Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt
1869277_0001.png
16. marts 2018
J.nr. 2018 - 1560
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 236 af 7. februar 2018 (alm. del). Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Karsten Lauritzen
/ Peter Bach Mortensen
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 236: Spm. om at oplyse fordelingsvirkningen af sænkelsen af bundskatten, som det fremgår af Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger, på indkomstdeciler, til skatteministeren
1869277_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes oplyse fordelingsvirkningen af sænkelsen af bundskatten, som det frem-
går af ”Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbeta-
linger”, på indkomstdeciler, samt for de enkelte percentiler i den 10. indkomstdecil i både
kroner og øre, i procent af disponibel indkomst samt som andel af den samlede ind-
komstmasse. Derudover bedes ministeren oplyse virkningen på Gini-koefficienten af
dette tiltag.
Svar
Regeringen har sammen med Dansk Folkeparti indgået
Aftale om lavere skat på arbejdsind-
komst og større fradrag for pensionsindbetalinger,
der håndterer det såkaldte samspilsproblem,
dvs. at det for mange ikke kan betale sig at spare op til pension. Samtidig sikrer aftalen, at
det bedre kan betale sig at arbejde for fuldtidsbeskæftigede med lave arbejdsindkomster.
Med skatteaftalen bliver det dermed lettere at forsørge sig selv og sine, og danskerne får
større frihed til selv at bestemme, hvad deres penge bruges på.
Fordelingsvirkningerne, herunder virkningen på Gini-koefficienten, skal ses i lyset af, at
formålet med reformen er at øge incitamentet til at spare op til pension og at deltage på
arbejdsmarkedet. Skattelempelserne i reformen er derfor målrettet beskæftigede personer
med pensionsopsparing.
Da personer i beskæftigelse i gennemsnit har højere indkomster end personer uden be-
skæftigelse, vil skattelempelserne i størst omfang tilfalde personer, som er placeret relativt
højt i indkomstfordelingen for hele befolkningen. Derfor vil skattelempelserne samlet set
indebære en begrænset stigning i indkomstforskellene.
Ved forårets økonomiaftale med KL om kommunernes økonomi for 2018 blev det aftalt,
at kommunerne ville arbejde for at nedsætte skatten med samlet 250 mio. kr. Der blev
derfor afsat en pulje til skattenedsættelser. Med kommunernes vedtagelse af budgetter og
skatteprocenter for 2018 kan det konstateres, at kommuneskatten samlet set stiger i 2018,
så der samlet set sker en nettoforøgelse af det kommunale skatteniveau.
På den baggrund kompenseres borgerne for denne skattestigning ved at nedsætte den
statslige bundskat med 0,02 procentpoint i 2018 og frem (uden en tilsvarende reduktion
af det skrå skatteloft).
Reduktionen i bundskattesatsen skal ses i sammenhæng med den samlede skatteaftale, jf.
også svar på SAU alm. del spm. 238 af 7. februar 2018, hvoraf de samlede fordelingsvirk-
ninger af skatteaftalen fremgår.
Målt i kroner skønnes initiativet at øge de disponible indkomster med i gennemsnit 40 kr.
for hele befolkningen svarende til en gennemsnitlig fremgang i de disponible indkomster
på 0,02 pct.,
jf. tabel 1.
Af tabel 1 fremgår ændring i kroner, i pct. af disponible indkomster
samt i pct. af skattepligtige bruttoindkomster fordelt på indkomstdeciler og for 91.-100.
indkomstpercentil.
Side 2 af 3
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 236: Spm. om at oplyse fordelingsvirkningen af sænkelsen af bundskatten, som det fremgår af Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger, på indkomstdeciler, til skatteministeren
1869277_0003.png
Initiativet skønnes isoleret set at øge indkomstforskellene med mindre end 0,00 pct.-point
målt ved Gini-koefficienten.
Tabel 1. Fordelingsvirkningerne af lavere bundskattesats, fuldt indfasede regler i 2018-niveau
Deciler
Kroner
Pct. af disponible indkomster
Pct. af bruttoindkomster
91.-100. percentil
Kroner
Pct. af disponible indkomster
Pct. af bruttoindkomster
1.
10
0,02
0,01
91.
60
0,02
0,01
2.
20
0,02
0,01
92.
70
0,02
0,01
3.
20
0,02
0,01
93.
70
0,02
0,01
4.
30
0,02
0,02
94.
70
0,02
0,01
5.
30
0,02
0,02
95.
70
0,02
0,01
6.
40
0,02
0,02
96.
80
0,02
0,01
7.
40
0,02
0,02
97.
80
0,02
0,01
8.
50
0,02
0,02
98.
90
0,02
0,01
9.
60
0,02
0,02
99.
90
0,02
0,01
10.
80
0,02
0,01
100.
160
0,02
0,01
Alle
40
0,02
0,01
91.-100.
i alt
80
0,02
0,01
Anm.: Indkomstdeciler og percentiler er opgjort på baggrund af de familieækvivalerede disponible indkomster, hvor der tages højde for stor-
driftsfordele. Bruttoindkomster er opgjort som den skattepligtige bruttoindkomst svarende til summen af lønindkomst, skattepligtige ind-
komstoverførsler, positiv nettokapitalindkomst, positiv aktieindkomst og pensionsindbetalinger.
Kilde: Egne beregninger på 33,3 pct. stikprøve af befolkningen.
Side 3 af 3