Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt
1915556_0001.png
22. juni 2018
J.nr. 2018 - 3286
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 413 af 17. maj 2018 (alm. del). Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).
Karsten Lauritzen
/ Lise Bo Nielsen
SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 413: Spm. om reglerne vedrørende handel med underskudsselskaber er robuste nok til at undgå, at der spekuleres i handel med selskaber, som har et overført underskud, køberen vil kunne udnytte skattemæssigt, til skatteministeren
1915556_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for, om reglerne vedrørende handel med underskudsselskaber
er robuste nok til at undgå, at der spekuleres i handel med selskaber, som har et overført
underskud, køberen vil kunne udnytte skattemæssigt, eller om der er behov for yderligere
værns regler, der sikrer, at der ikke kan ske uhensigtsmæssig brug af reglerne på området.
Der henvises til artiklen ”Netcompany fandt smuthul i 30 år gammel skatteparagraf”
bragt i Jyllands-Posten den 16. maj 2018.
Svar
Målsætningen bag reglerne om udnyttelse af underskud er, at det er det selskab, som øko-
nomisk har lidt tabet, som skal kunne udnytte tabet. For at understøtte denne målsætning
er der indført særlige regler, som har til formål at undgå handel med underskudsselskaber,
med henblik på at udnytte underskuddet, enten således at andre kan anvende underskud-
det, eller at underskuddet kan anvendes i andre aktiviteter. Disse regler gælder fx ved skift
i ejerkreds, sambeskatning eller ved skattefri omstrukturering med andre selskaber.
Hvorvidt de gældende regler kan anses for at have den rette balance, eller om de bør være
strammere, er grundlæggende et politisk spørgsmål. Det er en afvejning mellem til dels
modsatrettede hensyn. Reglerne kan på den ene side medvirke til, at nogle selskaber und-
går konkurs, da nye ejere har mulighed for at drive selskabet videre og udnytte oparbej-
dede underskud i indkomst fra reel erhvervsvirksomhed. På den anden side kan nogle
køb af underskudsselskaber umiddelbart synes urimelige.
De gældende regler indebærer, at et selskab med et uudnyttet underskud kan fremføre
dette til fradrag i den skattepligtige indkomst i efterfølgende indkomstår. I 2012 blev der
indført en begrænsning i adgangen til at anvende underskud inden for det enkelte ind-
komstår. Begrænsningen sikrer, at der er en vis skattebetaling i år med overskud, selvom
et selskab har store underskud.
For det enkelte indkomstår gælder således den begrænsning, at et fremført underskud
alene kan fradrages fuldt ud i de første 8.205.000 kr. (2018-niveau), mens et resterende
underskud kun kan fradrages i 60 pct. af den del af den skattepligtige indkomst, der over-
stiger 8.205.000 kr. Underskud, der ikke kan anvendes, kan fremføres uden tidsbegræns-
ning.
Det fremgår herudover af reglen i selskabsskattelovens § 12 D, at hvis mere end 50 pct. af
aktiekapitalen eller stemmerne i et selskab skifter ejer, vil underskud i det købte selskab
alene kunne anvendes til fradrag i den del af den skattepligtige indkomst, der kan henfø-
res til det pågældende selskab. Dvs. at underskuddet kan anvendes, hvis selskabet fremad-
rettet får positiv indkomst. Underskuddet kan dog ikke anvendes til fradrag i passiv ind-
komst, fx renter, kursgevinster, aktieudbytte og fradrag fra udlejning af driftsmidler og
skibe. Reglen forhindrer således, at underskuddet udnyttes af nye ejere blot ved at lægge
passiv virksomhed ind i selskabet.
Side 2 af 4
SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 413: Spm. om reglerne vedrørende handel med underskudsselskaber er robuste nok til at undgå, at der spekuleres i handel med selskaber, som har et overført underskud, køberen vil kunne udnytte skattemæssigt, til skatteministeren
1915556_0003.png
Underskuddet i det købte selskab bortfalder helt, hvis selskabet på tidspunktet for æn-
dringen af ejerkredsen eller stemmeandelene i det væsentlige er uden økonomisk risiko
ved erhvervsmæssig aktivitet, dvs. at hvis underskudsselskabet er et tomt selskab, fortabes
underskuddet helt. De beskrevne regler om underskudsbegrænsning finder ikke anven-
delse, hvis det købte underskudsselskab er børsnoteret.
Der er endvidere i reglerne om sambeskatning og skattefri omstrukturering taget højde
for, at et selskab ikke skal kunne ”købe” sig til et andet selskabs
underskud.
Det følger af selskabsskattelovens § 31, stk. 2, 4. pkt., at et selskabs underskud fra ind-
komstperioder, inden selskabet indtrådte i sambeskatning med andre selskaber, kun kan
modregnes i selskabets eget overskud. Det betyder, at der ikke kan ske opkøb af et sel-
skab med et uudnyttet underskud med henblik på modregning i overskud i andre selska-
ber i sambeskatningen. Et selskabs underskud fra tidligere indkomstår kan således kun
medregnes i overskud i et andet selskab, hvis underskuddet er opstået i et indkomstår,
hvor det underskudsgivende selskab har været sambeskattet med det andet selskab, og
sambeskatningen ikke efterfølgende har været afbrudt.
Når et underskud modregnes, skal de ældste underskud anvendes først. Ved sambeskat-
ning betyder det, at det enkelte selskab først skal anvende sine egne underskud fra ind-
komstperioden inden sambeskatningen (særunderskud). Først herefter kan selskabets un-
derskud, der er opstået under sambeskatningen, anvendes.
Derudover fremgår det, at hvis en koncern vælger international sambeskatning, så vil un-
derskud forud for sambeskatningens indtræden ikke kunne fradrages i senere overskud, jf.
selskabsskattelovens § 31 A, stk. 2. Dvs. at underskud i udenlandske selskaber, der indtræ-
der i en dansk sambeskatning, bortfalder. Denne regel modvirker, at selskaber kan ud-
nytte underskud fra udenlandske selskaber ved at vælge international sambeskatning.
I reglerne om skattefri omstruktureringer er der ligeledes taget højde for, at det ikke skal
være muligt at omstrukturere sig til at kunne anvende et andet selskabs uudnyttede under-
skud. Ved en skattefri omstrukturering vil underskud fra før omstruktureringen bortfalde.
Det fremgår således af fusionsskattelovens § 8, stk. 6, at underskud fra tidligere år ikke
kan bringes til fradrag ved det modtagende selskabs indkomstopgørelse efter en fusion.
Uanset om underskud fra tidligere år hidrører fra det modtagende eller det indskydende
selskab, kan underskuddet ikke fremføres til fradrag hos det modtagende selskab.
Den samme regel finder anvendelse i forbindelse med skattefri spaltning og tilførsel af ak-
tiver. Dvs. at hvis et selskab, som er hjemmehørende her i landet, ophører i forbindelse
med en spaltning, så vil underskud fra før spaltningen bortfalde og dermed ikke kunne
fremføres til fradrag hos det modtagende selskab. Ved tilførsel af aktiver fra et selskab
som er hjemmehørende her i landet vil underskud fra før tilførsel af aktiverne ligeledes
bortfalde og dermed ikke kunne fremføres hos det modtagende selskab.
Side 3 af 4
SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 413: Spm. om reglerne vedrørende handel med underskudsselskaber er robuste nok til at undgå, at der spekuleres i handel med selskaber, som har et overført underskud, køberen vil kunne udnytte skattemæssigt, til skatteministeren
1915556_0004.png
Derudover indeholder skattelovgivningen regler, der skal modvirke, at en udgift kan fra-
drages både i Danmark og i udlandet. Efter ligningslovens § 5 G kan der således ikke op-
nås fradrag i dansk indkomst, hvis der er tale om udgifter, der kan fradrages i udlandet
Endelig skal det bemærkes, at implementeringen af det i EU vedtagne skatteundgåelsesdi-
rektiv (2016/1164/EU) medfører, at der med virkning fra den 1. januar 2019 vil blive fo-
reslået indført en generel omgåelsesklausul i dansk ret. Omgåelsesklausulen i direktivet
skal bekæmpe misbrug og finder anvendelse, hvis der er tale om arrangementer eller serier
af arrangementer, der er tilrettelagt med det hovedformål eller har som et af hovedformå-
lene at opnå en skattefordel, som virker mod skatterettens indhold og formål. Hensigten
med omgåelsesklausulen er at sikre, at uhensigtsmæssigheder i lovgivningen ikke misbru-
ges til at undgå at betale korrekt skat.
Den beskrevne friholdelse i forhold til børsnoterede selskaber har overvejende været sty-
ret af praktiske hensyn. I forbindelse med indførelsen af reglerne i 1987 blev friholdelsen
således begrundet med vanskelighederne med at konstatere, hvorvidt der er sket et skift i
ejerkredsen på mere end 50 pct. i et børsnoteret selskab, ligesom der på daværende tids-
punkt udelukkende havde været erfaring med spekulation med underskud i ikke-børsno-
terede selskaber. Muligheden for, at et børsnoteret selskab kan være helt tomt, har nok
ikke kunne forudses. Jeg har derfor bedt mine embedsmænd om at undersøge mulighe-
den for at sikre, at denne undtagelse ikke kan udnyttes til at spekulere i handel med un-
derskudsselskaber.
Som det fremgår ovenfor, så har Danmark allerede en lang række regler, der skal sikre, at
realiserede underskud ikke uretmæssigt kan anvendes til fradrag enten hos andre selskaber
end dem, der har oparbejdet underskuddet, eller i indkomst, som ikke kan anses for reel
erhvervsindkomst. Reglerne forhindrer derimod ikke, at nye ejere af et selskab kan ud-
nytte selskabets underskud i reel erhvervsindkomst, dvs. fx hvis de nye ejere viser sig at
være bedre til at drive virksomheden. Dette kan også være medvirkende til at sikre de ar-
bejdspladser, der er i virksomheden. Det er på den baggrund vurderingen, at de gældende
regler i vidt omfang opfylder målsætningen om at forhindre salg af underskudsselskaber.
Side 4 af 4