Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt
1864390_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
6. marts 2018
Formueretskontoret
Selina Rosenmeier
2018-0030-0790
653995
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 417 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 7. februar 2018. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Kenneth Kristensen Berth (DF)
Søren Pape Poulsen
/
Mette Kjølby Miller-Harris
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 420: MFU spm. om, hvor mange udlændinge der ejer fast ejendom (heltidsboliger og fritidsboliger) i Danmark uden at have indhentet Justitsministeriets eller Miljøministeriets tilladelse, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 417 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren redegøre for, om tilladelse til erhvervelse af fri-
tidsbolig i Danmark efter erhvervelseslovens § 1 og sommerhus-
lovens § 8 er efterkommet, hvor ønsket fra ansøgeren har været et
andet end at sikre ansøgers permanente rådighedsret over ejen-
dommen?”
Svar:
1.
Efter erhvervelseslovens § 1, stk. 1, kan personer, der ikke har bopæl i
Danmark, og som heller ikke tidligere har haft bopæl her i landet i et tidsrum
af i alt 5 år, kun med Justitsministeriets tilladelse erhverve fast ejendom her
i landet.
Formålet med erhvervelsesreglerne er at give personer, der opfylder lovens
bopælsbetingelse, fortrinsret til at købe fast ejendom her i landet. Det er med
afsæt heri, at Justitsministeriet efter praksis giver tilladelse til køb af sekun-
dærbolig, hvis ansøgeren har en særlig tilknytning til Danmark.
Vurderingen heraf baseres hovedsageligt på omfanget af ansøgerens tidli-
gere ophold i Danmark, herunder bl.a. om ansøgeren igennem en længere
periode har holdt en væsentlig del af sine ferier i Danmark.
Herudover indgår det i vurderingen af ansøgerens tilknytning, om vedkom-
mende har en særlig familiemæssig tilknytning til Danmark. Det kan f.eks.
dreje sig om, at ansøgeren har forældre eller bedsteforældre her i landet, som
vedkommende har hyppig kontakt til.
Det tillægges endvidere betydning, hvis ansøgeren har særlig sproglig eller
kulturel tilknytning til Danmark. Det kan foruden kendskab til det danske
sprog dreje sig om særligt kendskab til dansk historie, kulturliv og samfund,
f.eks. hvis ansøgeren holder sig orienteret via danske medier eller er tilknyt-
tet en dansk forening i udlandet.
Det indgår også i vurderingen, om ansøgeren har en særlig tilknytning til
den ejendom, som vedkommende ønsker at erhverve. Det kan f.eks. være
tilfældet, hvis ejendommen er eller har været i ansøgerens families eje.
Oplysninger om tidligere ferieophold og anden tilknytning til Danmark mv.
skal i relevant omfang kunne dokumenteres, f.eks. ved angivelse af navn og
2
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 420: MFU spm. om, hvor mange udlændinge der ejer fast ejendom (heltidsboliger og fritidsboliger) i Danmark uden at have indhentet Justitsministeriets eller Miljøministeriets tilladelse, til justitsministeren
kontaktoplysninger på en dansk referenceperson, der kan bekræfte de af-
givne oplysninger, eller ved fremlæggelse af dokumentation, der kan under-
støtte de afgivne oplysninger, f.eks. kopi af rejsedokumenter eller lignende.
Justitsministeriet foretager vurderingen på baggrund af de oplysninger, der
fremsendes i forbindelse med en ansøgning om køb af sekundærbolig i Dan-
mark.
Justitsministeriet har på den baggrund ikke grundlag for nærmere at rede-
gøre for, hvorvidt der har været tilfælde, hvor ønsket om at erhverve en se-
kundærbolig i Danmark
hvor Justitsministeriets tilladelse har været nød-
vendig
har været begrundet i andet end at sikre erhververen ejendomsret-
ten over den pågældende ejendom.
2.
Til brug for den del af spørgsmålet, der handler om sommerhuslovens §
8, har Justitsministeriet indhentet følgende udtalelse fra Erhvervsministe-
riet:
”Sommerhuslovens
§ 8 omhandler forskellige juridiske perso-
ners erhvervelse af fast ejendom. Ønsker for eksempel et selskab
eller en forening at erhverve fast ejendom, kræver dette en tilla-
delse, medmindre ejendommen skal anvendes til helårsbeboelse
eller i erhvervsøjemed.
Bestemmelsen er i sin tid indført for at modvirke omgåelse af
reglerne om erhvervelse af fast ejendom i Danmark til fritids-
formål. Lovgiver har ønsket at hindre muligheden for at oprette
forskellige juridiske konstruktioner, såsom et aktieselskab,
alene med det formål at erhverve en fritidsbolig/et sommerhus
og med det ene formål at sløre ejerforholdet.
Sommerhusloven gælder uanset zonestatus (land- eller byzone).
Praksis efter sommerhuslovens § 8 er restriktiv. Der gives dog
tilladelse til for eksempel en feriefond, en personaleforening el-
ler en virksomheds anskaffelse af fritidsbolig til brug som per-
sonalegode for de ansatte, såfremt betingelserne herfor skønnes
opfyldt (minimum antal beskæftigede på mellem 6 og 10 an-
satte, en klart afgrænset medarbejderskare m.m.)
Der eksisterer ikke nogen ansøgningsblanket til sommerhuslo-
ven. Såfremt tinglysningsretten skønner, at der skal indhentes
en tilladelse fra Erhvervsstyrelsen efter sommerhusloven, inden
tinglysning af et skøde på en fast ejendom kan finde sted, bliver
ansøger bedt om at henvende sig til Erhvervsstyrelsen. Er-
hvervsstyrelsen træffer herefter en afgørelse på baggrund af an-
søgers henvendelse og sagens oplysninger. Tinglysningsretten
3
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 420: MFU spm. om, hvor mange udlændinge der ejer fast ejendom (heltidsboliger og fritidsboliger) i Danmark uden at have indhentet Justitsministeriets eller Miljøministeriets tilladelse, til justitsministeren
tager på den baggrund endelig stilling til, hvorvidt tinglysning
af skødet kan godkendes.
Sommerhuslovens § 9 slår fast, at eventuelle aftaler, der er ind-
gået i strid med sommerhusloven er ugyldige, og § 10 fastsætter,
at den til enhver tid værende ejer af en ejendom skal berigtige
forhold, som er i strid med loven. Består det ulovlige forhold i
ulovlig brug af ejendommen, påhviler denne pligt tillige bruge-
ren.
Der henvises i øvrigt til erhvervsministerens besvarelse af TRU
alm. del spm. 247 af 26. januar 2018.”
4