SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 372: Spm. om at oplyse den højeste marginalbeskatning, som en person kan opleve ved indkomst fra arbejde, samt oplyse den højeste marginalbeskatning, som en person kan opleve ved forskellige arbejdsfrie gevinster såsom afkast på investeringer, aktieavancer, udbytter, arv, salg af ejendomme m.v, til skatteministeren

Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt

11. juni 2018

J.nr. 2018 - 3052

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 372 af 23. april 2018 (alm. del). Spørgsmålet er stil-

let efter ønske fra Jesper Petersen (S).

Karsten Lauritzen

/ Søren Schou

SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 372: Spm. om at oplyse den højeste marginalbeskatning, som en person kan opleve ved indkomst fra arbejde, samt oplyse den højeste marginalbeskatning, som en person kan opleve ved forskellige arbejdsfrie gevinster såsom afkast på investeringer, aktieavancer, udbytter, arv, salg af ejendomme m.v, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes oplyse den højeste marginalbeskatning, som en person kan opleve ved

indkomst fra arbejde, samt oplyse den højeste marginalbeskatning, som en person kan

opleve ved forskellige arbejdsfrie gevinster såsom afkast på investeringer, aktieavancer,

udbytter, arv, salg af ejendomme m.v. Ministeren bedes opstille svaret i en tabel.

Svar

Det danske skattesystem kan karakteriseres som en blanding af et traditionelt klassisk ind-

komstskattesystem baseret på beskatning af den samlede nettoindkomst og et såkaldt du-

alt indkomstskattesystem, hvor hovedprincippet er, at forskellige typer af kapitalafkast be-

skattes symmetrisk og lavere end arbejdsindkomst.

Et væsentligt argument for en lavere formel skattesats på kapitalafkast er, at en del af ka-

pitalafkastet er en kompensation for inflation. Det vil sige, at de effektive reale skattesat-

ser på kapitalafkast er markant højere end de formelle skattesatser på det samlede nomi-

nelt baserede skattegrundlag. Ved en nominel rente på 4,5 pct. og en inflation på 1,8 pct.

vil et nominelt afkast på 100 kr. medføre et realt afkast på knap 60 kr. Hvis skattesatsen

på det nominelle afkast udgør 40 pct., vil skatten udgøre ca. 68 pct. af det reale afkast.

Hertil kommer, at forvridninger ved kapitalskatter typisk er vurderet at være højere end

forvridningerne ved lønindkomstskatter. Det taler også for relativt lave marginalskatter på

kapitalafkast.

Det er imidlertid samtidig en restriktion, at marginalskatter på arbejdsindkomst og kapi-

talafkast afstemmes, så skattebetalinger ikke utilsigtet kan nedbringes ved at omdanne ar-

bejdsindkomst til lavere beskattet kapitalafkast.

Beskatningen af kapitalafkast er høj i en international sammenligning. Det gælder ved

sammenligning med OECD-lande, hvor Danmark er blandt landene med de højeste kapi-

talskatter. Ved en nordisk sammenligning er den danske kapitalbeskatning også høj. Dan-

mark har bl.a. højere beskatning af aktieindkomst og renteindkomst (nettokapitalind-

komst) end Norge, Sverige og Finland.

Der kan opstilles marginalskatter for henholdsvis arbejdsindsats (lønindkomst og over-

skud af selvstændig erhvervsvirksomhed) og kapitalskatter. Marginalskatter for kapital-

skatter består af marginalskatter for en række indkomster, hvor marginalskatten på ind-

komster kan afhænge af organisationsformen.

Det gælder endvidere, at kapitalskatterne også indeholder arv, hvor beskatningen har ka-

rakter af at være en formuebeskatning. Marginalskatter på arv kan derfor ikke menings-

fuldt direkte sammenlignes med marginalskatter på andre typer kapitalafkast, hvor beskat-

ningen sigter på at omfatte en løbende indkomst eller alternativt en optjent og hidtil ube-

skattet kapitalgevinst.

Side 2 af 4

Der kan med det udgangspunkt oplistes marginalskatter på henholdsvis arbejdsindkom-

ster mv. og udvalgte marginalskatter i relation til kapitalafkastbeskatningen, hvor alle mar-

ginalskatter angives på det højeste progressionstrin,

jf. tabel 1.

Personlig indkomst angiver marginalskatten på løn og overskud af selvstændig erhvervs-

virksomhed

–

herunder eventuelle skattepligtige avancer for selvstændige, der anvender

virksomhedsordningen

–

som overstiger indkomstgrænsen for topskatten på 498.900 kr.

Ved et arbejdsmarkedsbidrag på 8 pct. og en marginalskat på personlig indkomst på ca.

52 pct. (ekskl. kirkeskat) udgør marginalskatten ca. 55,9 pct. i 2018.

Tabel 1. Højeste marginalbeskatning ved udvalgte indkomsttyper mv. i 2018

Pct.

Arbejdsindkomst mv. (lønmodtagere samt arbejdsindsats mv. for selvstændige):

Personlig indkomst hvoraf der betales AM-bidrag (topskatteyder)

Kapitalskatter:

Positiv nettokapitalindkomst (topskatteyder over 43.800 kr.)

Negativ nettokapitalindkomst (over 50.000 kr.)

Negativ nettokapitalindkomst (under 50.000 kr.)

Selskabsskat og aktieindkomst (avancer og udbytter over 52.900 kr.)

Arv (ikke-nærtbeslægtede mv. over 289.000 kr.)

42,0

32,9

25,9

54,8

36,3

55,9

2018

Anm.: Marginalskatteprocenterne er beregnet på basis af den landsgennemsnitlige kommunale skatteprocent ekskl. kirke-

skat.

Positiv nettokapitalindkomst indgår i grundlaget for de personlige indkomstskatter. Ved

beregning af topskattegrundlaget er det kun den del af den positive nettokapitalindkomst,

der overstiger 43.800 kr. (2018-niveau) for enlige og 87.600 for ægtepar, der medregnes.

Endvidere er der et særskilt skråt skatteloft for nettokapitalindkomst på 42 pct. ekskl. kir-

keskat. For enlige topskatteydere med nettokapitalindkomst over 43.800 kr. udgør den

højeste marginalskat af positiv nettokapitalindkomst dermed 42 pct.

Negativ nettokapitalindkomst kan fratrækkes i grundlaget for sundhedsbidrag samt kom-

mune- og kirkeskat. For den del af den negative nettokapitalindkomst, der ikke overstiger

50.000 kr. for enlige og 100.000 kr. for ægtepar, er den skattemæssige fradragsværdi ca.

32,9 pct. i en gennemsnitskommune (ekskl. kirkeskat). For overskydende negative netto-

kapitalindkomster udgør den skattemæssige fradragsværdi ca. 25,9 pct. i 2018 (24,9 pct.

med virkning fra 2019, hvor skattereformen fra 2009 er fuldt indfaset).

Selskabsskat og aktieindkomst af indtjening i personligt ejede selskaber angiver den sam-

lede skat på selskabs- og aktionærniveauet. Aktieindkomst, der består af aktieudbytter og

aktieavancer, beskattes efter en progressiv skala med 27 pct. af aktieindkomsten under et

bundfradrag på 52.900 kr. (2018-niveau) og med 42 pct. af overskydende aktieindkomst.

For ægtefæller er der mulighed for at overføre et eventuelt uudnyttet bundfradrag. I kom-

bination med selskabsskatten på 22 pct. udgør den højeste marginalbeskatning af aktie-

indkomst dermed 54,8 pct.

Side 3 af 4

Det bemærkes, at den relativt høje marginalskat

–

sammenlignet med marginalskatter på

kapitalindkomst

–

skyldes hensynet til at undgå, at hovedaktionærer kan reducere skatte-

betalingen ved at omdanne lønindkomst til lavere beskattet selskabsindkomst.

Arv (ikke-nærtbeslægtede mv.) består af boafgiften på 15 pct. af den del af boets værdier,

der overstiger et samlet bundfradrag på 289.000 kr. (2018-niveau), og af en tillægsboafgift

på 25 pct., der pålægges modtageren af arven fra boet (efter betaling af boafgift). Den hø-

jeste marginalbeskatning på arv udgør dermed 36,3 pct., når arven tilfalder ikke-nærtbe-

slægtede.

Beskatningen af husholdningernes kapitalafkast af forskellige typer formueplaceringer er

således uensartet og høj målt i reale termer.

En lavere og mere ensartet beskatning vil bidrage til at øge husholdningernes frie opspa-

ring (herunder gældsnedbringelse). En mere ensartet beskatning vil endvidere bidrage til

en mere hensigtsmæssig sammensætning af opsparingen. Det vil bl.a. medføre, at skatte-

systemet kun i et mere begrænset omfang tilskynder til investeringer i ejerboliger og skat-

temotiveret pensionsopsparing på bekostning af fri opsparing i aktier og obligationer.

Derudover vil en lavere og mere ensartet beskatning reducere risikoen for skattetænkning

og skatteunddragelse.

Disse positive afledte virkninger af en lavere og mere ensartet beskatning af kapitalafkast

vil samstemmende bidrage til at øge husholdningernes velfærd og de offentlige skatteind-

tægter fra opsparing.

Side 4 af 4