Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt
1887690_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
2. maj 2018
Politikontoret
Hanna Giørtz Behrens
2018-0030-0959
706550
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 572 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. april 2018. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Peter Kofod Poulsen (DF).
Søren Pape Poulsen
/
Lene Steen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 582: Spm. om, hvilke procedurer og praksis, der anvendes i anklagemyndigheden/statsadvokaturen i forbindelse med vurdering og afgørelse om henholdsvis strakstilhold, tilhold-/opholdsforbudssager i sager, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 572 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for politiets og anklagemyndighedens
procedure og praksis med hensyn til strakstilhold?”
Svar:
1.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Betingelserne
for at meddele tilhold, strakstilhold og opholds-
forbud er fastsat i tilholdsloven.
Rigsadvokaten har fastsat nationale retningslinjer for behand-
ling af sager om tilhold mv. i Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet
om tilhold, opholdsforbud og bortvisning. Retningslinjerne, der
blandt andet er baseret på forarbejderne til tilholdsloven, inde-
holder en gennemgang af betingelserne for at meddele tilhold
mv. Afsnittet indeholder endvidere retningslinjer for anklage-
myndighedens og politiets behandling af sager om tilhold mv.
Der kan i medfør af tilholdslovens § 2 a gives et strakstilhold,
hvis en person med rimelig grund er mistænkt for at krænke en
anden, hvis der er bestemte grunde til at antage, at personen fort-
sat vil krænke den anden, og hvis personen ikke har en rimelig
interesse i at kontakte den anden.
Det vil bero på et konkret skøn, om der i den enkelte sag fore-
ligger tilstrækkelige oplysninger til at opfylde mistankegrundla-
get.
Efter § 2, stk. 2, kan et tilhold endvidere gives, hvis der er be-
grundet mistanke om, at en person har begået en overtrædelse af
straffelovens bestemmelser om drab, røveri, frihedsberøvelse,
vold, brandstiftelse, voldtægt eller anden seksualforbrydelse, og
den forurettede eller dennes nærmeste efter lovovertrædelsens
grovhed ikke skal tåle kontakt mv. med den pågældende.
Der kan endelig gives tilhold efter § 2, stk. 3, hvis en person
med rimelig grund mistænkes for at have begået eller forsøgt at
begå en overtrædelse af straffelovens § 260, stk. 2, om ulovlig
tvang ved at tvinge en anden til ægteskab eller en religiøs vielse
uden borgerlig gyldighed. Et tilhold efter § 2, stk. 3, er ikke be-
tinget af en forudgående fredskrænkelse, eller at der er bestemte
grunde til at frygte fortsat krænkelse. Der skal endvidere ikke
foretages en selvstændig vurdering af den konkrete overtrædel-
ses grovhed.
2
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 582: Spm. om, hvilke procedurer og praksis, der anvendes i anklagemyndigheden/statsadvokaturen i forbindelse med vurdering og afgørelse om henholdsvis strakstilhold, tilhold-/opholdsforbudssager i sager, til justitsministeren
Der kan, jf. § 4 i tilholdsloven, gives et opholdsforbud, når be-
tingelserne for at give et tilhold efter lovens § 2 er opfyldt. End-
videre er det en betingelse, at der er tale om oftere gentagen
krænkelse (i form af fredskrænkelse eller strafbart forhold, der
kan sidestilles med fredskrænkelse), forsætlig overtrædelse af et
tilhold eller en lovovertrædelse, der kan danne grundlag for et
tilhold (grov personfarlig kriminalitet eller ulovlig tvang i for-
bindelse med ægteskab mv.) eller en bortvisning. Endelig skal
det være politiets vurdering, at et tilhold ikke er tilstrækkeligt til
at beskytte den forurettede.
Hvis der er meddelt et strakstilhold, skal endelig afgørelse om
tilhold eller opholdsforbud så vidt muligt træffes senest 60 dage
efter forkyndelsen af afgørelse.
Et tilhold kan ifølge tilholdslovens § 2, stk. 1, gives, hvis der er
begrundet mistanke om, at en person enten har krænket den for-
urettedes fred eller mod den forurettede har begået et strafbart
forhold, der kan sidestilles med en fredskrænkelse, og der er be-
stemte grunde til at antage, at personen fortsat vil krænke den
forurettede på den måde.
Det skal i den forbindelse vurderes, om der er begrundet mis-
tanke om, at der er begået forhold, som kan føre til et tilhold, og
at forholdene er begået af den pågældende, og om der er be-
stemte grunde til at antage, at den pågældende vil fortsætte med
at krænke den anden.
Afgørelse i sager om (straks)tilhold og opholdsforbud (og bort-
visning) træffes af politidirektøren i de enkelte politikredse. Der
foretages i hver enkelt sag en vurdering af, om betingelserne for
at meddele et tilhold mv. er opfyldt.
Politikredsen kan efter en konkret vurdering bestemme, at en
afgørelse om (straks)tilhold kan træffes af en politibetjent.
De regionale statsadvokater behandler klager over politidirektø-
rens afgørelser om (straks)tilhold, opholdsforbud og bortvis-
ning, jf. § 15, stk. 3 i tilholdsloven.
Området bliver desuden løbende fulgt af de regionale statsadvo-
kater i forbindelse med det almindelige tilsyn med politiets sags-
behandling. Det bemærkes, at statsadvokaterne i samarbejde
med politikredsene i 2017 har ført et særligt tilsyn med tilholds-
sagerne for at følge implementeringen af de nye regler. Tilsynet
vedrørte både den administrative behandling af tilholdssager og
straffesager om overtrædelse af tilhold.
De regionale statsadvokater har på baggrund af tilsynet vurde-
ret, at der i politikredsene generelt er fokus på korrekt behand-
ling af sager om tilhold, og at man har arbejdet med at forbedre
3
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 582: Spm. om, hvilke procedurer og praksis, der anvendes i anklagemyndigheden/statsadvokaturen i forbindelse med vurdering og afgørelse om henholdsvis strakstilhold, tilhold-/opholdsforbudssager i sager, til justitsministeren
kvaliteten i sagerne både for så vidt angår den administrative
behandling og for så vidt angår straffesagerne.
Rigsadvokaten oplyser endvidere, at behandling af tilholdssager
fortsat er et anklagerfagligt fokusområde i retspraksis, hvilket
vil sige, at anklagemyndigheden i relevant omfang vil søge at få
afklaret spørgsmål af mere generel betydning om navnlig straf-
niveauer i retspraksis. Statsadvokaterne agter fortsat at følge
området i forbindelse med det almindelige tilsyn med straffe-
sagsbehandlingen.
Rigsadvokaten vil sammen med Rigspolitiet se nærmere på, om
der er behov for
særlige initiativer på området.”
2.
Justitsministeriet har ligeledes til brug for besvarelsen af spørgsmålet ind-
hentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet
kan for så vidt angår politiets procedure og praksis
i forbindelse med strakstilhold oplyse, at tilhold kan gives, når
en person, som foranstaltningen skal beskytte, anmoder om det,
jf. tilholdslovens § 14. Dette gælder også strakstilhold. Hvis der
er risiko for mere alvorlige overgreb, herunder vold eller vold-
tægt og ved risiko for overgreb mod børn, kan politiet også af
egen drift indlede en sag.
Politiet skal ifølge tilholdslovens § 15 vejlede om reglerne om
tilhold, herunder strakstilhold, når der er anledning til det. Det
beror på politiets skøn, om vejledning er påkrævet.
Hvis der er udsigt til, at konflikten kan løses på en mindelig
måde, skal politiet søge denne løsning ved vejledning, dialog og
henstillinger over for parterne, medmindre den ene part har udø-
vet vold mod den anden, eller den forurettede i øvrigt har et klart
beskyttelsesbehov, f.eks. når der er tale om stalking.
Politiet kan give en formaning til den, der forfølger eller chika-
nerer en person. Dette indebærer, at politiet uformelt advarer
den pågældende om, at politiet kan give vedkommende et til-
hold, herunder strakstilhold, hvis chikanen mv. fortsætter. Poli-
tiet orienterer i den forbindelse også om konsekvenserne af et
tilhold. Formaning overvejes navnlig, så længe der endnu ikke
er fuldt tilstrækkeligt grundlag for at give et strakstilhold, tilhold
mv., og når der er grund til at tro, at den indklagede vil ændre
sin adfærd som følge af en formaning.
Når politiet træffer afgørelse om strakstilhold, herunder afgø-
relse om ikke at meddele strakstilhold, på baggrund af en an-
meldelse, jf. tilholdslovens § 14, skal de forvaltningsretlige reg-
ler om partshøring, skriftlighed, begrundelse og klagevejledning
iagttages.
4
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 582: Spm. om, hvilke procedurer og praksis, der anvendes i anklagemyndigheden/statsadvokaturen i forbindelse med vurdering og afgørelse om henholdsvis strakstilhold, tilhold-/opholdsforbudssager i sager, til justitsministeren
Sager om tilhold, herunder strakstilhold, skal behandles med
den fornødne hurtighed og effektivitet. I særligt grove tilfælde,
f.eks. hvor anmeldelsen angår en række uønskede henvendelser
gennem en vis tid (stalking), skal politiet være særlig opmærk-
som på at foretage en hurtig partshøring. Hvis sagen ikke kan
forventes afsluttet inden kortere tid, bør politiet underrette den
forurettede om, hvad der sker i sagen, og hvornår politiet for-
venter sagen afgjort.
Afgørelser om strakstilhold skal inden rimelig tid og så vidt mu-
ligt inden 60 dage efter forkyndelsen følges op af en endelig af-
gørelse om tilhold, opholdsforbud eller tilbagekaldelse af strak-
stilholdet, jf. tilholdslovens § 2 a, stk. 3.
Det følger af tilholdslovens § 16, at afgørelser om tilhold, op-
holdsforbud og bortvisning skal forkyndes for den pågældende.
Den pågældende skal vejledes om retten til at kræve afgørelsen
indbragt for retten.
Hvis politiet træffer afgørelse om strakstilhold, bliver afgørelsen
indberettet til Kriminalregistret (KR), efter den er forkyndt. Par-
terne skal underrettes om, at afgørelsen indberettes til KR.”
5