SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 152: Spm. om den varige provenueffekt af at reducere virksomheders fradragsret for reklameudgifter fra 100 pct. til hhv. 75 pct., 50 pct. og 25 pct., til skatteministeren

Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt

19. januar 2018

J.nr. 2018 - 54

Til Folketinget – Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 152 af 22. december 2017 (alm. del).

Karsten Lauritzen

/ Merete Godvin Jensen

SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 152: Spm. om den varige provenueffekt af at reducere virksomheders fradragsret for reklameudgifter fra 100 pct. til hhv. 75 pct., 50 pct. og 25 pct., til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes oplyse den varige provenueffekt af at reducere virksomheders fradrags-

ret for reklameudgifter fra 100 pct. til hhv. 75 pct., 50 pct. og 25 pct.

Det ønskes desuden vurderet, hvordan provenueffekten vil påvirkes, hvis der også indfø-

res en tærskelværdi på 50.000 kr. årligt, hvorunder reklameudgifter fortsat er fuldt fra-

dragsberettigede. Ydermere ønskes det vurderet, om det er juridisk muligt at undtage ud-

gifter til reklamer i nyhedsmedier – eventuelt på baggrund af, om mediet modtager me-

diestøtte – fra førnævnte reduktion i fradragsretten. Hvis det vurderes muligt, ønskes en

yderligere beregning af den varige provenueffekt med inklusion af den nævnte undtagelse.

Endelig ønskes det vurderet, om det er juridisk muligt at indføre de førstnævnte fradrags-

reduktioner for udgifter til søgeordsannoncering og i positivt fald, hvor stor provenuef-

fekten vil være. Det bemærkes, at Danske Medier vurderer, at markedet for søgeordsan-

noncering i 2015 udgjorde 2,74 mia. kr.

Svar

Efter gældende regler har virksomhederne fuldt fradrag for deres reklameudgifter. Det af-

spejler, at udgifter til markedsføring mv. er en integreret del af virksomhedernes løbende

drift og bidrager til at øge forbrugernes kendskab til de forskellige produkter på markedet.

Fuldt fradrag for reklameudgifter er således i overensstemmelse med grundlæggende prin-

cipper i selskabsbeskatningen. Regeringen har derfor heller ikke planer om at indskrænke

fradragsretten for reklameudgifter.

Ifølge brancheorganisationen Danske Medier udgjorde den samlede annonceomsætning i

2016 ca. 13,5 mia. kr. Det kan ikke forventes, at virksomhederne opnår en skattefordel

svarende til det fulde beløb til annoncering, bl.a. fordi nogle virksomheder ikke opnår et

overskud at fratrække reklameudgifterne i, før de går konkurs eller afvikles på anden

måde. På denne baggrund tages der i provenuvurderingen udgangspunkt i, at virksomhe-

derne årligt opnår en skattefordel svarende til et samlet fradrag for 10 mia. kr. i deres

skattepligtige indkomst, svarende til en udnyttelsesgrad på ca. 75 pct.

Der er ikke noget grundlag for at vurdere, hvor stor en del af det samlede fradrag der ville

være omfattet af et bundfradrag på 50.000 kr. I det følgende antages det derfor rent be-

regningsteknisk, at reklameudgifter for ca. 3,5 mia. kr. ligger under grænsen.

tabel 1

er vist merprovenuet, hvis fradragsværdien reduceres fra 100 pct. til hhv. 75 pct.,

50 pct. og 25 pct. både med og uden en bundgrænse på 50.000 kr. Hvis fradragsretten ek-

sempelvis antages nedsat fra 100 pct. til 75 pct. vil det medføre et umiddelbart merpro-

venu på ca. 550 mio. kr. årligt uden en bundgrænse på 50.000 kr. og ca. 400 mio. kr. årligt

med en bundgrænse på 50.000 kr. Det skal understreges, at provenuvurderingen er for-

bundet med betydelig usikkerhed.

Side 2 af 3

Tabel 1. Umiddelbart merprovenu ved at reducere fradragsretten for reklameudgifter (mio. kr.)

Fradragssats

75 pct.

50 pct.

25 pct.

Kilde: Skatteministeriet

Uden bundgrænse på 50.000 kr.

550

1.100

1.650

Med bundgrænse på 50.000 kr.

400

850

1.250

Hvis udgifter til reklamer i

nyhedsmedier,

herunder nyhedsmedier, der modtager medie-

støtte, undtages en generel reduktion af fradragsretten for reklameudgifter, vil det inde-

bære en selektiv skattebegunstigelse af disse medier sammenholdt med andre helt eller

delvist reklamefinansierede medier, fx radio, tv, biografer, internet mv. der ikke kan ka-

rakteriseres som nyhedsmedier. Det vil være en konkurrenceforvridning, der udgør stats-

støtte, og det kan ikke forventes, at EU-Kommissionen vil kunne godkende sådanne sær-

ligt gunstige fradragsregler efter statsstøttereglerne.

Hvis der indføres en særlig begrænsning i fradragsretten, der alene omfatter udgifter til

sø-

geordsannoncer,

vil søgemaskiner herved stilles dårligere i konkurrencen med andre reklame-

formidlere. Da søgemaskiner i praksis næsten udelukkende stilles til rådighed af udenland-

ske virksomheder, der ikke er skattepligtige her til landet, vil en sådan særlig fradragsbe-

grænsning formentlig udgøre en EU-retsstridig restriktion i tjenesteydelsernes frie bevæ-

gelighed.

Det bemærkes, at en fradragsbegrænsning specifikt for søgeordsannoncering ikke vil på-

virke den fulde fradragsret for udenlandske virksomheder, der målretter deres reklamer til

det danske marked, men som ikke er skattepligtige her til landet. En sådan fradragsbe-

grænsning vil derfor indirekte stille danske virksomheder dårligere i konkurrencen med

udenlandske virksomheder.

Endvidere bemærkes det, at skattemæssig asymmetri i fradragsreglerne for reklameudgif-

ter vil trække i retning af et samfundsøkonomisk tab. Det skyldes, at investeringer og res-

sourcer kanaliseres til de skattebegunstigede medier alene af skattemæssige årsager, også

selv om det økonomisk set ville være mere fordelagtigt for virksomhederne i højere grad

at udnytte andre mediekanaler til deres reklamer.

Afslutningsvis vil jeg gerne slå fast, at regeringen generelt er imod skatte- og afgiftsforhø-

jelser, der reducerer almindelige menneskers tilskyndelse til at arbejde eller drive en er-

hvervsvirksomhed. Det gælder også begrænsninger i virksomhedernes fradrag for rekla-

meudgifter.

Side 3 af 3