Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt
1852459_0001.png
Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 557
Offentligt
3. oktober 2017
J.nr. 2017 - 5448
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 557 af 30. august 2017 (alm. del). Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Karsten Lauritzen
/ Peter Bach Mortensen
SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 34: Spm. om, hvordan de enkelte tiltag i regeringens udspil Jobreformens fase II bidrager til den samlede beskæftigelseseffekt på ca. 7.600 personer, til skatteministeren
1852459_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for forslag for forslag og år for år og varigt hvilke indregnede
effekter af tilbageløb og adfærdsændringer, der indgår, herunder hvilke ændringer i ar-
bejdsudbud der er forudsat.
Svar
Regeringen har med skatteudspillet ”Sådan
forlænger vi opsvinget
Jobreformens fase II”
fore-
slået en række initiativer, der bl.a. skal sikre, at det bedre kan betale sig at arbejde, at det
bliver lettere at forsørge sig selv og sine, samt at danskerne har større frihed til selv at be-
stemme, hvad deres penge bruges på.
I udspillet indgik et forslag om at nedsætte registreringsafgiften, så det bliver billigere at
købe en bil, og i forlængelse heraf har regeringen og Dansk Folkeparti den 21. september
2017 indgået en aftale om
Omlægning af bilafgifterne.
Initiativerne i skatteudspillet (ekskl. forslaget om at sænke registreringsafgiften) skønnes
samlet set at sænke skatterne med ca. 21 mia. kr. i 2025 målt i umiddelbar virkning og
med ca. 14,3 mia. kr. opgjort efter tilbageløb og adfærd,
jf. tabel 1 nedenfor.
Arbejdsudbud-
det skønnes samlet at blive øget med ca. 6.800 personer og strukturelt BNP med knap 6
mia. kr.
1
Antallet af personer med en lille økonomisk gevinst ved at arbejde reduceres
med 21.000. Jobreformens fase II vil dermed være med til at sikre vækst og beskæftigelse.
Når man ser på arbejdsudbudsvirkning mv. de enkelte elementer i reformen, skal det be-
mærkes, at forhøjelsen og fjernelsen af loftet over beskæftigelsesfradraget (jf.
punkt 2 i ta-
bel 1)
i realiteten består af tre dele, som skal ses i sammenhæng med andre elementer i re-
formen for at få et retvisende billede af de tilsigtede arbejdsudbudsvirkninger:
I.
Loftet over beskæftigelsesfradraget forhøjes for det første (jf.
punkt 2.1 i tabel 1)
for at
modgå, at personer med arbejdsindkomster tæt på den nuværende grænse for det
maksimale beskæftigelsesfradrag får en marginalskatteforøgelse (og dermed reducerer
deres arbejdsudbud) som følge af, at grundlaget for beskæftigelsesfradraget udvides til
også at omfatte indbetalinger til fradragsberettigede pensionsordninger. Denne del af
forhøjelsen af loftet over beskæftigelsesfradraget skal derfor ses i sammenhæng med
initiativerne til at styrke tilskyndelsen til pensionsopsparing,
jf. memopost I i tabel 1.
II. Loftet over beskæftigelsesfradraget forhøjes for det andet (jf.
punkt 2.2)
for at modgå
den negative arbejdsudbudsvirkning af indkomstaftrapningen af jobfradraget. Det ny
jobfradrag (jf.
punkt 1)
indebærer således isoleret set en marginalskattestigning og der-
med en reduktion af arbejdsudbuddet for personer med indkomster i aftrapningsin-
tervallet, men forhøjelsen af loftet over beskæftigelsesfradraget indebærer en modgå-
ende marginalskattereduktion (og dermed en modgående arbejdsudbudsstigning) for
de samme personer og neutraliserer således virkningen af indkomstaftrapningen af
1
Inkl. forslaget om at sænke registreringsafgiften skønnes samlet set at sænke skatter og afgifter med ca. 23 mia. kr. målt i
umiddelbar virkning samt at øge arbejdsudbuddet med ca. 7.600 personer og strukturelt BNP med godt 6�½ mia. kr.
Side 2 af 4
SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 34: Spm. om, hvordan de enkelte tiltag i regeringens udspil Jobreformens fase II bidrager til den samlede beskæftigelseseffekt på ca. 7.600 personer, til skatteministeren
1852459_0003.png
jobfradraget. Denne del af forhøjelsen af beskæftigelsesfradraget skal derfor ses i
sammenhæng med jobfradraget,
jf. memopost II.
III. Fjernelsen af det resterende loft over beskæftigelsesfradraget (jf.
punkt 2.3)
vedrører
alene indkomster over ca. 570.000 kr.,
jf. memopost III.
Tabel 1. Provenu- og arbejdsudbudsvirkninger af initiativer i Jobreform fase II i 2025 (ekskl. udspil
vedr. registreringsafgift)
Mindre-
provenu
efter til-
bageløb
og ad-
færd
Mia. kr.
-4,8
-6,3
-1,2
-2,6
-2,5
-2,2
-0,4
0,0
2018-niveau
Umiddel-
bart min-
drepro-
venu
Dyna-
misk
provenu
1. Indførelse af nyt Jobfradrag
2. Loft over beskæftigelsesfradrag forhøjes og fjer-
nes, heraf:
2.1 Forhøjelse som følge af udvidelse af grundlag
med pensionsindbetalinger
2.2 Forhøjelse som følge af indkomstaftrapning af
jobfradrag
1)
2.3 Fjernelse af resterende loft
3. Skattefradrag ved indbetaling til pension
4. Beskæftigelsesfradrag af pensionsindbetalinger
5. Udligningsskatten på indtægter fra pensionsop-
sparing fjernes
6. Hurtigere indfasning af den aftalte forhøjelse af
topskattegrænsen
7. Socialt frikort
8. Skatten af fri telefon fjernes
JobReformens fase II i alt
-5,8
-11,1
-1,9
-4,6
-4,7
-3,2
-0,4
0,0
Arbejds-
udbud
Fuldtids-
personer
-0,4
-1.500
2,1
0,2
0,9
1,0
0,2
-0,1
0,0
7.900
1.250
3.950
2.700
1.000
-600
0
0,0
0,0
-0,6
-21,1
0,0
0,0
-0,7
-14,3
0,0
0,0
-0,3
1,6
0
0
0
6.800
Memoposter
I. Initiativer vedr. pensionsindbet. (2.1+ 3.+4.+5.)
II. Initiativer målrettet lave og mellem indkomster
(1.+2.2)
III. Initiativer målrettet højere indkomster (2.3+6.)
-5,4
-10,3
-4,7
-3,7
-7,4
-2,5
0,4
0,4
1,0
1.650
2.450
2.700
Anm.: Opgørelsen omfatter ikke regeringens oprindelige udspil vedr. registreringsafgift.
1) Af det samlede provenu opgjort efter tilbageløb og adfærd på 2,6 mia. kr. er 2,4 mia. kr. en ren kompensation - svarende
til, hvis jobfradraget ikke blev indkomstaftrappet.
Kilde: Lovmodelberegninger på en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen. 2014-data fremskrevet til 2018 med forudsætnin-
gerne i Økonomisk Redegørelse, august 2017.
Af den samlede arbejdsudbudsvirkning på ca. 6.800 fuldtidspersoner i 2025 kan således:
I alt ca. 1.650 personer tilskrives initiativerne til at øge tilskyndelsen til pensionsopspa-
ring og den hermed forbundne konsekvensforhøjelse af loftet over beskæftigelsesfra-
draget,
jf. memopost I i tabel 1
Side 3 af 4
SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 34: Spm. om, hvordan de enkelte tiltag i regeringens udspil Jobreformens fase II bidrager til den samlede beskæftigelseseffekt på ca. 7.600 personer, til skatteministeren
1852459_0004.png
Ca. 2.450 personer tilskrives det ny, indkomstaftrappede jobfradrag og den hermed
forbundne konsekvensforhøjelse af loftet over beskæftigelsesfradraget,
jf. memopost II.
Ca. 2.700 fuldtidspersoner tilskrives fjernelsen af den resterende del af loftet over be-
skæftigelsesfradraget,
jf. memopost III.
De afledte dynamiske provenuvirkninger og arbejdsudbudsvirkninger for de enkelte initi-
ativer for hvert af årene 2018 til 2025 og varigt er vist i
tabel 2
og
tabel 3
nedenfor.
Provenuberegningerne følger de økonomiske ministeriers sædvanlige regneprincipper.
Ved beregning af såkaldt
automatisk tilbageløb
antages en såkaldt tilbageløbsfaktor på 24,5
pct. (for personskatter). De skønnede
dynamiske effekter
afspejler den strukturelle virkning
på de offentlige finanser. I opgørelsen af virkningen på den strukturelle saldo forudsættes
det, at de dynamiske effekter indtræffer på det tidspunkt, hvor regelændringen har effekt.
Den varige dynamiske provenuvirkning afspejler det skønnede bidrag til den finanspoliti-
ske holdbarhed fra afledte adfærdsvirkninger
2
.
Der henvises til kapitel 3 i
Skatteøkonomisk Redegørelse 2017,
Skatteministeriet, juni 2017
samt notatet
Regneprincipper og modelanvendelse i Finansministeriet,
Finansministeriet, 2012 for
en uddybning af de overordnede regneprincipper.
2
Den finanspolitiske holdbarhed belyser udviklingen i de offentlige finanser i et langsigtet perspektiv. I vurderingen af
virkningen af politikændringer på holdbarheden er udgangspunktet den varige virkning. Mange politikændringer giver såle-
des anledning til en provenuvirkning, som varierer over tid. Den varige virkning kan fortolkes som den forøgelse (reduk-
tion) af det offentlige forbrug, som et givent initiativ kan finansiere ved uændret finanspolitisk holdbarhed.
Side 4 af 4
SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 34: Spm. om, hvordan de enkelte tiltag i regeringens udspil Jobreformens fase II bidrager til den samlede beskæftigelseseffekt på ca. 7.600 personer, til skatteministeren
1852459_0005.png
Tabel 2. Indregnede dynamiske provenuvirkninger af initiativerne i
”Sådan
forlænger vi opsvinget -
JobReformens fase II”
(ekskl. udspil vedr. registreringsafgift)
2018-niveau
1. Indførelse af nyt Jobfradrag
2. Loft over beskæftigelsesfradrag forhøjes og fjernes
- 2.1 Forhøjelse som følge af udvidelse af grundlag med pensionsindbetalinger
- 2.2 Forhøjelse som følge af indkomstaftrapning af jobfradrag
- 2.3 Fjernelse af resterende loft
3. Skattefradrag ved indbetaling til pension
4. Beskæftigelsesfradrag af pensionsindbetalinger
5. Udligningsskatten på indtægter fra pensionsopsparing fjernes
6. Hurtigere indfasning af den aftalte forhøjelse af topskattegrænsen
7. Socialt frikort
8. Skatten af fri telefon fjernes
JobReformens fase II i alt (ekskl. udspil vedr. registreringsafgift)
Memoposter:
I. Initiativer vedr. pensionsindbetalinger (2.1+ 3.+4.+5.)
II. Initiativer målrettet lave og mellem indkomster (1.+2.2)
III. Initiativer målrettet højere indkomster (2.3+6.)
Anm.: Se tabel 1.
2018
-0,1
0,3
0,0
0,2
0,0
0,2
-0,1
0,0
0,3
0,0
0,0
0,5
0,1
0,1
0,3
2019
-0,1
0,3
0,0
0,3
0,0
0,2
-0,1
0,0
0,2
0,0
-0,1
0,4
0,1
0,1
0,2
2020
-0,2
0,5
0,2
0,4
0,0
0,2
-0,1
0,0
0,1
0,0
-0,1
0,4
0,2
0,2
0,1
2021
-0,3
0,8
0,2
0,6
0,0
0,2
-0,1
0,0
0,0
0,0
-0,1
0,5
0,3
0,3
0,0
2022
-0,4
1,1
0,2
0,8
0,0
0,7
-0,1
0,0
0,0
0,0
-0,2
1,1
0,8
0,5
0,0
2023
-0,4
2,1
0,2
0,9
1,0
0,3
-0,1
0,0
0,0
0,0
-0,2
1,7
0,4
0,4
1,0
2024
-0,4
2,1
0,2
0,9
1,0
0,2
-0,1
0,0
0,0
0,0
-0,2
1,6
0,4
0,4
1,0
2025
-0,4
2,1
0,2
0,9
1,0
0,2
-0,1
0,0
0,0
0,0
-0,3
1,6
0,4
0,4
1,0
Varig virkning
-0,4
2,0
0,2
0,8
1,0
0,2
-0,1
0,0
0,0
0,0
-0,2
1,5
0,4
0,4
1,0
Mia. kr.
Kilde: Lovmodelberegninger på en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen. 2014-data fremskrevet til 2018 med forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse, august 2017.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 34: Spm. om, hvordan de enkelte tiltag i regeringens udspil Jobreformens fase II bidrager til den samlede beskæftigelseseffekt på ca. 7.600 personer, til skatteministeren
1852459_0006.png
Tabel 3. Virkning på arbejdsudbud af initiativerne i
”Sådan
forlænger vi opsvinget - JobReformens fase II” (ekskl. udspil vedr. registreringsafgift)
2018
1. Indførelse af nyt Jobfradrag
2. Loft over beskæftigelsesfradrag forhøjes og fjernes
- 2.1 Forhøjelse som følge af udvidelse af grundlag med pensionsindbetalinger
- 2.2 Forhøjelse som følge af indkomstaftrapning af jobfradrag
- 2.3 Fjernelse af resterende loft
3. Skattefradrag ved indbetaling til pension
4. Beskæftigelsesfradrag af pensionsindbetalinger
5. Udligningsskatten på indtægter fra pensionsopsparing fjernes
6. Hurtigere indfasning af den aftalte forhøjelse af topskattegrænsen
7. Socialt frikort
8. Skatten af fri telefon fjernes
JobReformens fase II i alt (ekskl. udspil vedr. registreringsafgift)
Memoposter
I. Initiativer vedr. pensionsindbetalinger (2.1+ 3.+4.+5.)
II. Initiativer målrettet lave og mellem indkomster (1.+2.2)
III. Initiativer målrettet højere indkomster (2.3+6.)
250
650
1.050
-600
1.400
150
1.250
0
750
-650
0
1.050
0
0
1.900
2019
-750
1.650
250
1.400
0
750
-600
0
650
0
0
1.700
400
650
650
2020
-900
2.700
800
1.900
0
750
-600
0
200
0
0
2.200
950
1.000
200
2021
-1.200
3.950
1.250
2.700
0
850
-600
0
100
0
0
3.100
1.500
1.500
100
2022
-1.450
5.000
1.250
3.750
0
850
-600
0
0
0
0
3.800
1.500
2.300
0
2023
-1.500
7.900
1.250
3.950
2.700
1.100
-600
0
0
0
0
6.900
1.750
2.450
2.700
2024
-1.500
7.900
1.250
3.950
2.700
1.050
-600
0
0
0
0
6.800
1.700
2.450
2.700
2025
-1.500
7.900
1.250
3.950
2.700
1.000
-600
0
0
0
0
6.800
1.650
2.450
2.700
Varig virkning
-1.500
7.900
1.250
3.950
2.700
1.000
-600
0
0
0
0
6.800
1.650
2.450
2.700
Antal personer
Anm.: Se tabel 1. Totaler summerer ikke nødvendigvis som følge af afrundinger.
Kilde: Lovmodelberegninger på en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen. 2014-data fremskrevet til 2018 med forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse, august 2017.