SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 368: Spm. om SKAT’s kontrolaktivitetsplan 2018, til skatteministeren

Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt

15. maj 2018

J.nr. 2018 - 2682

Til Folketinget – Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 368 af 19. april 2018 (alm. del). Spørgsmålet er stil-

let efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).

Karsten Lauritzen

/ Mads Peter Rostock Jacobsen

SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 368: Spm. om SKAT’s kontrolaktivitetsplan 2018, til skatteministeren

Spørgsmål

Af SKAT’s kontrolaktivitetsplan 2018, jf. SAU alm. del – bilag 177, fremgår

det, at flere af skattekontrolprojekterne går direkte på at anvende anmærkninger

fra en revisor til at identificere og rette op på snyd (se eksempelvis side

19), på den baggrund bedes ministeren svare på følgende spørgsmål:

– Er ministeren enig i, at sådanne kontrolprojekter kun iværksættes, fordi

SKAT og Skatteministeriet netop mener, at revision og eventuelle anmærkninger

har betydning for skattekontrollen?

– Er ministeren enig i, at sådanne kontroltiltag er afhængig af, og reelt kun

kan gennemføres, såfremt virksomheder bliver revideret af en revisor?

– Kan ministeren redegøre for, hvordan skattekontrollen bliver tilrettelagt i

forhold til de virksomheder, der slet ikke bruger revisor, og som derfor af

gode grunde ikke kan have fået anmærkninger fra en revisor?

Svar

Jeg mener, at revisorer er første værn i forhold til at sikre en korrekt afregning af skatter

og afgifter, og at SKAT derfor skal tage højde for det arbejde, som revisorerne udfører, i

deres planlægning af kontrol- og vejledningsaktiviteter.

Den konkrete tilrettelæggelse og udførelse af kontrolaktiviteter er SKATs ansvar. Jeg vil

derfor henholde mig til følgende, som jeg har modtaget fra SKAT:

”Baggrunden for at iværksætte kontrolprojekter, der har afsæt i revisoranmærkninger, er

at følge op og handle på informationer fra en revisor om, at der er eller kan være fejl i an-

givelser til SKAT. Den udførte revision og revisoranmærkningerne får på den måde be-

tydning for, hvad SKAT vælger at kontrollere, og kontrolprojekter af den omhandlede art

er udtryk for, at SKAT gør brug af relevante revisoroplysninger.

For at det er muligt for SKAT at tage afsæt i eventuelle revisoranmærkninger, skal revisor

have udført revision (eller en udvidet gennemgang, som begrebsmæssigt er en revision)

eller foretaget et review af årsregnskabet, som man ved fravalg af revision kan vælge i ste-

det. Om end revisoranmærkninger oftest forekommer i forbindelse med en revision (eller

udvidet gennemgang), kan anmærkninger altså også være til stede i et urevideret årsregn-

skab, som i stedet er underkastet et review.

De gennemførte revisionspligtslempelser vedrører selskaber (regnskabsklasse B virksom-

heder efter årsregnskabsloven) og ikke selvstændigt erhvervsdrivende (regnskabsklasse A

efter årsregnskabsloven).

For selvstændigt erhvervsdrivende har det således hele tiden været tale om et frivilligt til-

valg, hvis årsregnskabet bliver revideret af en revisor. Det gør et lille mindretal af de selv-

stændigt erhvervsdrivende, og et af de kontrolprojekter, der henvises til i SAU spørgsmå-

let, vedrører sådanne virksomheder. Det pågældende kontrolprojekt har til formål at un-

dersøge validiteten af oplysninger om revisorhjælp og anmærkninger, som den erhvervs-

drivende oplyser i sin selvangivelse, og foretage relevant opfølgning.

Side 2 af 3

SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 368: Spm. om SKAT’s kontrolaktivitetsplan 2018, til skatteministeren

Fsva. tilrettelæggelsen af kontrollen vil det ofte være sådan, når et selskab udtages til kon-

trol, at kontrolarbejdet vil tage udgangspunkt i selskabets årsregnskab og det arbejde, som

en revisor har udført. Er årsregnskabet revideret, vil kontrolarbejdet have dette og even-

tuelle revisoranmærkninger som udgangspunkt, og er årsregnskabet ikke revideret, eller

har selskabet slet ikke fået revisorhjælp, vil dette være afsættet for den kontrol, som

SKAT vælger at gennemføre.

Ved skattekontrol af selskaber uden revideret årsregnskab er der ikke et revisionsarbejde

fra en revisor at bygge videre på. Dermed kan det være et svagere regnskabsgrundlag,

som SKAT må bygge sin kontrol på, og risikoen for at støde på forhold, som må under-

søges nærmere, øges. Fravær af revision kan derved få betydning for omfanget af de kon-

trolhandlinger, som SKAT må udføre, og den enkelte kontrol kan blive mere ressource-

krævende at gennemføre.

Der er ikke et fast koncept for, hvordan selskaber uden revideret årsregnskab kontrolle-

res. Det vil være styret af, hvorledes indsatsprojektet, som kontrollen skal være en del af,

er afgrænset.”

Jeg mener, at vi på nuværende tidspunkt har en balance i forhold til revisionspligten – og

dermed at man skal være varsom med at pålægge alle virksomheder byrder, fordi et min-

dretal ikke kan overholde reglerne. Det er derfor mere rimeligt at gå efter de virksomhe-

der, hvor der er problemer.

I oktober 2017 præsenterede jeg fx et forsøg med et nyt moms- og skattetjek. Det var ud-

arbejdet i samarbejde med FSR – danske revisorer. Moms- og skattetjekket er i første om-

gang et tilbud til små og mellemstore virksomheder, som kan få en revisor til at gennemgå

en række udvalgte skatteforhold, hvor SKAT typisk ser de har fejl, fx beskatning af perso-

nalegoder og indtægtsføring af aktiviteter.

Side 3 af 3