Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt
1813784_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
7. november 2017
Statsrets- og Menneske-
retskontoret
Sagsbeh: Mikkel Lindberg Laur-
sen
Sagsnr.: 2017-0030-0330
Dok.:
536906
Dato:
Kontor:
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 31 (Alm. del), som Folketingets
Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 10. oktober 2017. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Søren Pape Poulsen
/
Morten Holland Heide
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 31: Spm. om, hvorfor den danske regering foregiver, at man ikke kan udvise kriminelle udlændinge, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 31 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil justitsministeren forklare, hvorfor den danske regering fo-
regiver, at man ikke kan udvise kriminelle udlændinge, når der
ikke er underskrevet en lov eller konvention, hvori det står, at
denne lov eller konvention har til hensigt at beskytte kriminelle
udlændinges ret til at begå kriminalitet i sit midlertidige land?”
Svar:
1.
Min holdning er meget klar. Jeg mener, at udlændinge, der begår alvorlig
kriminalitet i Danmark, skal udvises af landet.
Som led i aftalen om Bandepakke III
Bander bag tremmer
som regerin-
gen den 24. marts 2017 indgik med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti,
blev der nedsat en arbejdsgruppe, som fik til opgave at undersøge mulighe-
derne for i højere grad at udvise udlændinge, der deltager i rocker- og ban-
derelaterede aktiviteter og kriminalitet.
Arbejdsgruppens anbefalinger blev offentliggjort den 17. oktober 2017. An-
befalingerne er vedlagt.
Som det fremgår heraf, anbefaler arbejdsgruppen bl.a., at lovgivningsmag-
ten med respekt for magtens tredeling påtager sig et større ansvar for at fast-
lægge, under hvilke omstændigheder kriminelle udlændinge kan udvises,
selv om dette indebærer en risiko for, at Menneskerettighedsdomstolen i
forbindelse med prøvelsen af en konkret sag vil kunne nå frem til, at det ikke
efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 var muligt
at udvise den pågældende. Det er arbejdsgruppens vurdering, at dette i et
vist
om end begrænset
omfang kan medvirke til, at flere kriminelle ud-
lændinge udvises. Arbejdsgruppen anbefaler, at udlændingeloven ændres,
så det i lovbemærkningerne med udgangspunkt i praksis fra Menneskeret-
tighedsdomstolen fastlægges, under hvilke omstændigheder udlændinge i
almindelighed kan udvises.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har oplyst, at et lovforslag, der gen-
nemfører de anbefalinger, der kræver lovændringer, forventes fremsat i in-
deværende folketingssamling.
2
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 31: Spm. om, hvorfor den danske regering foregiver, at man ikke kan udvise kriminelle udlændinge, til justitsministeren
Samtidig er vi nødt til også at arbejde på den internationale bane og se på
konventionerne. Det er velkendt, at særligt Den Europæiske Menneskeret-
tighedskonvention og Menneskerettighedsdomstolens fortolkning heraf
spiller en rolle, når det kommer til udvisning, fordi Menneskerettigheds-
domstolens praksis udgør rammerne for danske domstoles praksis.
Når vi overtager formandskabet for Europarådet, vil vi bl.a. arbejde for at få
skabt nogle værktøjer, som sikrer, at medlemsstaterne kommer mere på ba-
nen og har mulighed for at påvirke retningen, når de oplever, at Menneske-
rettighedsdomstolens fortolkning er ude af kurs. Derfor vil regeringen også
bruge det kommende danske formandskab for Europarådet til at sætte fokus
på, hvordan vi finder en bedre balance i menneskerettighedssystemet.
2.
Om udlændingeloven og Danmarks internationale forpligtelser kan i øv-
rigt oplyses følgende:
Udlændingelovens §§ 22-24 indeholder regler om, i hvilke tilfælde udlæn-
dinge, der dømmes for et strafbart forhold, kan udvises ved dom.
Efter udlændingelovens § 26, stk. 2, skal en udlænding udvises efter bl.a. §§
22-24, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks in-
ternationale forpligtelser.
Hvis der er grundlag for udvisning, kan dette således kun undlades, hvis
udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale for-
pligtelser. I den forbindelse er Den Europæiske Menneskerettighedskonven-
tion særligt relevant.
Ifølge praksis fra Menneskerettighedsdomstolen har en stat ret til at kontrol-
lere udlændinges indrejse og ophold på dens territorium. Det kan således
udledes af praksis, at Den Europæiske Menneskerettighedskonvention ikke
garanterer en ret for en udlænding til at indrejse og opholde sig i et bestemt
land, og at de kontraherende stater har beføjelse til
som led i deres opgave
med at opretholde offentlig orden
at udvise en udlænding, der er dømt for
en forbrydelse.
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention indeholder ikke regler, der
direkte tager sigte på at regulere medlemsstaternes adgang til at udvise ud-
lændinge på grund af et strafbart forhold. I den forbindelse har artikel 8
imidlertid betydning.
3
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 31: Spm. om, hvorfor den danske regering foregiver, at man ikke kan udvise kriminelle udlændinge, til justitsministeren
Efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, stk. 1, har
enhver ret til respekt for bl.a. sit privat- og familieliv. Ingen offentlig myn-
dighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i over-
ensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hen-
syn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økono-
miske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sund-
heden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder,
jf. artikel 8, stk. 2.
I det omfang, der med en konkret afgørelse om udvisning foretages indgreb
i udlændingens privat- og familieliv, skal staten påvise, at betingelserne for
indgrebet er opfyldt, jf. artikel 8, stk. 2.
Det følger af Menneskerettighedsdomstolens praksis, at indgreb i udlændin-
gens ret til privat- eller familieliv skal stå i rimeligt forhold til de formål,
indgrebet (udvisningen) skal varetage (proportionalitetsafvejning). Denne
proportionalitetsafvejning foretages på baggrund af en samlet og konkret
vurdering af en række elementer, herunder den begåede kriminalitets art og
grovhed, varigheden af udlændingens ophold i bopælslandet, udlændingens
familiesituation og fastheden af udlændingens sociale, kulturelle og famili-
emæssige bånd med værtslandet og med modtagerlandet.
4