SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 556: Spm. om at oversende kopi af alle væsentlige rapporteringer fra Intern Revision til Skatteministeriets departement i årene 2015, 2016, 2017 og 2018, til skatteministeren

Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt

9. september 2015

J. nr. 15-2576229

Plannr. 115-099

Intern Revision

Rapport 2015

Inddrivelse

Dataanalyse af restancer i EFI

Modtager

Departementschef Jens Brøchner

Kopi

Direktør Jesper Rønnow Simonsen

Direktør Jens Sørensen



Revision



Rådgivning



Rapportering

SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 556: Spm. om at oversende kopi af alle væsentlige rapporteringer fra Intern Revision til Skatteministeriets departement i årene 2015, 2016, 2017 og 2018, til skatteministeren

Forord

Der er i løbet af 2015 iværksat en lang række initiativer mhp. at afklare

udfordringerne på inddrivelsesområdet. Vi har i denne rapport analyseret data i EFI,

og på baggrund heraf har vi identificeret konkrete afvigende data og forslag til

analysemetoder. Som følge af de mange initiativer på området, har vi dog valgt at

undlade at bede SKAT om at udarbejde handleplaner i tilknytning til rapporten. Vi

håber imidlertid, at rapporten kan inspirere SKAT i den videre indsats på

inddrivelsesområdet.

Rapporten har været fremsendt i udkast til den reviderede enhed med henblik på at

sikre, at Intern Revision og den reviderede enhed har en ensartet opfattelse af de

observerede forhold.

København, den 9. september 2015

Kurt Wagner

Revisionschef

Karsten Petersen

Manager

Martin Bergmann Pedersen

Manager

Formål

I denne rapport præsenteres en række dataanalyser af restancemassen i EFI (Et

Fælles Inddrivelsessystem). Analysen skal ses som et supplement til den juridiske

gennemgang af 404 fordringer, som SIR og Kammeradvokaten præsenterede i

rapporten

”Rapport om stikprøvevis gennemgang af fordringer i EFI”

af 17. juli 2015.

Formålet med dataanalysen er dels at pege på forslag til analysemetoder, som kan

inspirere SKAT til kvalitetssikring af data i EFI, dels at pege på konkrete områder,

hvor analyse af data umiddelbart indikerer, at data kan være behæftede med fejl.

De i rapporten anførte anbefalinger er anført som inspiration til evt. iværksættelse af

forbedringsaktiviteter.

Omfang

Dataanalysen tager udgangspunkt i data, som de foreligger i Datawarehouse. Vi har

ikke testet, om Datawarehouse er fuldstændigt i forhold til de underliggende

fødesystemer, eller testet om udtræksfaciliteterne i Datawarehouse fungerer som

forudsat. Vi har dog forholdt os til rimeligheden af data på sumniveau, og har

stikprøvevist afstemt data til EFI.

Det skal bemærkes, at populationen af fordringer i EFI løbende undergår ændringer.

Det skyldes, at der løbende kan konstateres til- og afgange af fordringer. Herudover

medfører

den

løbende

inddrivelse/forældelseshåndtering

SKAT,

forældelsesdatoen ændres på eksisterende fordringer. Vi har ved nærværende

analyse primært forholdt os til populationen pr. marts 2015.

I rapporten præsenteres en række analyseresultater, der umiddelbart afviger i

forhold til vores forventninger på de enkelte områder. Dette er ikke ensbetydende

med, at data er fejlbehæftede. Vi har ikke i alle tilfælde undersøgt afvigende data

nærmere, da formålet med nærværende rapport bl.a. har været at anvise metoder til

at identificere data, hvor en nærmere analyse kan være relevant at gennemføre.

Konklusion

Vi har i rapporten analyseret en række forhold vedr. fordringer i EFI på baggrund af

udtræk af data fra Datawarehouse, som efterfølgende er bearbejdet i Excel og

Access. Det er vores vurdering, at data i Datawarehouse i al væsentlighed er i

overensstemmelse med data i EFI.

Den samlede restancemasse i EFI andrager 71,5 mia. kr. opgjort ultimo marts 2015.

Vores analyse har primært fokuseret på den del af restancemassen, der ikke består

af inddrivelsesrenter. Denne restancemasse andrager 66,6 mia. kr. og består af ca.

20 mio. fordringer.

Der har verseret en række forskellige opfattelser med hensyn til antallet af fordringer

i EFI. Vi har derfor indledningsvist opgjort antallet af unikke fordringer, til hvilke der

skal iværksættes selvstændige inddrivelsesskridt. En sådan opgørelse er relevant i

forhold til inddrivelsesindsatsen i SKAT. Vi har estimeret antallet ved at opgøre de

unikke fordringer, hvor restancesummen er forskellig fra 0 og som ikke er

inddrivelses- og opkrævningsrenter. Hertil er lagt de inddrivelses- og

opkrævningsrenter, hvor den oprindelige hovedfordring er betalt. På baggrund af

denne metode har vi pr. 31. marts 2015 opgjort antallet af fordringer til 14-15 mio.

stk.

Vi har i rapporten præsenteret statistik, der nærmere belyser en række

karakteristika ved populationen. Herudover har vi etableret et omfattende data- og

analysegrundlag, hvor analyserne yderligere kan specificeres. Det er vores

vurdering, at analyserne udgør et godt grundlag for at SKAT kan iværksætte tiltag

på området.

På baggrund af en opdeling i intervaller for fordringernes beløbsstørrelse, kan vi

fastslå, at der er stor variation i fordringernes størrelse. En målrettet indsats over for

et relativt begrænset antal fordringer vil således kunne afdække en væsentlig del af

populationen målt i beløbsstørrelse.

Der er ligeledes stor variation, når de ca. 350 fordringstyper sammenlignes. De

beløbsmæssigt 20 største fordringstyper andrager 13 mio. fordringer og tegner sig

for en restancesum på 56 mia. kr. Fordringstyper som ’moms’ og ’restskat’ udgør et

relativt begrænset antal men et stort beløbsmæssigt omfang, hvorimod

fordringstyperne ’underholdsbidrag’ og ’opkrævningsrente’ består af relativt mange

beløbsmæssig mindre fordringer.

Vi har analyseret i hvilke år fordringerne forælder

–

både med hensyn til antallet af

fordringer og den beløbsmæssige størrelse. Analysen giver et overblik over den

krævede ressourceindsats i inddrivelsesprocesssen over tid for de fordringer, der er

registreret i EFI p.t. I forbindelse hermed konstaterede vi en række atypiske

forældelsestidspunkter. Bl.a. har ca. 534.000 fordringer, der beløber sig til 1,75 mia.

kr., en forældelsesdato der ligger forud for tidspunktet for generering af datasættet,

hvorved der er forøget risiko for, at disse fordringer er forældede. Herudover er der

eksempler på fordringer, der forælder langt ude i fremtiden (f.eks. år 5015). Vi har

ligeledes konstateret, at der anvendes tekniske forældelsesdatoer (år 8888 og år

9999) til angivelse af, om en fordring er under bobehandling.

Vi har på den baggrund præsenteret en generelt metodik til analyse og vurdering af

samtlige fordringstypers forældelsestidspunkt. Det er vores vurdering, at

forældelsestidspunktet bør ligge i intervallet 2015-2025. I den forbindelse

identificerede vi en række fordringstyper, der omfatter en større mænge fordringer

med forældelsesdato tidligere end år 2015, og som med fordel kan undersøges

nærmere, med henblik på at vurdere, hvorvidt fordringerne er retskraftige. Ligeledes

identificerede vi 3 fordringstyper, der tegner sig for hovedparten af de fordringer, der

forælder efter år 2026. Vi har gennemgået den største af disse fordringstyper

(benævnt ’Erstatninger, politikrav’). Det er vores vurdering, at der i løbet af 2015 er

registreret fordringer for over 36 mio. kr. med en forældelsesfrist på 20 år fremme i

tiden, hvilket ikke vurderes at være korrekt.

Som et supplement til ovenstående har vi præsenteret et analyseværktøj, hvor

fordringers forældelsestidspunkt sammenholdes med stiftelsestidspunktet ud fra en

forventning om, at samme fordringstyper har samme forældelsesfrist, når der endnu

ikke er iværksat inddrivelsesskridt. Analysemetoden kan danne grundlag for en

controlling på fordringstypeniveau af nyligt oprettede fordringer.

I forbindelse med tilrettelæggelse af kommende tiltag på inddrivelsesområdet, er det

væsentligt at holde sig for øje, at fordringsmassen løbende er underkastet markante

ændringer. Vores analyse viser, at ca. 8% af populationen er udskiftet i løbet af en

periode på 3 måneder fra december 2014 til marts 2015. Herudover er

forældelsestidspunktet ændret for godt 10% af fordringerne i perioden.

Detaljerede observationer

I det følgende redegør vi for resultatet af dataanalysen.

Indledningsvist beskrives den anvendte metode og datagrundlaget i henholdsvis

afsnit 4.1 og 4.2.

I afsnit 4.3 redegør vi for en metode til opgørelse af antallet af fordringer, der er

omfattet af inddrivelsesskridt.

I afsnit 4.4 præsenterer vi en række karakteristika ved populationen i form af

fordringernes fordeling på beløbsintervaller og fordringstyper.

I afsnit 4.5 beskriver vi populationen i forhold til fordringernes forældelsestidspunkt.

Efterfølgende præsenterer vi i afsnit 4.6 en metode til nærmere analyse og

vurdering af fordringernes forældelsestidspunkter.

Som et supplement til analysen af forældelsestidspunkt inddrager vi i afsnit 4.7

information om fordringernes stiftelsestidspunkt til yderligere at belyse

forældelsestidspunktet.

Dataanalysen er udtryk for et øjebliksbillede af EFI, idet populationen løbende

ændres i takt med at der modtages nye fordringer, foretages forældelseshåndtering

mv. I afsnit 4.8 belyser vi de ændringer, som populationen løbende er underkastet.

Det er vigtigt at holde sig disse ændringer for øje, når der iværksættes

fremadrettede tiltag på inddrivelsesområdet.

4.1. Metode

Validitet af data i Datawarehouse

Grundlaget for analysen er de data fra EFI, som er overført til Datawarehouse (mere

specifikt det univers, der er benævnt

’Inddrivelse

EFI’). Vi har ikke testet, om

Datawarehouse er fuldstændigt i forhold til de underliggende fødesystemer eller

testet om udtræksfaciliteterne i Datawarehouse fungerer som forudsat. Vi har dog

forholdt os til rimeligheden af data på sumniveau og har stikprøvevist afstemt data til

EFI. Endvidere har vi løbende drøftet tekniske problemstillinger med SKAT BI.

Vi har undervejs konstateret enkelte forhold, der vedrører validiteten af data i

Datawarehouse:



et summeringsfelt i Datawareouse tæller ikke som forudsat, når det

anvendes samtidigt med et specifikt filter.



der var ikke indlæst stiftelsespunkter for enkelte at de nyeste fordringer.



der var oprettet en fordring i Datawarehouse, som ikke kunne genfindes i

EFI.

Der er redegjort nærmere for disse forhold i bilag 1.

Det er dog vores overordnede vurdering, at data i Datawarehouse i al væsentlighed

er i overensstemmelse med data i EFI, og vi har på den baggrund vurderet, at

anvendelse af data fra Datawarehouse giver et retvisende billede af data i EFI.

Analysemetode

Formålet med analysen er at bibringe viden om fordringsmassen, bl.a. ved grafisk

illustration af udvalgte data med efterfølgende mulighed for at nedbryde på

fordringsniveau. Vi har vurderet, at Datawarehouse ikke indeholder de fornødne

analyseredskaber hertil, og har derfor valgt at analysere data vha. Access og Excel.

Da datamængderne i Datawarehouse overstiger kapaciteten i Access og Excel, har

vi måttet tage udgangspunkt i afgrænsede datamængder.

Vi har for hver fordring valgt at indlæse:



FordringsID

(datafeltet ’Fordringefifordringid (DBMFRE)’)



Fordringstype

(datafeltet ’Dmifordringtypekode (DBMFRE)’)



Forældelsesdato

(datafeltet ’Haeft Foraeld Dato Fordr Id (DBMFRE)’)



Restancebeløb

(datafeltet ’Sum INDR Restance Blb (DBMFRE-B)’)

Endvidere har vi på baggrund af registreringerne i Datawarehouse oprettet en tabel,

hvor fordringstyperne grupperes

(datafeltet ’Gruppe nr. tekst (DBMFRE)’). I den

forbindelse har vi foretaget enkelte tilretninger af data, idet visse fordringstyper i

henhold til Datawarehouse var knyttet til flere grupper.

har

tillige

indhentet

stiftelsestidspunkt

’DMIFordringStiftelseTidspunkt’ fra grundtabellen ’Inddrivelse’)

fordringer.

(datafeltet

for samtlige

For at illustrere hvorledes populationen ændres over tid, har vi indlæst data pr.

31/12 2014 (datasættet benævnt 201412) samt pr. 31/3 2015 (datasættet benævnt

201503) og analyseret forskelle mellem de to datasæt.

På grund af de kapacitetsmæssige begrænsninger i Access har vi opdelt

ovenstående i en række separate tabeller. Bl.a. har vi oprettet en tabel, der

indeholder Inddrivelsesrenter (fordringstypen REINDDR), mens alle andre

fordringstyper er indeholdt i en anden tabel (benævnt ANDRE i analysen).

Rapportens analyser fokuserer primært på fordringstyperne

’ANDRE’ pr. 31/3 2015.

Herudover har vi efter behov anvendt en række særudtræk fra Datawarehouse i

forbindelse med afdækning af konkrete problemstillinger.

4.2. Datastruktur

Indledningsvist er det væsentligt at forstå, hvorledes data er struktureret i

Datawarehouse. Nedenstående tabel 1 viser et forsimplet billede af strukturen af

data. Til hvert fordringsID er der knyttet to fordringstyper: Den egentlige

hovedfordring (i eksemplet fordringstypen UHKOMIN) samt fordringens afledte

inddrivelsesrente (REINDDR):

Tabel 1 Eksempel på datastrukturen i Datawarehouse

Fordringefifordringid Dmifordringtypekode Haeft Foraeld Dato Fordr Id Sum INDR Restance Blb

(DBMFRE)

(DBMFRE-B)

100017000015 REINDDR

12-07-2014

100017000015 UHKOMIN

12-07-2014

100017000016 REINDDR

11-07-2015

154,08

100017000016 UHKOMIN

11-07-2015

1.128,00

100017000017 REINDDR

11-07-2015

167,74

100017000017 UHKOMIN

11-07-2015

1.228,00

100017000018 REINDDR

11-07-2015

100017000018 UHKOMIN

11-07-2015

1.228,00

100017000019 REINDDR

11-07-2015

167,74

100017000019 UHKOMIN

11-07-2015

Det skal dog bemærkes, at andre afledte fordringer, som f.eks. opkrævningsrenter,

ikke er registreret på samme fordringsID, som hovedfordringen, men på et separat

fordringsID. Datawarehouse indeholder

et felt benævnt ’HovedfordringsID’, men vi

har fået oplyst, at dette felt i Datawarehouse er behæftet med usikkerhed, hvorfor vi

har valgt at undlade feltet i analysen.

Det bemærkes yderligere, at fordringer, der er betalt eller afskrevet, stadig fremgår

af Datawarehouse, men med 0 kr. i restancebeløb.

Ovenstående konstateringer er relevante med hensyn til at opgøre antallet af

fordringer, som der redegøres for i det efterfølgende afsnit 4.3.

4.3. Antal fordringer

Der har verseret en række forskellige opfattelser med hensyn til antallet af fordringer

i EFI. Vi har derfor søgt at opgøre antallet af fordringer ud fra nogle eksplicitte

forudsætninger.

Et totaludtræk fra Datawarehouse ved brug af de indbyggede tælle-funktioner i

Datawarehouse viser følgende resultat for datasættet 201503:

Tabel 2 Antal fordringer i henhold til Datawarehouse

Sum

71.537.384.418 kr.

Antal fordringsID

31.172.318

Antallet er opgjort som antallet af unikke fordringsID numre. I dette tal indgår

imidlertid både betalte fordringer og alle typer af fordringer, uanset om de er

egentlige hovedfordringer eller afledte underfordringer (f.eks. opkrævningsrenter).

Det skal bemærkes,

at nummerrækkefølgen for fordringsID’er i datasættet går

helt

op til ca. 40 mio. Nummerrækkefølgen er således brudt. Vi har ikke undersøgt,

hvorvidt årsagen hertil er, at nedskrevne fordringer er blevet slettet eller om der er

sprunget over ID-numre i forbindelse med oprettelse af fordringer.

I forhold til inddrivelsesindsatsen er det relevant at opgøre antallet af unikke

fordringer, for hvilke der skal iværksættes selvstændige inddrivelsesskridt. En

fordring, hvor der er tilknyttet en række underfordringer, vil som udgangspunkt være

underlagt én og samme inddrivelsesindsats uagtet, at der kan være tale om flere

forskellige fordringsID’er

eller tilhørende inddrivelsesrenter.

Dette antal kan, efter vores vurdering, opgøres som hovedfordringer, hvor der

fremgår et restancebeløb, og dertil lægges de fordringer, hvor hovedfordringen er

betalt ud, men hvor der stadig er ikke-betalte inddrivelses- eller opkrævningsrenter

på fordringen. Antallet af fordringer opgøres derfor ud fra følgende kriterier:



betalte fordringer tælles ikke med (svarende til øverste række i tabel 1)

fordringer, hvor der er registreret beløb på hovedfordringen tælles med

(svarende til række 2,3,4 i tabel 1)

fordringer

typen

renteinddrivelse

(REINDDR)

gruppen

opkrævningsrenter lægges til i det omfang hovedfordringen udgør 0 kr. og

der er anført beløb ved inddrivelsesrenten (svarende til nederste række i

tabel 1)

Vi har valgt at udarbejde opgørelsen ud fra de enkeltfordringer, vi har indlæst i

Access.

Indledningsvist kan vi specificere fordringerne i ANDRE/REINDDR og fordringer,

hvor der er registreret beløb samt fordringer, hvor der ikke er beløb (antal 0-

fordringer).

Som nævnt omfatter ’ANDRE’ alle andre fordringstyper end

inddrivelsesrenten (REINDDR):

Tabel 3 Antal fordringer indlæst i Access

ANDRE

REINDDR

I alt

Sum

66.586.939.204

4.951.215.474

71.538.154.678

Antal med

restancebeløb

19.715.318

12.293.250

Antallet af fordringer kan, jf. ovennævnte optællingsmetode, opgøres som:

ANDRE<>0:

REINDDR, hvor ANDRE=0 (*)

I alt

(*) opgjort via en forespørgsel i Access.

19.715.318

333.938

20.049.256

Antallet af fordringer i EFI, der skal omfattes af inddrivelsesskridt kan således

umiddelbart opgøres til ca. 20 mio. stk. pr. marts måned 2015.

I dette antal indgår imidlertid knap

’Opkrævningsrente’, jf. tabel

4 nedenfor.

mio.

stk.

fordringer

gruppen

Datasættet REINDDR er trukket efter en anden skabelon end ANDRE, idet datasættet kun

indeholder fordringer >0 kr., mens datasættet ANDRE indeholder samtlige fordringer for

kunder, der samlet set har nettogæld (svarende til opgørelsesmetoden anvendt i

redegørelsen til Skatteudvalget). De forskellige udtrækskriterier har dog minimal betydning.

Der er herudover en difference mellem det indlæste datasæt vedr. REINDDR og

Datawarehouse, som ikke er fuldt afklaret på ca. 1 mio. kr. og 1,5 mio. fordringer. Da

omdrejningspunktet for dataanalysen er ANDRE, har vi af hensyn til det tidsmæssige forbrug

valgt at anvende datasættet REINDDR.

Som følge af at der er anvendt samme principper som i redegørelsen til Skatteudvalget, skal

det bemærkes, at tabel 3 indeholder 1.645 fordringer (svarende til 1.288.024 kr.), hvor

restancebeløbet er mindre end 0. Omfanget er dog uvæsentligt i forhold til den samlede

restancemasse.



En større del af opkrævningsrenterne er ligesom REINDDR afledte

fordringer af en hovedfordring, og bør derfor ikke indgå i optællingen af

fordringer, der skal omfattes af inddrivelsesskridt.

For en mindre del af opkrævningsrenterne gælder, at hovedfordringen er

betalt. Disse fordringer bør indgå i optællingen (på tilsvarende vis som

REINDDR). Strukturen i de etablerede datasæt giver dog ikke mulighed for

at specificere opkrævningsrenterne på de to kategorier.

Tabel 4 Fordringsgruppen

’Opkrævningsrente’

Fordringstype Fordringstype tekst

Beløb

Antal

PSARBRE

Arbejdsmarkedsbidrag, Renter

214.177.331

105.392

PSBSKRE

B-skat, Rente

46.086.783

55.164

PSRESRE

Restskat, Rente

1.742.630.166

774.445

REENSKA

Rente, En Skattekonto

2.485.052.777

400.257

REFORTR

Rente, Fortrinsberettiget fordring

1.697.717

11.192

RELICEN

Renter licens

43.537

2.532

RELÅBEJ

Rente vedr. lån til betaling af ejd.skat

84.262

REOPKIÅ

Opkrævningsrente tidligere/indv. år

3.312.482

9.235

REOPKRÆ

Rente, Opkrævning

2.477.198.499 3.932.200

REOPKTÅ

Opkrævningsrenter, tidligere år

75.967.497

116.113

REOPKVA

Rente, Opkrævning

318.952.263

244.618

REOPREB

Opkrævningsrenter rentebærende

213.732.611

88.283

VARENFE

Renter af virksomhedskrav i RIS

2.240.565.092

14.952

VSRENFE

Renter af virksomhedskrav fra RIS

524.036.303

11.233

I alt

10.343.537.321 5.765.633

Antallet af fordringer i EFI, der skal omfattes af inddrivelsesskridt, kan derfor

opgøres ved at fratrække opkrævningsrenterne i tabel 4 fra de 20 mio. fordringer,

som er opgjort ovenfor. Dog skal de opkrævningsrenter, hvor hovedfordringen udgør

0 kr. ikke fratrækkes (i lighed med de 333.938 stk. REINDDR-fordringer ovenfor).

Som nævnt ovenfor muliggør strukturen i data ikke umiddelbart en sådan opgørelse.

Hvis omfanget svarer til andelen af REINDDR-fordringer, hvor hovedfordringen

udgør 0 kr. (dvs. 333.938 stk. ud af 12.293.250 stk. svarende til ca. 2,7%), vil

omfanget imidlertid være begrænset (5.765.633*2,7%=156.620 stk.).

Den samlede mængde fordringer, der skal omfattes af inddrivelsesskridt vurderes

derfor at omfatte 14-15 mio. fordringer (20.049.256 stk. - 5.765.633 stk. + 156.620

stk. = 14.440.243 stk.)

4.4. Beløbsintervaller og fordringstyper

For de fordringer, der ikke er inddrivelsesrenter (ANDRE), dvs. de 19,7 mio.

fordringer, der andrager 66,6 mia. kr., jf. tabel 3, har vi specificeret fordringerne i

beløbsintervaller:

Tabel 5 Opdeling i intervaller (*)

Interval

]0-10[

[10-100[

[100-1.000[

[1.000-10.000[

[10.000-100.000[

[100.000-1.000.000[

[1.000.000-10.000.000[

[10.000.000-100.000.000[

[100.000.000-1.000.000.000[

Beløb

12.401.177

147.382.737

2.471.910.270

16.091.797.559

19.413.120.068

15.130.323.879

7.262.047.708

4.515.279.740

1.543.964.400

Antal

2.189.406

3.089.561

6.198.198

7.428.751

737.547

66.735

3.292

175

66.588.227.537

19.713.673

(*) bemærk at 1.645 negative fordringer, der andrager -1.288.024 kr. ikke er vist i

ovenstående tabel, men de indgår i summen i tabel 3 (se note 1)

Tabellen er illustreret grafisk i nedenstående figur 1.

Figur 1 Opdeling i intervaller (ANDRE, 201503)

Beløb

Antal

Beløb i mia. kr.

I figuren er både afbildet beløb og antal fordringer. Beløb er angivet med blå søjler

og skal aflæses på y-aksen i venstre side af figuren. Antal fordringer er angivet med

en røde linje og skal aflæses på y-aksen i figurens højre side.

Det fremgår af figur 1, at der er stor variation i fordringernes størrelse. En målrettet

indsats over for et relativt begrænset antal fordringer vil således kunne afdække en

væsentlig del af populationen målt i beløbsstørrelse.

SIRs dataanalyse omfatter en opdeling af samtlige fordringstyper på intervaller, men

er ikke præsenteret i rapporten af pladshensyn. En sådan opdeling viser, at der er

forskel på fordringernes størrelse og antal afhængigt af hvilken fordringstype, der er

tale om. For at give et indtryk heraf, har vi i nedenstående figur 2 vist hvorledes de

20 beløbsmæssigt største fordringstyper fordeler sig på beløb og antal.

Fordringerne i figuren andrager 56 mia. kr. og udgør 13 mio. fordringer.

Antal i millioner

Figur 2 Top 20-fordringstyper

–

beløb og antal (ANDRE, 201503)

Beløb

Antal

Figuren viser eksempelvis, at for fordringstyperne moms og restskat udgør relativt få

fordringer en stor fordringsmasse, mens fordringstyperne underholdsbidrag og

opkrævningsrente består af mange beløbsmæssigt mindre enkeltfordringer.

4.5. Forældelsestidspunkt

I nedenstående figur 3 har vi illustreret tidspunktet for fordringernes forældelse. Af

figuren kan aflæses, hvor mange fordringer og hvor store beløb, der forældes i hvert

kvartal pr. år. Dermed kan figuren anvendes til at indikere den krævede

fremadrettede ressourceindsats i inddrivelsesprocessen over tid.

Figur 3 Forældelsestidspunkt (ANDRE, 201503)

Forældelsestidspunkt (ekskl. REINDDR) 201503 - 2013-2026

Beløb

Antal

2,0

1,8

1,6

1,4

Beløb i mia. kr.

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

3 4 1 2 3 4 1 2 3 4 1 2 3 4 1 2 3 4 1 2 3 4 1 2 3 4 1 2 3 4 1 2 3 4 1 2 3 4 1 2 3 4 1 2 3 4 1 2 3 4 1 2 3 4

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

2025

2026

Årstal og kvartal

Det skal bemærkes, at figuren kun viser forældelsestidspunkter for årene 2013-

2026. I EFI er der registreret ca. 155.000 stk. fordringer, der forælder før år 2013

eller efter år 2026.

Antal i millioner

1,2

Antal i millioner

Beløb i mia. kr.

Forældelsesår for hele populationen er vist i nedenstående tabel 6. Rækken

markeret med grønt er specificeret i figur 3 ovenfor.

Tabel 6 Antal fordringer og beløb på forældelsesår (201503, ANDRE)

Forældelsesår

2005-2012

2013-2026

2027-2036

2037-5015

8888

9999

I alt

Beløb

137.079

59.392.192.205

129.181.405

4.036.971

2.861.077.213

4.200.314.330

66.586.939.204

Antal

363

19.559.852

8.796

888

64.422

80.997

19.715.318

Det skal bemærkes at forældelsesår 8888 og 9999 anvendes i følgende tilfælde:

9999: Forældelsesdato opsat af EFI ved fordringer under bobehandling.

8888: Maskinel indsat fiktiv forældelsesdato på krav, hvor der ved

konverteringen til EFI eller senere, ikke er indsat en fiktiv

forældelsesdato, jf. ovenstående.

Vi har endvidere identificeret øvrige datoangivelser vedrørende forældelsesdatoer,

der efter vores vurdering indikerer, at forældelsesdatoen anvendes til andre formål

end at angive fodringens reelle forældelsesdato. Det forekommer ikke

hensigtsmæssigt at anvende et datofelt til angivelse af hvilket sagsforløb en fordring

er underkastet eller som et styringsmæssigt advis. Det kan i denne forbindelse

nævnes, at den i EFI anførte forældelsesdato vurderes at være fejlbehæftet i 50% at

tilfældene (se

rapporten ”Rapport om stikprøvevis gennemgang af fordringer i EFI”

af 17. juli 2015), bl.a. på grund af, at datoen bevidst anvendes til andre formål end at

angive den reelle forældelsesdato.

Af ovenstående tabel 6 fremgår ikke umiddelbart, hvor mange fordringer der er

forældet på tidspunktet for generering af datasættet

benævnt ’201503’,

dvs. hvor

forældelsesdatoen er i 1. kvartal 2015 og tidligere. En præcis opgørelse heraf viser,

at det drejer sig om 534.565 fordringer, der beløbsmæssigt andrager 1,75 mia. kr.

Heraf forældes ca. 1 mia. kr. før 2015 og 0,7 mia. kr. forældes i 1. kvartal 2015.

Herudover fremgår der fordringer, der forældes langt ude i fremtiden (fx i år 5015)

hvilket ikke kan være korrekt. På baggrund heraf præsenterer vi i nedenstående

afsnit en specifik metode til analyse og vurdering af fordringers

forældelsestidspunkt.

4.6. Metodik til analyse af forældelsestidspunkt

I dette afsnit nedbryder vi totalpopulationen i mindre delmængder ud fra

fordringstype og forældelsestidspunkt, således at der opnås et overblik over den

samlede fordringsmængde, så mulighederne for bedre at prioritere den videre

indsats i forhold til risiko og væsentlighed forøges.

Som tidligere nævnt udgør den samlede restancesum i henhold til datasættet

benævnt 201503 (ultimo marts måned 2015) ca. 71,5 mia. kr. Denne sum kan

nedbrydes på ca. 350 forskellige fordringstyper.

I nedenstående tabel 7 har vi anført de 16 beløbsmæssigt største fordringstyper, der

hver især andrager over 1 mia. kr. i restancesum.

Tabel 7 Fordringstyper større end 1 mia. kr. (201503)

Fordringstype Fordringstekst

Fordringskategori

PSRESTS

VSMOMSE

UHFORSK

REINDDR

PSBSKAT

POBØDPO

VSASKAT

POSAGPO

REENSKA

REOPKRÆ

SGMISLF

VARENFE

PSRESRE

VAMOMSE

PSARBMB

VSSELSK

Restskat

Moms

Underholdsbidrag,

forskudsvist udlagt

Rente, Inddrivelse

B-skat

Bøde politiet

A-skat

Sagsomkostninger - politiet

Rente, En Skattekonto

Rente, Opkrævning

Misligholdt SU lån 6, inkl.

Renter

Rente af virksomhedsskat

fra RIS

Restskat, Rente

Moms

Arbejdsmarkedsbidrag

Selskabsskat

Personskatter

Virksomhedsskatter

Underholdsbidrag

offentligretligt

Renter

Personskatter

Politikrav

Virksomhedsskatter

Politikrav

Renter

Studiegæld

Virksomhedsskatter

Personskatter

Virksomhedsskatter

Personskatter

Virksomhedsskatter

Restancesum

12.057.435.457

7.124.248.367

6.676.429.148

4.950.183.647

3.096.828.089

3.068.722.844

2.669.508.700

2.531.289.950

2.485.052.869

2.477.195.683

2.385.024.365

2.240.505.642

1.742.616.524

1.475.398.308

1.297.488.409

1.295.384.968

Antal

fordringer

1.265.876

113.210

4.468.317

12.293.252

640.622

250.376

87.152

169.385

400.268

3.931.908

48.249

14.952

774.446

9.825

99.850

10.165

I alt

57.573.312.972

24.577.853

Ovenstående 16 fordringstyper udgør ca. 57,6 mia. kr. ud af totalen på 71,5 mia. kr.

En analyse, der omfatter ovenstående fordringstyper vil således omfatte 80% af

totalpopulationen.

Nedenstående har vi gennemført en analyse af fodringstypen PSRESTS (restskat),

hvor vi, på overordnet niveau, opstiller forventninger til fordringstypens

forældelsesfrist. Således at de kan sammenholdes med en graf over

forældelsestidspunkterne. Formålet er at identificere data, der afviger i forhold til

forventningerne, og derfor bør undersøges nærmere.

Analyse af restskat

For restskat er der som hovedregel en 3 års forældelsesfrist fra kravets

forfaldstidspunkt. Afhængig af hvilke inddrivelsesskridt der gennemføres over for en

fordring, kan forældelsesfristen dog udgøre mere end 3 år. Forældelsestidspunktet

kan ligge op til 10 år fremme i tiden, såfremt der foreligger et særligt retsgrundlag.

Da vi analyserer data pr. ultimo marts 2015, har vi således en forventning om, at

hovedparten af fordringerne har forældelsesdato i perioden april 2015

–

april 2018,

men at der også kan forekomme fordringer frem til april 2025.

Under henvisning til ovenstående kan vi således antage, at der ikke bør forefindes

fordringer med forældelsesfrist tidligere end april 2015 eller efter april 2025.

REINDDR er underfordringer, dvs. fordringsID for disse har en tilhørende hovedfordring,

hvorpå renten er beregnet. Se tabel 1 på side 8.

Nedenfor har vi illustreret fordringstypen Restskat, Personskat:

Figur 4 Forældelsestidspunkt (Restskat, personskat, 201503)

Figur 4 viser restancesummen og antal fordringer samt forældelsestidspunkt opdelt i

år og kvartaler. Vi har valgt at fremhæve forældelsesperioden efter år 2024,

undtagen år 9999,

i en mindre graf, da restancer i denne periode ”forsvinder” i det

samlede billede.

Ser vi bort fra april måned og skærer præcist på årsskifte, ses det af figur 4, at

størstedelen af fordringer er omfattet af perioden 2015

–

2018. Endvidere kan der

ses enkelte fordringer med forældelsesfrist mellem 2018

–

2025. Herudover ses der

at være en nedgang i beløb og antal fordringer ultimo 2016

–

primo 2017. Dette

vurderes at skyldes implementeringen af EFI, hvor en række inddrivelsesarbejder

midlertidigt blev standset.

Med udgangspunkt i de opstillede forventninger, giver perioden 2015

–

2025

således ikke anledning til nærmere undersøgelser vedrørende restskat. Ikke derved

sagt, at alle fordringer i denne periode er retskraftige, men blot at der, med

udgangspunkt i de umiddelbare forventninger, ikke er forhold, der indikerer fejl og

mangler.

Af figur 4 fremgår der også fordringer med forældelsesdato tidligere end år 2015,

ligesom der fremgår fordringer med forældelsesdato efter år 2025. Alle disse

fordringer bør undersøges nærmere.

Antal fordringer og restancesum for perioden før år 2015 og efter år 2025 er

specificeret pr. forældelsesår i nedenstående tabel 8 (år 9999 er undladt):

Tabel 8 Restancesum og fordringer før 2015 og efter 2025 (Restskat, 201503)

Vurdering

Forældelsesår Beløb i kr.

Antal

fordringer

Fordringer i dette interval er

2012

1.589

sandsynligvis forældede, men endnu

2013

2.741.678

513

ikke afskrevet.

2014

62.638.958

6.974

Forældelsesdatoer i dette interval er

2026

2.788.210

187

sandsynligvis forkerte. Såfremt SKAT

2027

2.799.425

ikke forældelsesafbryder disse

2028

40.409

Vurdering

fordringer meget tidligere end den

anførte forældelsesdato indikerer, er

der forøget risiko for, at fordringerne

utilsigtet mister retskraften.

Forældelsesår

2029

2030

2031

2032

2033

2046

2047

2104

2114

2123

2201

2216

3017

3023

I alt

Beløb i kr.

17.856

28.962

136.400

298.711

1.469.129

17.865

8.221

60.399

7.918

9.066

14.294

11.115

662.303

29.942

73.810.106

Antal

fordringer

7.884

Bemærk, at disse fordringer er opgjort pr. ultimo marts måned 2015. Data vil i et vist

omfang være ændret når denne rapport læses. Det relativt store antal fordringer

med forældelsesdato i år 2014 kan skyldes, at data i EFI ikke er opdateret, og

dermed ikke korrekt afspejler fakta. SKAT kan således have gennemført

forældelsesafbrydende skridt for en række af disse fordringer.

Tilsvarende analyser, som gennemført ovenfor vedrørende restskat, kan med fordel

gennemføres, med henblik på at afdække uventede forløb for graferne for andre

fordringstyper. Graferne over større fordringstyper i EFI er vist til orientering i bilag

Perioden før år 2015 og efter år 2025 på tværs af alle fordringer

Analyse af perioden før år 2015 og efter år 2025 kan med fordel udføres på tværs af

alle fordringstyper. Dette beror på en forudsætning om at alle fordringer har en

forældelsesfrist inden for en 10-årig periode.

Af datasættet benævnt 201505 fremgår, at fordringer med forældelsesdato tidligere

end år 2015 andrager ca. 1 mia. kr. og omfatter ca. 317.000 fordringer. De 15

beløbsmæssige største fordringstyper i datasættet benævnt 201505, der omfatter

forældelsesdatoer tidligere end år 2015, er følgende:

Tabel 9 De 15 største fordringstyper med forældelsesdatoer før år 2015 (201503)

Fordringstype

POSAGPO

POBØDPO

VSMOMSE

UHFORSK

POKONPO

REENSKA

PSRESTS

REINDDR

REOPKRÆ

BØBØKON

VARENFE

VSASKAT

VAMOMSE

Fordringstype tekst

Sagsomkostninger - politiet

Bøde politiet

RAV moms

Underholdsbidrag, forskudsvist udlagt

Konfiskation

Rente, En Skattekonto

Restskat

Rente, Inddrivelse

Rente, Opkrævning

Bøde, konfiskation

Renter af virksomhedskrav i RIS

A-skat

RUF moms

Restancesum i kr.

156.595.544

125.314.848

99.525.908

96.498.730

78.890.719

74.067.174

57.992.032

57.411.958

42.060.749

33.118.919

27.942.869

20.864.529

16.276.141

Fordringstype Fordringstype tekst

MOREGMK

Registreringsafgift af motorkøretøjer

KFBEBOG

Beboerindskudslån incl. renter og/eller gebyr

I alt

Restancesum i kr.

14.583.375

12.485.420

913.628.915

Der er efter vores vurdering 3 mulige senarier vedrørende ovenstående fordringer:



Der er gennemført forældelsesafbrydende skridt, men datoer i EFI er ikke

opdateret.



Der er gennemført forældelsesafbrydende skridt, men datoer i EFI er ikke

opdateret med korrekt forældelsesdato.



Der er ikke gennemført forældelsesafbrydende skridt og fordringerne har

mistet deres retskraft.

Disse fordringer kan med fordel undersøges nærmere med henblik på at vurdere,

hvorvidt de er retskraftige. Det er vores vurdering, at det er forøget risiko for, at

disse fordringer er forældede. Det skal dog bemærkes, at der er usikkerhed omkring

kvaliteten af de anførte forældelsesdatoer i EFI.

På tilsvarende vis kan der gennemføres analyser af perioden efter år 2025. Af

datasættet benævnt 201505 kan der identificeres ca. 75.000 stk. fordringer med

forældelsesdato efter år 2025, der andrager en restancesum på ca. 300 mio. kr.

En nærmere undersøgelse viser, at de 300 mio. kr. består af 113 forskellige

fordringstyper, men at de 3 største udgør langt hovedparten af denne restancesum:

Tabel 10 De 3 største fordringstyper med forældelsesdatoer efter 2025 (201503)

Fordringstype tekst

Fordringstype

Restancesum i kr.

POERSPO

UHFORSK

SGMISLF

I alt

Erstatning, politikrav

Misligholdt SU lån 6, incl renter

Underholdsbidrag, forskudsvist udlagt

116.531.543

96.683.587

50.552.762

263.767.892

Det er vores vurdering, at der er forøget risiko for, at disse fordringer utilsigtet mister

retskraften, såfremt der ikke gennemføres forældelsesafbrydende skridt noget

tidligere, end fordringernes forældelsesdato indikerer.

Fordringernes faktiske forældelsesdata ligger forventelig i perioden 2015

–

2025.

Fordringstyperne vist i tabel 10 bør undersøges nærmere, bl.a. med henblik på at

opdatere fordringernes forældelsesdato.

Nedenstående har vi foretaget en nærmere undersøgelse af fordringstypen

POERSPO (Erstatninger, Politikrav), hvor vi har opstillet en graf over hele

fordringstypen. Perioden efter år 2025 er markeret med en cirkel.

Figur 5 Forældelsestidspunkt (POERSPO, 201503)

Af grafen fremgår det bl.a. at der for årene 2026 og 2027 ikke forefindes fordringer.

Fra år 2028 til år 2031 ses der at være meget få fordringer, mens der i årene mellem

2032 - 2035 ses at være en række fordringer, der tilsammen andrager en større

restancesum.

Ved at undersøge udviklingen mellem datasæt 201412 og 201505, kan vi endvidere

konstatere, at forældelsesdatoerne 2033 - 2035 for fordringstypen POERSPO i et

vist omfang er opstået i løbet af 2015, og de ses at blive tildelt en forældelsesdato,

der ligger ca. 20 år efter stiftelsestidspunktet.

201412

RækkenavneSum af Sum INDR Restance Blb (DBMFRE-B)

POERSPO

80.133.743,83

2028

838.346,39

2029

232.655,96

2030

2.251.700,52

2031

2.804.488,75

2032

10.153.327,75

2033

43.035.061,79

2034

20.818.162,67

201505

Rækkenavne Sum af Sum INDR Restance Blb (DBMFRE-B)

POERSPO

116.531.543,16

2028

1.582.051,08

2029

232.655,96

2030

2.388.620,57

2031

2.885.858,84

2032

10.902.104,71

2033

55.393.287,23

2034

35.467.631,68

2035

7.679.333,09

Af ovenstående fremgår bl.a., at der mellem januar

–

maj måned 2015 er tilgået

fordringer for ca. 12,3 mio. kr. med forældelsesdato 2033 samt 12,4 mio. kr. med

forældelsesdato i 2034, og 7,6 mio. kr. med forældelsesdato i 2035.

Ved at sammenholde datasæt for forskellige perioder, kan man som ovenstående

analyse viser, udlede viden om driftsprocessen.

Det skal bemærkes, at SIR har iværksat en særlig undersøgelse af fordringstypen

POERSPO, der vil blive afrapporteret særskilt.

4.7. Stiftelsestidspunkt og forældelsestidspunkt.

For at belyse sammenhængen mellem forældelsestiden (forskel mellem

stiftelsestidspunkt og forældelsestidspunkt) og fordringstype, har vi udarbejdet

analyser,

hvor

fordringernes forældelsestidspunkt

sammenholdes

med

stiftelsestidspunktet. Det er forventningen, at samme fordringstyper har samme

forældelsesfrist, når der endnu ikke er iværksat inddrivelsesskridt.

Oplysninger om fordringernes stiftelsestidspunkt er i Datawarehouse registreret i

grundtabellen

’Indsats’,

der ikke er sammenkædet med de øvrige data om

fordringerne. Vi har derfor via Access sammenkørt oplysninger fra denne tabel med

forældelsesdato,

beløb, fordringstype mv. ud fra fordringsID’et.

Nedenfor har vi afbildet antallet af fordringer, der er stiftet i de enkelte år. Figur 6

afbilder hele populationen på ca. 38,5 mio. fordringer i henhold til grundtabellen

’Indsats’,

hvori der bl.a. også indgår betalte fordringer.

Figur 6 Stiftelsesår for fordringer stiftet 2000-2015 (hele populationen, inkl. betalte

fordringer)

Stiftelsestidspunkt år 2000-2015 - Totalpopulationen (inkl. 0 fordringer

10.000.000

9.000.000

8.000.000

7.000.000

6.000.000

5.000.000

4.000.000

3.000.000

2.000.000

1.000.000

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

De to efterfølgende figurer 7 og 8 afbilder stiftelsesår for de 19,7 mio. stk. fordringer,

der indgår i datasættet benævnt 201503. Figur 8 indeholder de samme oplysninger

som figur 7 dog specificeret på måneder.

Figur 7 Stiftelsesår for fordringer stiftet 2000-2015 (201503, ANDRE)

4.000.000

3.500.000

3.000.000

2.500.000

2.000.000

1.500.000

1.000.000

500.000

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

Figur 8 Stiftelsesår og måned for fordringer stiftet 2000-2015 (201503, ANDRE)

1.000.000

900.000

800.000

700.000

600.000

500.000

400.000

300.000

200.000

100.000

01 03 05 07 09 11 01 03 05 07 09 11 01 03 05 07 09 11 01 03 05 07 09 11 01 03 05 07 09 11 01 03 05 07 09 11 01 03 05 07 09 11 01 03 05 07 09 11 01 03 05 07 09 11 01 03 05 07 09 11 01 03 05 07 09 11 01 03 05 07 09 11 01 03 05 07 09 11 01 03 05 07 09 11 01 03 05 07 09 11 01 03 05 07 10

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

Figurerne viser, at der oprettes et stigende antal fordringer i løbet af perioden, og at

en væsentlig del af fordringerne har stiftelsestidspunkt i december og januar.

I lighed med forældelsestidspunktet forekommer der en del fordringer, der ligger

uden for det afbildede interval:

Tabel 11 Antal fordringer fordelt på stiftelsesår (201503, ANDRE)

Stiftelsesår

212-1900

1901-1949

1950-1979

1980-1989

1990-1999

2000-2015

2016-3013

I alt

Beløb

339.492

[tom]

63.095.190

487.576.855

2.316.371.520

63.719.356.130

194.258

66.586.933.444

Antal

198

[tom]

2.076

18.628

301.218

19.393.091

19.715.253

Rækken markeret med grønt angiver de data, der er afbildet i figur 7 og 8 ovenfor.

Det fremgår af ovenstående tabel 11, at der sandsynligvis ikke er registreret korrekt

stiftelsesdato for en række fordringer, f.eks. fordringer stiftet i perioden før år 1900

og efter 2015.

På baggrund af det etablerede datagrundlag, har vi udviklet et analyseværktøj, hvor

der kan vælges en bestemt stiftelsesperiode (f.eks. januar 2014 til december 2014)

og evt. en bestemt fordringstype, hvorefter der generes en graf, der viser i hvilke år

de pågældende fordringer forælder. Ved at sammenholde viden om juridiske og

driftsmæssige forhold, kan den enkelte graf anvendes til hurtigt at danne sig et

overblik over fordringstyper der bør undersøges nærmere, jf. analysen i afsnit 4.6.

Nedenstående figurer 9

–

11 viser forældelsesår for fordringer stiftet i hhv. 2015,

2014 og 2013.

Figur 9 Forældelsesår for fordringer stiftet i 2015 (201503, ANDRE)

600.000

500.000

400.000

300.000

200.000

100.000

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2035

Figur 10 Forældelsesår for fordringer stiftet i 2014 (201503, ANDRE)

3.000.000

2.500.000

2.000.000

1.500.000

1.000.000

500.000

2008

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

2031

2034

2035

Figur 11 Forældelsesår for fordringer stiftet i 2013 (201503, ANDRE)

1.600.000

1.400.000

1.200.000

1.000.000

800.000

600.000

400.000

200.000

2010 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 2032 2033 2034 2035 2054 2055

Figurerne viser, at fordringer oprettet i de 3 afbildede år primært er oprettet med

forældelsesfrister på 3 eller 10 år. Samtidig ses, at der er mere spredning på

observationerne jo længere tilbage i tid de er stiftet. Dette skyldes at

forældelsestidspunktet ændres i takt med, at der iværksættes inddrivelsesskridt.

Analysen giver derfor mest mening at udføre umiddelbart efter fordringernes

stiftelse. Ligeledes bør analysen gennemføres på fordringstypeniveau. Det må

forventes, at forældelsesfristen ikke varierer, når enkeltfordringer inden for samme

fordringstype sammenholdes umiddelbart efter stiftelsestidspunktet.

For at illustrere mulighederne har vi i nedestående tabel 12 analyseret forskellen

mellem forældelsesdato og stiftelsesdato opgjort i antal måneder. Af pladshensyn

har vi vist analysen på fordringsgruppeniveau. Vi har dog etableret det fulde

datagrundlag, der muliggør en analyse på fordringstypeniveau. Dette kan

efterfølgende nedbrydes på de enkelte fordringsID’er ved at tilgå den etablerede

Accessdatabase. Hermed kan konkret identificeres,

hvilke fordringsID’er der danner

tallene.

Tabel 12 viser for hver fordringsgruppe hhv. den mindste, den største og den

gennemsnitlige værdi af forskellen mellem stiftelsesdatoen og forældelsesdatoen (i

måneder) for fordringer stiftet i 2015 (svarende til en specifikation af figur 9)

Tabel 12 Forskel ml. forældelsesdato og stiftelsesdato pr. fordringsgruppe for

fordringer stiftet i 2015 (201503, ANDRE)

Gruppe Nr Tekst

AM-bidrag

A-skat

Boligstøtte

Civilretlige krav

Daginstitution mv.

Ejendomsskat mv.

Forsyningsselskaber

Gebyr, retsafgift mv.

Gæld til A-kassen

Kontanthjælp mv.

Kontrolafgifter personbefordring

Krav mfl

Licensgæld fra DR

Lønsum

Moms

Opkrævningsrente

Parkeringsafgift

Personskat - b-skat

Politibøder

Punktafgifter

Selskabsskat- og fondsskat

St.garant. studielån og FM gæld

Statslån/garanti fra erhverv

Told

Underholdsbidrag

Vægtafgift

Øvrige offentlige krav

Øvrige skatte- og afgiftskrav

Hovedtotal

Min af

Maks af

Gns. af

forskel_md forskel_md forskel_md

134

120

122

-3

122

240

123

120

135

122

-3

240

Antal

fordringer

7.011

8.896

3.697

1.195

19.889

25.020

10.741

162.795

2.514

577

32.634

218

276.584

469

25.259

9.168

256

102.547

3.681

2.970

696.306

Beløb

41.263.272

151.824.084

2.879.498

5.439.227

26.906.981

77.220.880

14.779.829

40.376.413

244.760

439.436

1.840.609

1.440.274

34.966.295

29.695

25.039.922

20.761.518

239.577

135.244.136

33.946.800

899.300

6.000

1.381.992

4.812.067

2.070.160

139.039.545

7.218

9.479.637

7.517.182

780.096.305

Analysen giver således grundlag for at iværksætte en controlling på

fordringstypeniveau af nyligt oprettede fordringer, idet fordringer, der afviger

væsentligt fra den forventede forskel mellem forældelsesdato og stiftelsesdato, kan

identificeres. Herved kan det konkret vurderes om disse fordringer er fejlbehæftede.

4.8. Løbende ændringer i populationen over tid

Det er vigtigt at holde sig for øje, at populationen ændres markant over tid, når der

iværksættes fremadrettede tiltag på inddrivelsesområdet. For at give et indtryk af,

hvorledes populationen løbende ændres over tid, har vi analyseret udviklingen i

tilgange og afgange mellem datasættene benævnt 201412 og 201503.

Fordringerne i nedenstående opgørelse omfatter alle andre fordringstyper end

REINDDR, jf. afsnit 4.1.

Antal fordringer i datasættet 201412

+ Tilgang (kun datasættet 201503)

- Afgang (kun datasættet 201412)

= Antal fordringer i datasættet 201503

20.119.199

1.556.570

1.960.448

19.715.321

Den totale fordringsmasse ses at være reduceret en smule målt på antal fordringer i

de første 3 måneder af 2015. Antal fordringer, der indgår i begge datasæt, udgør

18.158.751 stk. Dette svarer til, at ca. 8% af populationen er udskiftet i løbet af 3

måneder.

Populationen undergår dog større ændringer end ovenstående indikerer. En del af

de ca. 18 mio. stk. fordringer, der indgår i begge datasæt har været underlagt en

sagsbehandling, der har medført, at forældelsesdatoen er ændret fra datasættet

201412 til 201503. I løbet af ovenstående 3 måneders periode er forældelsesdatoen

ændret for ca. 2,2 mio. fordringer, der beløbsmæssigt andrager 9,6 mia. kr. Dette

svarer til, at forældelsesdatoen er ændret for yderligere ca. 12% af populations

fordringer.

I nedenstående tabel 13 har vi vha. en opdeling i intervaller vist ændringen i

forældelsesdato mellem de to datasæt.

Tabel 13 Fordringer hvor forældelsesdatoen er ændret

Interval

over -1000 år

[-1000

år…-100

år[

[-100

år…-10

år[

[-10

år…--3

år[

[-3 år...-1 år[

[-1 år... 0 år[

[0 år...1 år[

[1 år...3 år[

[3 år...10 år[

[10 år...100 år[

[100 år...1000 år[

over 1000 år

Beløb

10.164.699

85.421

691.264

2.721.526

19.483.506

48.621.476

4.972.039.404

3.284.658.188

1.121.255.449

44.442.337

230.306

85.821.626

9.590.215.202

Antal

502

188

1.440

5.436

11.579

971.537

827.123

305.017

26.133

16.523

2.165.573

På baggrund af forældelseslovgivningen forventes det, at forældelsesdatoen, i

forbindelse med forældelsesafbrydende skridt, forøges med 3

–

10 år. Der kan dog

være forskellige plausible årsager til andre forældelsesperioder. Det skal bemærkes,

at yderintervallerne i tabel 13, hvor forældelsesdatoen er ændret med mere end

1000 år skyldes anvendelse af ’tekniske’ forældelsesdatoer som 8888 og 9999.

I nedenstående tabel 14 har vi specificeret ændringerne i forældelsesdatoer på

fordringsgruppeniveau. SIRs dataanalyse omfatter en specifikation af ændringerne

på fordringstype, men er ikke præsenteret i rapporten af pladshensyn. En nærmere

gennemgang af denne oversigt, sammenholdt med det bagvedliggende

regelgrundlag for fordringstypernes forældelse, vil kunne danne udgangspunkt for

en kvalificeret udvælgelse af risikofyldte forældelsesændringer.

Tabel 14 Ændret forældelsesdato specificeret på grupper

Antal

Fremrykning af forældelsesdatoen

over -1000

år

Udskydelse af forældelsesdatoen

[ år…

år[

år… - [-

100 år[

år… - [-

10 år[

år[

[3 år…

[

år[

år…

12 Hovedtotal

Gruppe

AM bidrag - aconto

AM-bidrag

AM-bidrag - restbidrag mv.

A-skat

Boligstøtte

Civilretlige krav

Daginstitution mv.

Ejendomsskat mv.

Forsyningsselskaber

Gebyr, retsafgift mv.

Gæld til A-kassen

Gæld til fiskeribanken

Gæld til regioner

Kontanthjælp mv.

Kontrolafgifter personbefordring

Krav mfl

Licensgæld fra DR

Lønsum

Moms

Opkrævningsrente

Parkeringsafgift

Personskat - b-skat

Personskat - restskat mv.

Politibøder

Punktafgifter

Selskabsskat- og fondsskat

Statsgaranteret studielån og FM gæld

Statslån/garanti fra erhverv

Told

Underholdsbidrag

Vægtafgift

Øvrige offentlige krav

Øvrige skatte- og afgiftskrav

I alt

Ialt fremrykning / udskydelse

år… -3 [-3 år… -

år[

[-1 år... 0

år[

[ år…

år[

[

år…

1000 år[ over 1000 år

107

157

132

1.337

109

598

113

479

459

1.734

141

115

360

237

537

100

190

2.838

997

899

4.725

521

1.043

2.765

167

15.688

502

188

23.329

181

1.440

179

5.436

19.909

4.392

7.573

5.451

37.752

1.967

4.672

3.842

7.948

123.589

154

3.610

25.005

738

34.398

137

8.236

270.039

9.500

36.791

74.261

15.722

397

484

13.568

242

982

244.021

3.555

7.123

1.283

967.428

17.668

2.369

7.870

3.072

34.946

2.368

3.721

6.250

8.378

124.745

117

5.287

26.559

868

37.343

5.872

279.824

11.816

30.076

74.289

10.270

309

426

12.885

377

104.050

5.349

9.060

768

827.123

6.738

356

2.034

538

23.625

724

326

218

1.191

17.200

1.269

2.376

1.883

1.492

1.137

49.123

1.447

6.532

13.484

1.786

3.891

164.040

885

2.021

364

305.017

2.142.244

3.124

273

148

462

134

180

441

485

422

2.153

141

420

21.766

26.133

143

147

461

171

4.850

685

2.412

2.533

259

16.523

I alt

45.201

7.284

17.747

9.276

100.719

5.454

8.803

10.922

18.234

272.244

299

10.290

55.712

3.873

75.120

256

15.549

611.520

23.068

74.783

166.066

28.139

801

1.013

30.506

328

1.466

539.537

9.909

18.788

2.482

2.165.573

Vi har som supplement til ovenstående undersøgt, om der er bestemte

fordringstyper, der er overrepræsenteret i forhold til, hvor stor en andel de udgør af

den samlede population. Dette er ikke tilfældet i udpræget grad. Det kan dermed

konkluderes, at de ændrede forældelsesdatoer ikke er udtryk for en bestemt indsats,

hvor visse fordringstyper har været særligt udvalgt.

En anden måde at illustrere ændringerne i populationen som følge af

inddrivelsesindsatsen er vist i nedenstående figurer 12 og 13, der illustrerer

omfanget af fordringer, der forælder på påfaldende tidspunkter, jf. analysemetoden i

afsnit 4.6.

Figur 12 viser udviklingen i restancebeløb og antal fordringer med forældelsesdato

tidligere end 2015. Data omfatter perioden december 2014 til maj 2015

(datasættene benævnt 201412 til 201505).

Figur 12 Forældelsestidspunkt før 2015 (ANDRE, 201412-201505)

Udvikling i forældelsesdato før 2015 pr. datasæt

Milliarder

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

201412

201501

201502

201503

201504

201505

400

200

800

600

Restancebeløb

Antal fordringer

Af datasættet benævnt 201505 fremgår, at fordringer med forældelsesdato tidligere

end 2015 andrager ca. 1 mia. kr. og omfatter ca. 317.000 fordringer. Denne

mængde og beløbsstørrelse er stort set uændret siden datasættet benævnt 201503.

At den samlede restancesum er reduceret fra ca. 2,5 mia. kr. til 1 mia. kr., indikerer

efter vores vurdering, at SKAT har været bagud med opdatering af data, eller

gennemførelse af afskrivninger mv., svarende til ca. 1,5 mia. kr. Der udstår således

fortsat ca. 1 mia. kr., hvor der er forøget risiko for, at fordringerne er forældede.

SKAT kan med fordel undersøge denne delpopulation.

I figur 13 vises restancebeløb og antal fordringer pr. datasæt med hensyn til

forældelsesdatoer efter år 2026.

Figur 13 Forældelsestidspunkt efter 2025 (ANDRE, 201412-201505)

Udvikling i forældelsesdato efter 2025 pr. datasæt

350

300

250

200

150

100

201412

201501

201502

201503

201504

201505

Millioner

80.000

60.000

40.000

20.000

Restancebeløb

Antal fordringer

Det fremgår, at der i perioden efter marts måned 2015 er blevet registreret ca.

40.000 fordringer, der forælder efter 2025. Udviklingen skyldes bl.a. en tilgang af

fordringer vedr. ”Erstatninger

Politikrav”,

jf.

tabel 10 og figur 5 på side 17 og 18.

Tusinde

3,0

1.000

Bilag 1 Validitet af data i Datawarehouse

I forbindelse med vores analyse har vi konstateret, at feltet ”Antal (DBMFRE-B)”,

der

tæller antallet af fordringer, ikke fungerer korrekt, når der samtidigt er anvendt et

filter, hvor ”Sum INDR Restance Blb (DBMFRE-B)”>0.

Dvs. de enkeltfordringer med

en restancesum større end nul, der kan identificeres, afviger fra antallet som

funktionen ”antal (DMBFRA-B)” opgør.

Endvidere konstaterede vi, at der ikke forelå stiftelsestidspunkter i Datawarehouse

for de senest oprettede fordringer, idet der kun var indlæst stiftelsestidspunkter for

fordringer op til ID 300000036999. Dette har medført, at vi ikke har kunnet knytte

stiftelsesdato på 65 fordringer. Vi har kontaktet SKAT BI herom. SKAT BI har

iværksat korrigerende tiltag.

Endelig har vi konstateret, at der er oprettet en fordring (ID nr. 100034389854) i

Datawarehouse. Denne fordring kan imidlertid ikke fremfindes i EFI. Fordringen er af

SKAT benævnt en ”fejlsag”. SKAT har dog ikke kunnet oplyse nærmere herom.

Fordringen ses, jf. nedenstående tabel at være tilgået i november måned 2014 og

der er tilskrevet ca. 5 kr. hver måned.

Opg Aar Md (DBMFRE) INDR Restance Blb (DBMFRE-B)

Sum

201410

201411

201412

201501

201502

201503

201504

201505

750,00

755,05

760,28

765,50

770,22

775,44

780,50

785,72

Bilag 2 Udvalgte grafer over fordringstype