REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 669: Spm., om der tidligere under andre undersøgelseskommissioners arbejde har været eksempler på problemer med manglende adgang til væsentligt materiale, f.eks. pga. slettede mails, til justitsministeren

Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

22. maj 2018

Stats- og Menneskerets-

kontoret

Sagsbeh: Henrik Skovgaard-Peter-

sen

Sagsnr.: 2018-0030-1043

Dok.:

724028

Dato:

Kontor:

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 669 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 23. april 2018. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Søren Pape Poulsen

Caroline Østergaard Nielsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 669: Spm., om der tidligere under andre undersøgelseskommissioners arbejde har været eksempler på problemer med manglende adgang til væsentligt materiale, f.eks. pga. slettede mails, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 669 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren, i forlængelse af samrådet den 19. april 2018 om

sletning af emails i Tibet-sagen, redegøre for, om der tidligere

under andre undersøgelseskommissioners arbejde har været ek-

sempler på problemer med manglende adgang til væsentligt ma-

teriale, f.eks. pga. slettede mails?”

Svar:

Justitsministeriet har med henblik på besvarelsen af spørgsmålet foretaget

en gennemgang af den beskrivelse af materialeindsamlingen, som findes i

de beretninger, der er afgivet af de undersøgelseskommissioner, der hidtil

har været nedsat i medfør af lov om undersøgelseskommissioner.

For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt andre undersøgelseskommis-

sioner end Tibetkommissionen har givet udtryk for mulige vanskeligheder

for undersøgelsen som følge af slettede e-mails eller manglende backup, kan

på den baggrund oplyses følgende:

Det fremgår af side 36 i Skattefradragskommissionens beretning, at kom-

missionen den 16. september 2004 anmodede Told- og Skattestyrelsen om

at oplyse, hvorvidt styrelsen var i besiddelse af eller kunne generere en

backup af indholdet af styrelsens server pr. omkring 27. november 2003.

Styrelsen meddelte ved brev af 11. oktober 2004 til undersøgelseskommis-

sionen, at man ikke var i besiddelse af eller kunne generere en sådan backup.

Det bemærkes hertil, at kommissionen ikke udtaler sig nærmere om de mu-

lige konsekvenser heraf for kommissionens undersøgelse.

Det fremgår af side 50 i Statsløsekommissionens beretning, at kommissio-

nen i 2012 spurgte Justitsministeriet, om det daværende Integrationsmini-

sterium havde taget en backup af mails i forbindelse med overvejelserne

eller beslutningen om at nedsætte en undersøgelseskommission. Det frem-

går endvidere, at Justitsministeriet oplyste, at der ikke var taget en sådan

backup, og at slettede mails blev opbevaret elektronisk i 30 dage efter slet-

ningen. Det bemærkes hertil, at kommissionen ikke udtaler sig nærmere om

de mulige konsekvenser heraf for kommissionens undersøgelse.

Det kan endvidere oplyses, at det fremgår af side 27 f. i Skattesagskommis-

sionens beretning, at der samme dag, som skatteministeren offentliggjorde,

at undersøgelseskommissionen skulle nedsættes (den 7. december 2011),

blev bestilt en totalbackup af alle data i Skatteministeriets mailserver. Det

bemærkes hertil, at kommissionen ikke omtaler spørgsmålet nærmere, her-

under spørgsmålet om slettefrister.

På side 28 i Skattesagskommissionens beretning behandles endvidere

spørgsmålet om såkaldte ”private mails”, dvs. mails, der ikke er sendt som

led i sagsbehandlingen af skattesagen. Kommissionen skriver herom bl.a.,

at der efter kommissionens opfattelse ikke er hjemmel i lov om undersøgel-

seskommissioner eller retsplejeloven til at pålægge et teleselskab at udle-

vere private mails, hvis dette praktisk skulle være muligt, og at der heller

ikke er hjemmel for kommissionen til at beslaglægge en privat computer

med henblik på at skaffe sig kendskab til private mails. Under disse om-

stændigheder har kommissionen ikke ment, at kommissionen på eget initia-

tiv

–

i det omfang der måtte være anledning hertil

–

burde forsøge at få en

berørt til frivilligt at udlevere private mails. Det bemærkes hertil, at kom-

missionen ikke udtaler sig nærmere om de mulige konsekvenser heraf for

kommissionens undersøgelse.

Hvad angår mulige vanskeligheder med at fremskaffe andre former for

materiale af betydning for en kommissionsundersøgelse kan oplyses føl-

gende:

Det fremgår af side 45 i Farumkommissionens beretning, at en noget util-

strækkelig journalisering i undersøgelsesperioden har medført vanskelighe-

der med at finde alle ønskede sagsakter frem. På side 49 f. i beretningen

anføres det endvidere, at det var en åbenbar umulighed blot at udbede sig

godt 13 års arkivalier fra Farum Kommune, og at man også måtte opgive

den fremgangsmåde at anmode om alle sager efter nærmere angivne temaer,

da kommunens journalsystem ikke gav mulighed for en tilstrækkelig mål-

rettet søgning. Det oplyses endvidere, at den valgte fremgangsmåde, der in-

debar, at kommissionen på baggrund af en samlet journaludskrift anmodede

om de sager, der skønnedes relevante, også gav problemer, bl.a. på grund af

ganske kortfattede angivelser i journallisterne og ufuldstændig journalise-

ring.

Farumkommissionen anfører herefter på side 50 i beretningen:

”Det anførte om kommunens sagsakter kan give anledning til spørgsmål om

undersøgelsens fuldstændighed og burde navnlig gøre det, hvis kommunens

sagsakter var eneste kilde. Det er imidlertid kommissionens opfattelse, at

det i det alt væsentligste er lykkedes at sammenstykke sagsforløbene ud fra

flere tilgængelige kilder. De spænder således meget vidt fra modpartens ek-

semplar af kontrakten og myndighedens kopi af korrespondance til hvad po-

litiet fandt under ransagning på rådhuset i foråret 2002 og hvad en medar-

bejder måtte have sikret sig af kopier til et ”privat arkiv”. Hertil kommer

ikke mindst de oplysninger, der er fremkommet under kommissionens om-

fattende vidneafhøringer.”

Det fremgår af Dan Lynge-kommissionens beretning, side 40 f., at det både

for kommissionen og for de involverede myndigheder har været forbundet

med store vanskeligheder at fremfinde eventuelt materiale, der kunne belyse

de forhold, der er omfattet af undersøgelsen. Kommissionen peger i den for-

bindelse bl.a. på, at den centrale genstand for undersøgelsen er politiets kon-

takt til en meddeler, og at det følger af forholdets natur, at der kun i begræn-

set omfang vil være direkte

–

ikke-anonymiserede

–

skriftlige optegnelser

om en sådan kontakt. Eventuelle modtagne oplysninger, som har været

brugbare i relation til bestemte sager kan have indgået i disse uden nærmere

kildeangivelse, og oplysninger, som ikke har været brugbare

–

eller som i

forvejen har været politiet bekendt

–

er enten ikke blevet optegnet eller vil

være blevet destrueret. En almindelig journalsøgning vil derfor sjældent

bringe oplysninger frem, der kan henføres til en bestemt navngiven medde-

ler.

Dan Lynge-kommissionen anfører dog på side 41 i beretningen, at det alli-

gevel har været muligt at give en beskrivelse af begivenhedsforløbet i kon-

takten mellem Dan Lynge og politiet, som ikke alene er baseret på mundt-

lige forklaringer, navnlig fordi Dan Lynges kontaktperson inden for politiet

havde bevaret en række båndoptagelser og kopier af rapporter m.v. fra peri-

oden, som kunne suppleres af kommissionens forespørgsler og indhentelse

af skriftlige redegørelser.

Blekingegade-kommissionen anfører på side 52 i sin beretning, at indhen-

telsen af materiale fra andre myndigheder end PET har været præget af, at

det er mange år siden, at forholdene omfattet af kommissoriet fandt sted.

Kommissionen konstaterede således, at akterne i de forskellige sager i vidt

omfang har været ufuldstændige, og i visse tilfælde har de relevante sager

været bortkomne eller destruerede. På side 52 ff. i beretningen gennemgår

kommissionen navnlig indsamlingen af materiale fra Københavns Politi, og

det anføres herom afslutningsvis på side 55, at kommissionen har haft fri

adgang til det kælderrum i Københavns Politi, hvor alt materiale fra Blekin-

gegade-sagen opbevares. Det anføres endvidere, at det har kunnet konstate-

res, at en væsentlig del af de manglende sagsakter fra de oprindelige efter-

forskningssager derved har kunnet identificeres, men at ikke alle akter har

kunnet findes. Kommissionen bemærker, at den ikke har fundet tegn på, at

de manglende akter er fjernet i tilknytning til PET-kommissionens eller Ble-

kingegade-kommissionens undersøgelser eller på et tidligere tidspunkt med

det formål at vanskeliggøre en eventuel senere undersøgelse. Afslutningsvis

anfører kommissionen, at det er dens opfattelse, at de manglende akter navn-

lig har betydning for fastlæggelsen af visse nærmere angivne forløb, hvorfor

kommissionens undersøgelse af de nævnte forhold må ses i lyset heraf.

Skattesagskommissionen anfører på side 27 i sin beretning, at kommissio-

nen ved brev af 23. april 2012 anmodede BT om at udlevere navnet på kilden

til de oplysninger om sagen, som BT bragte den 8. september 2011, men at

BT den 6. juni 2012 svarede, at man ikke ville oplyse om kildegrundlaget

for artiklen. Det bemærkes hertil, at kommissionen ikke udtaler sig nærmere

om de mulige konsekvenser heraf for kommissionens undersøgelse.

Det bemærkes for en ordens skyld, at Justitsministeriet ikke kan udelukke,

at der ved gennemgangen af beretningerne fra de hidtidige undersøgelses-

kommissioner kan være overset eksempler på problemer med manglende

adgang til væsentligt materiale.