Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt
1913022_0001.png
19. juni 2018
J.nr. 2018 - 3550
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 403 af 8. maj 2018 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S).
Karsten Lauritzen
/ Søren Schou
SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 403: Spm. om at oversende et histogram over størrelsen af de boer, som de afdøde efterlod sig, i henholdsvis 2012, 2013, 2014, 2015 og 2016, til skatteministeren
1913022_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes oversende et histogram over størrelsen af de boer, som de afdøde efter-
lod sig, i henholdsvis 2012, 2013, 2014, 2015 og 2016. I svaret bedes ministeren se bort
fra afdøde, hvor der efter døden er sket boskifte til ægtefælle.
Svar
Der findes ikke registerdata om grundlaget for boafgiften, dvs. boers arvebeholdninger og
formuer. Det er på den baggrund desværre ikke muligt præcist at opgøre størrelsen af ar-
vebeholdningerne.
For at besvare spørgsmålet er der i stedet anvendt formueoplysninger ultimo året før
dødsåret, dvs. for afdøde i fx 2015 medregnes formuerne ultimo 2014. Disse formueop-
lysninger omfatter kendte (registrerede) aktiver og passiver, inkl. real formue, bortset fra
pensionsformue. I relation til boafgiften er det værd at bemærke, at ejerskab af ikke-note-
rede aktier typisk ikke indgår i formueopgørelsen. Det samme er tilfældet for kontantfor-
muer samt andre værdier, der ikke er registrerede, fx lystbåde, kunstsamlinger mv. Pensi-
onsformuen er som nævnt heller ikke medregnet, men i mange tilfælde vil den kun delvis
eller overhovedet ikke komme til udbetaling, idet en relativt stor del af pensionsformuen
udgøres af livrenteordninger, der bortfalder ved dødsfald.
Den nævnte formueopgørelse er udarbejdet af Danmarks Statistik fra og med 2014. Det
er derfor ikke muligt at udarbejde en konsistent opgørelse, der dækker hele den ønskede
periode, men til gengæld er det muligt at medtage et skøn for 2017.
I denne periode dør der godt 52.000 personer årligt, hvoraf det skønnes, at i ca. 13.000
tilfælde overgår formuen til en efterladt ægtefælle uden skifte. En fordeling af de reste-
rende ca. 39.000 afdødes formuer fremgår af figurerne 1-3. Negativ nettoformue indgår
med værdien nul i opgørelsen, idet det forudsættes, at arvingerne i alle tilfælde giver af-
kald på eventuelle negative arvebeholdninger.
Ca. 58 pct. af de afdøde i 2015 havde ultimo 2014 en nettoformue på under 0,3 mio. kr.
(heri indregnet afdøde uden formue eller med gæld), ca. 10 pct. havde en positiv nettofor-
mue på mellem 0,3 mio. kr. og 0,6 mio. kr. og ca. 5 pct. havde en formue på over 3 mio.
kr.,
jf. figur 1.
Figur 2 og 3 viser de tilsvarende fordelinger for 2015 og 2016 og er næsten
identiske med figur 1.
Jeg skal for en god ordens skyld minde om, at Danmark er et af de lande med den mest
lige indkomstfordeling. Der er endvidere ikke noget der tyder på, at den samlede netto-
formue i stigende grad koncentreres hos personer i den øverste del af indkomstfordelin-
gen. Således viser en analyse i publikationen
Fordeling og Incitamenter 2016,
at i perioden
1997-2014 har den andel af nettoformuen, der ejes af de 10 pct. af befolkningen med de
højeste indkomster, været nogenlunde uændret.
Side 2 af 4
SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 403: Spm. om at oversende et histogram over størrelsen af de boer, som de afdøde efterlod sig, i henholdsvis 2012, 2013, 2014, 2015 og 2016, til skatteministeren
1913022_0003.png
Figur 1. Histogram over fordelingen af nettoformue for afdøde i 2015
Andel
0,60
0,50
0,40
0,30
0,20
0,10
0,00
0,60
0,50
0,40
0,30
0,20
0,10
0,00
Positiv nettoformue I mio. Kr.
Anm.: Nettoformuen er opgjort ultimo året før dødsåret og er ekskl. pensionsformue. Tabellen omfatter afdøde, hvor der er
sket skifte.
Kilde: Lovmodelberegninger på fuldtællinger og stikprøver på 33 pct. af befolkningen.
Figur 2. Histogram over fordelingen af nettoformue for afdøde i 2016
Andel
0,60
0,50
0,40
0,30
0,20
0,10
0,00
0,60
0,50
0,40
0,30
0,20
0,10
0,00
Positiv nettoformue I mio. Kr.
Anm.: Nettoformuen er opgjort ultimo året før dødsåret og er ekskl. pensionsformue. Tabellen omfatter afdøde, hvor der er
sket skifte.
Kilde: Lovmodelberegninger på fuldtællinger og stikprøver på 33 pct. af befolkningen.
Side 3 af 4
SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 403: Spm. om at oversende et histogram over størrelsen af de boer, som de afdøde efterlod sig, i henholdsvis 2012, 2013, 2014, 2015 og 2016, til skatteministeren
1913022_0004.png
Figur 3. Histogram over fordelingen af nettoformue for afdøde i 2017

Side 4 af 4