Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt
1906342_0001.png
4. juni 2018
J.nr. 2018 - 2542
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 336 af 21. marts 2018 (alm. del). Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Karsten Lauritzen
/ Peter Bach-Mortensen
SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 336: Spm. om at beregne, hvordan den økonomiske virkning ville være, hvis man i stedet for at beskære personfradraget hævede bundskatten m.v., til skatteministeren
1906342_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes efter samme model som fremgår af ”Faktaark –
virkning for familiety-
per” opgøre virkningen for følgende typer både for enlige og
for par:
a) Kontanthjælpsmodtagere under 30 år uden børn
b) Kontanthjælpsmodtagere under 30 år med børn
c) Kontanthjælpsmodtagere over 30 år uden børn
d) Kontanthjælpsmodtagere over 30 år med børn
e) SU-modtagere (for par medtages to SU-modtagere)
f) Dagpengemodtagere på maksimal sats
g) Højtlønnet med lønindkomst på 600.000 kr. før skat
h) Højtlønnet med lønindkomst på 1.000.000 kr. før skat
Ministeren bedes derudover for samtlige typer nævnt under punkt a-h samt for de i fakta-
arket præsenterede typer og både for enlige og par beregne, hvordan den økonomiske
virkning ville være, hvis man i stedet for at beskære personfradraget hævede bundskatten.
Endelig bedes ministeren foretage denne beregning både inklusiv de planlagte besparelser
i DR og i en beregning, hvor DR ikke udsættes for de fremlagte besparelser.
Svar
Med aftalen mellem Dansk Folkeparti og regeringen om de økonomiske rammer for for-
handlinger om en ny mediepolitisk aftale fra 2019 og frem afskaffes medielicensen, per-
sonfradraget mindrereguleres svarende til en reduktion på 2.900 kr., der indføres en skat-
tepligtig mediecheck til pensionister med en tillægsprocent på 100, og der gennemføres en
besparelse på DR på 20 pct. over 5 år.
Omlægningen indebærer en lempelse på 1.242 kr. for enlige (628 kr. ved nedsat licens) og
på 166 kr. for par (118 kr. ved nedsat licens),
jf. tabel 2 nedenfor.
Husstande der ikke betaler licens (sortseere), samt husstande med hjemmeboende børn
over 18 år med indkomst over personfradraget taber på omlægningen
for enlige dog
først ved mere end ét hjemmeboende barn over 18 år med indkomst over personfradra-
get.
Bundskattefinansiering ved forudsat besparelse på DR
Den indgåede aftale inklusive de forudsatte besparelser på DR indebærer et finansierings-
behov på godt 3,9 mia. kr. opgjort efter tilbageløb og adfærd, hvilket kan opfyldes gen-
nem den aftalte reduktion af personfradraget med 2.900 kr. For at realisere det samme
merprovenu ved en højere bundskat, vil bundskattesatsen skulle forhøjes med 0,48 pct.-
point.
Det bemærkes imidlertid, at en højere bundskattesats indebærer en negativ arbejdsud-
budsvirkning, mens et lavere personfradrag isoleret set har en positiv arbejdsudbudsvirk-
ning. Den samlede forskel i arbejdsudbudsvirkning mellem de to finansieringsformer sva-
rer til en reduktion af arbejdsudbuddet med ca. 2.500 fuldtidspersoner,
jf. tabel 1.
Den
heraf afledte dynamiske provenuvirkning på de offentlige finanser skærper kravet til stør-
relsen af bundskattestigningen.
Side 2 af 5
SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 336: Spm. om at beregne, hvordan den økonomiske virkning ville være, hvis man i stedet for at beskære personfradraget hævede bundskatten m.v., til skatteministeren
1906342_0003.png
Tabel 1. Provenu- og arbejdsudbudsvirkning ved finansiering af DR over finansloven
Finansiering gennem ændret
Personfradrag
Bundskat
Mia. kr.
Umiddelbar provenuvirkning
Provenuvirkning efter tilbageløb
Provenuvirkning efter tilbageløb og adfærd
4,9
3,7
3,9
5,7
4,3
4,0
Personer
Arbejdsudbudsvirkning
+1.100
-1.400
-2.500
0,8
0,6
0,0
Forskel
Anm.: Personfradraget nedsættes i modellen med 2.900 kr. Modellen med højere bundskat indebærer en forhøjelse på
0,48 pct.-point, hvor der forudsættes en parallel forhøjelse af det skrå skatteloft. Forskellen i provenu efter tilbageløb
og adfærd for de to modeller fremkommer som følge af afrunding og er således udtryk for en mindre difference.
Kilde: Lovmodelberegninger på baggrund af en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen.
Konkret skal bundskatten øges svarende til et umiddelbart merprovenu på 5,7 mia. kr.,
dvs. med omkring 0,8 mia. kr. mere end den umiddelbare provenuvirkning af en nedsæt-
telse af personfradraget, for at opnå den samme provenuvirkning på ca. 3,9 mia. kr. efter
tilbageløb og adfærd,
jf. tabel 1.
Idet det er den umiddelbare provenuvirkning af finansieringen, der indgår i de disponible
indkomster, bliver den umiddelbare lempelse ved omlægningen for befolkningen som
helhed dermed også ca. 0,8 mia. kr. mindre ved bundskattefinansiering end ved person-
fradragsfinansiering.
Omlægningen med personfradragsfinansiering sigter efter at afspejle den nuværende ind-
komstprofil for licensbetaling (et fast kronebeløb), dog således at den nuværende gevinst
ved at være to om licensen for parfamilier fjernes. Ved bundskattefinansiering giver finan-
siering af DR, ud over fjernelse af forskelsbehandlingen mellem enlige og par, en ny for-
delingsprofil i forhold til gældende regler.
Enlige med en personlig indkomst over ca. 275.000 kr. vil være bedre stillet ved person-
fradragsfinansiering end ved bundskattefinansiering. Er den personlige indkomst over
535.000 kr., vil omlægningen med bundskattefinansiering indebære et tab.
Ved bundskattefinansiering bliver lempelsen mindre for LO-arbejderen og funktionæren,
mens den bliver større for pensionisterne (med mindre de har private pensionsudbetalin-
ger over et vist niveau). For LO-arbejderen falder lempelsen således fra 1.242 kr. årligt til
983 kr. årligt og for funktionæren reduceres lempelsen med knap 1.000 kr. fra 1.242 kr.
årligt til 267 kr. årligt,
jf. tabel 2.
Enlige og par, der modtager overførselsindkomster som kontanthjælp, SU eller dagpenge
får en større lempelse ved bundskattefinansiering. I modsætning taber LO-parret samlet
set ved omlægning til bundskattefinansiering knap 400 kr. årligt. For det højtlønnede par
med to indkomster på 1 mio. kr. før skat indebærer omlægningen en reduktion af rådig-
hedsbeløbet på ca. 6.000 kr. årligt.
Side 3 af 5
SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 336: Spm. om at beregne, hvordan den økonomiske virkning ville være, hvis man i stedet for at beskære personfradraget hævede bundskatten m.v., til skatteministeren
1906342_0004.png
Bundskattefinansiering uden 20 pct. besparelse på DR
Såfremt besparelsen på DR på 20 pct. over fem år ikke gennemføres, øges finansierings-
behovet for modellen med godt �½ mia. kr. til i alt ca. 4,4 mia. kr. efter tilbageløb og ad-
færd.
1
Hvis dette skal finansieres gennem højere bundskat, vil det i givet fald kræve en
forhøjelse af bundskattesatsen med 0,54 pct.-point.
En sådan forhøjelse af bundskattesatsen vil yderligere forværre den negative arbejdsud-
budsvirkning svarende til ca. 200 fuldtidspersoner set i forhold til en forhøjelse af bund-
skattesatsen med 0,48 pct.-point. Det vil samtidig indebære en forøgelse af det umiddel-
bare merprovenu fra højere bundskat med 0,7 mia. kr. til i alt 6,4 mia. kr., hvilket betyder
at husholdningernes samlede gevinst ved omlægningen reduceres tilsvarende.
En yderligere forhøjelse af bundskattesatsen med 0,06 pct.-point fra 0,48 til 0,54 pct.-po-
int vil reducere gevinsten ved omlægningen for samtlige familietyper,
jf. tabel 2.
Samtidig
vil enlige med en personlig indkomst over 480.000 kr. nu opleve et tab ved omlægningen.
Enlige og par, der modtager overførselsindkomster, står dog stadig til en umiddelbart
større lempelse ved bundskattefinansiering end personfradragsfinansiering, selv hvis be-
sparelsen på DR på 20 pct. ikke gennemføres. Par med to lønindkomster, som fx LO-
parret, vil dog stå som tabere med en endnu større reduktion af rådighedsbeløbet.
1
Det er forudsat, at puljerne til medieinitiativer og forbedring af pensionisternes rådighedsbeløb, der kommer fra besparel-
serne på DR, ikke udmøntes i fravær af disse besparelser.
Side 4 af 5
SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 336: Spm. om at beregne, hvordan den økonomiske virkning ville være, hvis man i stedet for at beskære personfradraget hævede bundskatten m.v., til skatteministeren
1906342_0005.png
Tabel 2. Årlig gevinst ved omlægning af finansiering af DR for udvalgte familietyper ved alternativ
finansiering med og uden 20 pct. besparelse på DR, 2025 i 2018-niveau
Finansiering gennem ændret
Besparelse på DR
Enlige
LO-arbejder
Funktionær
Pensionist uden nedsat licens
1)
Pensionist med nedsat licens
a) Kontanthjælpsmodtager under 30 år uden børn
3)
b) Kontanthjælpsmodtager under 30 år med børn
3)
c) Kontanthjælpsmodtager over 30 år uden børn
3)
d) Kontanthjælpsmodtager over 30 år med børn
3)
e) SU-modtager
4)
f) Dagpengemodtager på maksimal sats
g) Højtlønnet med lønindkomst på 600.000 kr. før skat
h) Højtlønnet med lønindkomst på 1.000.000 kr. før skat
1.242
1.242
1.242
628
1.242
1.242
1.242
1.242
1.242
1.242
1.242
1.242
983
267
1.380
1.117
2.166
1.737
1.943
1.737
1.587
1.553
-81
-1.847
813
8
1.259
1.040
2.143
1.661
1.893
1.661
1.493
1.454
-384
-2.371
Personfradrag Bundskat
20 pct.
20 pct.
Bundskat
0 pct.
Par
LO-par
Funktionærpar
Pensionistpar uden nedsat licens
2)
Pensionistpar med nedsat licens
a) Kontanthjælpsmodtagerpar under 30 år uden børn
3)
b) Kontanthjælpsmodtagerpar under 30 år med børn
3)
c) Kontanthjælpsmodtagerpar over 30 år uden børn
3)
d) Kontanthjælpsmodtagerpar over 30 år med børn
3)
e) SU-modtagerpar
4)
f) Dagpengemodtagerpar på maksimal sats
g) Højtlønnet par med lønindkomst på 600.000 kr. før skat
h) Højtlønnet par med lønindkomst på 1.000.000 kr. før skat
166
166
166
118
166
166
166
166
166
166
166
166
-376
-1.808
810
1.461
1.988
1.131
1.543
1.131
831
763
-2.505
-6.037
-715
-2.326
618
1.357
1.944
979
1.443
979
642
565
-3.111
-7.085
Anm.: Regnet med udgangspunkt i en kommune- og kirkeskatteprocent på 37,96. I parfamilierne er kun den ene medlem af
Folkekirken, og den anden har derfor en lidt lavere skatteprocent på 37,09.
1)
2)
3)
4)
Den enlige pensionist uden nedsat licens forudsættes at have en privat pensionsudbetaling på 100.000 kr.
For pensionistparret uden nedsat licens forudsættes en privat pensionsudbetaling på 200.000 kr. for parret tilsam-
men.
Kontanthjælpsmodtagerne forudsættes ikke at være omfattet af 225-timersreglen.
SU-modtagerne er udeboende og forudsættes at have lønindkomst op til grænsen for fribeløbet.
Kilde: Egne beregninger pba. Økonomi- og Indenrigsministeriets Familietypemodel.
Side 5 af 5