Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt
1869271_0001.png
16. marts 2018
J.nr. 2018 - 1546
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 232 af 7. februar 2018 (alm. del). Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Karsten Lauritzen
/ Peter Bach Mortensen
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 232: Spm. om at oplyse fordelingsvirkningen af det ekstra skattefradrag for indbetalinger til pension, som det fremgår af Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger, på indkomstdeciler, til skatteministeren
1869271_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes oplyse fordelingsvirkningen af det ekstra skattefradrag for indbetalinger
til pension, som det fremgår af ”Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fra-
drag for pensionsindbetalinger”, på indkomstdeciler samt for de enkelte percentiler i den
10. indkomstdecil i både kroner og øre, i procent af disponibel indkomst samt som andel
af den samlede indkomstmasse. Derudover bedes ministeren oplyse virkningen på Gini-
koefficienten af dette tiltag.
Svar
Regeringen har sammen med Dansk Folkeparti indgået
Aftale om lavere skat på arbejdsind-
komst og større fradrag for pensionsindbetalinger,
der håndterer det såkaldte samspilsproblem,
dvs. at det for mange ikke kan betale sig at spare op til pension. Samtidig sikrer aftalen, at
det bedre kan betale sig at arbejde for fuldtidsbeskæftigede med lave arbejdsindkomster.
Med skatteaftalen bliver det dermed lettere at forsørge sig selv og sine, og danskerne får
større frihed til selv at bestemme, hvad deres penge bruges på.
Fordelingsvirkningerne, herunder virkningen på Gini-koefficienten, skal ses i lyset af, at
formålet med reformen er at øge incitamentet til at spare op til pension og at deltage på
arbejdsmarkedet. Skattelempelserne i reformen er derfor målrettet beskæftigede personer
med pensionsopsparing.
Da personer i beskæftigelse i gennemsnit har højere indkomster end personer uden be-
skæftigelse, vil skattelempelserne i størst omfang tilfalde personer, som er placeret relativt
højt i indkomstfordelingen for hele befolkningen. Derfor vil skattelempelserne samlet set
indebære en begrænset stigning i indkomstforskellene.
Med aftalen forbedres vilkårene for pensionsopsparing blandt andet ved indførelsen af et
ekstra fradrag for indbetalinger til pension. Fradraget for pensionsindbetalinger er indret-
tet med henblik på at understøtte den økonomiske tilskyndelse til pensionsopsparing for
fuldtidsbeskæftigede med fradragsberettigede pensionsindbetalinger. Pensionsfradraget
indebærer, at personer, der indbetaler til fradragsberettigede pensionsordninger, får en
skattelempelse.
Det ekstra fradrag for pensionsindbetalinger skal ses i sammenhæng med den samlede
skatteaftale, jf. også svar på SAU alm. del spm. 238 af 7. februar 2018, hvoraf de samlede
fordelingsvirkninger af skatteaftalen fremgår.
Herudover skal skatteaftalen ses i forlængelse af de forbedrede muligheder for at anvende
aldersopsparing i de sidste 5 år før folkepensionsalderen, som blev aftalt med
Aftale om
flere år på arbejdsmarkedet.
De to aftaler indebærer tilsammen en styrket tilskyndelse til både
at fortsætte på arbejdsmarkedet og til at spare op til alderdommen.
Målt i kroner skønnes det ekstra fradrag for pensionsindbetalinger at øge de disponible
indkomster med i gennemsnit 740 kr. for hele befolkningen svarende til en gennemsnitlig
Side 2 af 3
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 232: Spm. om at oplyse fordelingsvirkningen af det ekstra skattefradrag for indbetalinger til pension, som det fremgår af Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger, på indkomstdeciler, til skatteministeren
1869271_0003.png
fremgang i de disponible indkomster med 0,42 pct.,
jf. tabel 1.
Af tabel 1 fremgår ændrin-
gen i kroner, i pct. af disponible indkomster samt i pct. af de skattepligtige bruttoindkom-
ster fordelt på indkomstdeciler og for 91.-100. indkomstpercentil.
Initiativet skønnes isoleret set at øge indkomstforskellene med 0,08 pct.-point målt ved
Gini-koefficienten.
Tabel 1. Fordelingsvirkninger af ekstra skattefradrag for pensionsindbetalinger, fuldt indfasede regler i 2018-niveau
Indkomstdecil
Kroner
Pct. af disponible indkom-
ster
Pct. af bruttoindkomster
91.-100. percentil
Kroner
Pct. af disponible indkom-
ster
Pct. af bruttoindkomster
1.
50
0,09
0,07
91.
2.
130
0,13
0,10
92.
3.
200
0,17
0,13
93.
4.
350
0,26
0,19
94.
5.
510
0,34
0,24
95.
6.
690
0,41
0,28
96.
7.
8.
9.
10.
Alle
740
0,42
0,28
91.-100.
i alt
2.000
0,50
0,31
880 1.110 1.460 2.000
0,47
0,31
97.
0,53
0,34
98.
0,59
0,38
99.
0,50
0,31
100.
1.730 1.800 1.880 1.940 2.020 2.100 2.180 2.250 2.240 1.900
0,62
0,39
0,62
0,39
0,62
0,39
0,62
0,39
0,62
0,39
0,62
0,38
0,61
0,38
0,57
0,35
0,49
0,30
0,20
0,12
Anm.: Indkomstdeciler og percentiler er opgjort på baggrund af de familieækvivalerede disponible indkomster, hvor der tages højde for stordrifts-
fordele. Bruttoindkomster er opgjort som den skattepligtige bruttoindkomst svarende til summen af lønindkomst, skattepligtige indkomstoverførs-
ler, positiv nettokapitalindkomst, positiv aktieindkomst og pensionsindbetalinger.
Kilde: Egne beregninger på 33,3 pct. stikprøve af befolkningen.
Side 3 af 3