Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt
1864760_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
7. marts 2018
Strafferetskontoret
Maria Holm
2018-0030-0744
672470
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 380 (Alm. del), som Fol-
ketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 19. januar 2018.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Søren Pape Poulsen
/
Mette Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 380: Spm. om redegørelse for, hvor stor en del af de cirka 6.600 unge, der i 2016 befandt sig i denne risikogruppe, der var omfattet af en foranstaltning efter lov om social service, til justitsministeren
1864760_0002.png
Spørgsmål nr. 380 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Det
fremgår af udspillet »Alle handlinger har konsekvenser«
(Regeringen, oktober 2017), at den målgruppe, der benævnes
Unge i risikozonen omfatter cirka 6.600 unge pr. år. Vil mini-
steren redegøre for, hvor stor en del af de cirka 6.600 unge, der
i 2016 befandt sig i denne risikogruppe, der var omfattet af en
foranstaltning efter lov om social service?”
Svar:
Som oplyst i Justitsministeriets foreløbige besvarelse af 9. februar 2018 har
Justitsministeriet anmodet Børne- og Socialministeriet om oplysninger til
brug for besvarelsen af spørgsmålet.
Børne- og Socialministeriet har herefter oplyst følgende:
”På grundlag af beregninger på registerdata vurderes det, at 36
pct. af målgruppen ”Unge i risikozonen” i 2015 var omfattet af
en social foranstaltning efter serviceloven samme år, jf. tabel 1.
Tabel 1
Unge i risikozonen omfattet af en social foranstaltning i 2015
12-17-årige
Andel med social foranstaltning, pct.
36,2
Anm.:
”Unge i risikozonen” er opgjort som
12-14-årige, der var mistænkt for en overtrædelse
af straffeloven eller øvrige særlove i 2015 samt 15-17 årige, der blev sigtet for en over-
trædelse af straffeloven eller øvrige særlove i 2015. Færdselslovovertrædelser indgår ikke.
Personer, der er sigtet/mistænkt for at have begået kriminalitet af særlig grov karakter,
indgår ikke i målgruppen. Alderen er opgjort på gerningstidspunktet. Sociale foranstalt-
ninger efter serviceloven omfatter person- og familierettede forebyggende foranstaltnin-
ger samt anbringelser uden for hjemmet i 2015. Opgørelsen omfatter også anbringelser
som led i afsoning, jf. § 78 i straffuldbyrdelsesloven, og som led i en ungdomssanktion,
jf. § 74 a i straffeloven, samt anbringelser i varetægtssurrogat, jf. § 765 i retsplejeloven.
Den sociale foranstaltning kan være iværksat efter sigtelsestidspunktet.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata.
De sociale foranstaltninger omfatter person- og familierettede
forebyggende foranstaltninger samt anbringelser uden for hjem-
met.
Det bemærkes, at det af datamæssige årsager ikke er muligt at
besvare spørgsmålet for så vidt angår 2016, hvorfor besvarelsen
er baseret på data fra 2015.”
2