REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 721: Spm. om, hvordan tolke skal testes før de bliver optaget i tolkeregistret, jf. Rigsrevisionens beretning om myndighedernes brug af tolkeydelser (beretning 12/2017), til justitsministeren

Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

29. maj 2018

Koncernstyringskontoret

Nikolaj Rævdal

2018-0030-1093

741337

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 719 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. maj 2018. Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Retsudvalget.

Søren Pape Poulsen

Søren Markvard Nielsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 721: Spm. om, hvordan tolke skal testes før de bliver optaget i tolkeregistret, jf. Rigsrevisionens beretning om myndighedernes brug af tolkeydelser (beretning 12/2017), til justitsministeren

Spørgsmål nr. 719 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren redegøre for Rigspolitiets styring af tolkeregi-

stret og brugen heraf set i lyset af Rigsrevisionens beretning om

myndighedernes brug af tolkeydelser (beretning 12/2017)?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Indledningsvis

skal det bemærkes, at Rigspolitiets administra-

tion af Rigspolitiets tolkeoversigt er reguleret af bekendtgørelse

om Rigspolitiets tolkeoversigt, og at det grundlæggende formål

med Rigspolitiets tolkeoversigt er, at dække de behov for tolke

de enkelte institutioner, der anvender tolke fra Rigspolitiets tol-

keoversigt, har. Rigspolitiet har således løbende rekrutteret

tolke i de sprog, hvor der har været behov for yderligere tolke

og har ved rekrutteringen lagt vægt på, at tolkene opfylder de

grundlæggende krav, der fremgår af bekendtgørelsen.

Som udgangspunkt optager Rigspolitiet en uddannet tolk frem

for en uuddannet tolk på tolkeoversigten. Det er dog Rigspoliti-

ets erfaring, at der opstår behov for tolkning på sprog eller dia-

lekter, hvor muligheder for uddannelse her i landet er begrænset

eller slet ikke er til stede. Derfor har Rigspolitiet ikke mulighed

for at stille krav om gennemførelse af en tolkeuddannelse, inden

optagelse på tolkeoversigten kan finde sted, da et krav herom vil

indebære, at der ikke inden for en overskuelig fremtid vil kunne

skaffes et tilstrækkeligt antal tolke til at varetage antallet af tol-

keopgaver inden for Justitsministeriets og Udlændinge- og Inte-

grationsministeriets område.

Rigspolitiet afgør ved en konkret og individuel vurdering på

baggrund af ansøgningen (på dansk) og en personlig samtale,

hvorvidt en tolk kan optages på tolkeoversigten. Rigspolitiet

lægger ved afgørelsen vægt på tolkens sproglige kundskaber. En

tolk skal således beherske dansk og sit tolkesprog i både skrift

og tale.

Ansøgere, der har fremlagt dokumentation for en højere videre-

gående sproglig uddannelse (f.eks. statsautoriseret translatør

mv.), og som ikke er udelukket fra optagelse på tolkeoversigten

på grund af sikkerhedsmæssige forhold, kan umiddelbart opta-

ges på tolkeoversigten. Såfremt ansøgeren optages, anmodes an-

søgeren om

at underskive ”Regler for afregning for oversættel-

ses-

og tolkearbejde” samt ”Erklæring om tavshedspligt” som

bekræftelse på, at vedkommende er bekendt med henholdsvis

reglerne for afregning for oversættelses- og tolkearbejde samt

sin tavshedspligt i henhold til forvaltningslovens og straffelo-

vens bestemmelser.

Ansøgere, der ikke har fremlagt dokumentation for en højere vi-

deregående sproglig uddannelse, men har tolkesproget som mo-

dersmål, indkaldes til en personlig samtale. Under samtalen dan-

ner sagsbehandleren sig et indtryk af ansøgerens egnethed med

særlig vægt på, om ansøgeren viser forståelse for rollen som

neutral og upartisk sprogformidler. Ansøgerens mundtlige og

skriftlige færdigheder på henholdsvis dansk og det sprog, som

ansøgeren ønsker at tolke i, gøres til genstand for en skriftlig og

mundtlig prøve, hvis der findes tilgængeligt materiale på det på-

gældende sprog. Endvidere anmodes ansøgeren om at forklare

forskellige politi-

og retstermer som f.eks. ”frihedsberøvelse”,

”anholdelse” mv.

Som for ansøgere med en højere videregående

sproglig uddannelse anmodes ansøgeren om at underskrive

”Regler for afregning for oversættelses- og tolkearbejde” samt

”Erklæring om tavshedspligt” som bekræftelse på, at vedkom-

mende er bekendt med henholdsvis reglerne for afregning for

oversættelses- og tolkearbejde samt sin tavshedspligt i henhold

til forvaltningslovens og straffelovens bestemmelser.

Udover de sproglige kundskaber lægger Rigspolitiet vægt på

den personlige fremtræden og vandel i øvrigt samt på sikker-

hedsmæssige forhold. Inden optagelsen på tolkeoversigten un-

dersøges det således ved opslag i Det Centrale Kriminalregister,

om der er forhold, der taler imod optagelse og anvendelse af den

pågældende tolk.

Udvalget for analyser af tolkeområdet (Tolkeudvalget) blev

nedsat i 2014 med det formål at identificere kvalitetsforbed-

rende tiltag og effektiviseringer på tolkeområdet inden for

Justitsministeriets og Udlændinge- og Integrationsministeriets

område.

Parallelt med Tolkeudvalgets arbejde indhentede Rigspolitiet en

vurdering fra Kammeradvokaten om pligten til at konkurrence-

udsætte indkøb af tolkeydelser under den nuværende ordning.

Som følge af ændringerne af udbudsloven, som trådte i kraft den

1. januar 2016, vurderede Kammeradvokaten, at tolkeydelser er

fuldt udbudspligtige.

Rigspolitiet har igangsat udbudsprocessen, som omfatter samt-

lige myndigheder under Justitsministeriet og Udlændinge- og

Integrationsministeriet.

Som led i udbudsarbejdet har Rigspolitiet indhentet erfaringer

fra tidligere udbud i kommuner og regioner, gennemført en mar-

kedsanalyse med henblik på at klarlægge mulighederne i mar-

kedet og indhentet inspiration fra certificeringsordningerne i

Norge og Sverige.

De overordnede pejlemærker for udbuddet er at sikre en højere

tolkekvalitet, herunder:



Alle tolke uanset uddannelsesmæssig baggrund skal frem-

over bestå en ansættelsestest, før de kan tolke for myndig-

heder på Justitsministeriets og Udlændinge- og Integrati-

onsministeriets område. Den enkelte tolk skal gennemføre

en skriftlig test, hvor der blandt andet testes i almen sprog-

færdighed i dansk samt en ord- og terminologiprøve fra

dansk til tolkesproget, en mundtlig test hvor der blandt an-

det gennemføres en to-sprogtest (oversættelse fra tolke-

sproget til dansk og fra dansk til tolkesproget) samt en test

i tolkeetik og tolketeknik

En mere fleksibel og effektiv styring af området ved im-

plementering af en bookingportal, der indeholder mere in-

formation om den enkelte tolk, så det bliver nemmere for

den enkelte tolkebestiller at finde den rette tolk.



Udbudsmaterialet blev offentliggjort d. 23. marts 2018 og Rigs-

politiet forventer at kunne underskrive en kontrakt med den

kommende leverandør i løbet af august 2018. Endeligt er det

Rigspolitiets forventning, at den nye ordning vil træde i kraft 1.

marts 2019.

Det bemærkes i den forbindelse, at tolke der i dag er optaget på

Rigspolitiets tolkeoversigt er omfattet af en overgangsordning

på 1 år i forhold til opfyldelsen af kravene om gennemførelse af

ansættelsestest og sikkerhedsgodkendelse. Overgangsordningen

er indført for at sikre, at der er et tilstrækkelig antal tolke til rå-

dighed for, at de enkelte institutioner kan løse deres opgaver i

overgangsfasen.

Det er Rigspolitiets vurdering, at det kommende udbud vil øge

kvaliteten og sikre en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne.

Ligesom udbuddet på en række centrale punkter vil adressere de

senere års kritik af tolkekvaliteten på rets- og asylområdet.”