Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt
1813785_0001.png
Tværministeriel arbejdsgruppe om udvisning af udenlandske rockere og
bandemedlemmer
Anbefalinger fra tværministeriel arbejdsgruppe om udvisning af udenlandske
rockere og bandemedlemmer
Som opfølgning på aftalen af 24. marts 2017 om Bandepakke III har en tværmini-
steriel arbejdsgruppe undersøgt mulighederne for i højere grad at udvise udlæn-
dinge, der deltager i rocker- og banderelaterede aktiviteter og kriminalitet.
Oktober 2017
Under indtryk af bandekonflikten har arbejdsgruppen haft fokus på betydningen
af Danmarks internationale forpligtelser for spørgsmålet om udvisning.
Nedenfor opsummeres arbejdsgruppens anbefalinger og overvejelser.
Arbejdsgruppens anbefalinger
1. Administrativ udvisning og afvisning af hensyn til den offentlige orden
Udlændingeloven indeholder forskellige muligheder for administrativt at afvise en
udlænding (på grænsen) og udvise en udlænding (når udlændingen opholder sig i
landet) med henvisning til hensynet til den offentlige orden.
Disse muligheder anvendes ikke i nævneværdigt omfang i praksis for så vidt angår
tilrejsende udenlandske rockere og bandemedlemmer, og der ses ikke at være
sket nævns- eller domstolsprøvelse af rækkevidden af mulighederne. Det er såle-
des ikke umiddelbart muligt at konstatere, om der er lovgivningsmæssige barrie-
rer for i videre omfang at foretage sådanne afvisninger og udvisninger.
Rigspolitiet og Udlændingestyrelsen vil gennem strategisk udvalgte sager og situa-
tioner inden for gældende ret afsøge mulighederne for, hvornår der kan ske afvis-
ning og udvisning med henvisning til hensynet til den offentlige orden. Det kan
f.eks. være rockere eller bandemedlemmer bosat i andre lande, som kommer til
Danmark for at medvirke til oprettelse af nye chapters eller deltage i banderelate-
rede arrangementer.
Anbefaling 1
Rigspolitiet og Udlændingestyrelsen vil med afsæt i konkrete sager afsø-
ge mulighederne for inden for gældende ret i videre omfang end i dag at
afvise og udvise rockere og bandemedlemmer (alene) af hensyn til den
offentlige orden. Viser der sig på baggrund heraf behov for lovgivnings-
initiativer, vil Udlændinge- og Integrationsministeriet tage stilling hertil. I
den forbindelse vil forholdet til Danmarks internationale forpligtelser
skulle indgå.
Familiesammenføring
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2017 - 1063
296810
Side
1/5
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 31: Spm. om, hvorfor den danske regering foregiver, at man ikke kan udvise kriminelle udlændinge, til justitsministeren
1813785_0002.png
2. Præcisering af reglerne om udvisning af kriminelle udlændinge ved dom
Det følger af udlændingeloven, at en kriminel udlænding, der er omfattet af en af
lovens udvisningsbestemmelser, skal udvises, medmindre dette med sikkerhed vil
være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.
I langt de fleste udvisningssager er det artikel 8 i Den Europæiske Menneskeret-
tighedskonvention (herefter EMRK) om retten til respekt for privatliv og familieliv
og retspraksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (herefter EMD),
som sætter grænserne for, om der kan ske udvisning.
Vurderingen af, om det med sikkerhed vil være i strid med EMRK artikel 8 at udvi-
se, foretages af retten efter en konkret vurdering på baggrund af praksis fra EMD.
Lovgivningsmagten har ikke fastsat nærmere retningslinjer for denne vurdering.
Arbejdsgruppen anbefaler, at lovgivningsmagten med respekt for magtens trede-
ling påtager sig et større ansvar for at fastlægge, under hvilke omstændigheder
udlændinge kan udvises, selv om dette indebærer en risiko for, at EMD i forbin-
delse med prøvelsen af en konkret sag vil kunne nå frem til, at det ikke efter
EMRK artikel 8 var muligt at udvise den pågældende.
Det er arbejdsgruppens vurdering, at dette i et vist
om end begrænset
omfang
kan medvirke til, at flere kriminelle udlændinge udvises.
Anbefaling 2
Ændring af udlændingeloven, så det i lovbemærkningerne med udgangs-
punkt i praksis fra EMD fastlægges, under hvilke omstændigheder ud-
lændinge i almindelighed kan udvises, selv om dette indebærer en risiko
for, at EMD i forbindelse med prøvelsen af en konkret sag vil kunne nå
frem til, at det ikke efter EMRK artikel 8 var muligt at udvise den pågæl-
dende.
3. Betinget udvisning
I udlændingeloven er det understreget, at det kun er Danmarks internationale
forpligtelser, der kan føre til, at en kriminel udlænding ikke udvises af Danmark,
hvis den begåede kriminalitet isoleret set er omfattet af en udvisningsbestemmel-
se. Og det er understreget, at domstolene i disse tilfælde i stedet altid skal udvise
udlændingen betinget. Arbejdsgruppen har gjort sig overvejelser om, hvorvidt
betinget udvisning kan have en betydning i tilfælde af en ny straffesag, hvor der
igen er nedlagt påstand om udvisning under henvisning til den begåede kriminali-
tet.
På baggrund af en gennemgang af nyere retspraksis fra EMD vurderer arbejds-
gruppen, at det gerne må have betydning for adgangen til udvisning, at udlændin-
Side
2/5
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 31: Spm. om, hvorfor den danske regering foregiver, at man ikke kan udvise kriminelle udlændinge, til justitsministeren
1813785_0003.png
gen tidligere er idømt betinget udvisning og dermed er advaret om, at ny krimina-
litet kan føre til udvisning.
Anbefaling 3
Præcisering af reglerne om betinget udvisning, så det i lovbemærknin-
gerne med udgangspunkt i praksis fra EMD tydeliggøres, at der ved en
senere udvisningssag i højere grad skal lægges vægt på, om udlændingen
er idømt en betinget udvisning.
4. Indrejseforbuddets længde
Når en udlænding udvises af Danmark, fastsættes der et indrejseforbud på bag-
grund af udlændingelovens regler herom. Længden af indrejseforbuddet fastsæt-
tes efter perioder, som fremgår af udlændingeloven, og som ikke kan fraviges i
konkrete sager. Arbejdsgruppen har overvejet muligheden for at indføre hjemmel
til, at der i konkrete sager kan fastsættes et indrejseforbud af kortere varighed
med henblik på, at der kan udvises i tilfælde, hvor der ellers ikke ville blive udvist.
Det kan f.eks. være, hvis et indrejseforbud for bestandig efter de nuværende reg-
ler om beregningen af et indrejseforbuds længde betyder, at udvisning vil være i
strid med Danmarks internationale forpligtelser. Det vil navnlig gøre sig gældende
i de tilfælde, hvor den pågældende har et familieliv i Danmark.
Det er ikke formålet at ændre den nuværende praksis i tilfælde, hvor der allerede
sker udvisning, men arbejdsgruppen vurderer, at der er rum for at udvide adgan-
gen til at udvise en udlænding i tilfælde, hvor der i dag ikke sker udvisning på
grund af indrejseforbuddets længde under henvisning til Danmarks internationale
forpligtelser.
På baggrund af en gennemgang af retspraksis fra EMD finder arbejdsgruppen så-
ledes, at der
som et blandt flere momenter
lægges vægt på indrejseforbud-
dets længde, når der skal tages stilling til, om udvisning vil være i strid med EMRK
artikel 8.
Anbefaling 4
Ændring af udlændingeloven, så der indføres hjemmel til at meddele ind-
rejseforbud for en kortere periode end den, der følger af de nuværende
regler, hvis et indrejseforbud for en kortere periode vil betyde, at der kan
ske udvisning i tilfælde, hvor dette ellers vurderes at være i strid med
Danmark internationale forpligtelser på grund af indrejseforbuddets
længde.
Side
3/5
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 31: Spm. om, hvorfor den danske regering foregiver, at man ikke kan udvise kriminelle udlændinge, til justitsministeren
1813785_0004.png
5. Best practice
Det er arbejdsgruppens vurdering, at der er et rum for at forbedre forberedelsen
af straffesager, hvori der nedlægges påstand om udvisning.
Der kan f.eks. skabes større klarhed over opgavefordelingen imellem politiet, an-
klagemyndigheden og Udlændingestyrelsen. Desuden kan det i myndighedernes
procedurer i højere grad sikres, at der er foretaget tilbundsgående afhøringer om
og efterprøvelse af de temaer, som skal tillægges betydning ved vurderingen af,
om der kan ske udvisning.
Rigsadvokaten, Rigspolitiet og Udlændingestyrelsen vil i fællesskab udarbejde
opdaterede vejledninger på området, herunder tjeklister eller såkaldte action-
cards til de medarbejdere hos myndighederne, som er involveret i de pågældende
sagers behandling. Vejledningerne mv. vil også kunne tage højde for de lovæn-
dringer, der fremgår af anbefaling nr. 2-4.
Anbefaling 5
Udbredelse af best practice mellem de involverede myndigheder, som
bl.a. sikrer, at oplysninger om alle relevante forhold ved domstolenes
vurdering af udvisningsspørgsmålet, bl.a. om den dømtes tilknytning her
til landet og til hjemlandet, er tilvejebragt og validerede til sagen, herun-
der ved udarbejdelsen af landsdækkende actioncards på området.
Arbejdsgruppens overvejelser i øvrigt
Arbejdsgruppen har overvejet muligheden for, at mindre alvorlig kriminalitet end i
dag kan føre til udvisning, herunder om en ændring af de tidsmæssige betingelser
i udlændingeloven vil kunne have en betydning for, at udvisning i sager om perso-
ner med tilknytning til den igangværende bandekonflikt finder sted i flere tilfælde.
Det er arbejdsgruppens
vurdering,
at en ændring af reglerne om, i hvilke tilfælde
kriminalitet som udgangspunkt skal føre til udvisning, ikke vil føre til flere udvis-
ninger. Det skyldes, at det snarere er artikel 8 i EMRK, som sætter grænserne for, i
hvilke tilfælde der kan udvises.
Arbejdsgruppen har endvidere overvejet spørgsmålet om anvendelse af udlæn-
dingelovens regler om administrativ udvisning over for udlændinge, som er blevet
dømt for kriminalitet, men hvor retten ikke har udvist den pågældende, fordi det-
te ville være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Da en administrativ
udvisning imidlertid heller ikke må være i strid med Danmarks internationale for-
pligtelser, vurderer arbejdsgruppen, at det ikke vil være muligt administrativt at
udvise en udlænding, hvor domstolene forinden har fundet, at det ikke er muligt
at udvise den pågældende som følge af begået kriminalitet.
Side
4/5
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 31: Spm. om, hvorfor den danske regering foregiver, at man ikke kan udvise kriminelle udlændinge, til justitsministeren
Bilag
Bilag 1: Baggrund og kommissorium
Bilag 2: Regler om ud- og afvisning
Side
5/5