SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 556: Spm. om at oversende kopi af alle væsentlige rapporteringer fra Intern Revision til Skatteministeriets departement i årene 2015, 2016, 2017 og 2018, til skatteministeren

Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt

24. maj 2016

J. nr. 16-0089152

Plannr. 115-221

Intern Revision

Rapport 2015

Økonomi, Regnskab

Revision af opgørelse og afregning af

Danmarks bidrag til EU´s egne indtægter,

moms og BNI 2015 - Statsregnskabets §

7.51.11

Modtager

Direktør Jesper Rønnov

Kopi

Direktør Karsten Juncher

Departementet

Rigsrevisionen



Revision

Rådgivning

Rapportering

SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 556: Spm. om at oversende kopi af alle væsentlige rapporteringer fra Intern Revision til Skatteministeriets departement i årene 2015, 2016, 2017 og 2018, til skatteministeren

Forord

Intern Revision (IR) har, jævnfør orienteringsbrev af 29. februar 2016, revideret

opgørelse og afregning af

Danmarks bidrag til EU’s egne indtægter, moms og BNI

(Statsregnskabets § 7.51.11).

Rapporten har været fremsendt i udkast til den reviderede enhed med henblik på

at sikre, at Intern Revision og den reviderede enhed har en ensartet opfattelse af

de observerede forhold. SKAT har efterfølgende udarbejdet handleplaner.

Rapporten indeholder en samlet konklusion omfattende det reviderede område. I

konklusionsafsnittet redegør vi for de observationer, som konklusionen i det

væsentligste er baseret på. Konklusionsafsnittet indeholder Intern Revisions

bedømmelse af det reviderede område samt en beskrivelse af grundlaget for

bedømmelsen. Det vil derfor almindeligvis være tilstrækkeligt at læse selve

rapporten. Såfremt der ønskes uddybning og detaljering, henvises der til bilagene.

Rapportens bilag 1 indeholder en systematisk fremstilling af de observationer, som

den udførte revision har givet anledning til. Bilaget indeholder tillige en vurdering

af de tilknyttede risici samt Intern Revisions forslag til anbefalinger, der kan

formindske de vurderede risici. Med udgangspunkt i risikovurderingerne har SKAT

udarbejdet handleplaner med henblik på at formindske de vurderede risici. Intern

Revisions anbefalinger har været anvendt som inspiration ved udarbejdelse af

handleplaner. Vi vil løbende vurdere implementeringen af SKATs handleplaner.

Rapportens bilag 2 indeholder en beskrivelse af de prioriteringer, der er anvendt

ved klassifikationen af de enkelte observationer. Bilaget indeholder herudover en

beskrivelse af koblingen mellem observationernes prioriteringer og den samlede

overordnede konklusion.

Rapportens bilag 3 indeholder uddybende informationer om opgørelsen af

Danmarks bidrag til EU’s egne indtægter. Der fremgår desuden yderligere

oplysninger om den gennemførte revision.

København, den 24. maj 2016

Kurt Wagner

Revisionschef

Jytte Grønlund Bjørn

Manager

Revision af Danmarks bidrag til EU´s egne indtægter, moms og BNI

–

2015

2 af 21

1. Formål

Danmark og de øvrige medlemsstater betaler ud

over EU’s egne traditionelle

indtægter (Told- og sukkerafgifter) følgende bidrag

til EU’s egne indtægter:

1. bidrag efter det fælles beregningsgrundlag for merværdiafgiften

(momsbidraget), jf. artikel 2, stk. 1, litra b i Rådets afgørelse 436/07

2. bidrag efter det fælles beregningsgrundlag for bruttonationalindkomsten (BNI-

bidraget), jf. artikel 2, stk. 1, litra c i Rådets afgørelse 436/07.

Afregning af

bidrag til EU’s egne indtægter

sker iht. Rådets forordning 1150/2000

(ændret ved forordningerne 2028/2004, 105/2009, 1377/2014, 609/2014

) og

Rådets forordning 1553/1989 samt Rådets afgørelse 436/2007

Afregning

af Danmarks bidrag til EU’s egne indtægter (moms-

og BNI-bidrag)

varetages af SKAT, mens selve udgiften opføres i Statsregnskabet under

Finansministeriet § 7.51.11.

På finansloven for 2015, § 7.51.11 er Danmarks moms- og BNI-bidrag budget-teret

med 18,3 mia. kr., mens det på tillægsbevillingsloven for 2015 er ændret til 17,2

mia. kr.

BNI-bidraget for et regnskabsår vil normalt være sammensat af



foreløbigt bidrag for det pågældende regnskabsår



regulering af BNI-bidraget for tidligere regnskabsår



foreløbigt bidrag til Det forenede Kongerige (UK-kompensation) for det

pågældende regnskabsår



regulering af bidrag til UK-kompensation for tidligere regnskabsår.



refusion til Danmark for det forrige regnskabsår på grund af Danmarks fire

forbehold (se nedenfor)

Momsbidraget for et regnskabsår vil normalt være sammensat af



foreløbigt bidrag for det pågældende regnskabsår



regulering af momsbidraget for tidligere regnskabsår

Der sker en vis omfordeling mellem de enkelte medlemsstater, idet Det For-

enede Kongerige (UK) får en kompensation for budgetuligevægte fra de andre

medlemsstater. Danmark får en kompensation fra de andre medlemslande som

følge af Amsterdamtraktatens bestemmelser om, at Danmark ikke deltager i

forsvarssamarbejdet, samarbejdet om unionsborgerskab samt politi- og

asylsamarbejdet, ligesom UK og Irland får en kompensation, fordi disse lande ikke

deltager i grænsesamarbejdet mv.

Rådets forordning 609/2014 er endnu ikke trådt i kraft, idet Rådets afgørelse 336/2014 endnu ikke

er ratificeret, hvorfor der fortsat henvises til 1150/2000.

Ændret ved a

fgørelsen af 2014/336, som endnu ikke er ratificeret, hvorfor der fortsat henvises til

2007/436.

Revision af Danmarks bidrag til EU´s egne indtægter, moms og BNI

–

2015

3 af 21

I statsregnskabet for 2015 udgør

Danmarks bidrag til EU’s egne indtægter

vedrørende moms og BNI følgende beløb:

Mio. kr.

§ 7.51.11.10 Bidrag til EU efter det fælles beregningsgrundlag for moms

2.196,16

§ 7.51.11.20 Bidrag til EU efter det fælles beregningsgrundlag for BNI

14.920,73

I alt

17.116,89

I ovenstående beløb under § 7.51.11.20 indgår en reduktion af udgifterne idet

Danmark har et tilgodehavende vedrørende BNI-bidrag på 557.93 mio. kr.

Tilgodehavendet er udlignet i forbindelse med januar afregningen for 2016. Moms

og BNI-bidraget, som er afregnet i 2015, udgør derfor 17.674,82 mio. kr.

Denne revision har haft til formål at tilvejebringe overbevisning om, at opgørelsen

af Danmarks bidrag til EU’s egne indtægter

er korrekt. Intern Revision skal

desuden, jf. aftale med Rigsrevisionen, afgive en særlig erklæring om, hvorvidt

SKAT har afregnet Danmarks bidrag til EU’s egne indtægter for så vidt angår

moms- og BNI-bidrag for finansåret 2015 korrekt. Formålet med revisionen er

således at kunne afgive følgende erklæring:

Regnskabets rigtighed

Det er Intern Revisions vurdering, at regnskabet for afregningen til De europæiske

Fællesskaber af bidrag vedrørende moms og BNI, statsregnskabets § 7.51.11 for

2015, er udarbejdet i overensstemmelse med de statslige regnskabsregler og giver

et retvisende billede af afregningen til EU for dette regnskabsår.

De underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed

På baggrund af revisionen er det Intern Revisions vurdering, at de transaktioner,

der ligger til grund for regnskabet for 2015 for afregning til De europæiske

Fællesskaber af bidrag vedrørende moms og BNI, som helhed betragtet er i

overensstemmelse med EU’s regler og dermed lovlige og formelt rigtige.

2. Omfang

Revisionen har været rettet mod at kunne afgive erklæring om, hvorvidt SKAT har

afregnet Danmarks moms- og BNI-bidrag

(EU’s egne indtægter) korrekt for så vidt

angår de bidrag, som er betalt i perioden den 1. januar 2015

–

31. december

vedrørende finansåret 2015 samt at regnskabet er korrekt.

I forbindelse med revisionen anvendes nedenstående model, som opdeler

processen i en række funktionsområder. Vi har i forbindelse med nærværende

revision revideret funktionsområdet betaling (afregning). (Det reviderede

funktionsområde er fremhævet med gråt i figuren).

Revision af Danmarks bidrag til EU´s egne indtægter, moms og BNI

–

2015

4 af 21

Rammevilkår for funktionsområderne

Datafangst

Kvittering

Registering

Opgørelse

Bogføring

Opkrævning

Betaling

Inddrivelse

Regnskabsaflæggelse

Revisionen er hovedsageligt gennemført ved gennemgang af materiale, som er

modtaget fra EU-Kommissionen og SKAT i løbet af året. Der er desuden i

begrænset omfang rekvireret yderligere materiale fra Skatteministeriets

Departement, SKAT og Danmarks Statistik i forbindelse med opstart af revisionen.

Revisionen er gennemført i marts måned 2016 af Jytte Bjørn.

Revisionen har omfattet vurdering af:



om SKAT har etableret forretningsgange og interne kontroller, som i videst

muligt omfang har sikret, at bidragene er opgjort og afregnet i

overensstemmelse med EU’s materielle og formelle regler



om SKAT har etableret forretningsgange og interne kontroller, som i videst

muligt omfang har sikret, at bidragene er dokumenteret og optaget korrekt i

Statsregnskabet.

Intern Revision vurderer ved revisionen, om forretningsgange m.v. efterleves i

praksis.

Det

efterprøves

endvidere,

bestemmelserne

regnskabsbekendtgørelsen efterleves, dvs. om der er en betryggende funktions-

og personadskillelse med hensyn til godkendelse, udbetaling og bogføring, samt

om SKAT gennemfører relevante afstemninger og kontroller.

Ift. opgørelsen af moms- og BNI-bidraget efterprøves



om opgørelsen

i EU’s budget (ter)

af Danmarks foreløbige bidrag er korrekt

og opgjort med udgangspunkt i de endelige moms- og BNI-skøn



om betalingsanmodningerne

er i overensstemmelse med beløbene i EU’s

budget



om Kommissionens fastsættelse af reguleringer vedrørende tidligere år er

foretaget på baggrund af indberetningerne fra Danmark vedrørende moms-

og BNI-grundlag

Danmark modtager hver måned en betalingsanmodning fra EU-Kommissionen, der angiver hvad der skal

betales den pågældende måned. Den benævnes også ”Call for funds”.

Revision af Danmarks bidrag til EU´s egne indtægter, moms og BNI

–

2015

5 af 21



om bidragene er opgjort i overensstemmelse med de modtagne opgørelser

fra EU, og om bidragene er opgjort efter EU’s regler,

herunder om SKATs

godkendelsesbreve er udarbejdet i overensstemmelse med de modtagne

opgørelser fra EU

om opgørelsen af BNI i Danmarks Statistiks indberetning fra september 2015

er i overensstemmelse med det daværende senest offentliggjorte

nationalregnskab.

Ift. afregningen for moms og BNI-bidraget efterprøves



om de månedlige betalinger til EU er godkendt og anvist til udbetaling af hertil

bemyndigede personer



om bogføringen i SAP er foretaget korrekt



om de bogførte beløb er overført fra SAP til SKS og optaget korrekt i

statsregnskabet



om der er overensstemmelse mellem de godkendte og anviste beløb og selve

betalingen

ved overførsel til EU’s konto i Danmarks Nationalbank



om udbetalingerne fremgår af kontoudtog fra SKATs konto i Danske Bank



om betalingerne til EU’s konto i Danmarks Nationalbank er sket rettidigt.

3. Konklusion

Det er vores vurdering, at der i mindre omfang er behov for ændringer i de

reviderede processer. Denne vurdering baserer vi på følgende forhold:

Det er vores vurdering, at SKAT har etableret forretningsgange og interne

kontroller, som i videst muligt omfang har sikret, at bidragene er opgjort og afregnet

i overensstemmelse med EU’s materielle og formelle regler

samt at bidragene er

dokumenteret og optaget korrekt i SKATs regnskab.

SKAT har desuden etableret procedurer, der sikrer,



at betalingsformidlingen i relation til udbetalinger af Danmarks moms- og BNI-

bidrag til EU varetages i overensstemmelse med gældende regler, herunder

etableret funktionsadskillelse

at bogføring af Danmarks bidrag til EU’s egne indtægter kun sker på grundlag

af godkendte dokumenter, og at bogføringen er sket i tide, nøjagtig,

fuldstændigt og dokumenteret.



SKAT har en procedure for indholdsmæssig kontrol af betalingsanmodningerne.

Kontrollens formål er at sikre, at der er overensstemmelse mellem det gældende

EU-budget og de beregninger, der danner grundlag for de opgjorte beløb i

betalingsanmodningen. Procedurerne omfatter imidlertid ikke kontrol af grundlaget

for opgørelsen af bidragene i budgetterne og opgørelsen af de årlige reguleringer.

Afregning

af Danmarks bidrag til EU’s egne indtægter (moms-

og BNI-bidrag)

varetages af SKAT, mens selve udgiften opføres i Statsregnskabet under

Finansministeriet § 7.51.11. Der foreligger ikke SLA aftale (Service level

Revision af Danmarks bidrag til EU´s egne indtægter, moms og BNI

–

2015

6 af 21

Agreement) mellem Finansministeriet og Skatteministeriet/SKAT om opgave- og

ansvarsfordeling.

Her redegøres i punktform kort for de væsentligste prioritet 1 og prioritet 2

observationer.

Vi har prioriteret de observerede forhold således:

Revisionsemne

Procedurer for kontrol af

opgørelsen af Danmarks bidrag

Aftale mellem Finansministeriet

og Skatteministeriet/SKAT

I alt

Prioritet 1

Høj risiko

Prioritet 2

Middel risiko

Prioritet 3/4

Lille risiko

alt

Prioriteterne skal ses i forhold til det reviderede område og er nærmere defineret i bilag 2.

Vi har modtaget handleplan fra det reviderede direktørområde. Det er vores

vurdering, at implementeringen af de udarbejdede handleplaner vil medvirke til en

reduktion af de vurderede risici.

Revision af Danmarks bidrag til EU´s egne indtægter, moms og BNI

–

2015

7 af 21

Bilag 1: Observationer, risici og anbefalinger

Nr.

Observationer

Risici

Anbefalinger

Funktionsområde: Opgørelse

Det er vores opfattelse, at SKAT med fordel

kunne tilføje enkelte kontroller i procedurerne

med

henblik på at sikre, at EU’s opgørelse af

Danmarks BNI- og momsbidrag er korrekt.

Følgende kontroller vedrørende grundlaget for

opgørelserne

budgetterne

kunne

gennemføres inden afregning foretages:

1. Kontrol af om de beløb, som fremgår af EU-

budgetterne, svarer til de skønnede beløb

vedrørende moms og BNI, som fastlægges

i april/maj måned året før budgetåret

2. Kontrol af, at grundlaget for de årlige

reguleringer er korrekt, dvs. den BNI

regulering,

som

fremgår

betalingsanmodningen, svarer til det beløb,

som Danmarks Statistik har oplyst til EU-

Kommissionen, og at grundlaget for

momsreguleringen,

svarer

til

det

momsgrundlag, som Departementet har

oplyst til EU- kommissionen

Kontrol af, at kursen, som anvendes i

budgetterne, svarer til vekselkursen den

sidste kursnoteringsdag i det kalenderår,

der går forud for det pågældende budgetår

–

offentliggjort i EU Tidende.

Procedurer for kontrol af opgørelsen af Danmarks bidrag

1.1

Det er Regnskab

–

Skatter og Afgifter, der

2015

har ansvaret for at kontrollere og godkende

den

månedlige

betalingsanmodning,

Prio.

udfærdige afregningsbrev og videreformidle

konteringsvejledning og bilag til SAP 38

kontoret, der forestår bogføring og

udbetaling. Regnskab

–

Skatter og Afgifter

har en procedure for indholdsmæssig

kontrol

betalingsanmodningerne.

Kontrollens formål er at sikre, at der er

overensstemmelse mellem det gældende

EU-budget og de beregninger, der danner

grundlag for de opgjorte beløb i

betalingsanmodningen, dvs. det som

Danmark skal afregne. Procedurerne

omfatter ikke grundlaget for opgørelsen af

bidragene i budgetterne og opgørelsen af de

årlige reguleringer.

I forbindelse med vores revision af

opgørelsen af Danmarks bidrag til EU´s

egne indtægter foretager vi en række

revisionshandlinger/kontroller vedrørende

grundlaget for opgørelsen af bidragene i

budgetterne og opgørelsen af de årlige

reguleringer. (Disse er uddybet i bilag 3).

Revision af Danmarks bidrag til EU´s egne indtægter, moms og BNI

–

2015

8 af 21

Nr.

Observationer

Risici

Anbefalinger

Funktionsområde: Opgørelse

IR anbefaler, at der udarbejdes en SLA aftale

(Service

level

Agreement)

mellem

Finansministeriet og Skatteministeriet/SKAT for

så vidt angår procedurer for afregning og

regnskabsaflæggelse af Danmarks bidrag til

EU’s egne indtægter.

Når aftalen foreligger

anbefales det, at det aftalte indarbejdes i

regnskabsinstruksen for Skatteministeriets

koncern § 38.

Aftale mellem Finansministeriet og Skatteministeriet/SKAT

Fraværet af en aftale mellem

Finansministeriet og Skattemini-

steriet/SKAT medfører en risiko for,

at det kan være svært at udrede

uoverensstemmelser.

2.1

Afregning

af Danmarks bidrag til EU’s egne

2015

indtægter (moms- og BNI-bidrag) varetages

af SKAT, mens selve udgiften opføres i

Prio.

Statsregnskabet under Finansministeriet §

7.51.11.

Ifølge IR´s oplysninger foreligger der ikke en

SLA aftale (Service level Agreement)

mellem Finansministeriet og Skatteministe-

riet/SKAT om opgave- og ansvarsfordeling

for

afregning af Danmarks bidrag til EU’s

egne indtægter.

Ovennævnte fremgår i øvrigt ikke af

regnskabsinstruksen for Skatteministeriets

koncern §38.

Handleplan fra Regnskab, Lars Jepsen:

SKAT har efter revisionens afslutning rekvireret forretningsgangsbeskrivelse fra Skatteministeriet vedrørende EU´s egne

indtægter.

Forretningsgangsbeskrivelsen er fremsendt til Intern Revision.

Departementet er ved at udarbejde en samarbejdsaftale mellem Finansministeriet og Skatteministeriet/SKAT.

SKAT vil i efteråret 2016 gennemgå forretningsgangsbeskrivelsen og opdatere denne.

Vi vil fremsende samarbejdsaftalen, samt den opdaterede forretningsgangsbeskrivelse, til Intern Revision, når de forelægger.

Tidsfrist: 31.12.2016.

Revision af Danmarks bidrag til EU´s egne indtægter, moms og BNI

–

2015

9 af 21

Bilag 2: Anvendt skala

Ved udarbejdelsen af konklusionen er følgende skala anvendt:

Intet behov for

procesændringer

Intern Revision har ikke observeret svagheder i de forretningsgange og

processer, der understøtter det reviderede område.

Prioritet 1:

Prioritet 2:

Behov for proces-

ændringer i mindre

omfang

Ingen observationer

Intern Revision har observeret enkelte svagheder i de forretningsgange og

processer, der understøtter det reviderede område.

Prioritet 1:

Prioritet 2:

Ingen observationer

Enkelte observationer

Behov for proces-

ændringer i større

omfang

Intern Revision har observeret flere svagheder i de forretningsgange og

processer, der understøtter det reviderede område. Observationerne er

hovedsageligt omfattet af prioritet 1 og 2 med flest observationer i prioritet 2.

Prioritet 1:

Prioritet 2:

Flere observationer

Flest observationer

Behov for

procesændringer i

væsentligt omfang

Intern Revision har observeret flere svagheder i de forretningsgange og

processer, der understøtter det reviderede område. Observationerne er

hovedsageligt omfattet af prioritet 1 eller 2 med flest observationer i prioritet 1.

Prioritet 1: Flest observationer

Prioritet 2: Flere observationer

Det skal bemærkes, at ovenstående beskrivelse, med hensyn til antal observationer pr.

prioritet, er vejledende i forhold til vores samlede vurdering af konklusionen.

Prioritering af de enkelte observationer:

Prioritet 1: Høj Risiko for manglende målopfyldelse:

Væsentlige svagheder i den etablerede forretningsgang/proces. Svaghederne kan

omfatte manglende interne kontroller, uhensigtsmæssig design af interne kontroller,

manglende regnskabsmæssige faciliteter. Som følge heraf er der en væsentlig øget

risiko for, at processens formål ikke realiseres. Manglende opfyldelse af processens

formål vil have store konsekvenser for virksomheden. Der bør snarest muligt

iværksættes foranstaltninger med henblik på at udbedre de observerede svagheder.

Prioritet 2: Middel risiko for manglende målopfyldelse:

Svagheder i den etablerede forretningsgang/proces. Svaghederne kan omfatte

manglende interne kontroller, uhensigtsmæssig design af interne kontroller, manglende

regnskabsmæssige faciliteter. Som følge heraf er der en øget risiko for, at processens

målopfyldelse ikke fuldtud realiseres. Manglende opfyldelse af processens formål vil

have store konsekvenser for virksomheden. Der bør iværksættes foranstaltninger med

henblik på at udbedre den observerede svaghed.

Prioritet 3: Lille risiko for manglende målopfyldelse:

Ingen svagheder i den etablerede forretningsgang/proces. Som følge heraf er der ikke

en øget risiko for, at processens formål ikke realiseres. Den reviderede proces kan dog

designes med henblik på at forbedre eksekveringen af processen. Processen vil dog

være omfattet af den risiko, der, uanset styrken af de interne kontroller, altid vil være til

stede.

Prioritet 4: Lille risiko for manglende målopfyldelse:

Ingen svagheder i den etablerede forretningsgang/proces. Som følge heraf er der ikke

en øget risiko for, at processens formål ikke realiseres. Processen vil dog være omfattet

af den risiko, der, uanset styrken af de interne kontroller, altid vil være til stede.

Revision af Danmarks bidrag til EU´s egne indtægter, moms og BNI

–

2015

10 af 21

Bilag 3: Uddybende oplysninger

Opgørelse af moms- og BNI-bidraget

Kommissionen beregner og fastsætter størrelsen af Danmarks årlige BNI-bidrag

på grundlag af et skøn over Danmarks BNI, og desuden beregner og fastsætter

EU-kommissionen størrelsen af reguleringen af BNI-bidraget for de foregående år

på grundlag af BNI-indberetninger mv. fra Danmarks Statistik. Disse BNI-

indberetninger er baseret på Danmarks Nationalregnskab, der i vidt omfang er

baseret på makroøkonomiske statistikker, hvor de underliggende data ikke kan

revideres direkte.

Revisionen har derfor ikke omfattet Danmarks Statistiks BNI-indberetninger.

Kommissionen beregner og fastsætter størrelsen af Danmarks årlige momsbidrag

på grundlag af et skønnet momsberegningsgrundlag, og desuden beregner og

fastsætter EU-kommissionen størrelsen af reguleringen af momsbidraget for det

foregående år på grundlag af en årlig momsredegørelse, der er udarbejdet af

Skatteministeriets departement. Det skønnede momsberegningsgrundlag og

momsredegørelsen er i vidt omfang baseret på oplysninger og regnskabstal fra

SKAT. Intern Revision gennemgår departementets momsredegørelse og reviderer

regnskabstallene fra SKATs opgørelse af momsindtægterne. Afrapportering heraf

sker i særskilte revisionsrapporter.

Vurderingskriterier

Reglerne vedrørende EU’s budget og egne indtægter, herunder egne indtægter

fordelt på medlemsstaterne efter BNI, er fastsat i Rådets forordning 1287/2003

(BNI-forordningen) samt Rådets afgørelse 436 af 7. juni 2007 om ordningen for De

europæiske Fællesskabers egne indtægter.

Størrelsen af EU’s indtægter og udgifter fastsættes i Den Europæiske Unions

almindelige budget i euro. Budgettet skal normalt være vedtaget af Rådet og

Parlamentet inden 1. januar i det år, budgettet vedrører, men det kan dog ske, at

vedtagelsen først sker efter budgetårets begyndelse. Desuden kan Rådet og

Parlamentet vedtage ændringsbudgetter i løbet af budgetåret. Regler for opstilling

og gennemførelse af det almindelige budget og ændringsbudgetter samt for

regnskabsaflæggelse og Revisionsrettens revision fremgår af finansforordningen

nr. 966/2012.

Revisionsmetode

Opgørelsen af EU’s egne indtægter er så godt som fuldstændigt reguleret af EU’s

retsforskrifter

samt af EU’s budgetter og ændringsbudgetter, hvorfor revisionen

hovedsagligt har bestået i en vurdering af, om SKATs forretningsgange ved

opgørelse af Danmarks bidrag til EU’s egne indtægter medvirker til at sikre, at

bidragene opgøres i overensstemmelse med retsforskrifterne, samt om

Kommissionens betalingsanmodninger og SKATs opgørelse af moms- og BNI-

bidrag er i overensstemmelse med beløbene i EU’s budgetter og

ændringsbudgetter. Revisionen er sket ved en gennemgang af EU’s budgetter,

Kommissionens betalingsanmodninger og SKATs opgørelse og administration

gennem kontrol af forretningsgange samt af grundbilag og regnskabsbilag for

2015.

Revision af Danmarks bidrag til EU´s egne indtægter, moms og BNI

–

2015

11 af 21

EU’s budget for 2015

EU’s udgifter og indtægter samt Danmarks bidrag til det almindelige budget

fremgår af tabel 1.

Tabel 1. EU’s almindelige budget for 2015

Hele EU i €

EU's udgifter,

der skal

finansieres af egne indtægter

141.214.040.563

Danmarks bidrag Danmarks

i€

bidrag i DKK

Kurs 7,4453

Told og landbrugsafgifter mv.

Momsbidraget

BNI-bidrag

Egne indtægter

Korrektion til fordel for Det

forenede Kongerige

16.825.900.000

18.264.479.250

104.548.163.756

139.638.543.006

328.400.000

313.793.400

2.445.036.520

2.336.286.001

2.051.287.280 15.272.449.185

2.557.736.725 20.053.771.706

182.502.472

1.358.785.655

Diverse indtægter

EU's indtægter

139.638.543.006

1.575.497.577

141.214.040.563

2.875.983.152 21.412.557.361

Omregning mellem euro og d.kr. sker til vekselkursen på den sidste

kursnoteringsdag i det kalenderår, der går forud for det pågældende budgetår.

Kurserne offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven. Euroens

vekselkurs var den 31. december 2014 7,4453 danske kroner.

Strukturen på EU budgettets indtægtsside har udviklet sig betydeligt med tiden.

Det BNI-baserede bidrag har fået stigende betydning og tegner sig i dag for tre

fjerdedele af budgettet.

Danmarks bidrag til EU’s egne indtægter er blevet ændret i løbet af budgetåret

med vedtagelse af ændringsbudgetter. Størrelsen af Danmarks bidrag i de enkelte

budgetter, hvor der er vedtaget ændringer til EU’s egne indtægter fremgår af tabel

Revision af Danmarks bidrag til EU´s egne indtægter, moms og BNI

–

2015

12 af 21

Tabel 2. Danmarks bidrag i EU’s ændringsbudget 5 og 6, 2015

Ændringsbud-

get 5

Euro

Told og

sukkerafgifter

mv.

Momsbidraget

BNI-bidraget

ekskl.

Reserver

Egne

indtægter i alt

Korrektion til

fordel for Det

Forenede

Kongerige

(UK)

Danmarks

samlede

bidrag

Ændringsbud-

get 6

Euro

332.198.618

302.927.330

1.961.742.240

2.596.868.188

328.400.000

313.793.400

2.024.445.418

2.666.638.818

182.502.472

2.849.141.290

151.269.379

2.748.137.567

BNI-bidraget

i EU’s budget

Betegnelsen BNI-bidraget skyldes, at de enkelte medlemsstaters BNI anvendes

som fordelingsnøgle, når det samlede BNI-bidrag skal fordeles på

medlemsstaterne, jf. Rådets afgørelse 2007/436, artikel 2, stk. 1, litra c og

forordning 1287/2003 artikel 1. Fordelingen sker ved, at der beregnes en

procentsats som udtryk for forholdet mellem størrelsen af det samlede BNI-bidrag

og summen af medlemsstaternes BNI.

Den enkelte medlemsstats BNI-bidrag findes ved at tage 1 procent af den enkelte

medlemsstats BNI og gange denne med den ovennævnte beregnede procentsats.

Størrelsen af det samlede BNI-bidrag, medlemsstaternes BNI, beregning af BNI-

procentsatsen samt fordelingen af det samlede BNI-bidrag på de enkelte

medlemsstater fremgår af EU’s budget og ændringsbudgetterne.

BNI

fremgår

enkelte

medlemsstaters

nationalregnskaber.

Nationalregnskabet og dermed BNI for et bestemt budgetår foreligger først, når

budgetåret er udløbet. I forbindelse med udarbejdelse af EU’s budgetforslag, det

vil sige året forud for budgetåret, skønner de enkelte medlemsstater derfor over

størrelsen af BNI for det kommende år. I Danmark foretages skønnet på grundlag

af en fremskrivning af tallene i den senest foreliggende økonomiske redegørelse

fra Finansministeriet. Det danske skøn er fastsat i overensstemmelse med

Finansministeriets konjunkturvurdering.

Kommissionen foretager ligeledes en fremskrivning af de enkelte medlemsstaters

BNI. Det endelig BNI-skøn besluttes efterfølgende på baggrund af drøftelser

mellem Danmark og Kommissionen. Drøftelserne finder sted på et møde i EU’s

ACOR-udvalg (Advisory Commission on Own Resources) i maj i året forud for

Revision af Danmarks bidrag til EU´s egne indtægter, moms og BNI

–

2015

13 af 21

budgetåret, hvor de enkelte medlemsstater og EU-kommissionen bliver enige om

størrelsen af de BNI-tal, der skal anvendes i budgetforslaget.

På samme møde i ACOR-udvalget bliver der også foretaget en revision af

indeværende års BNI-skøn. Revisionen foretages efter samme principper som

skønnet over budgetforslagets BNI. En sådan revision kan medføre, at

medlemsstaternes BNI ændres i det indeværende budget i forbindelse med

vedtagelse af et ændringsbudget.

Skatteministeriet repræsenterer Danmark på ACOR-møderne.

Fordelingen af BNI-bidraget på de enkelte medlemsstater er således baseret på et

skøn over BNI. Medlemsstaternes betaling af BNI-bidrag i løbet af et budgetår er

derfor en form for a conto bidrag, der bliver reguleret, når der efter budgetårets

udløb foreligger en egentlig opgørelse af medlemsstaternes BNI for det

pågældende år. Til brug for denne regulering skal medlemsstaterne ifølge art. 2,

stk. 2 i BNI-forordningen (forordning 1287/2003) inden den 22. september i det

efterfølgende budgetår indberette forrige års BNP og BNI til Kommissionen. I

Danmark udarbejder Danmarks Statistik nationalregnskabet, hvorfor det er

Danmarks Statistik, der sender BNI-indberetningsskemaet til Kommissionen inden

den 22. september.

IR´s revision omfatter en undersøgelse af, om det BNI-skøn for 2015, der ifølge

Skatteministeriet er opnået enighed om på ACOR-mødet i maj 2014, er i

overensstemmelse med det BNI-beregningsgrundlag, som fremgår af Den

Europæiske Unions almindelige budget 2015. Intern Revision har i forbindelse med

revisionen indhentet oplysninger fra Skatteministeriet vedrørende dette BNI-skøn.

Intern Revision har sammenholdt de modtagne oplysninger om BNI-skønnet

vedrørende 2015 med det danske BNI-beregningsgrundlag, som fremgår af den

Europæiske Unions almindelige budget 2015. Revisionen har vist, at der er

overensstemmelse mellem tallene.

Reduktion til fordel for Danmark

På Det Europæiske Råds møde i Bruxelles i februar 2013 fik Danmark for perioden

2014-2020

en årlig rabat på ca. 970 mio. kr. på indbetalingerne til EU’s budget.

Rabatten til Danmark er en såkaldt bruttoreduktion af Danmarks bidrag baseret på

bruttonationalindkomsten (BNI). Udmøntning af rabatten afventer imidlertid, at

afgørelse 2014/335 ratificeres.

UK-kompensationen

i EU’s budget

Danmarks kompensation til UK udgiftsføres ifølge aftale med Finansministeriet fra

og med 2015 på kontoen for BNI-bidraget og udgjorde i 2015 1.346,83 mio. kr.

Kompensationen til Danmark efter Amsterdam-traktaten er indtægtsført på

kontoen for BNI-bidraget og udgør

29,82 mio. kr. UK’s og Irlands kompensation

efter Amsterdam-traktaten er udgiftsført på kontoen for BNI-bidraget og udgør 6,64

mio.kr. Derudover er der på kontiene indtægts- og udgiftsført reguleringer for

tidligere år.

UK-kompensation er en rabatordning som Storbritannien fik forhandlet på plads i

1984. UK-kompensationen er baseret på en opgørelse af det såkaldte nettobidrag.

Nettobidraget siger noget om, hvor stor en andel Storbritannien betaler af de

samlede indbetalinger til EU-budgettet i forhold til, hvor stor en andel af de samlede

udbetalinger fra EU-budgettet Storbritannien modtager. Forenklet sagt får

Storbritannien en rabat svarende til 66 procent af den andel af indbetalingerne til

Revision af Danmarks bidrag til EU´s egne indtægter, moms og BNI

–

2015

14 af 21

budgettet, der overstiger udbetalingerne fra budgettet. Beregningen bliver dog

yderligere kompliceret af, at der skal korrigeres for overgangen fra primært

momsbaserede bidrag til BNI-bidrag samt optagelsen af nye medlemslande.

Det er de øvrige medlemslande, der skal finansiere Storbritanniens rabat, og

fordelingen af finansieringen er baseret på de enkelte medlemslandes BNI-andel.

Den præcise opgørelse af Storbritanniens rabat i det enkelte år kan dog først

opgøres efter fire år, så den budgetterede størrelse af rabatten er baseret på data

for det forudgående år.

Momsbidraget i EU’s budget

Størrelsen af det samlede momsbidrag i EU’s budget beregnes med

en ensartet

sats af summen af alle medlemsstaternes udjævnede momsberegningsgrundlag.

Den enkelte medlemsstats momsbidrag findes ved at gange den ensartede sats

for egne momsindtægter med 1 procent af medlemsstatens udjævnede

momsberegningsgrundlag. Ved det

”udjævnede momsberegningsgrundlag”

forstås medlemsstatens moms-beregningsgrundlag på maksimalt 50 % af

medlemsstatens BNI. Størrelsen af det samlede momsbidrag, medlemsstaternes

harmoniserede momsberegningsgrundlag, medlemsstaternes udjævnede

momsberegningsgrundlag, beregning af den ensartede momssats samt størrelsen

af de enkelte medlemsstaters momsbidrag fremgår af EU’s budget og af

ændringsbudgetterne.

Momsberegningsgrundlaget bliver opgjort på grundlag af den opkrævede moms i

de enkelte medlemsstater ved, at de i en medlemsstats indgåede samlede

nettomomsindtægter divideres med den sats, efter hvilken der er opkrævet moms

i det pågældende år. Anvendes der ved opkrævningen flere momssatser anvendes

en vejet gennemsnitssats. Da størrelsen af den opkrævede moms for et bestemt

budgetår først foreligger, når budgetåret er udløbet, skal medlemsstaterne senest

den 15. april i forbindelse med udarbejdelse af EU’s budgetforslag for det

kommende år, sende et skøn over grundlaget for momsindtægterne for det

følgende regnskabsår til Kommissionen, jf. forordning 1553/1989 art. 8.

Beregninger af det samlede momsbidrag og fordelingen på de enkelte

medlemsstater er derfor baseret på et skønnet momsberegningsgrundlag. Det

skønnede momsberegningsgrundlag, der anvendes i det vedtagne budget, kan

med vedtagelsen af ændringsbudgetter ændres i løbet af året til et nyt skønnet

momsberegningsgrundlag. Medlemsstaternes betaling af momsbidrag i løbet af et

budgetår er derfor en form for a conto-bidrag, der bliver reguleret, når der efter

budgetårets udløb foreligger en egentlig opgørelse af medlemsstaternes

momsberegningsgrundlag for det pågældende år.

Til brug for denne regulering skal medlemsstaterne inden den 31. juli i det

efterfølgende budgetår indsende en momsredegørelse med oplysning om bl.a.

foregående års mellemliggende momsgrundlag, kompensationer og det

harmoniserede momsberegningsgrundlag, jf. forordning 1553/1989 art. 7, stk. 1.

IR´s revision omfatter en undersøgelse af, om det moms-skøn for 2015, der ifølge

Skatteministeriet er opnået enighed om på ACOR-mødet i maj 2014, er i

overensstemmelse med det moms-beregningsgrundlag, som fremgår af Den

Europæiske Unions almindelige budget 2015. Intern Revision har i forbindelse med

revisionen indhentet oplysninger fra Skatteministeriet vedrørende dette moms-

skøn. Skatteministeriet repræsenterer Danmark på ACOR-møderne.

Revision af Danmarks bidrag til EU´s egne indtægter, moms og BNI

–

2015

15 af 21

Intern Revision har sammenholdt de modtagne oplysninger om moms-skønnet

vedrørende 2015 med det danske moms-beregningsgrundlag som fremgår af den

Europæiske Unions almindelige budget 2015. Revisionen har vist, at der er

overensstemmelse mellem tallene.

Gennemgang af Kommissionens betalingsanmodninger i 2015 for så vidt angår

BNI-bidraget, UK-kompensation, reguleringer for tidligere år og refusioner som

følge af Amsterdamtraktaten

Intern Revision har gennemgået Kommissionens betalingsanmodninger i 2015.

I tabel 3 er Kommissionens samlede anmodning om BNI-bidrag 2015

sammenholdt med EU’s ændringsbudget 06.

Tabel 3: Betalingsanmodninger sammenholdt med EU’s ændringsbudget

Ændringsbudget

06 2015

DKK

BNI-bidraget for 2015 ekskl.

14.605.759.499

Reserver

UK-kompensation 2015 incl.

reguleringer *

Refusioner vedrørende 2014

som

følge

Amsterdamtraktaten

Reguleringer af BNI-bidraget

for 2002-2014

Sum

EU’s

betalings-

anmodninger

2015

DKK

14.605.759.499

1.346.824.206

14.605.759.499

-23.178.801

-450.754.123

15.478.650.691

*Ift. UK kompensationen er der sket regulering i november og december måned.

Beløbene er afstemt til oplysningerne om reguleringerne, som fremgår af

ændringsbudget 6.

Som det kan ses af ovenstående tabel, svarer Kommissionens

betalingsanmodninger vedrørende BNI-bidraget 2015 til Danmarks bidrag ifølge

ændringsbudget 6.

I ovenstående beløb på kr. 15.478,65 mio. indgår ikke den regulering/det

tilgodehavende for 2015 på kr. -557,93 mio., som Danmarks har til gode

vedrørende BNI. Den bogførte (netto) udgift vedrørende BNI og UK-kompensation

udgør således kr. 14.920,73 mio. (som det fremgår øverst side 4).

Danmark har som følge af Amsterdamtraktaten betalt 6.179.703 kr. i december

2015 til UK vedrørende 2014, samt betalt 457.774 kr. til Irland vedrørende 2014.

Danmark har som følge af Amsterdamtraktaten (jf. forbehold) fået tilbagebetalt

29.816.278 kr. for 2014.

Medlemsstaternes indberettede BNI er anvendt som fordelingsnøgle ved

beregningen af Danmarks, Storbritannien og Irlands refusion. Intern Revision har

kontrolleret fordelingsnøglen og BNI grundlaget for 2014 og har efterprøvet, at den

Revision af Danmarks bidrag til EU´s egne indtægter, moms og BNI

–

2015

16 af 21

er i overensstemmelse med Danmarks Statistiks indberetning af BNI fra september

2015.

Intern Revision har i forbindelse med revisionen kontrolleret, at reguleringerne af

BNI-bidraget vedrørende årene 2002-2014 som følge af BNI-indberetning fra

Danmarks statistik af september 2015 svarer til forskellen mellem BNI, indberettet

i 2014 og BNI, indberettet af Danmarks Statistik 2015. Der er endvidere

kontrolleret, at BNI-grundlaget for regulering vedrørende 2014 er i

overensstemmelse med Danmarks Statistiks indberetning af september 2015

vedrørende 2014.

Intern Revision har kontrolleret opgørelsen af reguleringerne. Kontrollen har ikke

givet anledning til bemærkninger.

En samlet vurdering på grundlag af en gennemgang af betalingsanmodningerne

er, at Kommissionens betalingsanmodninger er i overensstemmelse med EU’s

regler.

Gennemgang af Kommissionens betalingsanmodninger i 2015 for så vidt angår

momsbidraget og reguleringer for tidligere år

I tabel 4 er Kommissionens samlede anmodning om momsbidrag og UK-

kompensation i 2015 sammenholdt med EU’s ændringsbudget 06 2015.

Tabel 4. Betalingsanmodninger

sammenholdt med EU’s almindelige budget

Ændringsbudget

6 EU's

betalingsan-

2015

modninger 2015

DKK

Momsbidraget 2015

2.255.384.850

Reguleringer

momsbidraget

2005-2014

Sum

for

2.255.384.850

-59.225.826

2.196.159.023

Som det fremgår af tabel 4, så svarer Kommissionens betalingsanmodninger 2015

vedrørende momsbidraget til Danmarks bidrag ifølge ændringsbudget 06.

Intern Revision har kontrolleret Kommissionens opgørelse af regulering af

momsbidraget. Reguleringen af momsbidraget for 2014 på -59.225.826 er

foretaget med udgangspunkt i momsredegørelsen af juli 2015 vedrørende 2014.

Revisionen viser, at Kommissionen ved reguleringen har anvendt et

momsberegningsgrundlag på 692.410.456.508 kr. hvilket er i overensstemmelse

med momsberegningsgrundlaget ifølge momsredegørelsen 2014 udarbejdet af

Skatteministeriet. Kommissionen har anvendt den ensartede sats for det

pågældende år ved beregningen af reguleringens størrelse.

Reguleringen af de enkelte medlemsstaters momsbidrag er beregnet som

forskellen mellem det nu beregnede momsbidrag og det a conto bidrag, der er

betalt i 2014.

En samlet vurdering af Kommissionens betalingsanmodninger er, at EU-

kommissionens betalingsanmodninger er i overensstemmelse med EU’s

regler.

Revision af Danmarks bidrag til EU´s egne indtægter, moms og BNI

–

2015

17 af 21

Gennemgang af SKATs godkendelse af moms- og BNI-bidrag

Ligesom Kommissionens betalingsanmodninger omfatter momsbidrag, BNI-

bidrag, UK-kompensation mv., så omfatter SKATs godkendelsesbreve til

regnskabsdelen også både BNI-bidraget, momsbidraget og UK-kompensation mv.

I godkendelsesbrevene er det samlede bidrag til EU udspecificeret, så moms og

BNI-bidraget mv. kan opgøres særskilt. Momsbidraget, UK-kompensation og BNI-

bidraget mv. er i finansloven 2015 opført under 7.51.11.10 og 7.51.11.20.

Godkendelsesbrevene er sammenholdt med Kommissionens betalings-

anmodninger. Som det fremgår af nedenstående tabel, har SKAT godkendt

samtlige betalingsanmodninger fra Kommissionen i perioden 1. januar

–

31.

december 2015, hvilket vil sige, at der er godkendt samlede betalinger på i alt 17,7

mia. kr. til EU.

Tabel 5. Betalingsanmodninger sammenholdt med SKATs godkendelsesbreve

EU’s

betalings-

SKATs

anmodninger

godkendelsesbreve

DKK

BNI-bidraget for 2015 inkl.

refusioner og reguleringer

samt UK-bidrag

15.478.660.780

Moms-bidraget for 2015

inkl. reguleringer

2.196.159.023

Sum

17.674.819.803

I ovenstående beløb indgår ikke regulering i BNI-bidraget på -557.929.000 kr., som

er modregnet i forbindelse med afregningen for januar 2016. Udgifterne for 2015

er nedsat med reguleringen/tilgodehavendet, da reguleringen/tilgodehavendet er

opgjort i 2015 og fremgår af ændringsbudget 08.

Sammenholdelse af Danmarks Statistiks indberetning med Nationalregnskabet

Revisionen omfatter en undersøgelse af, om Danmarks Statistiks BNI-indberetning

for 2015 er i overensstemmelse med det på daværende tidspunkt senest

offentliggjorte nationalregnskab for 2014, der er juni-versionen af

nationalregnskabet, som offentliggøres i Statistiske Efterretninger.

Danmarks Statistiks BNI-indberetning er sendt til Kommissionen den 22.

september 2015. Intern Revision har sammenholdt oplysningerne i ovennævnte

Nationalregnskab med den endelige BNI-indberetning. Det kan herefter

konkluderes, at opgørelsen af BNI i Danmarks Statistiks BNI-indberetning er i

overensstemmelse med Danmarks BNI for 2014.

Forretningsgange i SKAT, Regnskab

–Skatter

og afgifter vedrørende SKATs

opgørelse, godkendelse og kontrol med betalingsanmodningernes indhold

Intern Revision har foretaget forretningsgangsundersøgelser med udgangspunkt i

regnskabsinstruksen og arbejds-/procesbeskrivelser i relation til SKATs opgørelse,

godkendelse

kontrol

med

indholdet

Kommissionens

betalingsanmodninger.

Der skal ifølge regnskabsinstruksen foretages godkendelse af disponeringer, der

vedrører udgifter herunder moms- og BNI-bidrag

til EU’s egne indtægter. Ifølge

regnskabsinstruksen har funktionslederen/kontorchefen bemyndigelse til at

godkende alle disponeringer i afdelingen.

Revision af Danmarks bidrag til EU´s egne indtægter, moms og BNI

–

2015

18 af 21

Der ses at være beskrevet funktionsadskillelse i forbindelse med opgørelse og

godkendelse af betalingsanmodningerne.

Der er foretaget stikprøvevis

gennemgang af de interne kontroller og forretningsgange vedrørende opgørelse

og godkendelse af betalingsanmodninger, og gennemgangen viste, at ansvaret er

afgrænset klart og betryggende, og at procedurerne overholdes.

Intern Revision har modtaget beskrivelse fra Regnskab

–

Skatter og afgifter

vedrørende den indholdsmæssige kontrol af betalingsanmodningerne fra

Kommissionen. Kontrollens formål er at sikre, at der er overensstemmelse imellem

det gældende EU-budget eller ændringsbudget og de anvendte beløb i

betalingsanmodningens beregninger. Kontrollen består af en løbende kontrol for

hver periode samt en årlig afstemning. Der er foretaget stikprøvevis gennemgang

af disse kontroller. IR´s gennemgang er, som det følger af ovenstående, således

dybere end SKATs kontrol. Det er på denne baggrund, at IR har foreslået

anbefalinger på dette punkt. Se nærmere i bilag 1.

Regnskabsmæssig registrering af Danmarks bidrag til EU’s egne indtægter

(moms- og BNI)

Intern Revision har foretaget undersøgelser af forretningsgangene med

udgangspunkt i regnskabsinstruksen og arbejds/procesbeskrivelser i relation til

SKATs bogføring/registrering af Danmarks moms- og BNI-bidrag til EU.

Registreringsfunktionen/bogholderifunktionen i SAP 38 kontoret foretager

bogføring af moms- og BNI-bidrag via SAP 38. Registreringen foretages i henhold

til anvisninger i konteringsvejledninger på baggrund af godkendelsesbreve sendt

fra

betalingsfunktionen

Regnskab

–

Skatter

afgifter.

Registreringsfunktionen/bogholderifunktionen kontrollerer, at regnskabsbilagene

er forsynet med krævet godkendelsespåtegning, og der foretages afstemning

mellem godkendelsesbreve og konteringsvejledningen pr. forretningsområde.

Sikring af korrekt bogføring vedrørende EU bidragene sker månedligt forud for den

månedsvise regnskabsaflæggelse. Intern Revision har påset, at kontrollen er

gennemført, samt at der er gennemført månedlig sandsynlighedskontrol.

Gennemgangen har ikke givet anledning til bemærkninger.

Intern Revision har herudover foretaget stikprøvevis kontrol af registreringen og

bogføringen af moms- og BNI-bidrag. Substansrevisionen har til formål at påse,

om procedurerne overholdes. Det er kontrolleret:

at registreringerne af moms- og BNI-bidrag er foretaget på baggrund af

godkendte dokumenter/bilag

at de anviste beløb er bogført med påtegning af påtegningsberettigede

personer i bogholderiet

at bogføringen i SAP 38 er foretaget korrekt (nøjagtigt, fuldstændigt og

dokumenteret) og på et korrekt grundlag

at de bogførte beløb fremgår af SAP 38

at bidragene er optaget korrekt i Statsregnskabet.

Der er etableret funktionsadskillelse i henhold til forretningsgangsbeskrivelserne

for så vidt angår personmæssig adskillelse mellem den regnskabsmæssige

registrering og selve betalingen af moms- og BNI-bidrag, og det er konstateret, at

der er overensstemmelse mellem forretningsgangsbeskrivelser og de faktiske

forhold.

Revision af Danmarks bidrag til EU´s egne indtægter, moms og BNI

–

2015

19 af 21

Ved revisionen er det efterprøvet, at der foreligger afstemninger mellem SAP 38

–

forretningsområde 5122 og 5123 til SKS-regnskabet, og at Regnskab

–

Skatter

og Afgifter foretager de relevante afstemninger tilfredsstillende.

Det er endvidere påset, at SAP38-regnskabet vedrørende de her omhandlede

poster er i overensstemmelse med Statsregnskabet § 7.51.11.

På baggrund af revisionen vurderes det, at SKAT har etableret procedurer, der

sikrer, at bogføring af Danmarks bidrag til EU’s egne indtægter kun sker på

grundlag af godkendte dokumenter, og at bogføringen er hurtig, nøjagtig,

fuldstændig,

ajour

dokumenteret.

Det

konstateret,

bogholderifunktionen/registreringsfunktionen er afgrænset klart og betryggende.

Afregning/udbetaling af moms- og BNI-bidrag til EU

Intern Revision har foretaget gennemgang af regnskabsinstruksen i relation til

frigivelse af udbetalinger af EU-bidragene. Der fremgår heraf, at gennemførelse af

udbetalinger forudsætter involvering af mindst to medarbejdere, så det sikres, at

funktionerne vedrørende registrering og betaling holdes adskilt. Medarbejdere, der

er autoriseret til registrering i de centrale systemer, må ikke frigive egne

ekspeditioner til udbetaling.

Gennemførelse af betalinger via betalingssystemerne skal, for at sikre

funktionsadskillelsen, foretages i overensstemmelse med den beskrevne

arbejdsgang i regnskabsinstruksen. Bemyndigelser til henholdsvis at oprette og

frigive betalingsforslag følger af systemadgangen hertil.

Det er i forbindelse med revisionen påset, at procedurerne overholdes for så vidt

angår personmæssig adskillelse, så en enkelt person ikke gennemfører både

tilrettelæggelse og frigivelse af en betaling.

Det er kontrolleret, at der er funktionsadskillelse mellem disponering, godkendelse,

frigivelse og registrering samt påset, at bilagene er forsynet med

godkendelsespåtegning som bekræftelse på, at de kan videregives til registrering

og betaling af hertil bemyndigede personer.

Der foretages som led i den månedsvise regnskabsafslutning kontrol af betalinger

i SAP 38 og i Danske Bank. Intern Revision har påset, at kontrol af betalinger i

SAP 38 og afstemning af bankkonti er foretaget vedrørende udbetalingerne af

moms- og BNI-bidrag.

Det er med hensyn til udbetaling af bidrag vedrørende moms og BNI ved

substansrevision kontrolleret, om procedurerne er blevet fulgt. Med henvisning

hertil er det Intern Revisions vurdering, at



bidragene er afregnet/betalt i overensstemmelse med de modtagne

opgørelser fra EU og EU’s regler

udbetalinger fremgår af kontoudtog fra SKATs konto i Danske Bank

betalingerne til EU’s konto i Danmarks Nationalbank er sket rettidigt.

På baggrund af revisionen vurderes det, at SKAT har etableret procedurer, der

sikrer, at udbetaling kun sker på grundlag af godkendte dokumenter, samt at alle

udbetalinger registreres og bogføres korrekt.

På grundlag af den udførte revision vurderes det endvidere, at der er etableret

procedurer, der sikrer, at betalingsformidlingen i relation til udbetalinger af

Revision af Danmarks bidrag til EU´s egne indtægter, moms og BNI

–

2015

20 af 21

Danmarks moms- og BNI-bidrag til EU sker afgrænset, klart, betryggende og i

overensstemmelse med gældende regler.

Det er således Intern Revisions vurdering, at Danmarks bidrag til EU’s egne

indtægter (moms og BNI) for finansåret 2015 er afregnet i overensstemmelse

med de statslige regn-skabsregler og Rådets forordning 1150/2000, jf. Rådets

forordning 1553/89 samt Rådets afgørelse 436/07.

Revision af Danmarks bidrag til EU´s egne indtægter, moms og BNI

–

2015

21 af 21