REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 685: Spm., om det er korrekt, som antaget i litteratur- og domshenvisningerne, at vold begået i enkelt tilfælde i nære relationer straffes mildere end tilsvarende vold, der er begået i andre relationer, til justitsministeren

Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

2. maj 2018

Strafferetskontoret

Tue Vemmelund

2018-0030-1068

725776

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 685 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 24. april 2018. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Preben Bang Henriksen (V).

Søren Pape Poulsen

Mette Johansen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 685: Spm., om det er korrekt, som antaget i litteratur- og domshenvisningerne, at vold begået i enkelt tilfælde i nære relationer straffes mildere end tilsvarende vold, der er begået i andre relationer, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 685 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren redegøre for, om det er korrekt, som antaget i

litteratur- og domshenvisningerne, at vold begået i enkelt til-

fælde i nære relationer straffes mildere end tilsvarende vold, der

er begået i andre relationer, jf. ”Specialeafhandling: Vold mod

kvinder i nære relationer” af Mathilde Worch Jensen og Trine

Louise Larsen, Københavns Universitet, Det Juridiske Fakultet

den 9. januar 2012 og ”Oversigt over domme

i sager, hvor et

barn har været vidne til vold udøvet mod nærtstående person

(december 2011)” fra Rigsadvokaten den 9. januar 2012?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”1.

Den, der udøver vold mod eller på anden måde angriber en

andens legeme, straffes efter straffelovens § 244. Har legemsan-

grebet været af særlig rå, brutal eller farlig karakter, eller er der

tale om mishandling, omfattes forholdet af straffelovens § 245.

Har et legemsangreb omfattet af blandt andet straffelovens § 245

været af en så grov beskaffenhed eller haft så alvorlige følger

eller døden til følge, at der foreligger særdeles skærpende om-

stændigheder, er forholdet omfattet af straffelovens § 246.

Straffastsættelsen ved overtrædelse af voldsbestemmelserne i

straffelovens §§ 244-246 sker

–

ligesom i andre straffesager

–

ud fra en samlet konkret vurdering af omstændighederne i den

enkelte sag.

I praksis spænder vold, der henføres til straffelovens §§ 244-

246, fra simpel vold, f.eks. i form af et enkelt slag med flad hånd

eller et skub uden personskade, til den alvorligere vold, for ek-

sempel slag med redskaber eller spark med personskade til

følge, og til den særdeles alvorlige vold, der fører til, at foruret-

tede bliver invalideret eller afgår ved døden. De omstændighe-

der, hvorunder volden bliver begået, varierer ligeledes betyde-

ligt. Volden kan f.eks. opstå i forbindelse med et skænderi eller

provokationer mellem gerningsmand og forurettet, eller efter

forudgående håndgemæng, men kan også have en meget gro-

vere form f.eks. overfald på et sagesløst offer eller mishandling

gennem længere tid af en person, der har vanskeligt ved at sætte

sig til modværge.

Voldens karakter tillægges stor vægt ved strafudmålingen, men

andre elementer indgår også med betydelig vægt. Det drejer sig

f.eks. om optakten til volden, herunder om gerningsmanden og

forurettede forud for volden har haft et skænderi eller længere-

varende uoverensstemmelser, om forurettede har optrådt provo-

kerende over for gerningsmanden og forholdet i øvrigt mellem

parterne. For så vidt angår sager om samlivsrelateret vold vil det

i relation hertil kunne tillægges vægt, om forholdet mellem ger-

ningsmand og forurettede stadig består eller er blevet genopta-

get. Dette fremgår også af enkelte domsreferater i Rigsadvoka-

tens oversigt over domme i sager, hvor et barn har været vidne

til vold udøvet mod nærtstående person af 9. januar 2012.

At der er tale om sager af så forskellig karakter sammenholdt

med de mange forskellige konkrete forhold, der inddrages ved

strafudmålingen, medfører, at det kan være vanskeligt direkte at

sammenligne straffastsættelsen i konkrete voldssager, herunder

at sammenligne sager om vold begået i nære relationer med an-

dre voldssager. Det er også vanskeligt at vurdere mere præcist,

hvilke momenter der har størst betydning for straffastsættelsen

i de enkelte sager om vold begået i nære relationer.

Rigsadvokaten afgav i oktober 2008 en redegørelse om straf-

fene i sager om samlivsrelateret vold, drab og drabsforsøg. Re-

degørelsen omfatter sager, hvor der er begået vold mod eller

drab/drabsforsøg på ægtefælle, samlever, kæreste eller lignende

eller en person, som gerningsmanden tidligere har haft et sådant

forhold til.

Redegørelsen blev udarbejdet på baggrund af en gennemgang af

praksis på området, hvor Rigsadvokaten indhentede i alt 137

domme fra de regionale statsadvokater og flere politikredse.

Af redegørelsen fremgår det, at de momenter, der enten udtryk-

keligt er tillagt betydning i præmisserne vedrørende straffast-

sættelsen i de undersøgte sager, eller som må antages at være

tillagt betydning, er faktorer, som også i andre sager om vold vil

blive tillagt betydning. Det anføres i redegørelsen, at der således

ikke var grundlag for at antage, at domstolene i sager om sam-

livsrelateret vold generelt udmålte en mildere straf i forhold til

sammenlignelige sager om vold i andre relationer.

Det skal også bemærkes, at det i enkelte domme i redegørelsen

fra 2008 og i Rigsadvokatens oversigt over domme i sager, hvor

et barn har været vidne til vold udøvet mod nærtstående person,

udtrykkeligt er anført, at det ved straffastsættelsen er tillagt be-

tydning, at der er tale om samlivsrelateret vold. Som anført i re-

degørelsen fra 2008 er der efter Rigsadvokatens opfattelse ikke

grundlag for at antage, at ordvalget dækker over en generel op-

fattelse af, at straffen i sager om samlivsvold bør udmåles mil-

dere end i andre voldssager. Formuleringen synes snarere at

være en mere rund formulering af de momenter vedrørende for-

udgående skænderier, provokationer mv., der også i andre

voldssager bliver tillagt vægt i formildende retning.

Til brug for nærværende besvarelse har jeg foretaget høring af

de regionale statsadvokater. Det er statsadvokaternes umiddel-

bare vurdering på baggrund af nyere retspraksis, at det ovenfor

anførte i redegørelsen fra 2008 fortsat er gældende. Der er såle-

des tale om en konkret vurdering, hvor en række momenter ind-

drages, herunder parternes forhold før og efter gerningen, hvil-

ket alt andet lige i højere grad vil være aktuelt i sager om vold

begået i nære relationer.

Det skal bemærkes, at sager om vold begået mod børn adskiller

sig fra andre voldssager ved, at forudgående omstændigheder

som f.eks. skænderier eller provokationer som udgangspunkt

ikke tillægges betydning ved straffastsættelsen. Herudover skal

strafpåstanden i disse sager afspejle, at det som udgangspunkt

–

i overensstemmelse med straffelovens § 81, nr. 11

–

må anses

for en selvstændig skærpende omstændighed ved straffens fast-

sættelse, at der er tale om vold mod et (værgeløst) barn.”

Justitsministeriet henholder sig til det af Rigsadvokaten oplyste.