Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt
1851339_0001.png
Folketingets Skatteudvalg
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Telefon 72 28 24 00
[email protected]
Sagsnr.
2018 - 353
Doknr.
511571
Dato
31-01-2018
Folketingets Skatteudvalg har d. 8. januar 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 169
(alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Peter Hummelgaard Thomsen (S).
Spørgsmål nr. 169:
”Ministeren bedes oplyse, hvor stor en andel af den totale indkomst,
som historisk er
tilfaldet henholdsvis de 10 pct. og de 1 pct. rigeste danskere så langt tilbage som mu-
ligt. Svarene bedes angivet i både en tabel og i en graf, hvor årstal er på førsteaksen
og andelen af den samlede indkomst er på andenaksen.”
Svar:
Da der ønskes oplysninger, som går så langt tilbage som muligt, er der i besvarelsen
af spørgsmålet valgt at bruge en kilde, som ikke normalt er den centrale i analyser af
indkomstforskellene i Danmark. Når man ønsker en lang tidsserie, er man også afskå-
ret fra at bruge de indkomstbegreber, der normalt anvendes (fx disponibel indkomst
og markedsindkomst).
The World Wealth and Income Database (WID)
1
indeholder oplysninger, der belyser
den historiske udvikling i formue- og indkomstfordelingen for en lang række lande.
WID indeholder blandt andet en opgørelse af udviklingen i andelen af den samlede
skattepligtige indkomst i Danmark, som tilfalder henholdsvis den ene pct. og de 10
pct. af befolkningen med de højeste indkomster i perioden fra 1870 til 2010.
Fra omkring 1980 er det muligt at opgøre indkomsten på baggrund af oplysninger på
personniveau, og de beregnede andele må betragtes som relativt sikre. Dog betyder
ændringer i skatte- og overførselssystemet, at der er foretaget en række korrektioner,
for at sikre at tidsserierne er sammenlignelige over tid. Her kan blandt andet nævnes,
at en række overførselsindkomster sættes op og gøres skattepligtige (bruttoficering) i
1994. For en nærmere gennemgang af metoden bag tidsserierne henvises til arbejds-
papiret:
The long-run history of income inequality in Denmark: Top incomes from 1870
to 2010.
2
Det skal understreges, at opgørelser baseret på tidsserier, der strækker sig over så
lang en periode, generelt er forbundet med betydelig usikkerhed. Det skyldes både
manglende datakvalitet i de historiske år samt databrud som følge af ændringer i skat-
te- og overførselssystemet mv. Specielt for perioden 1870 til 1903 er datakilderne
begrænsede. I takt med at datakilerne bliver bedre og mere detaljerede, mindskes
usikkerheden.
1
2
http://wid.world.
The long-run history of income inequality in Denmark: Top incomes from 1870 to 2010, A.B. Atkinson,
J.E.Søgaard, EPRU Working Paper Series 2013-01.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 169: Spm. om, hvor stor en andel af den totale indkomst, som historisk er tilfaldet hhv. de 10 pct. og de 1 pct. rigeste danskere så langt tilbage som muligt, til økonomi- og indenrigsministeren
1851339_0002.png
Andelen af den samlede skattepligtige indkomst, der tilfalder henholdsvis den ene pct.
og de 10 pct. af befolkningen med de højeste skattepligtige indkomster er reduceret
markant fra 1870 til omkring 1980, når der ses bort fra årene omkring 1. verdenskrig,
jf. figur 1 (og bilagstabel 1).
Siden slutningen af 1980’erne er andelene
igen steget en
smule.
Figur 1
Udvikling i andelen af den samlede skattepligtige indkomst, 1870-2016
Andel af den samlede indkomst, pct.
Andel af den samlede indkomst, pct.
60
50
40
30
20
10
0
1870
60
50
40
30
20
10
0
1880
1890
1900
1910
1920
1930
1940
1950
1960
1970
1980
1990
2000
2010
Øverste 10 pct.
Øverste 1 pct.
Anm.: Det anvendte indkomstbegreb er den skattepligtige indkomst. Den samlede skattepligtige indkomst er op-
gjort for personer over 14 år, der indgår i befolkningen primo året.
Kilde: Perioden 1870 til 2010:
The long-run history of income inequality in Denmark: Top incomes from 1870 to 2010.
Perioden 2011 til 2016: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.
En analyse fra Økonomi- og Indenrigsministeriet belyser, hvordan forskellige forhold
har påvirket indkomstforskellene i de senere år. Analysen viser blandt andet, at øget
studietilbøjelighed har medført, at andelen af studerende med relativt lave erhvervs-
indkomster er øget. Tilsvarende er andelen af over 65-årige med erhvervsindkomst
også steget. Stigningen i antallet af deltidsansatte kan bidrage til at øge indkomstfor-
skellene.
Hertil kommer, at loftet over indbetaling til ratepensioner beregningsteknisk har med-
ført en stigning i de observerede indkomstforskelle. Loftet betyder, at det fra 2010 ikke
længere er muligt at foretage store indbetalinger til denne pensionsform. De berørte
som typisk ligger højt i indkomstfordelingen
vil i stedet få en højere indkomst nu mod
lavere indkomst senere, når de trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Loftet skær-
per således beskatningen af gruppen, men fører på kort sigt til større forbrugsmulig-
heder. Se også økonomisk analyse:
Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark,
Øko-
nomi- og Indenrigsministeriet, 2017
3
.
Med venlig hilsen
Simon Emil Ammitzbøll-Bille
3
Økonomisk analyse nr. 28. april 2017. Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark (oim.dk).
2
SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 169: Spm. om, hvor stor en andel af den totale indkomst, som historisk er tilfaldet hhv. de 10 pct. og de 1 pct. rigeste danskere så langt tilbage som muligt, til økonomi- og indenrigsministeren
1851339_0003.png
Bilagstabel 1
Udvikling i andelen af den samlede skattepligtige indkomst, 1870-2016
1870
Øverste 10 pct.
Øverste 1 pct.
54,1
19,5
1903
41,9
16,2
1908
42,4
16,5
1915
48,5
24,0
1917
54,2
27,6
1918
53,3
26,1
1919
46,8
21,3
1920
41,1
15,3
1921
40,1
12,8
1922
40,0
12,8
1923
41,0
13,9
1924
40,8
13,8
1925
Øverste 10 pct.
Øverste 1 pct.
39,3
12,5
1926
38,7
12,1
1927
39,7
13,0
1928
40,1
13,3
1929
40,3
13,3
1930
40,0
13,3
1931
40,5
13,4
1932
41,2
13,5
1933
40,9
13,9
1934
40,9
14,4
1935
40,2
14,2
1936
40,3
14,4
1937
Øverste 10 pct.
Øverste 1 pct.
40,1
14,3
1938
39,1
13,3
1939
39,0
13,5
1940
39,0
13,8
1941
39,0
13,7
1942
38,4
13,4
1943
36,9
12,1
1944
36,1
11,2
1945
36,3
11,4
1946
34,1
10,6
1947
34,1
10,7
1948
32,7
9,9
1949
Øverste 10 pct.
Øverste 1 pct.
32,3
9,7
1950
32,2
9,4
1951
32,4
9,3
1952
32,2
9,1
1953
31,9
9,0
1954
31,3
8,7
1955
31,3
8,8
1956
31,7
9,0
1957
30,9
8,3
1958
31,3
8,6
1959
31,8
8,7
1960
31,8
8,6
1961
Øverste 10 pct.
Øverste 1 pct.
32,3
8,5
1962
32,5
8,5
1963
31,9
8,1
1964
31,3
7,9
1965
30,9
7,8
1966
31,2
7,8
1967
30,3
7,8
1968
30,7
8,2
1969
-
-
1970
33,3
9,2
1971
32,3
8,2
1972
32,3
8,2
1973
Øverste 10 pct.
Øverste 1 pct.
32,0
-
1974
30,6
7,3
1975
29,5
6,8
1976
29,1
6,6
1977
27,9
6,1
1978
26,9
5,8
1979
26,4
5,6
1980
25,9
5,5
1981
25,8
5,4
1982
25,3
5,2
1983
25,0
5,3
1984
24,7
5,3
1985
Øverste 10 pct.
Øverste 1 pct.
24,6
5,2
1986
24,5
5,2
1987
25,0
5,2
1988
25,1
5,2
1989
25,1
5,2
1990
25,1
5,2
1991
24,8
5,0
1992
24,9
5,0
1993
24,9
5,1
1994
24,6
5,0
1995
24,6
5,0
1996
24,7
5,1
1997
Øverste 10 pct.
Øverste 1 pct.
24,9
5,2
1998
25,1
5,4
1999
25,4
5,5
2000
25,7
5,7
2001
25,6
5,6
2002
25,5
5,6
2003
25,4
5,5
2004
25,4
5,6
2005
25,7
5,8
2006
25,7
5,9
2007
26,0
6,1
2008
26,2
6,1
2009
Øverste 10 pct.
Øverste 1 pct.
25,4
5,4
2010
26,9
6,4
2011
26,6
6,2
2012
26,7
6,2
2013
27,1
6,4
2014
27,3
6,6
2015
27,8
7,1
2016
28,0
7,2
Anm.: Se anm. til Figur 1.
Kilde: Se kilde til Figur 1.
3