SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 26: Spm. om, hvorfor skattegabet ikke har nogen kobling til hverken den faktiske saldo eller til den strukturelle saldo, til skatteministeren

Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt

10. november 2017

J.nr. 2017 - 7206

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 26 af 13. oktober 2017 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).

Karsten Lauritzen

/ Peter Bach-Mortensen

SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 26: Spm. om, hvorfor skattegabet ikke har nogen kobling til hverken den faktiske saldo eller til den strukturelle saldo, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes redegøre for, hvorfor skattegabet ikke har nogen kobling til hverken

den faktiske saldo eller til den strukturelle saldo, samt hvad ministerens holdning er til

denne manglende kobling.

Svar

Skattegabsmålet, som det fremgår af finansloven, viser skattegabet som andel af det be-

regnede skattepotentiale. Skattegabsmålet svarer til den ikke-betalte skat, mens skattepo-

tentialet svarer til summen af den betalte og ikke-betalte skat.

Skattegabsmålet på finansloven opgøres fra betalingssiden og udgøres af summen af pro-

venutab og restancer. Provenutabet beregnes som skattevirkningen af SKATs stikprøve-

undersøgelser (complianceundersøgelser), mens restancerne beregnes som forskellen mel-

lem til- og afgang af restancer i kalenderåret

jf. yderligere svar på FIU alm. del. Spørgsmål 347

af 9. juni 2016.

Der er en række elementer, som skattegabsmålet ikke tager højde for

–

ek-

sempelvis store virksomheder (med over 250 medarbejdere), sort arbejde mv.

Det bemærkes, at skattegabet

–

herunder det skattegab, der fremgår af finansloven

–

er et

skøn

over omfanget af manglende regelefterlevelse hos skatteyderne. Dette skøn udarbej-

des på basis af en række nærmere undersøgelser af regelefterlevelsen mv. De bagvedlig-

gende analyser er imidlertid behæftet med usikkerhed, og skattegabet giver derfor heller

ikke et nøjagtigt billede af omfanget af skatte- og afgiftsunddragelse. Der er dermed ikke

nogen direkte sammenhæng mellem et sådan konkret, men usikkert skøn for skattegabet

og de faktiske, realiserede offentlige indtægter: Det beregnede skattegab kan godt ændre

sig, uden at de offentlige finanser påvirkes. Det kan være tilfældet, hvis der fx gennemfø-

res en metoderevision, eller hvis beregningen opdateres på nye data.

Skatteydernes

faktiske

regelefterlevelse, som i sagens natur ikke kan måles direkte,

har

der-

imod betydning for de offentlige finanser, idet fx øget regelefterlevelse ved uændrede

skatteregler og uændrede offentlige udgifter alt andet lige vil styrke de offentlige finanser.

Øget, faktisk regelefterlevelse vil derfor isoleret set slå igennem i større beregnet finans-

politisk råderum i forbindelse med opdateringen af de mellemfristede planer. Der findes,

så vidt det er Skatteministeriet bekendt, ikke analytiske metoder, der kan anvendes til at

udarbejde skøn for størrelsesordenen af effekten af skatteforvaltningens konkrete aktivi-

teter på borgernes regelefterlevelse. En sådan analyse vil vanskeliggøres af, at det, der sø-

ges påvirket

–

nemlig den faktiske regelefterlevelse

–

netop ikke kan måles direkte.

Som opfølgning på aftalen om et

Nyt skattevæsen

har jeg igangsat en analyse af sammen-

hængen mellem skattegab og den offentlige saldo. Jeg forventer, at analysen er afsluttet

inden udgangen af 2017. Når analysen foreligger, vil jeg drøfte den med Folketingets par-

tier.

Side 2 af 2