Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt
1832641_0001.png
11. december 2017
J.nr. 2017 - 7589
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes foreløbigt svar på spørgsmål nr. 100 af 14. november 2017 (alm. del).
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Karsten Lauritzen
/ Merete Godvin Jensen
SAU, Alm.del - 2017-18 - Foreløbigt svar på spørgsmål 100: Spm. om at redegøre for provenuskøn, hvis man frem for en rentebaseret beskæring i stedet foretager justeringer af fradragsmuligheder for finansieringsudgifter, jf. svar på spm. 46, til skatteministeren
1832641_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes på baggrund af svar på SAU alm. del (2017-18)
spørgsmål 46 redegøre
for provenuskøn, hvis man frem for en rentebaseret beskæring i stedet foretager følgende
justeringer af fradragsmuligheder for finansieringsudgifter:
- Vedrørende regler for tynd kapitalisering i relation til selskabsskattelovens § 11 hæves
grænsen for beskæring af fradrag fra, at egenkapitalen udgør 20 pct. af gælden til nu
at udgøre 25 pct. af gælden. Reglens anvendelse finder sted for gæld, der overstiger 5
mio. kr. frem for de nugældende 10 mio. kr.
- Vedrørende regler for renteloft og EBIT i selskabsskattelovens §§ 11 B og 11 C, så
ændres de nugældende regler for bundgrænsen, hvor man ikke kan fradragsbeskære
nettofinansieringsudgifter, fra 21,3 mio. kr. til 10 mio. kr.
- Vedrørende EBIT-reglen i selskabsskattelovens § 11 C sænkes grænsen for, hvornår
man ikke kan fradrage nettofinansieringsudgifter fra de nugældende regler, hvor net-
tofinansieringsudgifterne overstiger 80 pct. af den skattepligtige indkomst til en ny
grænse, hvor nettofinansieringsudgifterne overstiger 50 pct. af den skattepligtige ind-
komst.
Ministeren bedes fremsende provenu i umiddelbar virkning, efter tilbageløb, efter adfærd
og i varig virkning.
Svar
Det er desværre ikke muligt at svare inden for fristen. Der er tale om komplicerede bereg-
ninger, der kræver detaljerede oplysninger om de enkelte selskabers regnskaber og struk-
turelle forhold. Skatteministeriet er derfor ved at afdække hvilke oplysninger, der vil
kunne danne grundlag for en provenuvurdering af de i spørgsmålet nævnte justeringer af
rentefradragsbegrænsningsreglerne. Den endelig besvarelse af spørgsmålet vil således
være relativt tidskrævende, og der kan derfor ikke forventes svar før ultimo 1.kvartal
2018.
Side 2 af 2