REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm., om det er korrekt, at kriminelle udlændinge der ikke kan udleveres til deres hjemland, kan bevæge sig frit rundt i Danmark på ubegrænset tid, til justitsministeren

Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

16. oktober 2017

Straffuldbyrdelseskonto-

ret

Jørgen Jørgensen

2017-0030-0018

525832

Hermed sendes supplerende besvarelse af spørgsmål nr. 655 (Alm. del), som

Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 7. juni 2017.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Søren Pape Poulsen

Anders Aagaard

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm., om det er korrekt, at kriminelle udlændinge der ikke kan udleveres til deres hjemland, kan bevæge sig frit rundt i Danmark på ubegrænset tid, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 655 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil de tre rumænere, som de rumænske myndigheder vil have

udleveret, nu få tålt ophold i Danmark - eller hvad vil der ske

videre i sagen?”

Supplerende svar:

Justitsministeriet besvarede den 29. juni 2017 spørgsmål nr. 655 (Alm. del)

fra Folketingets Retsudvalg.

Det fremgår af besvarelsen, at Justitsministeriet ikke er bekendt med grund-

laget for de pågældende personers ophold i Danmark, herunder spørgsmålet

om én eller flere vil kunne komme på tålt ophold, og at Justitsministeriet

derfor til brug for besvarelsen har anmodet Udlændinge- og Integrationsmi-

nisteriet om en udtalelse.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har den 27. september 2017 sendt

en udtalelse til brug for Justitsministeriets besvarelse af spørgsmålet og har

i den forbindelse oplyst følgende:

”1. Udlændinge- og Integrationsministeriet skal indledningsvis

bemærke, at Højesterets kendelser af 31. maj 2017 – foruden de

tre rumænske statsborgere, som ønskes udleveret, og som omta-

les i spørgsmålet – også omfatter udlevering af en rumænsk

statsborger til straffuldbyrdelse i Rumænien. I alle tilfælde op-

hævede Højesteret Justitsministeriets afgørelser om udlevering.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for udtalel-

sen indhentet en udtalelse fra henholdsvis Udlændingestyrelsen

og Statsforvaltningen om de fire udlændinges opholdsgrundlag.

På den bagrund kan ministeriet om de tre udlændinge, der er be-

gæret udleveret til strafforfølgning i Rumænien, oplyse, at to af

disse har tidsubegrænset opholdsret efter EU-opholdsbekendt-

gørelsen, og at den tredje udlænding har fået opholdsregistre-

ringsbevis som arbejdstager efter EU-opholdsbekendtgørelsen

og i øvrigt har en verserende ansøgning om tidsubegrænset op-

holdstilladelse efter samme bekendtgørelse.

Ministeriet kan endvidere oplyse, at den udlænding, der er be-

gæret udleveret til straffuldbyrdelse i Rumænien, ikke har op-

holdstilladelse efter udlændingelovens regler, og at vedkom-

mende ikke er kendt hos Statsforvaltningen. Det bemærkes i den

forbindelse, at det forhold, at den pågældende udlænding ikke

er kendt hos Statsforvaltningen, ikke nødvendigvis betyder, at

den pågældende ikke har ret til at opholde sig her i landet i med-

før af EU-retten.

Spørgsmålet om, hvorvidt der kan ske udvisning af en EU-

statsborger, skal som udgangspunktet afgøres efter udlændinge-

lovens regler.

Det følger i den forbindelse af udlændingelovens § 25, nr. 2, at

en udlænding kan udvises, når den pågældende må anses for en

alvorlig trussel mod den offentlige orden, sikkerhed eller sund-

hed. Bestemmelsen omfatter også EU-statsborgere og deres fa-

miliemedlemmer.

EU-reglerne om fri bevægelighed mv. sætter imidlertid grænser

for medlemsstaternes adgang til at udvise EU-statsborgere og

deres familiemedlemmer.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april

2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at

færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område (op-

holdsdirektivet) indeholder generelle principper for og beskyt-

telse mod udsendelse og er gennemført i dansk ret ved bekendt-

gørelse nr. 474 af 12. maj 2011 om ophold i Danmark for ud-

lændinge, der er omfattet af Den Europæiske Unions regler (EU-

opholdsbekendtgørelsen).

Udlændingemyndighederne og de danske domstole skal i hver

enkelt sag, hvor der rejses spørgsmål om udvisning af en udlæn-

ding, der er omfattet af EU-reglerne, foretage en konkret vurde-

ring af udvisningens overensstemmelse med EU-retten.

Der er i EU-opholdsbekendtgørelsen fastsat nærmere regler

herom. Helt generelt følger det heraf, at foranstaltninger truffet

af hensyn til den offentlige orden eller sikkerhed skal være i

overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og kan ude-

lukkende begrundes i vedkommendes personlige adfærd, som

skal udgøre en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel,

der berører en grundlæggende samfundsinteresse. En tidligere

straffedom kan ikke i sig selv begrunde anvendelsen af sådanne

foranstaltninger. Begrundelser, der ikke vedrører den individu-

elle sag, eller som har generel præventiv karakter, må ikke an-

vendes.

Der skal endvidere ved en afgørelse om udvisning tages hensyn

til varigheden af den pågældende EU-statsborgers ophold her i

landet, og der må ikke træffes afgørelse om udvisning, når den

pågældende har opnået ret til tidsubegrænset ophold her i lan-

det, med mindre det skyldes alvorlige hensyn til den offentlige

orden eller sikkerhed.

Spørgsmålet om, hvorvidt der kan ske udvisning efter udlændin-

gelovens § 25, nr. 2, afgøres af Udlændingestyrelsen typisk ef-

ter forelæggelse fra politiet.

Efter udlændingelovens § 30, stk. 1, skal en udlænding, der

er udvist af Danmark, udrejse af landet. Udrejser udlændingen

ikke frivilligt, drager politiet omsorg for udrejsen, jf. udlændin-

gelovens § 30, stk. 2.

Det følger imidlertid af udlændingelovens § 31, stk. 1, at en ud-

lænding ikke må udsendes til et land, hvor den pågældende risi-

kerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneske-

lig eller nedværdigende behandling eller straf, eller hvor udlæn-

dingen ikke er beskyttet mod videresendelse til et sådant land.

Det beskyttelseshensyn, der ligger bag bestemmelsen i udlæn-

dingelovens § 31, stk. 1, sikrer respekten for Danmarks interna-

tionale forpligtelser, herunder refoulementsforbudet i Den Eu-

ropæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3.

Den nævnte bestemmelse i § 31 indebærer en generel forplig-

telse for myndighederne til i forbindelse med afgørelser på ud-

lændingelovens område at påse, at forbuddet mod refoulement

ikke tilsidesættes.

Finder Udlændingestyrelsen, at de pågældende EU-statsborgere

kan udvises, vil Udlændingestyrelsen samtidig skulle tage stil-

ling til, om en udsendelse vil være i strid med § 31. I en situa-

tion, hvor der foreligger oplysninger, som indebærer, at en ud-

sendelse vil være i strid med § 31, er det ministeriets opfattelse,

at Udlændingestyrelsen må behandle sagen som en ansøgning

om asyl.

I sager, hvor det vil være i strid med Danmarks internationale

forpligtelser at udsende en udlænding tvangsmæssigt til ved-

kommendes hjemland eller et tredjeland, hvor vedkommende

ikke er beskyttet mod videresendelse til hjemlandet, men hvor

udlændingen er udelukket fra at opnå opholdstilladelse her i lan-

det, henvises udlændingen til at opholde sig i Danmark på tålt

ophold.”