Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt
1895676_0001.png
Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 328
Offentligt
12. januar 2018
Vurdering af terrortruslen mod Danmark
Sammenfatning
CTA vurderer, at terrortruslen mod Danmark er alvorlig. Truslen kommer i første ræk-
ke fra militant islamisme og udgår fra både mænd og kvinder. Konflikten i Syrien og
Irak og gruppen, der kalder sig Den Islamiske Stat (IS), er de væsentligste faktorer i
trusselsbilledet.
Angreb med simple midler og kort planlægning er den mest sandsynlige form for ter-
rorangreb i Danmark. Den militære indsats i Syrien og Irak reducerer IS’ kapacitet til
at kunne dirigere større komplekse angreb i Vesten og til at rekruttere fremmedkrige-
re. Mange fremmedkrigere vil blive og kæmpe, men nogle vil søge mod Europa. Ad-
gangen til Europa begrænses dog af øgede sikkerhedstiltag, som styrket kontrol af
EU’s grænser. Kun en mindre del af de danske udrejste ventes at vende hjem.
IS og andre militante islamister vil forsat gennem propaganda og på anden vis under-
støtte og inspirere til simple terrorangreb mod Vesten. Antallet af angreb i Vesten er
øget fra 2016 til 2017. CTA vurderer, at radikalisering som følge af militant islamistisk
ideologi og propaganda vil have en vedvarende effekt på trusselsbilledet, uagtet situa-
tionen for IS i Syrien/Irak.
Terrortruslen i Danmark udgår i første række fra enkeltpersoner eller mindre grupper,
der opholder sig i Danmark eller i et naboland. Truslen kan udgå fra radikaliserede
personer i islamistiske miljøer, fra flygtninge og migranter eller fra andre grupper.
Grundet voldsparathed er radikalisering af personer i fængsler eller af personer i kri-
minelle miljøer med adgang til våben særligt bekymrende.
CTA vurderer, at angreb i Danmark kan rettes mod ubeskyttede civile mål, herunder
steder, hvor mange mennesker er samlet, og transportinfrastruktur, sikkerhedsmyn-
digheder og andre myndigheder, opfattede krænkere af islam samt jødiske mål.
CTA vurderer, at terrortruslen fra politisk ekstremistiske miljøer i Danmark er be-
grænset, men at truslen fra personer med sympati for højreekstremisme er øget.
Truslen herfra kan rette sig mod religiøse mindretal, asylcentre, flygtninge, migranter
samt mod udvalgte politikere og berørte myndigheder.
Side 1 af 10
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 668: Spm. om ministeren kan oplyse antallet af danske statsborgere blandt de såkaldte fremmedkrigere, til beskæftigelsesministeren
1895676_0002.png
Udviklingen i det globale trusselsbillede
Det globale trusselsbillede påvirkes fortsat i høj grad af militant islamistiske grupper i
udlandet
1
. Konflikten i Syrien og Irak og gruppen, der kalder sig Den Islamiske Stat
(IS)
2
, er fortsat de væsentligste faktorer i det aktuelle trusselsbillede.
Den militære indsats mod IS i Syrien og Irak har reduceret gruppens kapacitet. Målet
om kontrol med større områder og om et ”kalifat” er ikke opgivet, og IS vil fortsat an-
gribe lokale modstandere i regionen. ”Kalifatet” antager samtidig en mere abstrakt
karakter, og militant islamistisk propaganda opfordrer til, at man støtter ”kalifatet”
ved at begå angreb i sit hjemland, især i Vesten.
CTA vurderer, at IS’ kapacitet til at kunne dirigere store, mere komplekse angreb i
Vesten, som i Paris i 2015 og Bruxelles i 2016, er reduceret. IS kan dog fortsat både
dirigere og understøtte angreb i Vesten, ligesom gruppens propaganda kan inspirere
personer og grupper i Vesten til at begå terror.
Mange europæiske fremmedkrigere vil blive og kæmpe for IS eller andre militant is-
lamistiske grupper i Syrien/Irak, men det militære pres betyder, at et stigende antal
vil søge at forlade konfliktzonen. CTA vurderer, at de vil søge at tilslutte sig militant
islamistiske grupper i f.eks. Afghanistan, Nordafrika eller Sydøstasien, eller vende til-
bage til deres hjemlande, hvilket kan øge terrortruslen i Europa. Det er dog forbundet
med mange vanskeligheder at forlade konfliktzonen.
IS har anvendt flygtninge- og migrantstrømmen til at sende personer til Europa for at
begå terror. CTA vurderer, at dette er gjort vanskeligere af øgede sikkerhedstiltag,
såsom den styrkede kontrol af EU’s grænser, men at det stadig er muligt at komme til
Europa f.eks. med stjålne eller falske rejsedokumenter via tredjelande.
Al-Qaida (AQ) har fortsat ambitioner om at angribe Vesten. AQ’s kapacitet findes i før-
ste række hos grupper i Nord-, Vest- og Østafrika samt i Yemen, der primært har et
lokalt fokus. AQ har også opbygget en betydelig tilstedeværelse i Syrien, der kan ud-
gøre en trussel mod Vesten.
Militante islamister udnytter krypteringsteknologier til at sprede propaganda og kom-
munikere om angrebsplanlægning. Propaganda fra IS og AQ suppleres i stigende om-
For en uddybende gennemgang af forhold i det globale trusselsbillede af betydning for terrortruslen fra udlandet, se
Efterretningsmæssig Risikovurdering 2017 fra Forsvarets Efterretningstjeneste på
http://fe-ddis.dk.
2
Gruppen benævnes tillige ISIL (Den Islamiske Stat i Irak og Levanten) og ISIS (Den Islamiske Stat i Irak og Syrien),
ligesom også den arabiske forkortelse Da’esh anvendes.
1
Side 2 af 10
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 668: Spm. om ministeren kan oplyse antallet af danske statsborgere blandt de såkaldte fremmedkrigere, til beskæftigelsesministeren
fang af propaganda fra sympatisører uden formel tilknytning til grupperne. Samtidig
opfordres der til angreb på stadig flere typer af civile mål med stadig nye angrebsme-
toder, herunder metoder afprøvet i en konfliktzone. Det udfordrer myndighedernes
mulighed for at opstille modforanstaltninger. Militante grupper, i særlig grad IS, for-
søger at skabe et overdrevet billede af deres kapacitet ved at påtage sig ansvar for
angreb i Vesten, de ikke står bag.
Den fortsatte propaganda, muligheden for flere hjemvendte fremmedkrigere og fra-
vær af områder, hvortil militante islamister kan udrejse, har øget terrorpresset mod
Europa og Vesten. Antallet af gennemførte angreb i Vesten i 2017 fra militante islami-
ster er højere end i 2016. Der var i 2017 over seks angreb og angrebsforsøg i gen-
nemsnit per måned. Angreb rettes især mod civile mål og mod sikkerhedsmyndighe-
der. Militante islamister anser stadig den internationale flytrafik, herunder lufthavne,
for at være et særligt attraktivt mål.
Angreb i Europa gennemføres alt overvejende af enkeltpersoner, der ikke har været i
en konfliktzone. Angrebet i Barcelona i august 2017 viste, at der i Europa også er ka-
pacitet til at danne angrebsceller, der kan operere uden at blive opdaget af myndig-
hederne. I nogle angreb fandt planlægningen sted i et andet land. Angreb i ét land,
der er planlagt i et andet, kan være særligt vanskelige at afværge.
Gerningsmændene til angreb i Europa har i mange tilfælde været kendt af sikker-
hedsmyndighederne i forvejen for at nære sympati for militant islamisme. Der har og-
så været tilfælde, hvor personer gennemgik en meget hurtig radikalisering eller har
haft psykiske eller andre personlige problemer. Siden efteråret 2015 har en række
personer indrejst med flygtningestrømmen været involveret i angreb, herunder afviste
asylansøgere.
Blandt højre- og venstreekstremistiske miljøer i Europa findes der vilje til voldsanven-
delse. Der har siden 2015 været en række tilfælde af angreb, trusler og vold mod
bl.a. flygtninge, asylcentre, religiøse mindretal og politiske modstandere, begået af
personer med højreekstreme sympatier.
Terrortruslen mod Danmark
CTA vurderer, at terrortruslen mod Danmark fortsat er alvorlig. Det betyder, at der er
personer med intention om og kapacitet til at begå terrorangreb i Danmark. Angreb
kan finde sted uden, at der på forhånd foreligger efterretningsmæssige indikationer
herpå. Risikoen for at blive offer for et terrorangreb i Danmark er fortsat begrænset.
Side 3 af 10
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 668: Spm. om ministeren kan oplyse antallet af danske statsborgere blandt de såkaldte fremmedkrigere, til beskæftigelsesministeren
CTA vurderer, at terrortruslen mod Danmark overvejende kommer fra personer med
sympati for militant islamisme. Disse motiveres af en opfattelse af, at islam er under
angreb fra Vesten, og at Danmark er et legitimt mål som følge af Danmarks aktive
udenrigs- og sikkerhedspolitik, herunder deltagelsen i den internationale koalition mod
IS, samt opfattede krænkelser af islam, såsom tegningesagen.
CTA vurderer, at terrortruslen i første række udgår fra enkeltpersoner eller mindre
grupper, der opholder sig i Danmark eller i et naboland. Angreb med simple midler og
kort planlægning er den mest sandsynlige angrebsform. Der eksisterer dog fortsat
også en trussel mod Danmark fra komplekse angreb, dirigeret af militant islamistiske
grupper i udlandet omend denne er reduceret.
Radikalisering
Uagtet situationen for IS i Syrien/Irak, vurderer CTA, at militant islamistisk ideologi og
propaganda vil have en vedvarende betydning for trusselsbilledet, som følge af den
radikaliserende effekt, den kan have.
Særligt socialt marginaliserede og sårbare unge, herunder personer, der kan være
indrejst til Danmark som flygtninge, kan være sårbare over for radikalisering. Bestem-
te gruppeformationer i islamistiske miljøer, både fysiske og virtuelle fællesskaber på
sociale medier samt i form af kriminelle bander, kan ligeledes skabe grobund for radi-
kalisering i militant islamistisk retning. Militant islamisme kan i nogle sammenhænge
antage karakter af eller styrke en allerede eksisterende modkultur og øge risikoen for,
at nogle personer tyer til vold. Radikalisering af personer i kriminelle miljøer med ad-
gang til våben er i denne sammenhæng særligt bekymrende.
CTA vurderer, at der i de kommende år vil være en skærpet risiko for radikalisering af
indsatte i fængsler, da et voksende antal personer vil komme til at afsone domme re-
lateret til terror og derved ville kunne påvirke medfanger i militant islamistisk retning.
Personer og miljøer i Danmark
CTA vurderer, at der er personer og grupper i islamistiske miljøer i Danmark, der ak-
tivt søger at fremme en militant islamistisk dagsorden. Det sker bl.a. ved udbredelse
af propaganda, radikalisering og rekruttering af nye personer til miljøet. Sådanne ak-
tiviteter finder typisk sted i lukkede fora, hovedsageligt baseret i eller omkring de
større byer samt på internettet. Der er også personer i Danmark, der er involverede i
facilitering af bl.a. økonomiske midler og materiel til konfliktzoner.
Side 4 af 10
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 668: Spm. om ministeren kan oplyse antallet af danske statsborgere blandt de såkaldte fremmedkrigere, til beskæftigelsesministeren
CTA vurderer, at opbakningen til IS i islamistiske miljøer i Danmark er mindre udtalt
end tidligere. AQ har været overskygget af IS, men nyder stadig opbakning blandt
personer i Danmark. Opbakningen til AQ kan udbredes, efterhånden som IS svækkes.
De islamistiske miljøer optræder generelt mindre synlige end tidligere. Rekruttering til
miljøerne foregår på tværs af etniske skel og involverer fortrinsvis yngre mænd. Der
er dog også kvinder, der spiller en aktiv og selvstændig rolle i islamistiske miljøer i
Danmark, og som kan have en radikaliserende indflydelse på andre kvinder, på mænd
og på deres egne børn.
CTA vurderer fortsat, at der udgår en terrortrussel fra personer med tilknytning til is-
lamistiske miljøer. Truslen kan være i form af angreb, der gennemføres af en enkelt-
person eller af en mindre gruppe af personer. CTA vurderer, at personer i Danmark,
der har kontakter til personer i udlandet med kapacitet til og intention om at begå ter-
ror, kan blive involveret i planlægning eller virke som operatører i eller støttenetværk
for angreb. Truslen mod Danmark kan blive skærpet af tilstedeværelsen af personer
med lokalkendskab til Danmark hos militant islamistiske grupper i udlandet.
CTA vurderer herudover, at der blandt flygtninge og migranter, som er ankommet til
Europa og Danmark, kan være personer, der kan udgøre en terrortrussel, enten som
følge af direkte forbindelse til militant islamistiske grupper i udlandet eller som følge
af radikalisering. En sådan trussel mod Danmark kan tillige udgå fra flygtninge og mi-
granter, der opholder sig i andre lande end Danmark.
Afviste asylansøgere har været involverede i flere angreb i Europa. CTA vurderer, at
afslag på asyl kan være medvirkende til en eventuel radikaliseringsproces eller være
en udløsende faktor for anvendelsen af vold, der kan have karakter af terror.
Udrejste og hjemvendte fra Syrien/Irak
CTA vurderer, at der fra Danmark siden sommeren 2012 er udrejst mindst 150 perso-
ner til Syrien/Irak, der vurderes at have opholdt sig hos militant islamistiske grupper.
Tallet kan være højere. Antallet af personer, der udrejser til Syrien/Irak, har siden
2014 været faldende, og der har det seneste år været meget få udrejste. CTA vurde-
rer dog, at der fortsat er personer med tilknytning til islamistiske miljøer i Danmark,
der nærer ønske om at udrejse til konfliktzoner.
Langt hovedparten af de udrejste til Syrien/Irak er yngre mænd, men flere kvinder er
udrejst de seneste år. Kvinder udgør nu hver syvende af det samlede antal danske
Side 5 af 10
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 668: Spm. om ministeren kan oplyse antallet af danske statsborgere blandt de såkaldte fremmedkrigere, til beskæftigelsesministeren
udrejste og næsten halvdelen af dem, der nu befinder sig i konfliktzonen. Nogle udrej-
ste kvinder har medbragt børn til konfliktzonen, og nogle har fået børn dernede.
Antallet af personer, der vender tilbage til Danmark fra Syrien/Irak, falder fortsat.
CTA vurderer, at lidt over en tredjedel af dem, der har været udrejst, nu befinder sig i
Danmark. Godt en femtedel er stadig i konfliktzonen. Mindst en fjerdedel formodes
dræbt. De øvrige befinder sig i forskellige tredjelande.
Det militære pres på IS øger også presset på danske udrejste. Mange radikaliserede
udrejste vurderes at ville blive og fortsætte kampen, men udviklingen har medført, at
flere ønsker at vende tilbage til Danmark eller rejse til andre lande. CTA vurderer dog,
at det er svært at forlade konfliktzonen og komme videre til Europa. Flere udrejste har
ikke længere deres pas eller opholdstilladelse, og det er mindre attraktivt at vende
tilbage til Danmark på grund af udsigten til strafforfølgelse. CTA vurderer, at en min-
dre del af de danske udrejste, der befinder sig i konfliktzonen nu, vil vende tilbage til
Danmark.
Langt størstedelen af udrejste fra Danmark har været i Syrien/Irak i over to år. CTA
vurderer, at personer, der har opholdt sig hos militant islamistiske grupper som IS,
har opnået kapacitet til terror og kan være særligt radikaliserede, brutaliserede og
voldsparate ved deres hjemkomst. Dette gælder i særlig grad for mænd, men også for
kvinder. CTA vurderer, at selv få personer, der måtte vende hjem, kan udgøre en ter-
rortrussel mod Danmark. Det kan også øge truslen mod danske interesser i udlandet,
hvis sådanne personer rejser til andre lande. Hjemvendte fremmedkrigere til andre
europæiske lande kan tillige udgøre en trussel mod Danmark.
CTA vurderer, at hjemvendte fremmedkrigere kan bidrage til radikalisering af perso-
ner og miljøer i Danmark samt af andre kriminelle under en eventuel afsoning.
CTA vurderer, at truslen fra hjemvendte fremmedkrigere kan vise sig efter kort tid,
men også være latent og først komme til udtryk senere, f.eks. efter en udløsende be-
givenhed. Dette kan også gøre sig gældende for mindreårige, der måtte have opholdt
sig sammen med deres forældre hos militante islamister i konfliktzonen.
Mål og kapacitet
Militant islamistiske opfordringer til angreb mod tilfældige civile mål i Vesten påvirker
også terrortruslen i Danmark mod ubeskyttede civile mål så som steder og arrange-
menter, hvor mange mennesker er samlet, samt mod transportinfrastruktur, herunder
Side 6 af 10
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 668: Spm. om ministeren kan oplyse antallet af danske statsborgere blandt de såkaldte fremmedkrigere, til beskæftigelsesministeren
luftfarten. CTA vurderer, at militante islamister herudover fortsat vil søge at ramme
symbolmål, i første række sikkerhedsmyndigheder, men også andre myndighe-
der/myndighedspersoner, personer, institutioner og begivenheder, der kan opfattes
som islamkrænkende, samt jødiske mål.
CTA vurderer, at personer i Danmark kan blive inspireret af terrorangreb i andre vest-
lige lande til at gennemføre lignende angreb i Danmark, både hvad angår valg af mål
og fremgangsmåde. CTA vurderer, at et gennemført angreb i sig selv kan være med
til at inspirere personer til angreb, og at mange angreb over en kortere periode kan
øge denne påvirkning. Ud over personer med sympati for militant islamisme kan dette
påvirke andre, f.eks. psykisk ustabile personer, til at begå en voldshandling, der kan
karakteriseres som terror.
CTA vurderer, at terrortruslen i første række udgår fra mænd, men at også kvinder
kan spille en operativ rolle i terrorangreb. CTA vurderer, at angreb udført af kvinder i
andre vestlige lande kan inspirere kvindelige militante islamister i Danmark.
Personer uden erfaring fra en konfliktzone, som er inspireret af militant islamistisk
propaganda eller understøttet af militante islamister, begår typisk simple angreb med
lettilgængelige midler med en kort planlægningsfase. Angrebene gennemføres ofte
alene eller i en mindre gruppe i gerningsmændenes nærområde. Der anvendes stadig
nye, simple fremgangsmåder i angrebene. Der kan også i Danmark gennemføres an-
greb med flere angribere og mod flere mål.
CTA vurderer, at personer, der har opnået kapacitet i Syrien/Irak eller fra f.eks. kri-
minelle miljøer, kan gennemføre simple angreb med større effekt samt serieangreb,
hvor en person eller gruppe foretager flere angreb i forlængelse af hinanden. Stærk
radikalisering og forråelse af gerningsmanden kan øge brutaliteten i terrorangreb.
CTA vurderer, at der i Danmark eksisterer kapacitet til at gennemføre terrorangreb
med lettilgængelige våben såsom stikvåben, skydevåben, ved ildspåsættelse samt
med mindre hjemmelavede bomber eller andre forhåndenværende midler. Sådanne
simple angreb kan gennemføres spontant eller efter kort planlægning. Angreb i en
række byer i Europa, hvor lastbiler og andre køretøjer er anvendt mod store menne-
skemængder, viser, at et simpelt angreb kan have stor skadevirkning.
CTA vurderer, at militante islamister i Danmark kan gennemføre angreb med simple
kemiske materialer, som f.eks. ætsende væsker. Militant islamistiske grupper kan
Side 7 af 10
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 668: Spm. om ministeren kan oplyse antallet af danske statsborgere blandt de såkaldte fremmedkrigere, til beskæftigelsesministeren
gennem vidensdeling og instruktion øge kapaciteten hos personer i Vesten til at begå
terrorangreb med kemiske stoffer, som fremstilles af tilgængelige kemiske materialer.
CTA vurderer, at der i Danmark fortsat er begrænset kapacitet til at udføre terroran-
greb med egentlige kemiske kampstoffer, som sennepsgas eller sarin.
CTA vurderer, at der er meget begrænset kapacitet til at udføre terrorangreb med bio-
logisk og radioaktivt materiale. CTA vurderer, at der ikke findes kapacitet til at gen-
nemføre terrorangreb med nukleart materiale i Danmark.
CTA vurderer, at der i Danmark er kapacitet til at kunne anvende droner til simple
angreb, til rekognoscering eller til at skræmme, men at militante islamisters kapacitet
til alvorlig skadevoldende aktivitet med anvendelse af droner er begrænset.
CTA vurderer, at militant islamistiske grupper ikke har kapacitet til at gennemføre
målrettede og ødelæggende cyberangreb på IT- og teleinfrastruktur, som kan have
samfundsmæssige konsekvenser for Danmark, men at de søger at tilegne sig en så-
dan kapacitet. CTA vurderer, at militant islamistiske grupper fortsat gennem simpel
cyber-chikane og hacking vil søge at give en overdreven opfattelse af deres kapacitet.
For de nævnte områder gælder, at kapaciteten til at begå terror kan øges, hvis der
gennem rekruttering eller radikalisering af nøglepersoner kan skaffes særlig viden
og/eller adgang.
Andre terrortrusler
CTA vurderer, at de politiske, etniske og religiøse dimensioner af konflikterne i bl.a.
Syrien og Irak kan føre til konfrontation mellem personer med tilknytning til de berør-
te grupper i Danmark, der kan udvikle sig til vold. CTA vurderer dog, at terrortruslen i
Danmark som følge af sådanne konfrontationer er begrænset.
I Danmark findes der venstre- og højreekstremistiske miljøer, som er parate til at an-
vende vold for at fremme deres dagsorden. CTA vurderer, at der i disse miljøer sker
en påvirkning gennem radikaliserende propaganda på bl.a. sociale medier og gennem
kontakt til grupper i udlandet. CTA vurderer, at der udgår en begrænset terrortrussel
fra personer i venstre- og højreekstremistiske miljøer.
Blandt personer med højreekstremistiske sympatier, er der et fortsat fokus på flygt-
ningesituationen og indvandring generelt. CTA vurderer, at der særligt blandt perso-
ner med højreekstremistiske sympatier findes en øget kapacitet og/eller adgang til
Side 8 af 10
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 668: Spm. om ministeren kan oplyse antallet af danske statsborgere blandt de såkaldte fremmedkrigere, til beskæftigelsesministeren
våben samt hensigt til voldsanvendelse, og at truslen fra personer med sympati for
højreekstremisme er øget. CTA vurderer, at truslen kan rette sig mod religiøse min-
dretal, asylcentre, flygtninge og migranter samt mod udvalgte politikere og berørte
myndigheder.
Venstreekstremistisk vold kan være rettet mod politiske modstandere samt mod or-
ganisationer og virksomheder, som miljøerne tillægger symbolsk værdi. CTA vurderer,
at aktioner fra højreekstremister kan føre til modreaktioner, i første række fra perso-
ner i det venstreekstremistiske miljø i Danmark.
Sociale medier anvendes i stigende grad til at fremsætte truende og fjendtlige be-
mærkninger, herunder over for offentlige personer, og til at sprede rygter og falske
nyheder. Mens hovedparten af disse ytringer ikke fører til konkret angrebsplanlæg-
ning, vurderer CTA, at sådanne tilkendegivelser kan påvirke visse psykisk uligevægti-
ge eller meget påvirkelige personer til at begå vold, der har karakter af terror.
Terrortruslen mod danskere og danske interesser i udlandet
CTA vurderer, at der er en terrortrussel mod danske interesser i udlandet. Det gælder
især i lande eller regioner uden for Vesten, hvor militante islamister har kapacitet, har
erklæret loyalitet over for IS eller AQ eller har særligt fokus på Danmark. Et øget an-
tal tilbagevendte fremmedkrigere til lande i Mellemøsten, Nord- og Vestafrika, Cen-
tral-, Syd- og Sydøstasien kan øge truslen mod vestlige mål i disse lande. Militante
islamister i udlandet kan øge fokus på angreb mod lokale vestlige, herunder danske,
mål i takt med, at det bliver sværere at komme til konfliktzoner som Syrien/Irak.
CTA vurderer, at truslen kan rette sig mod vestlige interesser, såsom diplomatiske
repræsentationer, virksomheder, NGO’er, journalister og turister. Angreb i de seneste
år på hoteller og andre turistmål viser, at turister og lokaliteter, hvor vesterlændinge
opholder sig, fortsat er af interesse for militante islamister. CTA vurderer dog, at ter-
rortruslen mod danske turister som udgangspunkt ikke adskiller sig fra truslen mod
andre vestlige turister.
Danske diplomatiske repræsentationer og anden dansk tilstedeværelse i udlandet,
herunder ansatte i danske firmaer, kan opfattes som symbolske mål, der giver mulig-
hed for at ramme Danmark uden at foretage angreb i Danmark. Danske repræsentati-
oner kan tillige blive mål for terrorangreb, fordi de kan opfattes som mindre sikrede
end eksempelvis større vestlige landes repræsentationer. Derudover kan man som
dansker blive tilfældigt ramt af terror i udlandet, såfremt man opholder sig steder, der
Side 9 af 10
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 668: Spm. om ministeren kan oplyse antallet af danske statsborgere blandt de såkaldte fremmedkrigere, til beskæftigelsesministeren
1895676_0010.png
kan udgøre lokale terrormål, såsom store menneskemængder, udvalgte turistmål eller
særlige myndighedsbygninger. Dette gælder også ved ophold i vestlige lande.
CTA vurderer, at terrortruslen mod danske interesser i udlandet kan ændre sig med
kort varsel i situationer, hvor forhold eller handlinger i Danmark udnyttes af militante
islamister eller andre til at skabe negativ opmærksomhed om Danmark. Sociale medi-
er kan spille en væsentlig rolle i hurtig, global spredning heraf.
CTA vurderer, at bortførelsestruslen, der er knyttet til terrortruslen, er størst i områ-
der, hvor militant islamistiske grupper er aktive, herunder i konfliktzoner og i disses
nærområder. Bortførelser indgår som en del af militant islamistiske gruppers finansie-
ringsgrundlag og propaganda. Risikoen for bortførelser kan stige i en situation, hvor
militant islamistiske grupper, som IS i Syrien/Irak, mister andre finansieringskilder.
CTA vurderer, at angreb mod danske mål i udlandet kan finde sted under anvendelse
af simple og lettilgængelige midler, men at der tillige kan gennemføres større og mere
komplekse angreb, herunder bombeangreb, særligt i lande hvor militant islamistiske
grupper besidder sådan kapacitet.
Man kan holde sig orienteret om særlige landerisici i Udenrigsministeriets rejsevejled-
ninger på
www.um.dk.
Militant islamisme
er en fortolkning af islamistisk
ideologi, der legitimerer anvendelse af vold for at opnå
politiske, religiøse eller ideologiske mål.
Trusselsniveauer
Meget alvorlig
Der er en specifik trussel. Der
Radikalisering
er en dynamisk proces, hvor et
individ i stigende grad accepterer anvendelse af
vold til at opnå politiske, religiøse eller ideologi-
ske mål.
er kapacitet, hensigt, planlæg-
ning og mulig iværksættelse.
Alvorlig
Der er en erkendt trussel.
Der er kapacitet, hensigt og
Typer af angreb
Inspireret:
Gerningsmændene er inspireret af
militant islamisme og planlægger angreb på egen
hånd.
Generel
Der er en generel trussel. Der
er kapacitet og/eller hensigt og
mulig planlægning.
planlægning.
Begrænset
Der er en potentiel trussel. Der
er
en
begrænset
kapacitet
Understøttet:
Gerningsmændene er i kontakt
med én eller flere personer, der opildner, vejle-
der eller på anden vis støtter angrebsplaner.
Ingen
Der er ingen indikationer på en
trussel. Der er ikke erkendt
kapacitet eller hensigt.
og/eller hensigt.
Dirigeret:
Et angreb sanktioneres og/eller
planlægges tæt på en terrorgruppes ledelse.
Side 10 af 10