SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 569: Spm. om, hvor stor en del af bevillingen til skatteforvaltningen, der har været dedikeret til kontrolindsatsen over for små og mellemstore virksomheder i perioden 2006-2017, til skatteministeren

Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt

12. april 2019

J.nr. 2018 - 6114

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 569 af 26. september 2018 (alm. del).

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S).

Karsten Lauritzen

/ Mikkel Dirks

SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 569: Spm. om, hvor stor en del af bevillingen til skatteforvaltningen, der har været dedikeret til kontrolindsatsen over for små og mellemstore virksomheder i perioden 2006-2017, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes oplyse, hvor stor en del af bevillingen til skatteforvaltningen, der har

været dedikeret til kontrolindsatsen over for små og mellemstore virksomheder i perioden

2006-2017. Derudover bedes ministeren oplyse, hvor stor en del af Skattestyrelsens bevil-

ling, der givet de nuværende budgetter er dedikeret til kontrolindsatsen over for små og

mellemstore virksomheder i årene 2018-2022.

Svar

Jeg vil gerne indlede med at beklage det sene svar.

Der er i de seneste år afsat væsentlige ressourcer og igangsat en lang række initiativer for

at styrke skatteforvaltningen. Regeringen har således på FL17, FL18 og FL19 sikret et in-

vesteringsløft på ca. 13 mia. kr. til skatteforvaltningen, og samlet set er der i dag ca. 2.400

flere medarbejdere i skatteforvaltningen sammenlignet med 2015.

I forhold til små og mellemstore virksomheder er der, som følge af udfordringerne på

området, specifikt er afsat i alt 400 mio. kr. i 2018-2021 til skatteforvaltningens arbejde

med kontrol og vejledning af små og mellemstore virksomheder, styrket indsats på

momsområdet og bekæmpelse af svig som følge af

Aftale om styrket kontrol og vejledning.

Skatteforvaltningen prioriterer sine aktiviteter ud fra en vurdering af, hvordan konkrete

risici håndteres mest hensigtsmæssigt. Det kan fx være i form af digitale stopklodser,

kampagner eller regnskabskontrol. Derfor mener jeg, at et isoleret fokus på kontrolpro-

jekter er for ensidigt. Kontrol kan ikke stå alene, hvis vi skal sikre korrekt skattebetaling

fra virksomhederne. Skatteforvaltningen skal også sikre en god vejledning og nemme ind-

beretningsmuligheder.

Derefter jeg henvise til følgende, som jeg har modtaget fra Skattestyrelsen:

”Skatteforvaltningen

var organiseret i en regional struktur indtil 2013, og segmentopdelin-

gen på virksomhedsområdet i

Mikrovirksomheder, Små virksomheder

Mellemstore og store

virksomheder

blev indført for kontrolprojekterne i SKATs daværende kontrolaktivitetsplan

fra 2014. Der er endvidere fra 2014 indført en ensartet tilgang til registreringen af kon-

trolproduktionen. Det er derfor ikke muligt at opstille sammenlignelige opgørelser for

kontrolindsatsen før 2014.

Rigsrevisionen har i sin beretning nr. 6/2015 om skatteforvaltningens kontrolindsats over

for små og mellemstore virksomheder afgrænset sin undersøgelse til at omfatte de kontrol-

projekter, der var kategoriseret under tre specifikke segmenter, nemlig

Mikrovirksomheder,

Små virksomheder

mellemstore virksomheder.

Det bemærkes, at Rigsrevisionen anvender seg-

mentbetegnelsen

mellemstore virksomheder

for samme virksomhedssegment, som Skattesty-

relsen kalder

mellemstore og store virksomheder.

Opgørelsen af antal kontroller og provenu i

Med henblik på at sikre en tydeligere distinktion fra et fjerde segment

–

de største virksomheder.

Side 2 af 4

Rigsrevisionens beretning er baseret på kontrolprojekter, som er knyttet til de nævnte seg-

menter.

Skattestyrelsen har anvendt en anden opgørelsesmetode end den anvendt i Rigsrevisionens

beretning nr. 6/2015. Det skyldes, at Skatteforvaltningens kontrolindsats i de enkelte kon-

trolprojekter i vidt omfang tilrettelægges på tværs af segmenterne, og kontrollerne er derfor

ikke afgrænset til borgere og virksomheder i det segment, som kontrolprojektet er katego-

riseret under. Der kan således godt være foretaget kontroller af borgere og virksomheder

inden for segmenterne

Mikrovirksomheder, Små virksomheder og Mellemstore og store virksomheder

ifm. kontrolprojekter inden for øvrige segmenter, ligesom ikke alle kontrolprojekter inden

for ovenstående segmenter har været rettet mod borgere og virksomheder i disse segmen-

ter.

Der er således anvendt en opgørelsesmetode, der baserer sig på de konkrete virksomheder,

der har været kontrolleret i de enkelte år, inddelt i segmenterne

Mikrovirksomheder, Små virk-

somheder

Mellemstore og store virksomheder

på baggrund af antallet af ansatte og/eller virk-

somhedens omsætning

Det bemærkes, at definitionen af små og mellemstore virksomheder kan variere med kon-

teksten. Skatteforvaltningens undersøgelser af regelefterlevelsen for små og mellemstore

virksomheder definerer eksempelvis små og mellemstore virksomheder ud fra, at de har

under 250 ansatte.

Tabel 1 viser på den baggrund en tilnærmet opgørelse, hvor ressourceanvendelsen i det

enkelte projekt er fordelt forholdsmæssigt på segmenter efter det antal kontroller, som pro-

jektet har gennemført i det enkelte segment.

Tabel 1. Beregnet årsværksforbrug til kontrolindsatsen i årene 2014 - 2017 i kontrolprojekter under

segmenterne: Mikrovirksomheder, Små virksomheder og Mellemstore og store virksomheder

Antal årsværk

Mikrovirksomheder

Små virksomheder

Mellemstore og store virksomheder

I alt

2014

417

252

389

1.058

2015

413

221

314

948

2016

317

204

238

759

2017

467

163

234

864

Note: Årsværk er opgjort som en beregnet andel af kontrolprojekternes tidsanvendelse på kontrolindsatser rettet mod de

relevante segmenter Der er ved omregning til årsværk taget udgangspunkt i en årsværksnorm, der dækker faglige årsværk

–

inklusiv faglig ledelse. Beregnet årsværksforbrug er opgjort ved dataudtræk pr. den 20. marts 2019.

Den beregnede udgift ved ovenstående årsværksforbrug sættes i forhold til Skatteforvalt-

ningens samlede bevilling i de enkelte år 2014-2017,

jf. tabel 2.

Mikrovirksomheder:

Virksomheder uden ansatte og med en omsætning på under 0,5 mio. kr.

Små virksomheder:

Virksomheder

med op til 10 ansatte eller en omsætning på mellem 0,5 mio. kr. og 14 mio. kr.

Mellemstore og store virksomheder:

Virksomheder

med mindst 10 ansatte eller en omsætning på mellem 14 mio. kr. og 500 mio. kr.

Side 3 af 4

Det bemærkes, at ovenstående opgørelse afviger fra Rigsrevisionens beretning nr. 6/2015

om SKATs kontrolindsats over for små og mellemstore virksomheder. Den samlede års-

værksanvendelse på de tre segmenter er væsentligt højere for 2014 og 2015 end i Rigsrevi-

sionens beretning, mens ressourcer anvendt på kontrolindsatsen rettet mod Små virksom-

heder opgøres lavere.

Afvigelserne skyldes, at den anvendte opgørelsesmetode i højere grad tager hensyn til, at

der kan være foretaget kontroller af flere forskellige typer virksomheder inden for det

samme kontrolprojekt, som beskrevet ovenfor.

Tabel 2. Ressourceanvendelse til kontrolindsatsen i årene 2014 - 2017 i kontrolprojekter under seg-

menterne: Mikrovirksomheder, Små virksomheder og Mellemstore og store virksomheder

Mio. kr. (18-pl)

Ressourceanvendelse på de tre segmenter

(ÅV)

Udgift til kontrolindsats i de tre segmenter

Skatteforvaltningens bevilling

Andel

2014

1.058

820

4.936

17%

2015

948

735

5.057

15%

2016

759

588

5.064

12%

2017

864

670

4.994

13%

Note: Der er ved omregning til årsværk taget udgangspunkt i en årsværksnorm, der dækker faglige årsværk

–

inklusiv faglig

ledelse. Udgiften til kontrolindsats er beregnet ud fra en omkostning pr. faglige årsværk på 0,775 mio. kr. Beregnet års-

værksforbrug er opgjort ved dataudtræk pr. den 20. marts 2019.

I 2018 blev SKAT splittet op i syv styrelser, hvorfor der ikke vil være sammenlignelighed,

når der sammenholdes med budgetter fra 2018. Skattestyrelsens andel af SKATs samlede

bevilling for 2018 er opgjort på FL19 til at udgør 2.061,8 mio. kr. Der har i 2018 været

anvendt 835 årsværk til kontrol af de tre segmenter, hvilket svarer til en omkostning ved

opgavevaretagelsen på 647,1 mio. kr. Hovedparten af denne omkostning kan henføres til

Skattestyrelsen, men en andel af omkostningen går til overhead, som afholdes af bl.a. Ad-

ministrations- og Servicestyrelsen. Derfor kan den fulde omkostning ikke tilskrives Skat-

testyrelsen alene.

Ved den årlige planlægning af Skattestyrelsens kontrolindsats fastsættes den forventede

ressourceanvendelse på de enkelte kontrolprojekter. Som nævnt tilrettelægges kontrolind-

satsen i de enkelte kontrolprojekter i vidt omfang på tværs af segmenterne, og kontrol-

lerne er derfor ikke afgrænset til borgere og virksomheder i det segment, som kontrolpro-

jektet er kategoriseret under. Opgørelsesmetoden, som er anvist i tabel 1, vil derfor først

kunne anvendes efterhånden som kontrolindsatsen realiseres. Der kan således ikke opstil-

les en sammenlignelig opgørelse over den forventede kontrolindsats fordelt på segmenter

for 2019. Der findes ikke på nuværende tidspunkt en detailplanlægning af den samlede

kontrolindsats for årene 2020-2022.’’

Side 4 af 4