SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om, hvad provenuet har været ved lønsumsafgiften for finanssektoren i perioden 2006-2016, og hvad det skønnes at blive frem til 2021, til skatteministeren

Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt

29. januar 2018

J.nr. 2017-8282

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 113 af 27. november 2017 (alm. del).

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).

Karsten Lauritzen

/ Jeanette Rose Hansen

SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om, hvad provenuet har været ved lønsumsafgiften for finanssektoren i perioden 2006-2016, og hvad det skønnes at blive frem til 2021, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes redegøre for, hvad provenuet har været ved lønsumsafgiften for finans-

sektoren i perioden 2006-2016, og hvad det skønnes at blive frem til 2021. Ministeren

bedes for samme periode redegøre for den samlede skatteudgift både i 2006-2016 og

skønnet frem til 2021. Ministeren bedes endvidere redegøre for, hvad merprovenuet ville

være, hvis man erstattede lønsumsafgiften med en balanceskat. Ministeren bedes redegøre

for provenuvirkningen ved indførsel af en balanceskat på henholdsvis 0,05 pct., 0,07 pct.

og 0,1 pct. Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb, og efter ad-

færd samt i varig virkning.

Svar

Finansiel virksomhed er i Danmark, såvel som i resten af EU, som udgangspunkt moms-

fritaget. Momsfritagne virksomheder betaler i stedet lønsumsafgift, medmindre de ekspli-

cit er undtaget. Lønsumsafgiften for den finansielle sektor er løbende blevet forhøjet fra

9,13 pct. før 2011 til 14,5 pct. i 2018 stigende til 15,3 pct. i 2021.

De løbende forhøjelser af lønsumsafgiften for den finansielle sektor er blandt andet gen-

nemført som en del af finansieringen af Forårspakke 2.0 (2009) og Skattereformen (2012)

samt som en neutralisering af selskabsskattelettelsen for den finansielle sektor i Vækstplan

DK (2013).

Provenu fra lønsumsafgiften på den finansielle sektor

Da provenuet fra lønsumsafgiften indgår samlet på Finanslovens § 38.41 er det ikke mu-

ligt at udskille provenuet fra lønsumsafgift på den finansielle sektor på baggrund af regn-

skabsoplysninger. Det er dog muligt at udarbejde et skøn over provenuet på baggrund af

angivelsesoplysninger,

jf. tabel 1.

Skatteudgift vedrørende momsfritagelse for den finansielle sektor

Momsfritagelsen for finansiel virksomhed er en skatteudgift på lige fod med momsfrita-

gelser for andre sektorer. Lønsumsafgiften modregnes i opgørelsen af skatteudgifter som

følge af en momsfritagelse. Opgørelsen af skatteudgiften tager ikke højde for den øvrige

beskatning af den finansielle sektor.

Beregningen af skatteudgiften tager udgangspunkt i den umiddelbare provenuvirkning,

hvilket betyder, at opgørelsen af skatteudgiften ikke er det samme som et provenuskøn

over et eventuelt tiltag, der indfører momspligt for den finansielle sektor.

Beregningen er foretaget efter samme metode som beskrevet i orienteringen af Skatteud-

valget vedrørende beregning af skatteudgiften for den finansielle sektor i SAU alm. del

–

bilag 240 (2013/14), og der henvises dertil for detaljer vedrørende beregningsmetoden.

Det bemærkes i den forbindelse, at skønnet for skatteudgiften i indeværende svar er op-

dateret i forhold til den tidligere opgjorte skatteudgift, hvilket i overvejende grad kan

tilskrives tilgængeligheden af nyere data samt en hovedrevision af nationalregnskabet.

Side 2 af 5

Skatteudgiften skønnes at have udgjort 2,3 mia. kr. i 2006 og er med enkelte udsving ef-

terfølgende faldet, hvilket dels skyldes forhøjelsen af lønsumsafgiften og dels skyldes

konjunkturudviklingen samt en stigende andel af afsætning til erhverv i den finansielle

sektor. Fra 2016 er faldet i skatteudgiften alene udtryk for den stigende lønsumsafgift,

idet øvrige parametre holdes fast i fremskrivningen. Opgørelsen er forbundet med bety-

delig usikkerhed, hvilket kan give anledning til relativt store udsving i opgørelsen af skat-

teudgiften fra år til år.

Tabel 1. Provenu fra lønsumsafgift samt skatteudgift vedr. momsfritagelse for den finansielle sektor

Mia. kr. (nominelt niveau)

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

Årligt provenu

3,1

2,9

3,2

3,4

3,5

4,2

4,3

3,8

4,7

5,2

5,9

6,4

6,8

7,3

7,6

7,9

Skatteudgift

2,3

3,2

2,6

2,2

1,0

0,8

0,6

1,0

1,3

0,1

-0,1

-0,3

-0,6

-0,7

-0,8

1. Provenuet er skønnet på finansårsform (dvs. på tidspunktet for betaling af afgiften) på baggrund af angivelsesoplysnin-

ger for lønsumsafgift. 2017-2021 er baseret på skønnet fremskrivning.

2. Skatteudgiften er opgjort på nationalregnskabsform (dvs. på tidspunktet hvor aktiviteterne i sektoren foretages).

Kilde: Danmarks Statistik (Nationalregnskabet), SKAT og Skatteministeriets egne beregninger.

Provenuet ved indførelse af en balanceskat

En balanceskat indebærer, at de finansielle virksomheder (banker, realkreditinstitutioner

mv.) beskattes af størrelsen på deres

balance

–

det vil overordnet set sige omfanget af de-

res samlede udlånsmasse

På baggrund af tal fra Finanstilsynet kan den finansielle sektors samlede balance opgøres

til i gennemsnit ca. 12.100 mia. kr. i perioden 2012-2016. På dette grundlag skønnes ind-

førelsen af en balanceskat for den finansielle sektor på 0,05 pct. at medføre et umiddel-

bart merprovenu på ca. 6,0 mia. kr. årligt.

jf. tabel 2.

Det er i den forbindelse lagt til grund,

at balanceskatten betales af hele balancen, inkl. selskabernes egenkapital.

Balancen kan definitorisk opgøres både fra aktivsiden (udlån mv.) og fra passivsiden (egenkapital, kundernes indlån, gæld

til andre finansielle virksomheder (inklusiv nationalbanken) mv.).

Side 3 af 5

Tabel 2. Umiddelbart merprovenu ved balanceskat (mia. kr.)

Sats

Pengeinstitutter

Realkreditinstitutter

Skadesforsikringsselskaber

Livsforsikringsselskaber

Øvrige

I alt

Kilde: Finanstilsynet og Skatteministeriet

0,05 pct.

2,0

1,8

0,1

1,0

1,2

6,0

0,07 pct.

2,7

2,6

0,1

1,4

1,7

8,5

0,1 pct.

3,9

3,6

0,2

2,0

2,4

12,1

Der foreligger ikke umiddelbart et grundlag for at beregne tilbageløb og adfærdsvirknin-

ger ved omlægning af lønsumsafgiften for den finansielle sektor til en balanceskat. Der er

dog tale om en omfattende omlægning, der vil have relativt vidtgående konsekvenser for

beskatningen af finanssektoren.

Hensigten med lønsumsafgiften er bl.a. at opveje det forhold, at den finansielle sektor

ikke er momspligtig og dermed ikke beskattes af merværdien af de ydelser, de omsætter.

Der sigtes herved mod at sikre, at momsfritagelsen ikke medfører en forvridning af de

relative forbrugerpriser, så der opstår en ”overefterspørgsel” efter finansielle ydelser

sammenholdt med andre forbrugsgoder. I denne forbindelse vurderes lønsummen at

være et væsentlig bedre mål for værdiskabelsen i finanssektoren end balancen.

Dette skal bl.a. ses i lyset af, at det vil være vanskeligt at undgå, at de finansielle institutio-

ner flytter dele af deres balance til udlandet for at reducere deres balancebeskatning, mens

det vurderes at være sværere for den finansielle sektor at flytte lønsummen. En balance-

skat skønnes således umiddelbart at have større negative adfærdsvirkninger end lønsums-

afgiften. Det trækker i retning af, at en balanceskat vil medføre et lavere provenu efter

tilbageløb og adfærd end en lønsumsafgift med samme umiddelbare provenuvirkning.

Endelig vil omlægningen til en balanceskat umiddelbart medføre en betydelig omforde-

ling af skattebyrden imellem de forskellige dele af finanssektoren. Specielt realkreditinsti-

tutionerne vil umiddelbart opleve en markant stigning i deres beskatning, fordi de har en

relativ stor balance sammenholdt med antal ansatte,

jf. tabel 3.

Denne øgede beskatning

må i vidt omfang forventes overvæltet på realkreditinstitutionernes kunder.

Blandt andet på denne baggrund kan regeringen ikke støtte op om en balanceskat. Vi har

brug for en stærk finansiel sektor, der både understøtter virksomhedernes behov for fx at

kunne låne til investeringer samt familiernes behov for at kunne låne til fx et nyt hus.

Indførelsen af en balanceskat vil øge omkostningerne på en række finansielle ydelser. Det

er i modstrid med regeringens skattestop, og kan medføre at aktivitet og arbejdspladser

flytter til udlandet

–

ikke kun i finanssektoren, men også hos erhvervslivet.

Side 4 af 5

Tabel 3. Nøgletal for den finansielle sektor gennemsnit for perioden 2012-2016 (mia. kr.)

Antal ansatte

Pengeinstitutter

Realkreditinstitutter

Skadesforsikringsselskaber

Livsforsikringsselskaber

Øvrige

I alt

Kilde: Finanstilsynet

Balance

3.911

3.645

156

1.963

2.424

12.100

Resultat før skat

21,7

12,0

9,0

4,2

69,6

116,6

38.472

4.284

12.673

3.294

2.948

61.672

Side 5 af 5