SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 63: Spm. om talepapir fra samrådet den 2. november 2017 om digital skat, jf. SAU alm. del – samrådsspørgsmål I, J og K, til finansministeren, kopi til skatteministeren

Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt

Folketingets Skatteudvalg

Christiansborg

8. november 2017

Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 63 (Alm. del) af 2.

november 2017.

Spørgsmål

Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 2. november

2017 om digital skat, jf. SAU alm. del

–

samrådsspørgsmål I, J og K.

Svar

Mit talepapir til samrådet er vedlagt i bilag 1.

Det bemærkes, at det talte ord gælder.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 63: Spm. om talepapir fra samrådet den 2. november 2017 om digital skat, jf. SAU alm. del – samrådsspørgsmål I, J og K, til finansministeren, kopi til skatteministeren

Side 2 af 10

Bilag 1: Talepapir.

Spørgsmål

Samrådsspørgsmål I

Ministeren bedes redegøre for sin holdning til, at firmaer som Facebook og Goog-

le betaler så lav skat som det er tilfældet i dag?

Samrådsspørgsmål J

Eftersom ministeren har modsat sig et fransk forslag om at lukke et skattehul for

internetgiganter som Google og Facebook, bedes ministeren redegøre for, om

ministeren har en bedre model til at lukke skattehuller over for denne type af virk-

somheder? Ministeren bedes i bekræftende fald oplyse, hvad denne model går ud

på. Såfremt ministeren ikke har et bedre forslag, bedes ministeren oplyse, om mi-

nisteren vil støtte EU-Kommissionens bestræbelser på at sikre effektiv og fair

beskatning af internetgiganter også på kort sigt, herunder det franske forslag.

Samrådsspørgsmål K

Mener ministeren, at det er fremmende for dansk erhvervslivs konkurrenceevne

og evne til at skabe og fastholde job, at danske virksomheder skal konkurrere med

internetvirksomheder, der betaler tæt på nulskat?

Talepunkt

Det talte ord gælder.



Tak for invitationen til samråd vedr. en række spørgsmål



Det er et spørgsmål, der aktuelt optager mange - også re-

geringen, der

–

sammen med et bredt flertal i Folketinget

og konkret her i udvalget

–

sikrer, at Danmark altid er

blandt de absolut mest ambitiøse lande i EU og verden,

når det gælder kamp mod skatteunddragelse.



Det første spørgsmål går på, hvad jeg mener om, at Goog-

le og Facebook øjensynligt betaler så lav skat i dag.

om beskatning af den digitale økonomi.

Side 3 af 10



Jeg vil gerne helt principielt understrege, at jeg ikke vil



Men generelt er det helt centralt, at alle virksomheder beta-

ler den selskabsskat i Danmark, som de skal ifølge regler-



Denne debat synes heller ikke at handle om, hvorvidt de

pågældende virksomheder snyder med skatten i Danmark.

Det er der, så vidt jeg ved, ikke belæg for eller påstande



Når det er sagt, så er jeg enig i, at der generelt er nogle ud-

fordringer for selskabsskatten. Det skyldes bl.a. den accele-

rerende digitale udvikling, herunder internettet, der har

gjort det lettere for virksomheder at sælge varer og tjene-

steydelser til forbrugere i lande, hvor virksomhederne ikke

er til stede fysisk - og derfor ikke betaler normal selskabs-



Det er en international udvikling og udfordring, som det

enkelte land i sagens natur ikke kan løse selv, og der er

derfor et fælles hensyn i at sikre, at vores skattegrundlag



Udfordringerne for selskabsskatten har vi de seneste par år



I EU har vi blandt andet i 2016 og 2017 vedtaget og udvi-

det skatteundgåelsesdirektivet, som styrker værnsreglerne

gjort rigtig meget for at løse, både i EU og i OECD.

ikke bliver udhulet over tid.

skat.

om. Det er vigtigt at få slået fast.

ne.

kommentere på enkeltvirksomheders skatteforhold.

Side 4 af 10

mod skatteundgåelse i hele EU. Det sker bl.a. på baggrund



Vi har også markant forbedret informationsudveksling og

samarbejde mellem skattemyndighederne i EU. Fx aftalte

vi i december 2015, som opfølgning på Lux-leaks, at skat-

temyndighederne i EU automatisk skal udveksle informa-



Det gør det sværere for de enkelte lande at lave lukrative

skatteaftaler for udvalgte virksomheder. Det samme gør



Arbejdet med at sikre, at alle betaler den skat, de skal, fort-



Fra dansk side deltager vi aktivt og ambitiøst i kampen

mod skatteunddragelse. Det gælder under den nuværende

regering og den tidligere V-regering, ligesom det gjaldt un-



Jeg har en ret lang liste over de centrale tiltag mod skatte-

unddragelse, som EU har vedtaget i de senere år. Danmark

har været blandt de absolut mest ambitiøse lande i EU.

Hver gang. Vi har også nogle af de skrappeste nationale

værnsregler, som ofte ligger over det EU-minimum, som

vi altid arbejder for at styrke.

der de S-ledede regeringer.

sætter både i OECD og i EU.

Kommissionens tiltag ift. diskriminerende skatteordninger.

tion om skatteafgørelser med hinanden.

af et ambitiøst arbejde i OECD.

Side 5 af 10



Jeg synes, at det er den generelle kamp mod skatteundgåel-

se og Danmarks placering, som er det centrale i denne de-

bat, snarere end hvad konkrete virksomheder betaler i skat.



Det andet spørgsmål går på det meget omtalte forslag om



Regeringen er (som sagt) meget optaget af arbejdet med at

sikre vores skattesystemer mod undgåelse og udhuling, og-



Men det skal helst gøres på den rigtige måde. Dvs. på en

måde som ikke undergraver de øvrige principper i vores



Her vil jeg minde om, at vi i OECD, i regi af BEPS-

arbejdet, har set meget grundigt på, hvad de digitale skat-



Én af udfordringerne er, at det er nemmere for meget digi-

tale virksomheder, at placere deres profit dér, hvor skatten

er lavest. Det er fordi denne type virksomheders indtjening

i høj grad er baseret på immaterielle rettigheder, så som



I OECD blev landene derfor enige om, at styrke de såkald-

te Transfer Pricing regler markant for så vidt angår beskat-

ningen af netop immaterielle aktiver. Reglerne skal sørge

for, at virksomhedernes profit beskattes der, hvor værdien

patenter og varemærker.

teudfordringer er, og hvordan de bedst løses.

skattesystem, og som ikke har utilsigtede konsekvenser.

så når det gælder digitale udfordringer.

en slags omsætningsskat på de store digitale virksomheder.

Side 6 af 10

rent faktisk skabes, dvs. hvor de immaterielle aktiver er

udviklet. Transfer pricing-regler er et målrettet værktøj



Derfor er det også væsentligt i denne debat at foretage en

ordentlig vurdering af, om disse stramninger har virket ef-



Det er derudover regeringens vurdering, at en stor del af

udfordringerne skyldes mangelfulde amerikanske værns-

regler. Hvis USA fx havde værnsregler på niveau med dem

vi har i Danmark og i EU, ville det adressere en stor del af



Det gælder navnlig såkaldte CFC-regler

(”Controlled

Foreign Company”). De skal sikre, at virksomheders ind-



De danske CFC-regler betyder fx, at hvis en dansk kon-

cern har et udenlandsk datterselskab med store indkomster

fra immaterielle aktiver, som beskattes meget mindre end i

Danmark, så beskattes det danske moderselskab af den



Det skal sikre, at det fx ikke kan betale sig for selskaberne



Derfor arbejder vi også for at indføre minimums-regler for

CFC-beskatning i OECD. Og vi arbejder i EU for at skabe

opbakning til den linje.

at flytte deres immaterielle aktiver til lavskattelande.

udenlandske indkomst.

komst beskattes dér, hvor værdierne skabes.

udfordringen.

ter hensigten, og om der kan gøres mere på dette område.

med meget for sig.

Side 7 af 10



Her er det værd at bemærke, at det udspil til en skattere-

form som den amerikanske præsident fremlagde 27. sep-

tember, ser ud til at foreslå styrket CFC-beskatning af



Så for at sammenfatte, hvad regeringen arbejder på at

fremme på globalt plan i OECD: Det er effektive Transfer



Det er formentligt et langt og sejt træk.

Pricing regler, og det er effektiv CFC-beskatning.

amerikanske virksomheder. Det er selvfølgelig godt.



Det er selvfølgelig også helt legitimt at se på, hvad vi kan

gøre på den korte bane. Og jeg er også meget tilfreds med,

at Kommissionen nu er i gang med at se på de forskellige



Kommissionen har sagt, at den kigger på en række forskel-

lige ’quick fixes’, herunder en omsætningsskat, men også

kildeskatter på digitale transaktioner og særlige afgifter på

indtægter fra fx online markedsføring. Det giver rigtig god

mening at kigge på disse ’quick fixes’ for at se om det rent



Når jeg har udtalt mig skeptisk om en omsætningsskat,

skyldes det altså ikke modstand mod at løse problemet på

lang og kort sigt. Det skyldes at en omsætningsskat rejser



Hvordan undgår man dobbeltbeskatning fx af de danske

virksomheder, der sælger digitale løsninger, og som betaler

mange nye spørgsmål:

faktisk er ’fixes’.

muligheder i EU for at adressere udfordringen.

Side 8 af 10

selskabsskat af deres profit? De risikerer med dette forslag

også at skulle betale omsætningsskat, blot fordi andre virk-

somheder ikke betaler nok selskabsskat? Det er et meget



Hvordan undgår vi at ramme små innovative iværksættere,

som ofte har underskud i opstartsfasen, men som med det-

te forslag alligevel vil blive beskattet af deres omsætning?

Ville vi fx med en sådan skat tage livet af gode idéer inden

de bliver til noget, fordi man skal betale skat, selv inden



Hvordan kan man indrette en omsætningsskat, som spiller

gnidningsfrit sammen med momssystemet, som er den be-



Hvordan skal en omsætningsskat indrettes, så den bliver

robust, og ikke kan omgås ved at virksomhederne flytter til



Hvordan kan man indrette en omsætningsskat, som ikke

konflikter med dobbeltbeskatningsoverenskomsterne og

vores WTO-forpligtelser og som ikke diskriminerer i strid



Og hvordan undgår vi, at amerikanere og andre ser en om-

sætningsskat i EU som slet skjult protektionisme, og gen-

gælder ved at beskatte danske virksomheder af deres om-

sætning i USA? Det ville vi have alt at tabe ved. Vi må hel-

med EU-traktaten?

Schweiz eller til UK efter Brexit?

skatning af omsætning, vi allerede har i dag?

man har overskud?

væsentligt hensyn at undgå dette.

Side 9 af 10

ler ikke give andre lande et påskud for at vende ryggen til



Det er også muligt, at en omsætningsskat for nogle lande

også handler om at rykke ved de grundlæggende principper

for, hvem der har beskatningsretten. Vi støtter det hoved-

princip, at virksomheder skal selskabsbeskattes dér, hvor



Hvis man ændrer på beskatningsretten, eller Europa gør

det ensidigt og USA gengælder, så skal danske virksomhe-

der betale deres skat i de lande, de sælger til. Uden at have

lavet en samlet analyse, vil jeg tro, at dette alternativ er en

dårlig forretning for et åbent og eksportorienteret land

som Danmark. Vi har danske virksomheder, som betaler

meget selskabsskat til den danske statskasse, selv om store

dele eller langt størstedelen af deres omsætning er i udlan-

det. Vi kan potentielt få meget store provenutab, hvis be-

skatningsretten blev flyttet væk fra Danmark til landene,



Jeg synes derfor, der er mange relevante spørgsmål at



Men jeg vil omvendt heller ikke udelukke nogen ’quick fi-

xes’ på forhånd, så længe de bliver vurderet grundigt, og så

længe de ikke spænder ben for at finde de rigtige løsninger

på lidt længere sigt.

overveje, inden man kaster sig ud i en omsætningsskat.

hvor omsætningen er.

de skaber deres værdier.

de globale drøftelser om at løse udfordringerne.

Side 10 af 10

---



Endelig så går det tredje spørgsmål på, om jeg synes det er

godt for danske virksomheders konkurrenceevne at kon-



Selvfølgelig skal alle virksomheder betale deres skat, og

man skal ikke kunne undgå sin skat gennem kreative og



Jeg vil gerne have lav selskabsskat, fordi det skaber jobs

–

men det gør det så meget desto vigtigere, at selskaberne



Danmark er under denne regering fortsat et af de mest

ambitiøse lande i EU i kampen mod skatteundgåelse. Vi

trækker altid i den mest ambitiøse retning; Og det gør vi

ikke mindst ud fra hensynet til lige konkurrence.

betaler den skat, de skal.

fiffige arrangementer, der fx involverer skattely osv.

kurrere med virksomheder der ikke betaler skat.