SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 100: Spm. om at redegøre for provenuskøn, hvis man frem for en rentebaseret beskæring i stedet foretager justeringer af fradragsmuligheder for finansieringsudgifter, jf. svar på spm. 46, til skatteministeren

Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt

30. oktober 2018

J.nr. 2017 - 7589

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 100 af 14. november 2017 (alm. del).

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).

Karsten Lauritzen

/ Merete Godvin Jensen

SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 100: Spm. om at redegøre for provenuskøn, hvis man frem for en rentebaseret beskæring i stedet foretager justeringer af fradragsmuligheder for finansieringsudgifter, jf. svar på spm. 46, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes på baggrund af svar på SAU alm. del (2017-18)

–

spørgsmål 46 redegøre

for provenuskøn, hvis man frem for en rentebaseret beskæring i stedet foretager følgende

justeringer af fradragsmuligheder for finansieringsudgifter:

- Vedrørende regler for tynd kapitalisering i relation til selskabsskattelovens § 11 hæves

grænsen for beskæring af fradrag fra, at egenkapitalen udgør 20 pct. af gælden til nu

at udgøre 25 pct. af gælden. Reglens anvendelse finder sted for gæld, der overstiger 5

mio. kr. frem for de nugældende 10 mio. kr.

- Vedrørende regler for renteloft og EBIT i selskabsskattelovens §§ 11 B og 11 C, så

ændres de nugældende regler for bundgrænsen, hvor man ikke kan fradragsbeskære

nettofinansieringsudgifter, fra 21,3 mio. kr. til 10 mio. kr.

- Vedrørende EBIT-reglen i selskabsskattelovens § 11 C sænkes grænsen for, hvornår

man ikke kan fradrage nettofinansieringsudgifter fra de nugældende regler, hvor net-

tofinansieringsudgifterne overstiger 80 pct. af den skattepligtige indkomst til en ny

grænse, hvor nettofinansieringsudgifterne overstiger 50 pct. af den skattepligtige ind-

komst.

Ministeren bedes fremsende provenu i umiddelbar virkning, efter tilbageløb, efter adfærd

og i varig virkning.

Svar

Indledningsvis skal jeg beklage den meget lange svartid på dette spørgsmål. Rentefra-

dragsreglerne er komplekse, og en vurdering af de i spørgsmålet opstillede stramninger

kræver ideelt set detaljerede oplysninger om de enkelte selskabers regnskabsmæssige og

strukturelle forhold. Der er derfor brugt tid på at afdække hvilke muligheder, der er for at

fremskaffe et operationelt beregningsgrundlag.

Rentefradragsbegrænsningsreglerne understøtter, at værdier skabt i Danmark også under-

lægges dansk beskatning. Det skal ikke være muligt for multinationale koncerner at ud-

hule den danske skattebase med fradragsberettigede renteudgifter, der langt overstiger de

reelle investeringsomkostninger.

Derfor hilser jeg også det skatteundgåelsesdirektiv (ATAD), som Folketinget i løbet af ef-

teråret skal behandle implementeringen af i dansk lovgivning, meget velkommen

jf. L 28

Implementering af direktivet om skatteundgåelse og direktivet om skattetvistbilæggelse og forskellige æn-

dringer af momssystemdirektivet.

Direktivet opstiller en række minimumskrav til medlemslan-

denes værnsregler bl.a. i forhold til rentefradragsbegrænsningsregler, exitbeskatning og

CFC-regler.

Det er dog også vigtigt, at virksomhederne ikke pålægges unødigt komplekse regler eller

restriktioner, der kan hæmme deres investeringer og vækst på nye markeder. Danmark

har i dag generelt set relativt restriktive rentefradragsbegrænsningsregler sammenlignet

med resten af EU. Med skatteundgåelsesdirektivet sættes fælles minimumsstandarder,

hvilket vil medføre mere ensartede konkurrencevilkår på tværs af EU. Det vil isoleret set

styrke danske virksomheders konkurrencevilkår.

Side 2 af 4

Regeringen lægger dog ikke op til en minimumsimplementering, men fastholder på flere

områder relativt restriktive værnsregler for at beskytte den danske skattebase bedst mu-

ligt. Yderligere stramninger vil derfor kunne reducere danske virksomheders konkurren-

ceevne i forhold til vores nabolande. Regeringen finder derfor ikke, at de i spørgsmålet

opstillede stramninger af rentefradragsbegrænsningsreglerne er den rette vej at gå.

Stramning af regler for tynd kapitalisering (selskabsskattelovens § 11)

Reglen om tynd kapitalisering omfatter alene koncerninterne gældsforhold (kontrolleret

gæld), der overstiger 10 mio. kr. Den indebærer, at et selskab ikke kan få fradrag for ren-

ter og kurstab på den del af den kontrollerede gæld, der overstiger egenkapitalen i forhol-

det 4:1.

Det skønnes generelt, at reglerne om tynd kapitalisering har en relativ begrænset betyd-

ning for beskatningen af det enkelte selskab. Dette skal bl.a. ses i lyset af, at fradragsbe-

skæringen efter gældende regler bortfalder, hvis selskabet kan godtgøre, at lignende finan-

siering vil kunne opnås mellem uafhængige parter. Beskæringen finder således typisk kun

anvendelse, hvis den fastsatte koncerninterne rente er højere end den risikokorrigerede

rente, der generelt kan opnås på kapitalmarkederne. I disse situationer vil selskabets rente-

udgifter imidlertid ofte også blive beskåret ift. de øvrige rentefradragsbegrænsningsregler.

På denne baggrund vurderes det, at en stramning af reglerne om tynd kapitalisering som

skitseret i spørgsmålet kun vil have begrænsede provenumæssige konsekvenser. En nær-

mere kvantificering af provenuvirkningen vil kræve detaljerede oplysninger om de enkelte

selskabers kontrollerede transaktioner samt en konkret vurdering af, om lignende finan-

siering i de enkelte tilfælde ville kunne opnås mellem uafhængige parter.

Stramning af reglerne om renteloft (selskabsskattelovens § 11 B)

Reglerne om rentefradragsbegrænsning i selskabsskattelovens § 11 B medfører, at der sæt-

tes et maksimum for nettofinansieringsudgifter, som kan fradrages ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst. Reglerne gælder både for koncerninterne gældsforhold og for

gæld til uafhængige långivere. Beskæringen af fradragsretten for nettofinansieringsudgifter

sker ved, at selskaber mv. alene kan fradrage nettofinansieringsudgifter i det omfang, de

ikke overstiger den skattemæssige værdi af selskabets aktiver ganget med en standardfor-

rentningssats (senest opgjort til 2,9 pct. for indkomståret 2018). Beskæringen kan dog

maksimalt nedsætte indkomstårets fradragsberettigede nettofinansieringsudgifter til et be-

løb på 21,3 mio. kr. Nettofinansieringsudgifter, der beskæres, bortfalder og kan således

ikke fremføres til senere indkomstår.

På baggrund af oplysninger fra virksomhedernes selvangivelse vurderes det, at ca. 400 sel-

skaber årligt berøres af reglerne om rentefradragsbegrænsning i selskabsskattelovens § 11

. For hvert af disse selskaber vil en nedsættelse af loftet med 11,3 mio. kr. medføre en

Selskaberne skal i selvangivelse angive om deres nettofinansieringsudgifter er begrænset af selskabsskattelovens bestem-

melser i § 11 B og § 11 C. Der skelnes ikke mellem de to bestemmelser, men det vurderes, at selskaberne altovervejende

begrænses af § 11 B.

Side 3 af 4

øget beskatning på ca. 2,5 mio. kr. ved en selskabsskat på 22 pct. Det svarer til et merpro-

venu på ca. 1 mia. kr. årligt fra de ca. 400 selskaber, der i dag er omfattet af rentefradrags-

begrænsningen.

Hertil kommer, at nye selskaber, der ikke tidligere blev begrænset af renteloftet, vil blive

berørt af stramningen. Skatteministeriet har dog ikke et egentligt talgrundlag, der kan an-

vendes til at opgøre, hvor mange flere selskaber, der vil blive omfattet af reglerne, såfremt

loftet i selskabsskattelovens § 11 B nedsættes som foreslået. Det skønnes med betydelig

usikkerhed, at nedsættelsen af renteloftet fra 21,3 mio. kr. til 10 mio. kr. vil medføre et

umiddelbart merprovenu på 1-1�½ mia. kr. årligt. Korrigeres for tilbageløb og adfærdsæn-

dringer skønnes et årligt merprovenu på �½-1 mia. kr.

Stramning af EBIT-reglen (selskabsskattelovens § 11 C)

Af selskabsskattelovens § 11 C fremgår det, at den skattepligtige EBIT-indkomst (ind-

komst før nettofinansieringsudgifter og skatter) for selskaber maksimalt kan nedsættes

med 80 pct. som følge af nettofinansieringsudgifterne. Reglerne gælder både for koncern-

interne gældsforhold og for gæld til uafhængige långivere.

Det bemærkes, at der med L 28 lægges op til, at reglen ændre således, at den skattepligtige

indkomst maksimalt kan nedsættes med 30 pct. af EBITDA (indkomst før nettofinansie-

ringsudgifter, skatter samt af- og nedskrivninger.) Overgangen vurderes ikke at have næv-

neværdige provenumæssige konsekvenser, da renteloftet og reglerne om tynd kapitalise-

ring fastholdes uændret.

Det vil kræve detaljerede oplysninger om de enkelte koncerners indkomst og gældsfor-

hold at vurdere de provenumæssige konsekvenser ved en nedsættelse af grænsen til 50

pct. af EBIT, der ikke umiddelbart kan trækkes i Skatteministeriets systemer.

Det vurderes imidlertid, at en nedsættelse til 50 pct. af EBIT kun vil have en relativ be-

grænset provenumæssig effekt, hvis renteloftet i selskabsskatteloven § 11 B samtidig ned-

sættes fra 21,3 mio. kr. til 10 mio. kr. Dette skal bl.a. ses i lyset af, at nettofinansieringsud-

gifter beskåret efter EBIT-reglen modsat renteloftet kan fremføres til senere indkomstår.

Reglen medfører således alene en udskydelse af fradraget og ikke et bortfald, der dog ikke

umiddelbart lader sig kvantificere.

Side 4 af 4