SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 225: Spm. om, hvorvidt den beskrevne nedjustering af adfærdseffekterne har betydning for provenuvurderingerne af de tidligere nedsættelser i registreringsafgiften, jf. svar på spm. 559 (20161), til skatteministeren

Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt

Skatteudvalget 2016-17

SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 577

Offentligt

J.nr. 2017 - 5986

2. februar 2018

Til Folketinget – Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 577 af 31. august 2017 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S).

Karsten Lauritzen

/ Peter Bach-Mortensen

SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 225: Spm. om, hvorvidt den beskrevne nedjustering af adfærdseffekterne har betydning for provenuvurderingerne af de tidligere nedsættelser i registreringsafgiften, jf. svar på spm. 559 (20161), til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren opdatere arbejdsudbudseffekten og dermed den antagede selvfinansierings-

grad samt provenuvirkningen af samtlige af regeringens nedsættelser af registreringsafgif-

ten, inkl. de nye skøn, der er lagt til grund for nedsættelsen af registreringsafgiften i ud-

spillet ”Sådan forlænger vi opsvinget”? Svaret bedes opstillet i tabelform, således at både

de oprindelige og det opdaterede skøn fremgår.

Svar

Da regeringen og Dansk Folkeparti siden spørgsmålets fremsættelse har indgået en aftale

om at nedsætte registreringsafgiften 21. september 2017, er det valgt at medtage provenu-

skøn mv. for aftalen i stedet for af regeringens udspil.

De økonomiske ministerier anvender en lang række regneprincipper og økonomiske mo-

deller, som overordnet bygger på en række konkrete forudsætninger. De metoder og for-

udsætninger, der anvendes, har grundlæggende til hensigt at kunne understøtte udarbej-

delse af skøn, som er ”middelrette” – dvs. at afvigelser i den ene eller den anden retning

bør være nogenlunde lige sandsynlige. De anvendte metoder og forudsætninger videreud-

vikles og forbedres regelmæssigt for at sikre, at skønnede konsekvensvurderinger mv.

vedvarende er så retvisende som muligt.

I beregningerne af nedsættelse af registreringsafgiften i udspillet til Jobreformens fase II

og i den efterfølgende bilaftale er det indregnede bidrag fra arbejdsudbudsvirkningen ned-

justeret i forhold til de forudsætninger, der hidtil har været anvendt.

Det forudsatte finanspolitiske råderum i den overordnede økonomiske planlægning af-

hænger bl.a. af de skønnede og (i takt med at de indtræffer) realiserede adfærdsvirkninger

af besluttet politik. Det skal imidlertid understreges, at det ikke er muligt at eftervise ex

post, om de virkninger, der i forbindelse med konkrete regelændringer, fx ved lavere regi-

streringsafgift eller højere topskattegrænse, blev forudsat og evt. indregnet, efterfølgende

har vist sig. Det skyldes, at udviklingen i arbejdsudbud, indkomstskattegrundlag, for-

brugssammensætning mv. påvirkes af en lang række faktorer, hvis individuelle virkning

ikke kan udskilles efterfølgende.

Blandt andet i lyset heraf foretages der som hovedregel ikke genberegninger af virkninger

af gennemførte regelændringer. I stedet indgår disse virkninger implicit i forbindelse med

de løbende genberegninger af den samlede strukturelle beskæftigelse, den strukturelle

saldo og det finanspolitiske råderum. Såfremt den realiserede effekt af et vedtaget tiltag er

anderledes end det forudsatte, vil dette således løbende – sammen med de realiserede ef-

fekter af alle andre relevante tiltag mv. – blive afspejlet i de mellemfristede fremskrivnin-

ger og derfor også i det beregnede finanspolitiske råderum. Det finanspolitiske råderum

bliver jævnligt opdateret med Finansministeriets løbende opdateringer af 2025-forløbet i

forbindelse med fastlæggelsen af udgiftslofterne i august og med offentliggørelsen af

Konvergensprogrammet, der normalt sendes til EU i april.

Side 2 af 3

Nedsættelsen af registreringsafgiften i forbindelse med finanslovsaftalen for 2016 skønne-

des ved indgåelsen af aftalen at indebære et varigt mindreprovenu på ca. 200 mio. kr. og

en forøgelse af arbejdsudbuddet med ca. 700 personer. Nedsættelsen af registreringsafgif-

ten i forbindelse med finanslovsaftalen for 2016 skønnedes tilsvarende at indebære et va-

rigt mindreprovenu på ca. 200 mio. kr. og en forøgelse af arbejdsudbuddet med ca. 450

personer,

jf. tabel 1.

Hvis virkningen af disse ændringer hypotetisk var blevet beregnet med den samme me-

tode, som er anvendt i forbindelse med de seneste beregninger, ville mindreprovenuet

have været henholdsvis 50 og 40 mio. kr. større,

jf. tabel 1.

Tilsvarende ville de skønnede

arbejdsudbudsvirkninger have været henholdsvis ca. 200 og 100 personer mindre. Om-

vendt ville finansieringsbehovet i forbindelse med den seneste bilaftale have været lidt la-

vere (og arbejdsudbudsvirkningerne lidt større), hvis de tidligere regneprincipper var ble-

vet anvendt. Forskellene skal ses i sammenhæng med den generelle usikkerhed, der er

knyttet til sådanne skøn.

Tabel 1. Skønnede provenuvirkninger og arbejdsudbudseffekter af nedsættelser af registreringsaf-

giften ved hhv. FL16, FL17 og aftale om omlægning af bilafgifterne af 21. september 2017

Aftale af 21.

september

2017

Provenu efter tilbageløb og

adfærd i 2025 (mio. kr., årets priser)

FL16

FL17

Ved hidtidig metode

Ved justeret metode

-220

-270

-210

-250

100

FL16

Aftale af 21.

september

2017

Arbejdsudbud i 2025,

antal fuldtidspersoner

FL17

450

350

600

700

500

Anm: Mindreprovenuet som følge af aftalen om Omlægningen af bilafgifter af 21. september er opgjort på baggrund af initi-

ativerne vedr. omlægningen af registrerings- og ejerafgiften og leasingstramningerne, som udmøntes med L4.

Kilde: Egne beregninger.

Side 3 af 3