Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt
1861286_0001.png
Bindende svar angående berettigelse til fradrag for kroniske følger efter knoglebrud
Dokumentets dato
01 Feb 2016
Dato for udgivelse
29 Apr 2016 08:34
SKM-nummer
SKM2016.177.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
15-0305244
Dokument type
Afgørelse
Emneord
Fradrag, befordringsudgifter, invaliditet.
Resumé
Henset til den fremlagte lægefaglige vurdering, og til, at klageren var godkendt til
invalidevogn, fandt LSR, at klager var ude af stand til at anvende offentlig befordring og
derfor var berettiget til det særlige befordringsfradrag efter LL § 9 D.
Reference(r)
Ligningslovens § 9 D
Henvisning
-
Klagepunkt
SKATs afgørelse Klagerens opfattelse
Landsskatterettens
afgørelse
Ja
Berettiget til fradrag efter
ligningslovens § 9 D
Nej
Principalt: Hjemvisning
Subsidiært: Ja
Faktiske oplysninger
Klageren er født i 1969.
I 1985 da klageren var 16 år gammel, var han involveret i et trafikuheld, hvor han pådrog sig hjernerystelse,
kraniebrud, brud på venstre lårben og kompliceret brud på venstre skinneben. Dette har medført at klagerens
venstre ben er kortere end det højre. I 1986 angivet til 4 cm og i 1990 angivet til 6 cm.
Af lægeerklæringen af 29. juni 1990 udfyldt af AI fremgår bl.a.:
"Pt's gangfunktion er ret svært kompromitteret, kan gå 6-800 m hvorefter der optræder udtalt træthed og smerter i
lænderyg, glutealmuskulatur og ned i ve. lår. Der er endvidere betydelig instabilitet af ve. knæled, som følge af det
svære traume.
Ovenstående kompliceres af en ikke helt ringe adipositas, som pt. Dog aktuelt er i gang med at rette op på.
Aktuelt er han i lærer som elektromekaniker og denne erhvervsanbringelse skønnes hensigtsmæssig, idet meget af
arbejdet er siddende.
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 242: MFU spm. om at redegøre for ligningslovens § 9 D, til skatteministeren
1861286_0002.png
Pt's gangfunktion må skønnes at være middelsvært kompromitteret med ovenfor anførte gangdistance som
maximum."
Den 10. oktober 2014 har alment praktiserende læge, SM, fra lægehuset i By Y1 attesteret følgende:
"Det attesteres hermed, at ovennævnte patient har kroniske følger efter brud af venstre lårben, brud af venstre
skinneben, brud af kranie og ruptur af ligament i venstre knæ.
Tilstanden er varig og uden udsigt til bedring.
Patientens generelle funktionsniveau og specielt gangdistance er nedsat til 300 meter og jeg vurderer derfor, at
patienten ikke kan anvende offentlige transportmidler."
Klageren er godkendt til invalidevogn.
SKATs afgørelse
SKAT har svaret NEJ til klagerens spørgsmål om fradragsret efter ligningslovens § 9 D.
SKAT har som begrundelse anført:
"Det fremgår af sagen, at du har kroniske følger efter brud af venstre lårben, brud af venstre skinneben, brud af
kranium og skader på venstre knæ. Det fremgår også, at du er ansat ved [...] med fast mødested Adresse Y1, By
Y2. Du arbejder på helt almindelige vilkår uden hensyntagen til din sygdom. Du er således ikke ansat i fleksjob.
Din arbejdstid starter mellem kl. 7.30 og 8.00, og du arbejder som regel til kl. 17.
SKAT medgiver, at du lider af et vedvarende handicap, som ikke kan afhjælpes yderligere, bortset fra med
fysioterapi hver 3. eller 4. uge.
Det fremgår, at du har brug for din bil i dit arbejde, idet du som [...] ind imellem skal til andre [...], ligesom du
også skal hente [...]. Du får kørselsgodtgørelse for denne kørsel.
SKAT finder ud fra en konkret og individuel vurdering, at du ikke er berettiget til kørselsfradrag efter
ligningslovens § 9 D.
SKAT har ved vurderingen lagt vægt på:
at du på nuværende tidspunkt kan arbejde på lige fod med dine kolleger og uden hensyntagen til dit
handicap. SKAT har her bl.a. set på, at du ikke er ansat i fleksjob, og at du arbejder på fuld tid uden
skånehensyn.
at det ikke udelukkende er på grund af dit handicap, at du kører i bil på arbejde, men også fordi du skal
bruge bilen arbejdsmæssigt til kørsel i arbejdstiden. I 2013 har du således benyttet bilen arbejdsmæssigt 132
gange.
at du ikke kan anses for at have særlige udgifter til transport til og fra arbejde som følge af dit handicap. Her
har SKAT set på, at du i 2006 har fået bevilget rentefrit lån til bil fra kommunen, og at en del af lånet ikke
skal tilbagebetales, samt at du ikke skal betale grønne ejerafgifter. Bilen er på nuværende tidspunkt betalt.
at Skatterådets høje satser som anvendes i forbindelse med kørselsfradrag efter ligningslovens § 9 D både
skal dække afskrivning på bilen (værditab) samt udgifter til forsikring, grønne afgifter, vedligeholdelse mv.
beliggenheden af din bopæl og din arbejdsplads med forholdsmæssigt lang afstand imellem samt den dårlige
sammensætning af den offentlige trafik på strækningen, hvor flere skift forekommer, samt det faktum at du
med offentlig transport har under 11 timer i hjemmet. Disse omstændigheder gør, at langt de fleste
mennesker, handicap eller ej, ville vælge at køre i bil. Din benyttelse af bil må således også anses for en
hensigtsmæssig disposition af hensyn til dit privatliv."
SKAT er i en udtalelse af 4. februar 2015 kommet med følgende bemærkninger til klagen:
"Klagers repræsentant anfører, at SKAT ikke i fornødent omfang har inddraget de lægelige oplysninger i sagen.
SKAT må her til svare, at der er tale om en samlet konkret vurdering, hvor alle de foreliggende oplysninger i sagen
inddrages.
I dette konkrete tilfælde skriver Lægehuset i By Y1, at gangdistancen er nedsat til 300 m, og at patienten ikke kan
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 242: MFU spm. om at redegøre for ligningslovens § 9 D, til skatteministeren
1861286_0003.png
anvende offentlige transportmidler.
Der foreligger ingen oplysninger om, hvorvidt lægen eller eventuelt kommunens ergoterapeut har udmålt den
anførte gangdistance, eller om de 300 meter er fremkommet ved, at lægen har spurgt sin patient om, hvor langt han
kan gå.
Når SKAT skal vurdere, om en skatteyder kan benytte offentlige transportmidler til transport frem og tilbage til
arbejde, så ser man bl.a. på, om der er tale om en så væsentlig og varig nedsat funktionsevne, at pågældende kun
kan færdes i egen bil. Man ser også på, om pågældende kan klare ind- og udstigning i offentlige transportmidler
uden problemer, og om pågældende kan komme frem til en siddeplads og har balance til at klare opbremsninger.
Desuden ser man på, hvor langt pågældende kan gå, og om han/hun kan cykle.
I denne konkrete sag har lægens udtalelse således indgået i den samlede vurdering.
Repræsentanten finder også, at det er uden betydning for sagen, at klager arbejder på fuld tid og på lige fod med
sine kolleger. SKAT finder, at denne oplysning fortæller noget om den pågældendes funktionsevne, og at
oplysningen bør indgå i den samlede vurdering.
Derudover anfører repræsentanten, at han anser det for uden betydning i sagen, at klager skal benytte sin bil
erhvervsmæssigt for arbejdsgiver, og derfor er nødt til at medbringe den. Denne oplysning finder SKAT ikke
ligegyldig, idet det netop er en ekstra grund for klager til at medbringe bilen, handicap eller ej.
Repræsentanten anfører, at det ikke er urealistisk, at raske mennesker, der bor i samme område som klager, vil
benytte offentlige transportmidler, og han anfører, at det vil tage ca. 1�½ time hver vej. Ifølge www.rejseplanen.dk
tager det 2 timer og 17 minutter hver vej.
Repræsentanten skriver, at arbejdsløse skal tåle en transporttid på 3 timer om dagen. Denne oplysning mener
SKAT til gengæld er uden betydning i herværende sag, da der skal foretages en konkret vurdering.
SKAT, Bindende Svar har ikke gennemgået de enkelte bilag vedrørende udgifter på bilen indsendt til klagesagen.
Dette skyldes, at SKAT Bindende Svar ikke har fundet anledning til at genoptage det bindende svar vedrørende
2014. Men det kan konstateres, at repræsentanten sammenligner prisen på offentlige transportmidler med prisen på
de totale biludgifter, uagtet at bilen formentlig også bruges til ren privat kørsel. Kun brændstofudgifterne fordeles
ud på arbejdsmæssig og privat kørsel.
Den erhvervsmæssige kørsel dækkes af arbejdsgiver med skattefri godtgørelser, dvs. kørslen til møder og imellem
de [...]. For 2013 var godtgørelsen 4.504 kr. og for 2014 står den registreret til 1.997 kr.
2013 er afgjort af BORGER 2, Indsats, By Y3 (XXX).
SKAT finder ikke, at forventningsprincippet kan gøres gældende i herværende sag. SKAT har ikke så vidt det kan
ses ud af gamle årsopgørelser på noget tidspunkt undersøgt befordringsfradraget og udsendt en skriftlig
godkendelse af § 9 D befordring. Der må her henvises til reglerne i Juridisk Vejledning 2015-1 afsnit
A.A.4.
Konklusion: SKAT Bindende Svar indstiller, at det bindende svar af 13. november 2014 fastholdes."
Klagerens opfattelse
Repræsentanten har på klagerens vegne nedlagt principal påstand om hjemvisning og subsidiær påstand om at
spørgsmålet om fradragsret efter ligningslovens § 9 D skal besvares med JA.
Klageren har herfor anført:
"Til støtte for den principale påstand gør klageren gældende, at SKAT ved udarbejdelsen af det bindende svar ikke
i fornødent omfang har inddraget de lægelige oplysninger i sagen.
Til støtte for den subsidiære påstand gør klageren gældende, at klageren fortsat opfylder betingelserne for at være
berettiget til at tage fradrag for kørsel i egen bil til og fra sin arbejdsplads efter reglerne i ligningslovens § 9 D,
da klageren har varigt nedsat funktionsevne som følge af et færdselsuheld i 1985,og
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 242: MFU spm. om at redegøre for ligningslovens § 9 D, til skatteministeren
1861286_0004.png
da klageren som følge heraf har særlige udgifter til befording mellem hjem og arbejdsplads, idet det i praksis er
umuligt for ham at befordre sig til og fra sin arbejdsplads med offentlige transportmidler.
Sagsfremstilling
Klageren kom i 1985 alvorligt til skade i forbindelse med en knallertulykke. Han blev erklæret 25 % invalid i
1987, men da hans ene ben ikke har vokset siden ulykken, er det ene ben i dag 8-9 cm længere end det andet.
Klageren har endvidere problemer med nakke, ryg, hofte, venstre knæ og ankel.
I en lægeerklæring udfærdiget af overkirurg A-B H. den 26. november 1986 hedder det (bilag 2):
"Erhvervsevnereduction: pt. er på grund af de beskrevne læsioner ude af stand til at varetage knæbelastende
arbejde samt arbejde som kræver færdsel i ujævnt terræn, hvorimod han formentlig vil kunne klare beskæftigelser
med mulighed for vekslende siddende og stående arbejde. Tilstanden er stationær."
I en statusbedømmelse af 29. juni 1990 hedder det (bilag 3): "Pt.'s gangfunktion er ret svært kompromitteret, kan
gå 600-800 m hvorefter der optræder udtalt træthed og smerter i lænderyg, glutealmuskulatur og ned i ve. lår. Der
er endvidere betydelig instabilitet af ve. knæled, som følge af det svære traume.").
Klagerens gangproblemer er blevet forværret gennem årene i takt med, at forskellen på længden mellem benene er
øget. I en lægeerklæring af 10. oktober 2014 hedder det (bilag 4): "Patientens generelle funktionsniveau og
specielt gangdistance er nedsat til 300 meter og jeg vurderer derfor, at patienten ikke kan anvende offentlige
transportmidler."
Klageren blev ansat 1. august 1988 i H1 A/S, Adresse Y2, By Y4 og blev færdiguddannet som [...] i 1991.
Herefter arbejdede han i virksomheden frem til 1992. Lige da han var blevet ansat, befordrede han sig i en uges tid
med det offentlige, hvilket viste sig vanskeligt, hvorfor han begyndte at køre sammen med en kammerat i bil til sin
arbejdsplads.
Klageren søgte i 1990 om invalidebil og fik bevilget en sådan i 1991. Han har haft invalidebil siden.
Efter sin ansættelse i H2 A/S har klageren arbejdet i følgende virksomheder:
1992-1993: H3 A/S i By Y5, Adresse Y3, By Y5.
1993-1999: H4 [...], Adresse Y4, Ny Y5. I H3 blev klageren tillige uddannet som [...].
1999-2010: H5 A/S [...], Adresse Y5, By Y6
2010-2010: H6 A/S, Adresse Y6, By Y7.
2010-: H1 A/S, Adresse Y1, By Y2.
Klageren har i flere år taget fradrag efter ligninglovens § 9 D. I forslag til afgørelse af 21. oktober 2014,
anerkendte SKAT, at klageren som følge af forventningsprincippet var berettiget til et kørselsfradrag efter
ligningslovens § 9 D, indtil SKAT foretager en ny sagsbehandling af klagerens kørselsfradrag. Samtidigt meddelte
SKAT klageren, at han fra og med indkomståret 2015 ikke kan forvente at være berettiget til kørselsfradrag efter
bestemmelsen i ligningslovens § 9 D.
Bemærkninger til SKATs begrundelse for det bindende svar
SKAT har som begrundelse for sit bindende svar angivet, at man særligt har lagt vægt på fem forhold, jf. det
bindende svar s. 4f. Til de respektive forhold skal klageren bemærke følgende:
1. Det er særlige udgifter ved skatteyderens befordring mellem bopælen og arbejdspladsen, der betinger, at
skatteyderen kan være berettiget til et fradrag efter ligningslovens § 9 D. Ikke særlige udgifter på arbejdspladsen.
At klageren kan arbejde på lige fod med sine kolleger og uden hensyntagen til sit handicap er derfor glædeligt,
men uden betydning for sagen.
2. At klageren også benytter sin bil til arbejdsmæssig kørsel i arbejdstiden er ligeledes uden betydning for sagen.
Er benyttelsen af egen bil nødvendig for at en skatteyder kan komme til og fra sin arbejdsplads, har det i relation til
ligningslovens § 9 D ingen betydning, hvad han i øvrigt måtte anvende sin bil til.
3. At klageren - selvom han har fået bevilget et rentefrit lån til sin bil, og selvom klageren, hvis hans indkomst ikke
overstiger et vist beløb, får nedskrevet en del af lånet, og selvom klageren ikke skal betale grøn ejerafgift - har
særlige udgifter til befordring. Selv når der bortses for udgifter til lån, afgifter og afskrivning, kan klagerens årlige
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 242: MFU spm. om at redegøre for ligningslovens § 9 D, til skatteministeren
1861286_0005.png
udgifter til transport med bil således anslås til mindst kr. 40.000 om året, idet klageren kører over 24.000 km om
året mellem sin bopæl og arbejdsplads:
Estimerede faktiske udgifter Bilag 1 til bek. 1247/2014
jf. bilag 5
Brændstof
Dæk
Vedligeholdelse og
service
Forsikring
I alt pr. år
Kr.
-
-
17.062
3..929
14.905
20.795
4.142
18.218
-
Kr.
7.546
43.442
9.130
52.285
Ved kørsel med offentlig transport ville klageren kun have årlige udgifter til et pendlerkort på 12 x 1.890 kr.1 =kr.
22.680 samt udgifter til en cykel.
4. At såfremt en skatteyder har særlige udgifter til befordring, som opfylder betingelserne i ligningslovens § 9 D,
har skatteyderen efter bestemmelsen mulighed for at opgøre fradraget på grundlag af kilometersatser, der
fastsættes af Skatterådet.
5. At det ikke kan anses for urealistisk, at en skatteyder, der har sin fulde førlighed i behold ville benytte offentlig
transport mellem en bopæl på Adresse Y7, By Y1 og en arbejdsplads på adressen Adresse Y1, By Y2. Transporten
kunne foretages således:
Adresse Y7 ? By Y1 St.: ca. 2 km på cykel
By Y1 St. ? By Y2 St.: ca. 70 km med tog3
By Y2 St. ? Adresse Y1: ca. 4 km på cykel
Cykles der med 20 km i timen, vil cykelturene kunne gøres på 18 minutter, mens togturen, inklusive togskifte, vil
kunne gøres på omkring i time og 10 minutter4. Den samlede transporttid vil således udgøre ca. i Y2 time. Der kan
i den forbindelse henvises til, at efter bekendtgørelse 61/2012 § 9, stk. i, skal et ledigt medlem af en
arbejdsløshedskasse som udgangspunkt kunne overtage arbejde med en samlet daglig transporttid på op til 3 timer
med offentlige transportmidler. Efter 3 måneders sammenlagt ledighed skal medlemmet kunne overtage arbejde
med en samlet daglig transporttid på mere end 3 timer med offentlige transportmidler.
Landsskatterettens afgørelse
Det bemærkes indledningsvist, at Landsskatteretten ikke finder grundlag for at følge repræsentantens principale
påstand om hjemvisning.
Efter ligningslovens § 9 D, stk. 1, 1. pkt. (www.retsinfo.dk), er det en betingelse for fradrag efter denne
bestemmelse, at den skattepligtige godtgør, at vedkommende som følge af invaliditet eller kronisk sygdom har haft
særlige udgifter til befordring mellem hjem og arbejdsplads.
Det er uden betydning for fradrag efter bestemmelsen, at skatteyderen ikke har haft merudgifter i forhold til den
øvrige lokalbefolkning, jf. TfS1992.142.LSR.
Bestemmelsen i ligningslovens § 9 D må efter forarbejderne forstås således, at afholdelse af udgifterne skal have
været nødvendige for at sikre indkomsterhvervelsen, jf. SKM2005.75.VLD (http://www.skat.dk/).
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 242: MFU spm. om at redegøre for ligningslovens § 9 D, til skatteministeren
Det er ubestridt, at klageren lider af invaliditet. Det er herefter afgørende, hvorvidt det har været nødvendigt for
klageren at afholde de særlige udgifter, som følge af invaliditet. Dette beror på en retlig vurdering, der foretages på
grundlag af samtlige oplysninger, hvor en lægefaglig vurdering tillægges særlig betydning.
Efter de foreliggende oplysninger, hvor særligt er lagt vægt på den lægefaglige vurdering, anses det for godtgjort,
at klageren har særlige udgifter til befordring mellem bopæl og arbejdsplads. Her er lagt vægt på, at klageren er
godkendt til invalidevogn og der er tale om en varig fysisk nedsættelse af klagerens funktionsniveau, hvor
gangdistancen er middelsvært kompromitteret og pr. 10. oktober 2014 er skønnet nedsat til 300 meter, hvorefter
lægen vurderer, at patienten ikke kan anvende offentlige transportmidler. Klageren har derfor haft merudgifter til
befordringen som følge af invaliditet.
Landsskatteretten finder herefter klageren omfattet af ligningslovens § 9 D og ændrer svaret til "JA".