Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt
1867181_0001.png
14. marts 2018
J.nr. 2018 - 1552
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 245 af 16. februar 2018 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Karsten Lauritzen
/ Søren Schou
SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 245: Spm. om at redegøre, for om de estimerede provenuer fra svar på SAU alm. del – spørgsmål 238 (folketingsåret 2016-17) (vedrørende kapitalindkomst og aktieindkomsts beskatning som lønindkomst), til skatteministeren
1867181_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre, for om de estimerede provenuer fra svar på SAU alm. del –
spørgsmål 238 (folketingsåret 2016-17) (vedrørende kapitalindkomst og aktieindkomsts
beskatning som lønindkomst) og svar på SAU alm. del – spørgsmål 264 (folketingsåret
2016-17) (vedrørende en progressiv skattetrappe for indkomster over 600.000, som gæl-
der for både lønindkomst, kapitalindkomst og aktieindkomst) er additive, således at de to
provenuer kan lægges sammen.
Svar
I svaret på SAU 238 skønnes der over de provenumæssige konsekvenser af at beskatte
kapitalindkomst henholdsvis aktieindkomst som arbejdsindkomst. Disse elementer er
omtrent additive.
I svaret på SAU 264 skønnes der over de provenumæssige konsekvenser af en model
med følgende elementer:
a) Progressiv topskatteskala.
b) Afskaffelse af det skrå skatteloft for personlig indkomst.
c) Beskatning af kapitalindkomst som arbejdsindkomst.
Disse elementer er
ikke
additive. Det skyldes især, at når kapitalindkomsten lægges oveni
topskattegrundlaget, vil nogle personer komme til et højere progressionstrin.
Som det ses, er der ikke i SAU 264 medregnet beskatning af aktieindkomst som arbejds-
indkomst. Provenuet herfra kan ikke bare lægges oveni af samme årsag som for kapital-
indkomst.
Tabel 1 viser de provenumæssige konsekvenser af de enkelte elementer samt den samlede
model. Det skønnes således, at den samlede model medfører et merprovenu på 17,3 mia.
kr. i umiddelbar virkning og ca. 9,7 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd, hvilket er mere end
summen af hvert element for sig,
jf. tabel 1.
Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser
Umiddel-
bar
virkning
Efter
tilbageløb
Efter
tilbageløb
og adfærd
Mia. kr. (2017-niveau)
Isolerede virkninger
a)
b)
c)
d)
Progressiv topskat
Afskaffelse af skråt skatteloft for personlig indkomst
Beskatning af kapitalindkomst som arbejdsindkomst
Beskatning af aktieindkomst som arbejdsindkomst
4,5
0,3
1,4
7,8
1
6,5
17,3
3,4
0,2
1,1
5,9
4,9
13,0
2,5
0,1
0,8
4,4
3,6
9,7
a-c samtidig
a-d samtidig
Anm.: 2025-regler. Forudsat en selvfinansieringsgrad på 25 pct. for den del af omlægningen, der vedrører kapitalindkomst
og aktieindkomst.
1: Skønnet er en opjustering ift. de 7,6 mia. kr. i svaret på SAU 238 (2016-17).
Kilde: Lovmodelberegninger på 2014-data fremskrevet til 2017 i overensstemmelse med forudsætningerne i Økonomisk
Redegørelse, december 2016.
Side 2 af 3
SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 245: Spm. om at redegøre, for om de estimerede provenuer fra svar på SAU alm. del – spørgsmål 238 (folketingsåret 2016-17) (vedrørende kapitalindkomst og aktieindkomsts beskatning som lønindkomst), til skatteministeren
1867181_0003.png
Jeg skal for en god ordens skyld gøre opmærksom på, at jeg tager afstand fra alle elemen-
ter i den beskrevne model. Fx vil forslaget om en progressiv topskat medføre en højeste
marginal skattesats på ca. 69 pct., hvilket efter regeringens opfattelse er både uretfærdigt
og samfundsøkonomisk skadeligt. Dertil kommer, at en beskatning af kapital- og aktie-
indkomst på samme høje niveau kan medføre, at det reale afkast efter skat bliver negativt.
Det vil ikke være rimeligt således at straffe folk for at arbejde eller spare op.
Side 3 af 3