Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt
1878199_0001.png
11. april 2018
J.nr. 2018-733
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 165 af 2. januar 2018 (alm. del). Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S).
Karsten Lauritzen
/ Søren Schou
SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 167: Spm. om den reale marginalbeskatning, som opspareren oplever, hvis regeringens skattefradrag ved indbetaling til pension gennemføres, men hvor intervallet for det ligningsmæssige fradrag for indbetalinger til fradragsberettiget pension i stedet ligger på 0-50.000 kr., og fradraget sættes til 50 pct., til skatteministeren
1878199_0002.png
Spørgsmål
Ministeren oplyser i en række svar på L 16 omhandlende vilkårene for indbetalinger til
forskellige pensionsopsparinger, at det ikke giver »et retvisende billede alene at inddrage
vilkårene på indbetalingstidspunktet« (svar på spm. 5). I forlængelse heraf bedes ministe-
ren oplyse den reale marginalbeskatning (hvor der tages højde for den modregning i pen-
sionstillægget), som opspareren oplever, hvis regeringens skattefradrag ved indbetaling til
pension gennemføres, som det er beskrevet i »Sådan forlænger vi opsvinget«. Svaret be-
des oplyst i en figur, hvor der på førsteaksen angives bruttoindkomsten og på andenaksen
angives den marginale skatteprocent. Svaret bedes oplyst for et bruttoindkomstinterval på
200.000 kr. – 1.000.000 kr. Det skal ligges til grund, at pensionsopspareren har mindre
end 15 år til pensionsalderen, og at pensionsbidraget er 12 pct., som det er tilfældet på
industriens overenskomst.
Svar
Nedenstående svar tager udgangspunkt i regeringens udspil
Sådan forlænger vi opsvinget,
som
adspurgt af spørgeren, og ikke den indgåede
Aftale om Lavere skat på arbejdsindkomst og større
fradrag for pensionsindbetalinger.
Den indgåede aftale adskiller sig fra udspillet og har derfor
ikke de nedenfor beskrevne virkninger.
Med samme tilgang som er anvendt i notatet
Virkning på disponibel indkomst som pensionist
ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter – typeeksempler
1
, kan pensionsformuen og den
reale effektive afkastskat af marginale fradragsberettigede pensionsindbetalinger opgøres
på baggrund af stiliserede personer med en bidragsprocent på 12 og med konstante (set i
forhold til den generelle lønudvikling) årlige indkomster mellem 200.000 og 1.000.000 kr.
Det bemærkes, at den beregnede reale effektive afkastbeskatning er følsom over for de
anvendte forudsætninger om fx antal år til folkepensionsalderen og bidragsprocenten til
pensionsordninger. De stiliserede beregninger angiver således kun et beregningseksempel
på mulige sammenhænge mellem indkomster på et givet alderstrin og reale effektive af-
kastskatter på pensionsopsparingen, hvis bidragsprocenten til pensionsordninger er iden-
tisk for alle indkomstgrupper og netop udgør 12 pct.
Hvis der fx alternativt tages udgangspunkt i et pensionsbidrag på 17 procent vil ind-
komstintervallerne for bl.a. regeringens foreslåede pensionsfradrag og aftrapningen af
pensionstillægget blive væsentligt lavere end de indkomstintervaller, der beskrives i det
efterfølgende. Personer, der betaler topskat i den erhvervsaktive alder, skal fx betale væ-
sentligt mere end 12 pct. af indkomsten til pensionsordninger, hvis de vil opretholde en
omtrent uændret disponibel indkomst efter pensionstidspunktet
2
.
Den effektive beskatning af pensionsopsparing afhænger af beskatningen af det løbende
afkast samt af forskellen mellem de såkaldte sammensatte marginalprocenter på hen-
https://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2017/06/ny-alderspension-kan-give-pensionister-op-til-12000-kr-mere-
om-aaret
2
Det danske pensionssystem nu og i fremtiden,
Finansministeriet, juni 2017, indeholder analyser af faktiske sammenhænge mellem
indkomster og indbetalingsprocenter til pensionsordninger samt analyser af fremtidige pensionisters forventede indkomst-
forhold, herunder sammenhængen mellem uddannelsesniveau og efterfølgende modtagelse af folkepensionens pensions-
tillæg.
1
Side 2 af 5
SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 167: Spm. om den reale marginalbeskatning, som opspareren oplever, hvis regeringens skattefradrag ved indbetaling til pension gennemføres, men hvor intervallet for det ligningsmæssige fradrag for indbetalinger til fradragsberettiget pension i stedet ligger på 0-50.000 kr., og fradraget sættes til 50 pct., til skatteministeren
1878199_0003.png
holdsvis indbetalinger (skattefradrag og eventuel indkomstaftrapning af offentlige ydelser)
og udbetalinger (skat og indkomstaftrapning på udbetalingstidspunktet).
Den effektive beskatning af pensionsindbetalinger kan beregnes som en effektiv afkast-
skat, der opgøres som den relative forskel mellem bruttoafkastet af den disponible ind-
komst, der anvendes til pension, og nettoafkastet efter skat og aftrapning af offentlige
ydelser. Det vil sige, at afkastet af opsparingen korrigeres for pensionsafkastskat og virk-
ninger af forskellen i sammensatte marginalprocenter på henholdsvis ind- og udbetalinger
fra pensionsordninger. Den reale effektive afkastskat af marginale pensionsindbetalinger
fremkommer ved at korrigere for, at beskatningen også omfatter den del af afkastet, der
er en kompensation for inflationen.
Pensionsafkastskatten, der udgør 15,3 pct., bidrager isoleret set til en real effektiv afkast-
skat på knap 26 pct. på pensionsopsparing. Hvis den sammensatte marginalprocent på
udbetalinger er højere end på indbetalinger, vil den reale effektive afkastskat på opsparin-
gen samlet set blive højere end 26 pct. Omvendt vil den reale effektive afkastskat på op-
sparingen samlet set blive lavere end 26 pct., hvis den sammensatte marginalprocent på
indbetalinger er lavere end på udbetalinger.
For en beskæftiget, der er omfattet af aftrapning af indkomstafhængige ydelser på udbeta-
lingstidspunktet, vil den sammensatte marginalprocent på udbetalingstidspunktet typisk
være højere end den sammensatte marginalprocent på indbetalingstidspunktet. Det med-
fører, at den reale effektive afkastbeskatning tilsvarende typisk vil være markant højere
end det isolerede bidrag fra pensionsafkastskatten.
Figur 1 viser den reale effektive afkastskat af marginale fradragsberettigede pensionsind-
betalinger foretaget 15 år før pensionsaldersalderen med de i spørgsmålet indlagte forud-
sætninger. Som det fremgår af figuren indebærer regeringens forslag til håndtering af
samspilsproblemet en væsentlig reduktion af den reale effektive afkastskat på fradragsbe-
rettigede pensionsindbetalinger.
Gældende regler – ekskl. aldersopsparing
Den reale effektive afkastskat udgør ved gældende regler og uden anvendelse af aldersop-
sparing ca. 98 pct. i lønindkomstintervallet 200.000 – 352.000 kr. Den høje reale effektive
afkastskat afspejler særligt, at pensionsformuen i dette interval er af en størrelse, hvor
udbetalingerne giver anledning til aftrapning af pensionstillægget. Hertil kommer et bidrag
til højere afkastbeskatning fra beskæftigelsesfradraget, da indbetalinger til pensionsord-
ninger medfører en reduktion af beskæftigelsesfradraget for personer med indkomster i
optjeningsintervallet.
Ved lønindkomster over 352.000 kr. er det maksimale beskæftigelsesfradrag opnået. Det
betyder, at ekstrabeskatningen af indbetalinger til pension bortfalder, så den reale effekti-
ve afkastskat falder til ca. 90 pct.
I lønindkomstintervallet 555.000 – 940.000 kr. udgør den reale effektive afkastskat ca. 42
pct., da indbetalingerne i det viste stiliserede eksempel kan fradrages i grundlaget for top-
skat. Ved indkomster over 940.000 kr. er pensionsformuen i tilfældet så stor, at pensions-
tillægget er fuldt aftrappet, hvorfor den reale effektive afkastskat er negativ og udgør ca. -
Side 3 af 5
SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 167: Spm. om den reale marginalbeskatning, som opspareren oplever, hvis regeringens skattefradrag ved indbetaling til pension gennemføres, men hvor intervallet for det ligningsmæssige fradrag for indbetalinger til fradragsberettiget pension i stedet ligger på 0-50.000 kr., og fradraget sættes til 50 pct., til skatteministeren
1878199_0004.png
24 pct. Det kan tilføjes, at ved indkomster over ca. 1.420.000 kr. overstiger pensionsudbe-
talingerne i eksemplet topskattegrænsen, hvilket medfører, at den reale effektive afkast-
skat derefter udgør ca. 26 pct.
Figur 1. Eksempel på real effektiv afkastskat af marginale fradrags- og bortseelsesberettigede pen-
sionsindbetalinger foretaget 15 år før folkepensionsalderen ved en bidragsprocent på 12
Pct.
100
80
60
40
20
0
-20
-40
200.000
400.000
600.000
800.000
Pct.
100
80
60
40
20
0
-20
-40
1.000.000
Bruttoindkomst ekskl. pensionsindbetalinger som erhvervsaktiv uden omlægning til aldersopsparing
Gældende regler, ingen anvendelse af aldersopsparing
Inkl. alderopsparing, udvidelse af grundlaget for beskæftigelsesfradrag og pensionsfradrag
Anm. Opgjort via intern rente. Inkl. folkepensionens pensionstillæg og den supplerende pensionsydelse (ældrechecken).
Der er beregningsteknisk set bort fra boligstøtte og andre indkomstafhængige ydelser på ind- og udbetalingstidspunktet.
2025-regler i 2018-niveau.
Kilde: Egne beregninger.
Inkl. aldersopsparing, udvidelse af grundlaget for beskæftigelsesfradrag og pensionsfradrag
I udspillet
Sådan forlænger vi opsvinget
indgår et ligningsmæssigt fradrag for indbetalinger til
fradragsberettigede pensionsindbetalinger (efter arbejdsmarkedsbidrag) i intervallet 16.000
kr. til 87.000 kr. For indbetalinger de sidste 15 år inden folkepensionsalderen udgør fra-
draget 30 pct. af indbetalingerne svarende til en gennemsnitlig skatteværdi på ca. 7,7 pct. I
udspillet indgår også en udvidelse af grundlaget for beskæftigelsesfradraget til også at
omfatte fradragsberettigede pensionsindbetalinger, hvilket fjerner den nuværende diskri-
mination mod pensionsindbetalinger for personer med relativt lav indkomst.
Såfremt der omlægges fradragsberettigede arbejdsmarkedspensioner mod aldersopsparing
under de nye lofter (idet de disponible indkomster efter indbetaling til aldersopsparing i
arbejdslivet er upåvirket), reduceres de udbetalinger, som giver anledning til aftrapning af
pensionstillægget og den supplerende pensionsydelse (ældrechecken). Det er derfor først
ved lønindkomster over ca. 270.000 kr., at den supplerende pensionsydelse er fuldt af-
trappet, og hvor aftrapningen af pensionstillægget begynder.
Ved lønindkomster herunder udgør den reale effektive afkastskat som udgangspunkt ca.
97 pct. Det skyldes, at den lidt kraftigere aftrapning af den supplerende pensionsydelse
modsvares af udvidelsen af grundlaget for beskæftigelsesfradraget til også at omfatte fra-
dragsberettigede pensionsindbetalinger som fjerner ekstrabeskatningen af indbetalinger til
pension.
Side 4 af 5
SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 167: Spm. om den reale marginalbeskatning, som opspareren oplever, hvis regeringens skattefradrag ved indbetaling til pension gennemføres, men hvor intervallet for det ligningsmæssige fradrag for indbetalinger til fradragsberettiget pension i stedet ligger på 0-50.000 kr., og fradraget sættes til 50 pct., til skatteministeren
1878199_0005.png
Ved at indregne pensionsfradraget reduceres den reale effektive afkastskat til ca. 74 pct.
for lønindkomster over 220.000 kr., hvor de fradragsberettigede indbetalinger overstiger
bundgrænsen for pensionsfradraget på 16.000 kr.
Ved lønindkomster over 270.000 kr. begynder aftrapningen af pensionstillægget, der er
lidt lavere end den forudgående aftrapning af den supplerende pensionsydelse. Det med-
fører en reduktion af den reale effektive afkastskat til ca. 67 pct.
Omlægningen mod aldersopsparing med 5.100 kr. 15 år før pensionsalderen indebærer en
lidt højere personlig indkomst: Det medfører en fremrykning af det lønindkomstinterval,
hvor indbetalingerne kan fradrages i grundlaget for topskat, og hvori den reale effektive
afkastskat dermed falder til ca. 10 pct.
Ved en lønindkomst på ca. 867.000 kr. kan der ikke længere opnås pensionsfradrag for
marginale pensionsindbetalinger, hvorfor den reale effektive afkastskat stiger til ca. 42 pct.
Da aftrapningen af pensionstillægget ved omlægningen til aldersopsparing begynder ved
højere indkomster, er det derfor også først fuldt aftrappet ved indkomster over 1 mio. kr.
Side 5 af 5