Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt
1862789_0001.png
2. marts 2018
J.nr. 2018 - 1142
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 227 af 7. februar 2018 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Karsten Lauritzen
/ Peter Bach-Mortensen
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 227: Spm. om, hvorfor der ikke sker en aftrapning af jobfradraget, til skatteministeren
1862789_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for, hvorfor der ikke sker en aftrapning af jobfradraget, og om
ikke det faktum, at personer, der tjener langt over topskattegrænsen og modtager det
fulde jobfradrag, gør det lidt tvivlsomt at tale om en lempelse målrettet de lavtlønnede.
Svar
Med aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti om
Lavere skat på arbejdsindkomst og
større fradrag for pensionsindbetalinger
bliver der indført et nyt jobfradrag.
Jobfradraget er et fradrag i grundlaget for kommune- og kirkeskatten. Fradraget udgør
2�½ pct. i 2018, 3¾ pct. i 2019 og 4�½ pct. fra 2020 af den del af arbejdsindkomsten (sam-
let løn inkl. pension samt ATP-bidrag af arbejdsindkomst), som overstiger 187.500 kr. (i
2018-niveau).
Der er lagt et loft over jobfradraget, så det maksimalt kan udgøre 1.400 kr. i 2018, 2.000
kr. i 2019 og 2.500 kr. fra 2020. Det maksimale fradrag opnås ved en løn på ca. 243.000
kr. (i 2018-niveau) opgjort inkl. pension og ATP. Det svarer til den lavest mulige løn
blandt overenskomstansatte, der arbejder fuld tid.
Da fradraget gives i grundlaget for kommune- og kirkeskatten, er den årlige skattenedsæt-
telse (skatteværdien) af det nye jobfradrag givet ved fradraget ganget med skatteprocenten
i den pågældende kommune (og i 2018 endvidere 1 pct. fra sundhedsbidraget). Når fra-
draget er fuldt indfaset i 2020, udgør skatteværdien heraf op til ca. 645 kr. i en gennem-
snitskommune (for en person, der er medlem af folkekirken).
Loftet over fradraget betyder, at skatteværdien udgør en faldende andel af lønnen og der-
med relativt set har størst vægt for personer med en relativt lav lønindkomst, herunder
lavtlønnede fuldtidsbeskæftigede. For en person med en indkomst på 250.000 kr. udgør
skatteværdien af fradraget således omkring 0,26 pct. af lønindkomsten, mens det for en
person med en indkomst på 500.000 kr. udgør cirka 0,13 pct. af lønindkomsten, svarende
til det halve,
jf. tabel 1.
Tabel 1. Skatteværdi af jobfradrag i kroner og i procent af lønindkomst
Årlig lønindkomst inkl. pension og ATP, 1.000 kr.
190
Skatteværdi af jobfradrag, kr.
Skatteværdi som andel af
lønindkomst, pct.
30
0,02
200
145
0,07
250
645
0,26
500
645
0,13
750
645
0,09
1.000
645
0,06
10.000
645
0,01
Anm.: 2020-regler i 2018-niveau, opgjort for en skatteyder med en gennemsnitlig kommune- og kirkeskatteprocent på i alt
25,76 pct.
Kilde: Skatteministeriet.
Det besluttede jobfradrag uden indkomstaftrapning repræsenterer den maksimale målret-
ning i forhold til lavtlønnede fuldtidsbeskæftigede, der er mulig uden at øge marginalskat-
ten for andre lønmodtagere. Hvis jobfradraget også skulle indebære den største lempelse i
Side 2 af 3
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 227: Spm. om, hvorfor der ikke sker en aftrapning af jobfradraget, til skatteministeren
1862789_0003.png
kroner for de laveste arbejdsindkomster, ville det således kræve, at jobfradraget skulle af-
trappes med indkomsten. En sådan aftrapning ville imidlertid indebære en øget marginal-
skat for personer med arbejdsindkomster i aftrapningsintervallet og dermed en reduktion
af timearbejdsudbuddet for disse personer.
Det er overordnet vurderingen, at den negative timearbejdsudbudsvirkning som følge af
indkomstaftrapningen ville overstige den positive deltagelseseffekt af jobfradraget. Det
betyder, at et indkomstaftrappet jobfradrag samlet set ville bidrage til en
reduktion
i ar-
bejdsudbuddet og den samlede velstand i samfundet (opgjort ved BNP).
Dette er bl.a. også baggrunden for, at det nuværende beskæftigelsesfradrag er udformet
som et ikke-indkomstaftrappet fradrag.
Side 3 af 3