Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt
1850440_0001.png
Skatteudvalget 2013-14
SAU Alm.del Bilag 240
Offentligt
20. august 2014
J.nr. 13-6691059
Til Folketinget – Skatteudvalget
Til orientering sendes hermed en ny beregning af skatteudgiften for den finansielle sektor.
Morten Østergaard
/ Jeanette Rose Hansen
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om, hvad provenuet har været ved lønsumsafgiften for finanssektoren i perioden 2006-2016, og hvad det skønnes at blive frem til 2021, til skatteministeren
1850440_0002.png
Momsfritagelse - Skatteudgift for den finansielle sektor
Resumé
Skatteministeriets seneste skøn over skatteudgiften for den finansielle sektor, som følge af
momsfritagelse og lønsumsafgift for finansiel virksomhed, er opgjort til 2,7 mia. kr. i 2013
(2013-niveau).
Skatteudgiften forventes at være faldende frem mod 2021 som følge af en løbende forhø-
jelse af lønsumsafgiftssatsen for den finansielle sektor. I relation til skatteudgiften er en
neutraliserende lønsumsafgiftssats beregnet til 17,4 pct. Denne sats afspejler, hvor stor
lønsumsafgiften beregningsteknisk skulle være for at provenuet herfra netop svarer til
skatteudgiften som følge af momsfritagelsen.
Baggrund
Skatteministeriet har tidligere som svar på SAU spørgsmål nr. 2 af 14. oktober 2010 ved-
rørende L 23 -
Forslag til Lov om ændring af lønsumsafgiftsloven, momsloven, registreringsafgiftsloven
og forskellige andre love
udarbejdet et skøn over skatteudgiften for den finansielle sektor som
følge af dennes momsfritagelse. Efterfølgende er der gennemført flere forhøjelser af løn-
sumsafgiften for den finansielle sektor og et metodeskift i opgørelsen af lønsumsafgiften
for den finansielle sektor, ligesom Skatteministeriet er blevet opmærksom på en fejl i det
tidligere skøn. På denne baggrund har Skatteministeriet udarbejdet et nyt skøn over stør-
relsen af skatteudgiften for den finansielle sektor.
Finansiel virksomhed er i Danmark, såvel som i resten af EU, som udgangspunkt moms-
fritaget. Momsfritagelsen for finansiel virksomhed er en skatteudgift på lige fod med
momsfritagelser for andre sektorer. Det bemærkes, at en momsfritagelse teoretisk set
også kan være en skattesanktion for en sektor, i det tilfælde hvor input/output andelen
og/eller andelen af afsætning til momspligtige erhverv er tilstrækkelig højt.
Beregningen af skatteudgiften tager udgangspunkt i den umiddelbare provenuvirkning,
hvilket betyder, at opgørelsen af skatteudgiften ikke er det samme som et provenuskøn
over et eventuelt tiltag, der indfører momspligt for den finansielle sektor.
Den finansielle sektor og andre momsfritagne sektorer er i modsætning til momspligtige
sektorer pålagt lønsumsafgift. Lønsumsafgiften skal modregnes i opgørelsen af skatteud-
gifter som følge af en momsfritagelse.
Beregning af skatteudgift
En momsfritagelse betyder ikke, at den fritagne sektor ikke belastes af moms. Finansielle
virksomheder har således, i modsætning til almindelige momspligtige virksomheder, ikke
mulighed for at fradrage momsen på indkøb til deres hovedaktivitet. Denne indeklemte
moms bliver i modsætning til almindelig moms ikke en afgift på endeligt forbrug, men
derimod en afgift, der belaster den finansielle sektors salg til både momspligtige og ikke-
momspligtige. De heraf følgende højere priser på finansielle ydelser for momspligtige
Side 2 af 4
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om, hvad provenuet har været ved lønsumsafgiften for finanssektoren i perioden 2006-2016, og hvad det skønnes at blive frem til 2021, til skatteministeren
1850440_0003.png
erhvervskunder og de lavere priser, som private og andre ikke-momspligtige møder, med-
fører forvridninger i forbrugs- og inputsammensætningen. Den finansielle sektor kan
ligeledes ikke fradrage el- og vandafgift. Hertil kommer, at finansiel virksomhed i mod-
sætning til momspligtig virksomhed er pålagt lønsumsafgift. Lønsumsafgiftssatsen for
finansiel virksomhed var i 2013 på 10,9 pct. og forhøjes løbende frem mod 2021 til 15,3
pct.
Beregningen af skatteudgiften tager udgangspunkt i den umiddelbare virkning. Det bety-
der, at der ikke er taget højde for den påvirkning af forbruget af finansielle ydelser, som
indeklemt moms, manglende fradrag for el- og vandafgift, lønsumsafgift og en hypotetisk
”normal” moms mv. giver anledning til.
Det er i beregningen antaget, at både den indeklemte moms, manglende fradrag for el- og
vandafgift og lønsumsafgiften fuldt ud overvæltes i priserne på finansielle ydelser.
Ved beregningen af skatteudgiften er der alene taget hensyn til moms, energiafgifter (som
for momsfritagne erhverv ikke godtgøres) samt lønsumsafgiften for den finansielle sektor.
Der er således ikke taget hensyn til hverken skatteværdi af fradrag for den del af hushold-
ningernes renteudgifter, der har karakter af betaling for de tilknyttede finansielle tjeneste-
ydelser, eller tinglysningsafgift i forbindelse med optagelse og omlægning af lån mv. Der
er heller ikke taget hensyn til, at inflationskomponenten i afkastet af den finansielle sek-
tors aktiver (udlån) fuldt ud indgår i selskabsskattegrundlaget, hvorved disse beskattes
hårdere end reale aktiver, hvor løbende prisstigninger først beskattes på det tidspunkt,
hvor aktivet afhændes. Dette forhold trækker isoleret set i retning af en lidt højere be-
skatning af den finansielle sektor sammenholdt med andre sektorer.
Den beregnede neutraliserende lønsumsafgiftssats, som også præsenteres i
tabel 1,
skal
ikke fortolkes som udtryk for et samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt niveau for løn-
sumsafgiften. Et nærmere skøn herfor forudsætter principielt en omfattende analyse af de
forvridninger, som såvel den momsmæssige behandling af finansielle tjenester som løn-
sumsafgiften giver anledning til.
Skatteudgiften kan i 2013 skønnes til 2,7 mia. kr. (2013-niveau),
jf. tabel 1.
Som følge af
Skattereformen (2012) og Vækstplan DK (2013) forhøjes lønsumsafgiftssatsen for finan-
sielle virksomheder løbende frem mod 2021. Det medfører, at skatteudgiften falder i
perioden frem mod 2021. I 2021 kan skatteudgiften således skønnes til 0,9 mia. kr. (2013-
niveau).
Side 3 af 4
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om, hvad provenuet har været ved lønsumsafgiften for finanssektoren i perioden 2006-2016, og hvad det skønnes at blive frem til 2021, til skatteministeren
1850440_0004.png
Tabel 1. Skatteudgift i 2013 ved momsfritagelse for finansiel virksomhed (2013-niveau).
Andel, mia. kr.
I alt
Heraf afsat til
momspligtige
erhverv
1
143,7
1
31,5
1
4,6
1
5,2
1
1,8
1
0,2
1
11,7
1
14,5
2,7
0,42
61,0
0,42
13,4
0,42
2,0
0,42
2,2
0,42
0,7
0,42
0,1
0,42
5,0
0
0
-5,0
Heraf afsat til
husholdninger
og andre ikke
momspligtige
0,58
82,8
0,58
18,1
0,58
2,7
0,58
3,0
0,58
1,0
0,58
0,1
0,58
6,8
1
14,5
7,7
a)
Produktion af finansielle ydel-
ser ekskl. internt finansielt salg
andel
beløb
b)
Korrektion for momspligtigt salg andel
(bankbokse, leasing mv.)
beløb
andel
c) Provenu lønsumsafgift
beløb
d)
Indgående moms (faktisk
indeklemt moms)
Indeklemt moms ved investe-
ringer
El- og vandafgift
beløb
g) Afgifter i alt
1
andel
beløb
h) Hypotetisk moms af salg
2
andel
beløb
i)
Skatteudgift
3
Umiddelbar "neutraliserende"
sats for lønsumsafgift
4
andel
beløb
andel
beløb
andel
f)
e)
j)
17,4 pct.
Kilder: SKAT, Danmarks Statistik – input/output tabeller (senest tilgængelige 2009), Skatteministeriets egne beregninger.
Størrelserne præsenteret i tabel 1 er afrundede.
1. Samlede afgifter, der direkte kan henføres til momsfritagelsen for finansiel virksomhed:
g (beløb) = c + d + e + f
2. Moms af salg ved momspligt for finansiel virksomhed.
Ingen belastning eller provenu af moms ved salg til momspligtige kunder, da disse vil kunne fradrage moms. Den pris, som husholdninger og
andre ikke-momspligtige vil møde, vil derimod være pålagt moms, som ikke kan fradrages. For husholdninger og andre ikke momspligtige
kan den hypotetiske moms beregnes, jf. formel:
h (beløb) = (a – b – g) * 0,25
Ved beregningen korrigeres produktionsværdi således for den finansielle sektors allerede momspligtige aktivitet samt værdien af indeklemt
moms mv., som antages at være afspejlet i produktionsværdien. Herefter multipliceres med 0,25 for at få den hypotetiske moms.
3. Skatteudgiften for den finansielle sektor fremkommer herefter ved at fratrække den samlede værdi af beskatningen, der direkte kan henføres
til momsfritagelsen, fra det umiddelbare hypotetiske momsprovenu:
i (beløb) = h – g
4. Den ”neutraliserende” lønsumsafgiftssats kan beregnes ved følgende formel:
j (beløb) = (h – d – e – f) / (c / 0,109), hvor 10,9 pct. er den i året gældende lønsumsafgiftssats for 2013.
Den neutraliserende lønsumsafgiftssats er beregnet således, at den ved uændret adfærd netop giver et provenu, der inklusiv indeklemt
moms samt el- og vandafgifter svarer til provenuet af en hypotetisk moms på finansielle tjenester.
Side 4 af 4