SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 105: Spm. om at redegøre for provenuvirkningen ved at indføre en ekstra selskabsbeskatning af overnormal profit på 5 pct., hvor skattebasen alene udgøres af den overnormale profit, til skatteministeren

Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt

Finansudvalget 2017-18

FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 24

Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

6. november 2017

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 24 (Alm. del) af 16.

oktober 2017 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)

I Finansministeriets notat ”BNP-virkning ved ACE” står på side 5 følgende:

”Nedsættelse

af den formelle selskabsskattesats vil også mindske investeringsfor-

vridningen, men fjerner den ikke, og en del af mindreprovenuet ved nedsættelse af

den formelle selskabsskattesats vedrører immobil overnormal profit, hvor skatten

ikke forvrider investeringsbeslutningen. Ved et normalafkastfradrag opnås fortsat

et provenu fra beskatningen af lokalitetsspecifik

overnormal profit (rents).”

Vil ministeren redegøre for, hvilken definition Finansministeriet bruger, når der

tales om overnormal profit, både mobil, immobil og lokalitetsspecifik overnormal

profit?

Svar

Spørgsmål

Overnormal profit (også kaldet økonomisk profit) adskiller sig fra det regnskabs-

mæssige overskud. Det regnskabsmæssige overskud er forskellen mellem de sam-

lede indtægter og de samlede faktiske omkostninger (inkl. afskrivninger og rente-

udgifter). Den økonomiske profit fremkommer ved yderligere at fratrække alter-

nativomkostningerne. Alternativomkostningerne repræsenterer værdien af den

mest fordelagtige alternative anvendelse af de anvendte inputs. Den alternative

forrentning, der kunne være opnået ved en alternativ anbringelse af den investere-

de kapital, er således en omkostning i opgørelsen af den økonomiske (eller over-

normale) profit.

Det samlede afkast et selskab opnår af et givet investeringsprojekt, kan opdeles i

en risikofri rente, en risikopræmie og en evt. overnormal profit,

jf. figur 1.

Den risikofri rente svarer til det afkast, investor kan opnå ved at placere kapitalen

i risikofrie aktiver såsom statsobligationer udstedt af lande med høj kreditvurde-

ring.

Risikopræmien er en kompensation, som investor vil kræve i det forventede afkast

for at påtage sig risiko ved investeringer med et stokastisk afkast. For en veldiver-

sificeret investor vil risikopræmien afspejle den systematiske risiko i det aktuelle

projekt (dvs. den risiko, investor ikke kan diversificere bort ved at sprede sine

investeringer).

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 105: Spm. om at redegøre for provenuvirkningen ved at indføre en ekstra selskabsbeskatning af overnormal profit på 5 pct., hvor skattebasen alene udgøres af den overnormale profit, til skatteministeren

Side 2 af 3

Figur 1

Elementer i den samlede forrentning af egenkapitalen

Investors alternativafkast svarer til det afkast, investoren alternativt kunne have

opnået på en investering med tilsvarende risiko i markedet. Det omfatter den risi-

kofrie rente og en risikopræmie knyttet til det enkelte investeringsprojekt. Alterna-

tivafkastet betegnes også som afkastkravet.

Overnormal profit betegner den del af afkastet på en investering, der evt. ligger ud

over investors alternativafkast. Overnormal profit vil typisk kun fremkomme, hvis

der er tale om udnyttelse af en knap ressource, fx naturressourcer eller et patent,

eller i tilfælde af svag konkurrence.

For så vidt angår virkningerne af beskatning, er det af betydning om den over-

normale profit er mobil eller immobil.

Hvis den overnormale profit er knyttet til investeringen og aktiviteten i det pågæl-

dende land og derfor er af landespecifik eller immobil, vil beskatningen af det

overnormale afkast være neutral og ikke påvirke selskabsskattegrundlaget. En in-

vestering, der giver et overnormalt afkast, vil

–

også selvom afkastet beskattes

–

give et højere afkast end den alternative placering på de internationale kapitalmar-

keder. Så længe efter-skat-afkastet af den normale forrentning af kapitalapparatet

svarer til forrentningen ved alternative investeringer (korrigeret for risiko), vil det

under alle omstændigheder kunne betale sig at foretage en investering, hvor den

overnormale profit konfiskeres af skatten. Beskatningen af det overnormale afkast

bæres dermed alene af aktionærerne, som får et lavere afkast efter skat.

Immobil overnormal profit kan fx opstå i forbindelse med udnyttelse af naturres-

sourcer, fx olie- og gasindustrien i Nordsøen, som giver anledning til en såkaldt

ressourcerente ud over den normale forrentning, eller udnyttelsen af en monopol-

fordel på grund af særlige institutionelle forhold i landet eller en særlig udnyttelse

af landets infrastruktur, fx energiforsyning og televirksomhed mv.

Side 3 af 3

Andre former for ren profit er derimod uafhængig af geografisk produktionssted

og kan være særdeles følsom over for selskabsbeskatningen (mobile profitter). En

multinational virksomhed, som har en vis monopolstilling internationalt, fx i kraft

af et patent, deres størrelse, eller fordi de fremstiller et differentieret produkt, vil

således naturligt vælge sin lokalisering af overskuddet ud fra bl.a. overvejelser om

de samlede skatteforhold i det enkelte land. Beskatning af overnormalt afkast kan i

disse tilfælde påvirke, hvilket land aktiviteten og/eller overskuddet forbundet med

aktiviteten lokaliseres i.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister