Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt
1898360_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
22. maj 2018
Databeskyttelseskontoret
Marie Green
2018-0030-1062
725013
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 681 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 24. april 2018. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Per Nørhave (DF).
Søren Pape Poulsen
/
Jakob Lundsager
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 681: Spm. om, hvorfor der ikke er skrevet udførlige referater fra politiets møder men kun konklusionerne fra møderne, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 681 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren, i forlængelse af samrådet den 19. april 2018 om
sletning af e-mails i Tibet-sagen, redegøre for, hvorfor der ikke
er skrevet udførlige referater fra politiets møder men kun kon-
klusionerne fra møderne?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet
kan indledningsvist oplyse, at offentlige myndig-
heder i medfør af offentlighedslovens § 13 er forpligtede til at
tage notat af oplysninger om en sags faktiske grundlag eller eks-
terne faglige vurderinger, der er af betydning for sagens afgø-
relse. Offentlige myndigheder skal i medfør af offentlighedslo-
vens § 13 ligeledes tage notat om væsentlige sagsekspeditions-
skridt i afgørelsessager. Notatpligten efter offentlighedslovens
§ 13 omfatter kun afgørelsessager.
Ud over notatpligten i offentlighedslovens § 13 gælder der en
notatpligt uden for afgørelsessager på ulovbestemt grundlag.
Der består således en pligt til at tage notat om væsentlige sags-
ekspeditionsskridt i ”traditionelle” administrative sager, der har
en vis indgribende og væsentlig betydning for borgeren, og hvor
der er særlig grund til at stille krav om, at der tages notat af væ-
sentlige sagsekspeditionsskridt.
Både for så vidt angår den lovbestemte og ulovbestemte notat-
pligt gælder det, at notatpligten kun gælder, hvis oplysningerne
ikke i øvrigt fremgår af sagens dokumenter. Der gælder ikke
særlige formkrav til, hvordan notatpligtige oplysninger skal no-
teres.
Rigspolitiet kan i forlængelse heraf oplyse, at politiet dagligt
holder mange forskellige møder. Møderne kan have både ope-
rativ og administrativ karakter. Om der udfærdiges deciderede
mødereferater og detaljeringsgraden af eventuelle referater af-
hænger af mødets karakter og formål, og om mødereferatet skal
fremsendes til andre til orientering. Der vil derfor være møder,
hvor politiet udarbejder en udførlig gengivelse af udvekslinger
under mødet, mens der er andre møder, hvor der ikke udarbejdes
et mødereferat, eller hvor der alene udarbejdes et kort beslut-
ningsreferat. Om der
i en eller anden form
tages notat af
oplysninger, der udveksles på et møde, afhænger bl.a. af sagens
og oplysningernes karakter, og om oplysningerne fremgår af an-
dre dokumenter på sagen.”
2