Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt
1807405_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
25. oktober 2017
Databeskyttelseskontoret
Mia Schumacher
2017-0030-0349
538613
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 35 (Alm. del), som Folketingets
Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 11. oktober 2017. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Josephine Fock (ALT).
Søren Pape Poulsen
/
Jakob Lundsager
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 36: Spm. om det er lovligt, hvis en privat virksomhed (et forsikringsselskab) modtager private billeder og oplysninger fra en medarbejder om en person fra dennes lukkede facebookprofil, som medarbejderen har fået adgang til som privatperson, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 35 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren, i forlængelse af svar på REU alm. del - spørgs-
mål 919-921 (2016-17), oplyse, om det er lovligt, hvis en pri-
vatperson (ansat i et forsikringsselskab) indhenter private bille-
der og oplysninger om en anden person fra dennes lukkede face-
bookside, og efterfølgende videregiver disse private billeder og
oplysninger til sin arbejdsgiver uden den anden persons vidende
eller samtykke?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en ud-
talelse fra Datatilsynet, der har oplyst følgende:
”1. Datatilsynet lægger i det følgende til grund, at der med formule-
ringen ”lukkede Facebook-profil” og ”lukkede Facebook-side” sigtes
til den situation, hvor profilen kun er tilgængelig for personens ”ven-
ner”, dvs. en begrænset kreds af personer.
Datatilsynet henviser i øvrigt til besvarelse af REU alm. del – spørgs-
mål 919-921 (2016-2017), hvor Datatilsynet har redegjort for behand-
lingsreglerne i persondatalovens §§ 6-8 og de generelle betingelser for
behandling af personoplysninger i lovens § 5 mv.
2.
Såfremt medarbejderen ved en overtrædelse af straffeloven har fået
kendskab til personoplysningerne, må en behandling, herunder en vi-
deregivelse, efter Datatilsynets opfattelse anses for at være i strid med
persondataloven.
Hvorvidt der i øvrigt kan ske videregivelse af oplysninger fra en luk-
ket profil i overensstemmelse med persondataloven afhænger bl.a. af
formålet med videregivelsen og hvilke kategorier af personoplysnin-
ger, der er tale om.
Oplysninger på en lukket profil anses som udgangspunkt alene at være
tilgængelige for en begrænset kreds i form af ”venner”, og vil derfor
ikke umiddelbart være offentliggjort af den registrerede i persondata-
lovens forstand. Videregivelse kan derfor ikke ske på grundlag af, at
oplysninger er offentliggjort af personen selv, og en eventuel hjem-
mel skal findes i andre behandlingsregler i lovens §§ 6-8.
2
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 36: Spm. om det er lovligt, hvis en privat virksomhed (et forsikringsselskab) modtager private billeder og oplysninger fra en medarbejder om en person fra dennes lukkede facebookprofil, som medarbejderen har fået adgang til som privatperson, til justitsministeren
3.
Datatilsynet bemærker, at enhver håndtering af personoplysninger
er en behandling. En behandling kan således bl.a. være registrering,
opbevaring og videregivelse.
Den dataansvarlige skal allerede ved registreringen af personoplys-
ninger have en hjemmel til behandlingen. Ud over, at der skal være et
grundlag for at foretage behandling af personoplysninger, skal be-
handlingen endvidere være i overensstemmelse med de grundlæg-
gende generelle betingelser i persondatalovens § 5.
Vedrørende forsikringsselskabers behandling af personoplysninger
kan i øvrigt henvises til Datatilsynets afgørelse i sagen 2012-213-
0047, som er offentliggjort på tilsynets hjemmeside.
4.
Det tilføjes uddybende vedrørende persondatalovens § 5, at det føl-
ger af bestemmelsen, at indsamling af oplysninger skal ske til udtryk-
keligt angivne og saglige formål, ligesom de oplysninger, der behand-
les skal være relevante og tilstrækkelige. Oplysninger, der ikke er re-
levante, kan som udgangspunkt ikke behandles inden for rammerne af
persondatalovens § 5.”
3