ikke-ejerboliger.

Disse mindreprovenuer er engangsudgifter, der ikke påvirker den strukturelle saldo, og

derfor heller ikke påvirker det finanspolitiske råderum.

En beregning af mindreprovenuet for de ejendomme, hvor der er betalt ejendomsskat i

perioden 2011-2018 af en

for lav vurdering,

vurderes at være behæftet med betydeligt større

usikkerhed, da en højere vurdering kun påvirker skattebetalingen, i det omfang boligen

ikke er stigningsbegrænset. Dertil kommer, at den afledte virkning af højere ejendoms-

skatter (som følge af højere vurderinger) ville have dæmpet boligprisudviklingen for de

berørte boliger i perioden, hvilket alt andet lige reducerer provenuvirkningen i forhold til

en umiddelbar vurdering.

Side 2 af 3

Hvis der skulle laves et skøn på denne baggrund, dvs. bl.a. uden afledte virkninger på bo-

ligpriserne, ville det samlede mindreprovenu for de ejerboliger, hvor der i perioden 2011-

2018 er betalt ejendomsskat af en

for lav vurdering,

være ca. 2¾ mia. kr. Der er dog usik-

kert, hvor retvisende dette tal er. Hertil kommer et mindreprovenu vedr. ikke-ejerboliger,

der

–

via en simpel, skematisk beregning

–

kan udgøre i størrelsesordenen 1 mia. kr.

Dette tal er om muligt endnu mere usikkert.

Det skal understreges, at forligspartierne bag det nyt ejendomsvurderingssystem bestå-

ende af den daværende Venstre-regering, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal

Alliance, Det Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti har besluttet, at de bolig-

ejere, der i 2011-2018 har betalt skat af en for lav vurdering, ikke får en ekstraopkrævning.

Hvis der skulle foretages en ekstraopkrævning, ville beløbet dog under alle omstændighe-

der være begrænset af skattestoppet for ejendomsværdiskatten samt stigningsbegræns-

ningsreglen for grundskyld.

Side 3 af 3