Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt
1932645_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
30. august 2018
Sikkerhedskontoret
Maja Elkjær Tarpgård
2018-0030-1283
790360
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 891 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. juni 2018. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Søren Pape Poulsen
/
Martin Bang
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 891: Spm. om ministeren kan oplyse, om gruppen Antifa anvender vold som virkemiddel i demonstrationer mod konservative og patriotiske partier i Danmark og i udlandet, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 891 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Kan ministeren oplyse, om gruppen ”Antifa” anvender vold
som virkemiddel i demonstrationer mod konservative og patri-
otiske partier i Danmark og i udlandet, og i bekræftende fald om
ministeren kan redegøre for, hvorvidt bl.a. PET er opmærksom
på den trussel mod det danske demokrati det kan medføre?”
Svar:
Det strider mod alt, hvad vores demokrati bygger på, hvis demonstranter an-
vender voldelige midler til at nå politiske, ideologiske eller religiøse mål,
og jeg har derfor stor forståelse for spørgerens interesse for emnet.
Jeg vil i den forbindelse understrege, at det er og fortsat skal være en cen-
tral opgave for Politiets Efterretningstjeneste (PET) at følge udviklingen
blandt bl.a. grupperinger på den yderste højre- eller venstrefløj, der benyt-
ter ekstreme og udemokratiske metoder, og søge at forhindre, at sådanne
grupperinger anvender voldelige eller i øvrigt strafbare midler.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en ud-
talelse fra PET, der har oplyst følgende:
”PET har efter PET-lovens § 1, stk. 1, nr. 1, til opgave at fore-
bygge, efterforske og modvirke forbrydelser mod statens selv-
stændighed og sikkerhed samt forbrydelser mod statsforfatnin-
gen og de øverste statsmyndigheder m.v.
PET er i denne forbindelse løbende opmærksom på grupper, der
anvender ekstreme og udemokratiske metoder, herunder vold,
for at nå politiske, ideologiske eller religiøse mål.
Det fremgår af vurdering af terrortruslen mod Danmark, som
blev afgivet af Center for Terroranalyse (CTA) den 12. januar
2018, at CTA vurderer, at der i Danmark findes venstre- og høj-
reekstremistiske miljøer, som er parate til at anvende vold for at
fremme deres dagsorden. CTA vurderer samtidig, at der udgår
en begrænset terrortrussel fra personer i venstre- og højreekstre-
mistiske miljøer.
Det fremgår yderligere, at CTA vurderer, at der særligt blandt
personer med højreekstremistiske sympatier findes en øget ka-
pacitet og/eller adgang til våben samt hensigt til voldsanven-
delse, og at truslen fra personer med sympati for højreekstre-
misme er øget. For så vidt angår venstreekstremistisk vold vur-
derer CTA, at den kan være rettet mod politiske modstandere
samt mod organisationer og virksomheder, som miljøerne til-
lægger symbolsk værdi. CTA vurderer, at aktioner fra højreek-
2
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 891: Spm. om ministeren kan oplyse, om gruppen Antifa anvender vold som virkemiddel i demonstrationer mod konservative og patriotiske partier i Danmark og i udlandet, til justitsministeren
stremister kan føre til modreaktioner, i første række fra personer
i det venstreekstremistiske miljø.
PET kan ikke inden for rammerne af en folketingsbesvarelse
give nærmere oplysninger om, hvilket kendskab PET måtte
have til bestemte ekstremistiske gruppers aktiviteter, idet så-
danne oplysninger vil kunne medvirke til at kompromittere
PET’s arbejdsmetoder og kilder.”
3