REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 270: Spm. om ministeren kan redegøre for udviklingen i sagsbehandlingstiden i Erstatningsnævnet for de seneste 5 år, til justitsministeren

Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg Slot 1

1218 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

21. december 2017

Formueretskontoret

Rasmus Kamp Kongsted

2017-0030-0620

601113

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 270 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 6. december 2017.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Kofod Poulsen (DF).

Søren Pape Poulsen

Søren Markvard Nielsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 270: Spm. om ministeren kan redegøre for udviklingen i sagsbehandlingstiden i Erstatningsnævnet for de seneste 5 år, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 270 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ministeren

bedes redegøre for udviklingen i sagsbehandlings-

tiden i Erstatningsnævnet for de seneste 5 år.”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Civilstyrelsen, der har oplyst følgende:

”Sagsbehandlingstiderne

er i nedenstående skema opgjort som

et gennemsnit af den tid, der går, fra Erstatningsnævnet har

modtaget en ansøgning eller genoptaget en sag, og til nævnet

har truffet afgørelse i sagen.

Selv om en afgørelse indeholder stillingtagen til flere forskellige

typer af krav (f.eks. godtgørelse for svie og smerte, erstatning

for tandbehandling og erstatning for ødelagt tøj) tæller afgørel-

sen kun som én afgørelse også i relation til sagsbehandlingstid.

Det gælder også i de tilfælde, hvor kravene er fremsat ad flere

forskellige omgange.

Beregningen af sagsbehandlingstiden baserer sig i alle tilfælde

på tiden fra det først fremsatte krav indeholdt i afgørelsen og

frem til afgørelsen, også selv om der rent faktisk er kortere sags-

behandlingstider for de efterfølgende fremsatte krav, som be-

handles i samme afgørelse.

År

2012

2013

2014

2015

2016

2017

Gennemsnitlig sagsbehandlingstid

89 dage

71 dage

92 dage

125 dage

167 dage

189 dage

* For 2017 er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid baseret på et dataud-

træk dækkende over perioden fra den 01-01-2017 til den 01-12-2017

Siden 2014 har Erstatningsnævnet ført særskilt statistik over

sagsbehandlingstiden for den første afgørelse i nye ansøgninger.

Skemaet nedenfor viser sagsbehandlingstiden på 50 % fraktilen

af førstegangsafgørelser i de anførte år. I 2014 blev 50 % af før-

stegangsafgørelserne således truffet inden for 36 dage, i 2015

inden for 30 dage og så fremdeles.

REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 270: Spm. om ministeren kan redegøre for udviklingen i sagsbehandlingstiden i Erstatningsnævnet for de seneste 5 år, til justitsministeren

Sagsbehandlingstid på 50 % fraktilen af førstegangsafgørelser

År

2014

2015

2016

2017*

Sagsbehandlingstid

36 dage

30 dage

47 dage

48 dage

* For 2017 er sagsbehandlingstiden baseret på et dataudtræk dækkende over

perioden fra den 01-01-2017 til den 01-12-2017

Når Erstatningsnævnet modtager en ansøgning om erstatning fra

en ansøger, opretter nævnet en konkret sag vedrørende den på-

gældende ansøgning. Nævnet behandler herefter den fremsendte

ansøgning og træffer en afgørelse vedrørende de krav, der er in-

deholdt i ansøgningen. Afgørelsen kan bestå i henholdsvis en

tilkendelse af det ansøgte, en anmodning om yderligere doku-

mentation, et afslag på erstatning eller en kombination af nævnte

muligheder. Når nævnet har truffet en afgørelse vedrørende de

fremsendte krav, afsluttes sagen i nævnet. Det skyldes, at sagen

herefter ikke afventer yderligere fra nævnet. Såfremt ansøgeren

efterfølgende vender tilbage i sagen med den fornødne doku-

mentation eller med nye krav, åbner nævnet sagen på ny og træf-

fer en ny afgørelse. Dette kan i de alvorligere sager gentage sig

adskillige gange.

En række faktorer har haft betydning for sagsbehandlingstiden i

Erstatningsnævnet. Det har blandt andet betydning, at det i pe-

rioder har været prioriteret at træffe førstegangsafgørelser særlig

hurtigt, at forberedelsen og opstarten af fuld elektronisk journa-

lisering har været forbundet med anvendelse af tidsmæssige res-

sourcer, at udflytningen af Civilstyrelsen, herunder Erstatnings-

nævnets sekretariat til Viborg har medført udskiftning af med-

arbejdere i sekretariatet, og at Erstatningsnævnet i 2014 revide-

rede sin praksis i sager, hvor plejepersonale mv. kommer til

skade i arbejdstiden i forbindelse med en forbrydelse, hvilket

medførte betydelige tidsmæssige ressourcer til varetagelse af

opgaver på dette område i forbindelse med politisk og medie-

mæssig bevågenhed. Derudover har et stigende antal retssager

anlagt mod nævnet tæret på nævnets ressourcer.

Det er

–

på trods af en målrettet indsats og stor opmærksomhed

herpå

–

fortsat ikke lykkedes erstatningsnævnet at realisere en

stabil produktionsfremgang. Der henvises i øvrigt til besvarel-

sen af Folketingets Retsudvalgs spørgsmål 157.

Nævnet har øget fokus på behandling af nævnets ældste sager.

Dette har medført, at antallet af ældre sager, der afgøres, har væ-

ret stigende særligt siden sommeren 2017. Dette indebærer alt

andet lige, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid forlænges.

Dette vil også gøre sig gældende i 2018.

REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 270: Spm. om ministeren kan redegøre for udviklingen i sagsbehandlingstiden i Erstatningsnævnet for de seneste 5 år, til justitsministeren

I relation til den længere gennemsnitlige sagsbehandlingstid i

2017 er det nævnets opfattelse, at denne i nogen grad skyldes

Civilstyrelsens udflytning til Viborg og den deraf følgende be-

tydelige personaleudskiftning. Der har uvægerligt været et vist

kompetence- og produktionstab forbundet med, at mange er-

farne medarbejdere er fratrådt samtidig med, at mange nye er

startet, og at rutinerede medarbejdere i en periode har brugt me-

gen tid på oplæring.

Det er dog nævnets opfattelse, at Civilstyrelsen og nævnet med

de initiativer, der løbende er iværksat med hensyn til at forenkle

og smidiggøre arbejdsgangene i nævnet m.v. har formået at be-

grænse kompetence- og produktionstabet. Det er endvidere

nævnets opfattelse, at den faglige kvalitet i afgørelserne i høj

grad er bibeholdt med sekretariatets nuværende medarbejdere,

som samtidig arbejder dedikeret på at få færdigbehandlet næv-

nets ældste sager.

Det er nævnets opfattelse, at de iværksatte initiativer fortsat vil

have en positiv effekt i forhold til at styrke kvaliteten i sagsbe-

handlingen og nedbringe sagsbehandlingstiden.”