Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt
1888587_0001.png
Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 238
Offentligt
23. marts 2017
J.nr. 2017 - 1250
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 238 af 22. februar 2017 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Karsten Lauritzen
/ Søren Schou
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 246: Spm. om at oplyse fordelingsvirkningen på indkomstdeciler, samt for de enkelte percentiler i den 10. indkomstdecil i både kroner og øre, i pct. af disponibel indkomst, jf. svar på spm. 238 (folketingsåret 2016-17), til skatteministeren
1888587_0002.png
Spørgsmål
Det fremgår af svar på SAU alm. del - spørgsmål 530 (folketingsåret 2015-16), at: ”En ge-
nerel beskatning af al positiv nettokapitalindkomst på lige fod med arbejdsindkomst vil
indebære, at aktieindkomst og kapitalindkomst sammenlægges.” I svaret estimeres et
umiddelbart merprovenu i 2025 på 6,7 mia. kr. (2017-niveau). I svar på spørgsmål SAU
alm. del - spørgsmål 530 (folketingsåret 2015-16) fremgår det, at ved at beskatte aktieind-
komst som arbejdsindkomst vil man i 2025 have et umiddelbart merprovenu på 7,6 mia.
kr. På den baggrund bedes ministeren svare på følgende: -Er de to provenuskøn i svarene
på spørgsmål 530 og 531 additive, således at de to provenuvurderinger kan lægges sam-
men, eller er aktieindkomsten en del af kapitalindkomsten? - Såfremt de to provenuskøn
ikke er additive, bedes ministeren foretage et opdelt provenuskøn på, at kapitalindkomst
beskattes som arbejdsindkomst eksklusiv aktieindkomst, og et provenuskøn på at aktie-
indkomst beskattes som arbejdsindkomst isoleret, således, at additivitet er mulig. Derud-
over bedes der taget udgangspunkt i det samme regnegrundlag som i svarene på spørgs-
målene 530 og 531.
I forlængelse heraf bedes ministeren opdatere svar på SAU alm. del - spørgsmål 319 (fol-
ketingsåret 2014-15, 1. samling), omhandlende en provenuvurdering på at genindføre en
aktieomsætningsafgift på 0,5 pct. jf. den afgift, der eksisterede til og med 31. december
1998. Obligationshandel er som i det oprindelige spørgsmål ikke inkluderet. Ministeren
bedes endvidere klargøre, om en aktieomsætningsafgift er fuldt additiv med ovenstående
provenuvurderinger. Der ønskes så vidt muligt et provenuestimat som er additivt for ak-
tieomsætningsafgiften.
Ministeren bedes, hvor det er muligt, opgøre alle provenuskøn i umiddelbart provenu, ef-
ter tilbageløb men før adfærd, efter tilbageløb og adfærd og i varig virkning.
Svar
I skattelovgivningen sondres der mellem kapitalindkomst og aktieindkomst, og de indgår
på forskellig måde i beregningen af indkomstskatterne. Skattemæssigt udgøres kapitalind-
komst bl.a. af renteindtægter, renteudgifter samt kapitalafkast af virksomhed, mens aktie-
indkomst udgøres af aktieudbytte og aktieavancer.
I SAU 530 blev der skønnet over de provenumæssige konsekvenser af at beskatte kapital-
indkomst som arbejdsindkomst, mens der i SAU 531 blev skønnet over konsekvenserne
af at beskatte aktieindkomst som arbejdsindkomst. Provenuvurderingerne i de to svar er
ikke additive.
Det skyldes, at i SAU 530 blev et nyt kapitalindkomstbegreb defineret, beregnet som
summen af den nuværende kapitalindkomst og aktieindkomst. SAU 530 omfatter således
beskatning af både kapitalindkomst og aktieindkomst som arbejdsindkomst, men således
at eventuel negativ nettokapitalindkomst kan modregnes i positiv aktieindkomst. Denne
nettoficering, kombineret med den asymmetriske beskatning af henholdsvis negativ og
positiv nettokapitalindkomst, medfører, at det ikke er muligt at separere den del af den
Side 2 af 5
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 246: Spm. om at oplyse fordelingsvirkningen på indkomstdeciler, samt for de enkelte percentiler i den 10. indkomstdecil i både kroner og øre, i pct. af disponibel indkomst, jf. svar på spm. 238 (folketingsåret 2016-17), til skatteministeren
1888587_0003.png
samlede virkning, der kan henføres til kapitalindkomst, og den del, der kan henføres til
aktieindkomst.
Nedenfor skønnes over konsekvenserne af at beskatte kapitalindkomst (efter den skatte-
mæssige definition) henholdsvis aktieindkomst som arbejdsindkomst, samt virkningen af
at beskatte begge indkomsttyper som arbejdsindkomst samtidig, men uden mulighed for
nettoficering inden skatteberegningen. Dermed vil beregningerne være omtrent additive.
Der skønnes endvidere over de provenumæssige konsekvenser af en omsætningsafgift på
aktier. Denne er ikke additiv med de øvrige provenuskøn, jf. nærmere omtale nedenfor.
a. Beskatning af kapitalindkomst som arbejdsindkomst
I skattemæssig forstand udgøres kapitalindkomst af bl.a. renteindtægter, renteudgifter
samt afkast af virksomhed. For de fleste skatteydere er renteudgifterne størst, således at
nettokapitalindkomsten er negativ.
Ved beregning af konsekvenserne af at beskatte kapitalindkomst som arbejdsindkomst er
det beregningsmæssigt forudsat, at negativ nettokapitalindkomst indgår på samme måde
som efter gældende regler i skatteberegningen. Hermed fastholdes værdien af fradragsret-
ten for bl.a. renteudgifter i kommune- og kirkeskatten samt sundhedsbidraget. Er netto-
kapitalindkomsten positiv, indgår den på samme måde som lønindkomst i grundlagene
for arbejdsmarkedsbidrag, bundskat, topskat, kommune- og kirkeskat samt sundhedsbi-
drag.
I fravær af denne forskel i den skattemæssige håndtering af henholdsvis positiv og negativ
nettokapitalindkomst ville renteudgifter i stort omfang blive modregnet i lønindkomst,
svarende til en væsentlig forhøjelse af skatteværdien af rentefradraget.
Beskatning af kapitalindkomst som arbejdsindkomst skønnes i 2025 at medføre et mer-
provenu på ca. 1,4 mia. kr. i 2025 (2017-niveau) målt i umiddelbar virkning og ca. 0,8 mia.
kr. efter tilbageløb og adfærd. Den varige virkning skønnes tilsvarende til ca. 0,8 mia. kr.,
jf. tabel 1.
b. Beskatning af aktieindkomst som arbejdsindkomst
I svaret på SAU 531 blev der skønnet over de provenumæssige konsekvenser af at be-
skatte aktieindkomst som arbejdsindkomst. Det blev skønnet, at en sådan omlægning vil
medføre et merprovenu på ca. 7,6 mia. kr. i 2025 (2017-niveau) målt i umiddelbar virk-
ning og ca. 4,3 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd,
jf. også tabel 1.
1
c. Beskatning af både kapitalindkomst og aktieindkomst som arbejdsindkomst
De ovenstående beregninger, hvor kapitalindkomst og aktieindkomst beskattes som ar-
bejdsindkomst hver for sig, er stort set additive,
jf. tabel 1.
Der er en mindre forskel, der
hovedsageligt vedrører topskatten, da en skatteyders indkomst ikke nødvendigvis er over
1
Der henvises til svaret på SAU 531 (folketingsåret 2015-16) for en dokumentation af forudsætninger mv.
Side 3 af 5
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 246: Spm. om at oplyse fordelingsvirkningen på indkomstdeciler, samt for de enkelte percentiler i den 10. indkomstdecil i både kroner og øre, i pct. af disponibel indkomst, jf. svar på spm. 238 (folketingsåret 2016-17), til skatteministeren
1888587_0004.png
topskattegrænsen, når kapitalindkomst og aktieindkomst hver for sig indgår i grundlaget,
men hvor det er tilfældet, når de begge indgår.
d. Aktieomsætningsafgift på 0,5 pct.
I forhold til en opdatering af svar på SAU 319 (folketingsåret 2014-15, 1. samling) kan bl.a.
henvises til endeligt svar på SAU 529 (folketingsåret 2015-16). Her fremgår, at provenuet ved
en aktieomsætningsafgift på 0,5 pct. baseret på et opdateret datagrundlag for omsætningen af
aktier i 2015 samt anvendelse af beregningsmetoden fra SAU 319 med betydelig usikkerhed
kan opgøres til ca. 1,5 mia. kr. efter tilbageløb og forudsatte adfærdseffekter. Baseres data-
grundlaget på omsætningen for 2016, skønnes provenuet at udgøre ca. 1,4 mia. kr.,
jf. tabel 1.
Da en aktieomsætningsafgift således vil påvirke porteføljesammensætningen og dermed stør-
relsen af aktieindkomst og kapitalindkomst, kan skønnet for omsætningsafgiften ikke me-
ningsfuldt lægges sammen med skønnene ovenfor vedrørende beskatning af kapitalindkomst
og aktieindkomst som arbejdsindkomst.
Side 4 af 5
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 246: Spm. om at oplyse fordelingsvirkningen på indkomstdeciler, samt for de enkelte percentiler i den 10. indkomstdecil i både kroner og øre, i pct. af disponibel indkomst, jf. svar på spm. 238 (folketingsåret 2016-17), til skatteministeren
1888587_0005.png
Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser af beskatning af kapitalindkomst og aktieindkomst som ar-
bejdsindkomst
(a)
Beskatning af
kapitalindkomst
som
arbejdsindkomst
(b)
Beskatning af
aktieindkomst
som
arbejdsindkomst
(c)
Beskatning af
kapital- og aktie-
indkomst som
arbejdsindkomst
1
Mia. kr. (2017-
niveau)
(d)
Aktieomsætnings-
afgift på 0,5 pct.
2
Umiddelbar virkning
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
2024
2025
Efter tilbageløb
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
2024
2025
0,8
0,5
0,7
0,9
0,9
1,0
1,0
1,0
1,0
5,8
5,8
5,8
5,8
5,8
5,8
5,8
5,8
5,8
6,7
6,4
6,6
6,7
6,8
6,8
6,8
6,8
6,9
6,0
6,0
6,0
6,0
6,0
6,0
6,0
6,0
6,0
1,0
0,7
1,0
1,1
1,2
1,3
1,4
1,4
1,4
7,7
7,7
7,7
7,7
7,6
7,6
7,6
7,6
7,6
8,8
8,4
8,7
8,9
8,9
9,0
9,1
9,1
9,1
14,3
14,3
14,3
14,3
14,3
14,3
14,3
14,3
14,3
Efter tilbageløb og adfærd
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
2024
2025
Varig virkning
0,6
0,4
0,6
0,6
0,7
0,8
0,8
0,8
0,8
0,8
4,4
4,4
4,4
4,3
4,3
4,3
4,3
4,3
4,3
4,3
5,0
4,8
4,9
5,0
5,1
5,1
5,1
5,1
5,1
5,1
1,4
1,4
1,4
1,4
1,4
1,4
1,4
1,4
1,4
1,4
Anm.: Forudsat en selv f inansieringsgrad på 25 pct. f sva. kolonnerne (a), (b) og (c)
1: Kapitalindkomst og aktieindkomst indgår hv er f or sig i skatteberegningen, hv orv ed resultatet er omtrent lig summen af
kolonnerne (a) og (b).
2: Baseret på omsætningsstatistik f or 2016.
Kilde: Lov modelberegninger på 2014-data f remskrev et til 2017 i ov erensstemmelse med f orudsætningerne i Økonomisk
Redegørelse, august 2016.
Side 5 af 5