SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 475: Spm. om justering af elbilaftalen i april 2017 m.v., til skatteministeren

Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt

29. juni 2018

J.nr. 2018 - 4157

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 475 af 22. juni 2018 (alm. del). Spørgsmålet er stillet

efter ønske fra René Gade (ALT).

Karsten Lauritzen

/ Mette Kildegaard Graversen

SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 475: Spm. om justering af elbilaftalen i april 2017 m.v., til skatteministeren

Spørgsmål

Ved den seneste justering af elbilaftalen i april 2017 blev der indført en særregel, der spe-

cifikt undtager batteriopladning fra gældende lov om elafgiftsrefusion. Fra 2020 vil batte-

riopladning, som det ser ud nu, som den eneste form for processtrøm skulle betale hus-

holdningsafgift. Træder denne særregel i kraft som planlagt, vil den samlede branche af

danske elbiloperatører blive diskrimineret i forhold til resten af dansk erhvervsliv, der an-

vender strøm til procesformål. Skatterådet præciserede i 2010, at strømforbrug til elbilop-

ladning bør anses som processtrøm, hvilket betyder, at opladning af elbiler ved ladestan-

dere i dag er refusionsberettiget, hvis opladningen sker via en ladeboks, der ejes og drives

for elbiloperatørens regning og risiko. Skatterådets styresignal blev præciseret ved § 21 i

lov nr. 1353 af 21. december 2012. Gældende lov giver i dag momsregistrerede virksom-

heder mulighed for elafgiftsrefusion, når strømmen anvendes som processtrøm (f.eks.

drift af elapparater, edb-udstyr, belysning, ventilation, opladningen af batterier, opvarm-

ning etc.). Årsagen til, at denne særregel er blevet foreslået, er øjensynligt, at Skattemini-

steriets embedsmænd er af den opfattelse, at der er uklarhed om, hvorvidt strøm anvendt

til elbiler rent faktisk også er omfattet af processtrømordningen. I den udstrækning at

Folketinget ønsker at følge Skatterådets tidligere præcisering og ligestille strømforbrug an-

vendt til elbilopladning, så længe det sker via en momsregistreret virksomhed, hvorledes

skal det så præciseres i lovgivningen?

Svar

I 2010 var opladning af elbiler noget forholdsvist nyt. I den situation traf Skatterådet den

27. april 2010 en principiel afgørelse om elafgift af el forbrugt af en virksomhed til er-

hvervsmæssig opladning af batterier til elbiler. Skatterådet fastslog, at der var tale om ser-

viceaktiviteter med opladning af batterier til elbiler, og at virksomheden derfor kunne få

godtgjort elafgift vedrørende opladningen bortset fra 0,4 øre pr. kWh, dvs. at der betales

lav procesafgift.

Afgørelsen omfattede ikke dog alle kendte forretningsmodeller inden for branchen, når

forbruget sker via en virksomheds ladestander eller på batteriskiftestationer. Der var der-

for efter Skatterådets afgørelse en vis usikkerhed om den generelle retstilstand på områ-

det.

På den baggrund blev der i 2012 ved en ændring af elafgiftsloven indført en tidsbegrænset

særordning for opladning af elbiler. Denne ordning fik tilbagevirkende kraft fra og med

den 27. april 2010, som var den dato, hvor Skatterådet traf afgørelse i sagen om erhvervs-

mæssig opladning af batterier til elbiler. Ordningens udløb blev fastsat til udgangen af

2015.

Denne lovændring med den tidsbegrænsede ordning indebar, at der ved erhvervsmæssig

opladning af elbiler betales lav procesafgift, uanset hvor og under hvilke betingelser op-

ladningen af batterierne til elbiler finder sted. Det fremgår af lovforslaget, at regeringen

dermed havde besluttet at udbrede og præcisere de gældende regler for godtgørelse af el-

afgift, således at alle kendte modeller for erhvervsmæssig opladning af batterier til elbiler

Side 2 af 3

SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 475: Spm. om justering af elbilaftalen i april 2017 m.v., til skatteministeren

alene pålægges procesafgift, når opladningen sker på ladestandere herunder hurtigopla-

dere, der drives for virksomhedens regning og risiko, eller når opladningen sker på batte-

riskiftestationer.

Ordningen blev efterfølgende i første omgang forlænget til udgangen af 2017.

Den 18. april 2017 blev der indgået en aftale mellem regeringen (V, LA, K), Socialdemo-

kratiet og Radikale Venstre om justering af aftalen om de fremtidige afgiftsvilkår for elbi-

ler og brændselscellebiler af 9. oktober 2015 (nye lempelser for elbiler). Det fremgår af af-

talen, at særordningen vedrørende erhvervsmæssig opladning af elbiler til den lave proces-

sats forlænges i to år til og med 2019. Det fremgår endvidere, at der fra den 1. januar

2020 indføres almindelig elafgift (husholdningssatsen) for al opladning af elbiler både er-

hvervsmæssig og privat.

Som udmøntning af denne aftale blev der i 2017 lovgivet om en forlængelse af særordnin-

gen med yderligere to år til udgangen af 2019. Endvidere blev der lovgivet om, at der ef-

ter udløbet af ordningen, det vil sige fra og med den 1. januar 2020, betales fuld elafgift af

elektricitet til opladning af elbiler uden mulighed for tilbagebetaling af en del af afgiften,

uanset om opladningen foretages privat eller erhvervsmæssigt.

På den baggrund vil en afgiftsmæssig ligestilling med de fleste momsregistrerede virksom-

heder, hvorved erhvervsmæssig opladning af elbiler får lav procesafgift efter 2019, kunne

gennemføres som en forlængelse af den nuværende midlertidige særordning eller ved, at

ordningens indhold gøres permanent i elafgiftsloven.

En forlængelse af perioden, hvor el- og plug-in hybridbiler kan opnå den lave processats

for el til opladning til og med 2023, skønnes med væsentlig usikkerhed at medføre et min-

dreprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 30 mio. kr. i 2020 stigende til ca. 50 mio. kr.

i 2023 i takt med, at el- og plug-in hybridbilbestanden vokser. Ved at gøre særordningen

permanent, vil mindreprovenuet blive væsentligt større i takt med at en større og større

del af bilbestanden forventes at blive elektrificeret.

Side 3 af 3